Leder

Kapitalismens etiske vækkelse vidner om, at venstrefløjens mål er blevet alles mål

At virksomhederne påberåber sig de højeste idealer, og ansvarlighed har udviklet sig til et konkurrenceparameter, er et fremskridt. Men vi må ikke lade de store, etiske armbevægelser sløre, at kommercielle interesser ofte er i konflikt med etiske hensyn
Der er tale om åbenlyst bedrag, når energigiganter som Exxon og Shell hævder at være en aktiv medspiller i den grønne omstilling, alt imens de ivrigt leder efter nye olie- og gasforekomster.

Der er tale om åbenlyst bedrag, når energigiganter som Exxon og Shell hævder at være en aktiv medspiller i den grønne omstilling, alt imens de ivrigt leder efter nye olie- og gasforekomster.

Kathleen Flynn/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
14. august 2021

I 2021 er det svært at pege på en stor virksomhed, der ikke har meldt sig under tolerancen og bæredygtighedens faner og erklæret sig klar til at kæmpe den gode kamp.

Fra Mærsk og Danfoss til Goldman Sachs og Coca-Cola har så godt som alle større vestlige virksomheder formuleret progressive »værdier«, udarbejdet klimastrategier og lavet en ambitiøs plan for inklusion af minoriteter.

Over sommeren har vi her på Information skrevet om den etiske vækkelse, der i disse år løber igennem erhvervslivet; den woke kapitalisme.

Det er som udgangspunkt godt nyt. At storkapitalen har overtaget det progressive sprog om diversitet, ligestilling og bæredygtighed, er en triumf for venstrefløjen.

Et vidnesbyrd om, at en stor moralsk debat lakker mod enden, og det efterhånden er de færreste, der i princippet er uenige om, at folk skal behandles med samme respekt uanset køn, hudfarve og seksualitet. Eller at klimakrisen kræver handling på alle niveauer.

Midlerne er i høj grad stadig til debat, men venstrefløjens mål er blevet alles mål, og det, der for få årtier siden var radikale krav, ligner i dag fælles bestræbelser. I princippet i hvert fald.

Man kan ikke afskrive virksomhedernes erklæringer om etik og højere formål som ren »staffage, der dækker over kyniske hensigter,« sådan som Mærsk-direktør Søren Skou i et debatindlæg tirsdag anklagede dækningen i Information for at insinuere. Her skrev han også, at vi her på avisen fejlagtigt har efterladt læserne med det indtryk, at der »nødvendigvis må være en modsætning mellem bundlinje og moralsk forpligtelse.«

Men der er alligevel også grund til at møde tendensen med en vis skepsis. Afstanden mellem højstemte hensigtserklæringer og faktisk handling kan være uoverskueligt stor, og i mange tilfælde opstår der helt oplagt konflikter mellem etiske idealer og kommercielle interesser.

Åbenlyst bedrag

Der er forskel på firmaer. Også blandt dem, der nu har meldt sig under retfærdighedens faner.

I nogle tilfælde er der tale om åbenlyst bedrag, som når verdens største tobaksfirma, Philip Morris, påstår at bekæmpe rygning. Eller energigiganter som Exxon og Shell hævder at være en aktiv medspiller i den grønne omstilling, alt imens de ivrigt leder efter nye olie- og gasforekomster.

I andre tilfælde er den såkaldte green- eller pinkwashing mere subtil. Visse firmaer forsøger at fremstå en anelse mere klimavenlige eller lidt mere tolerante, end de i virkeligheden er. På markedet for bæredygtige investeringer er det ofte tilfældet, at de grønne finansprodukter mørknes i farven, når man kradser lidt i overfladen.

På samme måde har talrige firmaer i storstilede reklamefremstød plastret sig til i regnbuefarver – bare ikke i Rusland, Saudi-Arabien eller andre lande, hvor homofobi stadig er udbredt blandt lovgivere og forbrugere.

Endelig er der de politiske kampe, som virksomhederne sjældent kaster sig ind i. Her er særligt en iøjnefaldende undladelsessynd: Alle kæmper for lighed på tværs af køn, race og seksualitet, men ingen angriber den af samfundets store uligheder, der rent faktisk er vokset i omfang de seneste årtier: den økonomiske ulighed.

Mens det næppe går ud over profitten at skabe en tryg og inkluderende arbejdsplads, hvor både transpersoner og sorte føler sig velkomne, og det åbenlyst er forretningsmæssigt fornuftigt at begynde at indstille forretningen på den forestående grønne omstilling, er det anderledes omkostningsfuldt at adressere den økonomiske ulighed.

Det ville kræve, at virksomheder afstod fra at benytte sig af aggressive skattefinter eller tilbød en anstændig løn til deres underleverandører i det globale syd.

At ansvarlighed er et konkurrenceparameter, og at virksomhederne nu påberåber sig de højeste idealer, er i sig selv et væsentligt fremskridt. Det er positivt, hvis markedets aktører opfører sig bedre, men markedets grundlæggende præmisser forbliver de samme.

Som Mærsks chef for flådeteknologi, Ole Graa Jakobsen, selv forklarede her i avisen i 2019: »Bæredygtighed bliver mere og mere centralt for os, (..) men det skal ikke forringe vores forretning at gøre det«.

Der findes objektive interessekonflikter, og ofte står bundlinjen i et modsætningsforhold til de moralske forpligtelser. Det må vi ikke lade virksomhedernes store, etiske armbevægelser gøre os blinde for. Det kan nemlig være svært at vide, hvem man skal kæmpe imod, når alle hævder at være de gode.

Serie

Den woke kapitalisme

Den etiske vækkelse ruller igennem kapitalismen i det 21. århundrede. Doing well by doing good er blevet et mantra i verdens største virksomheder. Nike bekæmper »institutionel racisme«, Bosch hylder homoseksuelles rettigheder, Gucci har en »naturvenlig klimastrategi«, og på Microsoft.com kan man læse, at »sorte transpersoners liv betyder noget«. I en ny serie kigger Information nærmere på ideen om, at progressive fremskridt også er en god forretning.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Hansen

Undskyld, men var vi ikke her for nogle uger siden med tilhørende langt kommentarspor. Hvad er det nye?
Bundlinjen står i modsætningsforhold til alt, medmindre markedet er villig til at betale, herunder de moralske forpligtigelser...
Når det indtræffer, er der i sagens natur ikke længere et modsætningsforhold.
Økonomisk lighed bliver også woke, bare vent...

Jens Thaarup Nyberg

Der er vel forskel på de der tvinges af omstændighederne, og de, der arbejder for tålelige forhold.