Højtstående libanesiske embedsmænd er dybt implicerede i eksplosionen ved havnen i Beirut den 4. august 2020, men Libanons fejlslagne domstole og dysfunktionelle politiske system gør det umuligt at retsforfølge de ansvarlige for katastrofen.
Det fastslår både lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer.
Alle beviser peger på, at det ikke mindst skyldtes korruption, ligegyldighed og inkompetence i landets magtelite, at 2700 ton ammoniumnitrat stod opbevaret under ekstremt usikre forhold i næsten seks år. Resultatet har været en krise af historiske proportioner.
Over 200 mennesker døde, mere end 4.000 blev såret og op til 300.000 blev hjemløse. Men disse tal indfanger kun en lille del af den elendighed, ulykken har forårsaget. Eksplosionen har lammet en hel nation. I dag er Libanon i frit fald. Elektricitet, vand, brændstof og medicin er mangelvarer, og den menneskelige lidelse vil fortsætte lang tid efter ruinerne er ryddet.
Kræver international indsats
For mange libanesere står retsforfølgelsen af de ansvarlige øverst på ønskelisten. Hvis valget står mellem elektricitet, vand og brændstof på den ene side, og domme over de ansvarlige embedsmænd på den anden, foretrækker mange libanesere faktisk først og fremmest at se de ansvarlige bag lås og slå. Så stor er vreden i Libanon.
Da landets magtelite ikke ønsker at undersøge katastrofen til bunds, bør FN’s Menneskerettighedsråd nedsætte en undersøgelseskommission for at efterforske omstændighederne omkring eksplosionen ned til mindste detalje.
Desuden bør libanesiske embedsmænd, som er implicerede i hele katastrofen blive sanktioneret. Og her er det vigtigt at undgå den største faldgrube af dem alle: Da sanktioner i visse tilfælde betyder, at omverdenen holder op med at handle med det sanktionerede land, bør man målrette sanktionerne mod korrupte embedsmænd for ikke at ramme en allerede trængt befolkning. Ellers ender omverdenen med at gøre Libanon en bjørnetjeneste.
Sidst men ikke mindst bør det internationale samfund aktivt forsøge at presse magteliten til at danne en regering. Uden en regering har ingen magt til at træffe beslutninger på nationens vegne. Jo hurtigere jo bedre. Alternativet er en implosion af et helt land, som hverken Mellemøsten eller Vesten kan overskue lige nu.
@Waleed Safi
Lederen er ren ønsketænkning .... og en gang pølsesnak .... men drøm videre.
@Gert Romme
"Hvis lande som Libanon og andre skal rettes op, må det være en EU-opgave. Og så må EU definere en anden for for medlemskab, hvor disse lande kan blive integrerede i EU-samarbejdet uden stor politisk indflydelse før de kan stå økonomisk og politisk på egne ben.
Men det er der nok ikke stor vilje til i det nuværende EU."
citat fra læserbrev
Himmel og Hav .... der er slet ikke vilje til det - allerede i Danmark er vi imod.
Tænk bare på al det ståhej, der kom, da vi ville have de 40 millioner 'polakker ind i EU !! .... Det ender med, at vi skal til at høre på Drude Dahlerup & Co nok engang .... Tanken er ubærlig.
Jeg tror da det vil give mening at hjælpe Libanon på en eller anden måde. Hvordan har jeg så hverken viden eller kompetence til at udtale mig.
Jeg ved bare at Libanon ikke er et dybt religiøst land med kun en tilladt tro og jeg ved at de i den grad forsøgte på godt og ondt at lade palæstinenserne leve der, indtil Israel pludselig skule spille stærk igen i gen. Syrien har deres Hizbolla bevægelse der, eller er der Iran der trækker i trådene der?
Det er trist og ubærligt at vi ikke er blevet klogere til at hjælpe hinanden fremfor taktiske tankegange..
Viggo Okholm.
Du skriver: ”... jeg ved at de i den grad forsøgte på godt og ondt at lade palæstinenserne leve der, indtil Israel pludselig skule spille stærk igen i gen ”.
Før du beslutter dig for at gentage de ord, bør du læse denne artikel fra 1997 af Farid Elias Khazen, libanesisk politiker og professor ved American University of Beirut:
https://lib-webarchive.aub.edu.lb/BorreLudvigsen/https://almashriq.hiof....
Han beskriver heri, hvorfor ”No Lebanese government official and no politician outside the government is in a position to propose a constitutional amendment with the objective of permanent settlement (for palæstinenserne). Such action would be the most unpopular initiative in the career of any Lebanese politician, irrespective of sectarian affiliation or political orientation.”
Artiklen forklarer om baggrunden for, at langt de fleste palæstinensere i Libanon i dag lever under så elendige forhold.
"Men det er der nok ikke stor vilje til i det nuværende EU."
Nej, EU har særlige samarbejdsbånd med Israel - og fordrer en højredrejning af samarbejdsparter, hvilket ville volde problemer ihvertfald visse steder i Mellemøsten.
EU's historiske genopretninger af Grækenland, Portugal og Spanien m.fl. vækker nok heller de bedste minder - eller lyster hos libanesere og andre trængte stater.
EU burde investere en stor portion ressourcer og politisk kapital i en udvikling og styrkelse af FN, og afstå fra egne evt. supermagtambitioner - omend dette nok kræver lidt mere politisk tæft og demokratisk knowhow end at iværksætte imperiet på egen hånd (hvilket vi notorisk ved heller ikke er gået godt - og aldrig går godt).
@Hanne Utoft 08. august, 2021 - 22:51
Foreløbig har EU opnået observatørstatus ved FN, så EU kan deltage i Generalforsamlingen med taleret men uden stemmeret - så nu mangler vi bare at overbevise de øvrige 166 medlemslande om, at EU fortjener medlemsskab ....
Det bliver nok ikke helt nemt, da EU ikke er en stat - eller på vej til at blive det.
Torben Lindegaard, EU's manglende medlemsskab af FN ændrer da ikke på at EU-landene sammen kan lægge massiv, politisk vægt ind i FN. Hvis de altså ville.
@Hanne Utoft 09. august, 2021 - 06:17
Så det er altså hverken Josep Borrell Fontelles, Ursula von der Leyen eller Charles Michel, som du vil sende til New York; men .... ja, hvem skal EU's medlemslande egentlig sende af sted ??
Torben Lindegaard, hvis det er EU-landenes politiske vilje, så kan hvert enkelt medlemsland solidarisk bringe det til FN.
@Hanne Utoft 09. august, 2021 - 19:21
Hvis EU's interesser i FN skal fremmes yderligere, så vil det blive på bekostning af de enkelte EU medlemslande - så f. ex. Frankrig skulle opgive sin permanente plads med tilhørende veto-ret i FN's sikkerhedsråd til benefice for EU !!
Det er en forrykt tanke - og det kommer aldrig til at ske.
Emmanuel Macron ville være helt sikker på at tabe næste valg til Marine Le Pen, der er helt anderledes EU-skeptisk, for ikke at sige EU-fjendtlig.
Da hun sad i EuropaParlamentet betragtede hun sit mandat dér som én stor gramsekasse og ansatte et antal franske partimedlemmer på sit kontor i Parlamentet.
https://www.politico.eu/article/national-rally-marine-le-pen-under-press...
Ikke engang her til lands ville vi afgive indflydelse i FN til benefice for EU.
Senest har vi udnævnt Kristian Jensen til særlig repræsentant for Danmark i FN. Han skal sikre os en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026 samlingen.
Torben Lindegaard, jeg er skam heller ikke interesseret i at EU skal øge sin volumen og at medlemslandene skal afgive yderligere suverænitet - jeg skriver bare at EU sagtens kunne beslutte at støtte FN langt mere - og investere i det. Og at dette kunne ske via medlemslandenes FN-repræsentationer (eks.vis FN-ambassadørerne), hvis altså der var poliotisk vilje til det blandt EU-landene. Men det er der ikke, og dermed kommer de kunstige hindringer, du rabler af dig, slet ikke i spil.
@Hanne Utoft 11. august, 2021 - 18:01
Fint, du er godt tilfreds - så lad være med al det mukkeri
Jeg er stærkt utilfreds med tingenes tilstand, men der skal mere end dét til at ødelægge mit dårlige humør, Torben Lindegaard.
@Hanne Utoft 11. august, 2021 - 21:55
"Jeg er stærkt utilfreds med tingenes tilstand, men der skal mere end dét til at ødelægge mit dårlige humør ...."
citat fra læserbrev
Så du er i permanent dårligt humør .... stakkels dig
Og stakkels alle andre, Torben Lindegaard, som skal leve med demokrati på dåse og selvrealisering i semtex.