Der lyder et næsten apokalyptisk kor i europæisk politik i disse dage: Europæiske ledere og toppolitikere – især i valgkampsramte lande som Tyskland og Frankrig – forsikrer deres vælgere om, at de »ikke vil lade flygtningekrisen i 2015 gentage sig«, efter Taleban har overtaget magten i Afghanistan i et tempo, som er kommet bag på selv samme ledere.
Og det gerne i en tone, som om det er dem, der er traumatiserede over krisen i 2015, og ikke flygtningene selv.
Dengang drog hundredtusinder af mennesker konsekvensen af krigen i Syrien og af de underfinansierede og miserable forhold i flygtningelejre i de såkaldte nærområder i Mellemøsten: De drog mod nord og ad balkanruterne gennem Europa, hvor især tyske kansler Merkel trods stærk politisk modstand holdt de tyske grænser åbne. Både for at tage presset af strømmen og for at hjælpe over en million mennesker på flugt.
Dengang pressede krisen det europæiske sammenhold. Og i dag ser potentialet i Kabul-regeringens kollaps umiddelbart ud til at være det samme. Over en halv million afghanere – herunder hjerteskærende mange kvinder og børn – er ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR blevet fordrevet fra deres hjem alene i 2021, og i nabolandene Iran og Pakistan er der flere hundredtusinder afghanske flygtninge.
Hegn, mure og prygl
Alligevel er det valgstrategisk røgslør, når den franske præsident Macron eller den tyske kanslerkandidat Armin Laschet kommer med ovenstående løfter om »ikke at lade 2015 gentage sig« – og demonstrativt giver potentielle AfD- og Le Pen-vælgere indtrykket at, at de vil føre en benhård linje mod migranter.
Årsagen er simpel: I 2015 kunne hårdføre flygtninge bevæge sig fra Syrien, Jordan eller Afghanistan over Tyrkiet og ad Balkanruten til Nordeuropa – altså typisk til Skandinavien og især Tyskland. I dag mødes de af hegn, mure og prygl hele vejen.
Til en start kan titusinder af dødsensangste mennesker ikke komme ud af Afghanistan. Taleban kontrollerer næsten alle grænseovergange, og som man ser på de ikoniske billeder af desperate afghanere, der klamrer sig til fly i Kabul lufthavn, er alle almindelige flyruter lukket ned.
I stedet forbliver kvindeaktivister, journalister, ngo-hjælpere, tolke, menneskerettighedsforkæmpere, Taleban-kritikere – you name it – hellere hjemme og beder til, at Taleban ikke banker på netop deres dør.
Selv hvis flygtede og fordrevne kommer ud af landet, er det tvivlsomt, om de kommer videre fra Iran til Tyrkiet, hvor Erdogans storsindede flygtningepolitik med næsten fire millioner syrere og en halv million afghanere er forsvundet i takt med Tyrkiets økonomiske nedtur.
Han lægger derfor pres på for at færdiggøre grænsemuren mod Iran, som til gengæld også har et pressionsmiddel mod Vesten i form af flygtninge.
Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland er ligeledes blevet langt sværere at overvinde – blandt andet fordi Grækenland til dels retsstridigt tilbageviser de fleste flygtninge. I år er der således kommet omkring 600 afghanere ad den vej ind i Grækenland og dermed i EU.
Også balkanruten er efterhånden forseglet. Lande som Nordmakedonien og Ungarn har opført hegn, og ved Kroatiens grænser står den ifølge ngo-rapporter ofte på prygl til flygtninge.
Europa er alene hjemme
Den symbolpolitiske debat om en »gentagelse af 2015« står således ikke bare i vejen for at holde fokus på vores ansvar nu og her: at få en koalition på benene, der kan skabe den moralsk bydende evakuering af de titusinder af afghanere, der har støttet Vesten og stolet på, at vi var villige til at beskytte dem.
Retorikken om en forestående flygtningebølge gennem EU slører også vores blik fremad: Afghanistan har været endnu en katastrofe for Vestens selvopfattelse – selv hvis man holder fast i Bidens eller Macrons selvberoligende opfattelse af, at målet jo i højere grad var at bekæmpe terrorisme end at opbygge en demokratisk og fungerende stat.
Samtidig er USA’s planløse og internationalt ukoordinerede tilbagetrækning en geopolitisk milepæl, der bekræfter, at Europa er mere alene hjemme, end vi håbede med valget af Biden.
Lige nu virker europæerne derfor temmelig hjælpeløse. Men det bør kun være endnu en grund til, at de europæiske lande både i og uden for G7-samarbejdet skaber international koordination med lande som Pakistan, Indien, Iran og Tyrkiet med det mål at stabilisere regionen omkring Afghanistan både økonomisk, politisk og ikke mindst humanitært med økonomisk støtte til flygtninge.
At det er det dummeste sted at spare, lærte vi trods alt af 2015. At EU-lande onsdag aften blev enige om at koordinere flygtningeindsatsen kan i den sammenhæng være et positivt skridt.
Hvis denne stabilisering ikke lykkes, kan Afghanistan både blive en global magnet for terrorister og en evig kilde til flygtningestrømme. Det vil være en fortløbende tragedie for alle. Også selv om 2015 i Europa ikke gentager sig, og vi med verdens nye mure, hegn og knipler nu har nemmere ved at lade, som om vi har integriteten i behold.
Der er så vidt jeg kan se en simpel opskrift på at forhindre en gentagelse af krisen anno 2015: Tøjl US, neo-imperialismen og kapitalen. Med andre ord: en verdensomspændende REVOLUTION.
En revolution der i så fald skulle føre til....hvilken form for verdensomspændende forandringer? Eller med andre ord, hvad ville være den tænkte forbedring reelt bestå af? Tror du f.eks. at du ved blot at afskaffe kapitalisme, vil se imperialistiske ambitioner fordampe? At imperialismen begyndte, og derfor vil dø med kapitalismen...?
Bjørn Pedersen:
Sjældent helt enig med dig men dit spørgsmål her er vist på sin plads.
Revolutioner som sådan giver ofte bare nye lidelser og vi har endnu ikke fundet gode alternativer til en ændring af menneskets tilsyneladende "evige" fejltagelser uanset vi reelt har både ansvar og muligheder for at "frelse" alle levende væsener (altså ikke skade dem) Men det er lettere sagt end gjort!
Det var nok en stor mundfuld at fyre af mig, det at tøjle US og dennes imperialisme skulle nok være tilstrækkelig til at stoppe de menneskeskabte massive flygtningestrømme. Hvad angår flygtningestrømme forårsaget af klimakrisen er det nok noget andet der kræver en verdensomspændende konfrontation med kapitalismen og revolutionære handlinger før det er for sent.
Aha, Kubilay Karahan, så hvis USA's imperialisme bliver tøjlet, så ville samtlige andre lande i verden ikke føre krige? Det er, og har altid kun været, USA der førte og har haft interesse i at føre krige (og stedfortræderkrige) rundt omkring i verden? Det er jo kun sandt hvis man tror at verdenshistorien begynder engang efter 2. verdenskrig, og at "verden" kun består af Vesten.
Du har selv et fornavn til fælles med en af verdenshistoriens største imperiebyggere. Han var som bekendt hverken amerikaner, eller kapitalist. Han og hans efterkommere skabte også, som alle erobrere før og efter ham store flygtningestrømme.
Der vil altid være krige, der vil altid være stater, der ønsker at et andet lands styre erstattes af nogle, der er mere venlig stemt overfor dem selv, der vil altid eksistere - i alle lande (endda potentielt i Danmark) potentialet/risikoen for borgerkrige over etniske eller politiske uoverensstemmelser. Det var tilfældet før USA og før kapitalismen, og det vil være tilfældet efter begge er historiske levn.
Den første verdenskrig havde sit udgangspunkt i at Vesten indbyrdes ikke kunne enes om hvorledes kagen - kolonierne i nær og fjern - skulle deles indbyrdes. Den store pris var Det Osmanniske Rige som blev fordelt mellem England og Frankrig, og tyskerne fik en værre røvfuld for at vende stærkt tilbage og påbegynde 2. verdenskrig for at gøre krav på Lebensraum for Det 1000-årige Tyske Imperium. I stedet endte det med en ligeså krigerisk Amerikansk Imperium hvis ofre blev fattige og forsvarsløse lande i Syd og Latinamerika, Fjernøsten, Mellemøsten og Afrika.
Jeg kan ikke erindre at the evil USSR skulle have forårsaget noget der kan tåle en sammenligning med de katastrofale ødelæggelser USA og kapitalismen har påført kloden.
At der altid har været krige betyder nødvendigvis ikke at det vil være sådan i al evighed, og bestemt ikke en 3. verdenskrig.
Sidste store flygtningestrøm var jo i 2015, og en ny er under opsejling takket være US og neo-imperialismen.
Verdenshistorien er som sagt ældre end starten på den europæiske kolonialisme. Både tyrkernes og romaernes rejse vestpå er f.eks. et resultat af flere flygtningestrømme fra tabte krige og fordrivelser fra deres hjemlande, samme gælder for hunnernes fordrivelse af flere germanske og slaviske stammer, mest kendt selvfølgelig goterne. Kolossale migrationer pga. krige har været den historiske norm. Migrationerne nu er rimelig beskedne f.eks. sammenlignet med dem der tvang Romerriget i knæ. De havde selvfølgelig heller ikke reelt set grænser, og deres flygtninge var reelt set hele nationer organiseret i hære.
Sovjetunionen eksisterer ikke mere. Rusland har invaderet og erobret dele af Georgien og Ukraine og annekteret dele af disse landes territorie. Så langt er USA dog ikke gået endnu. Da USSR eksisterede, invaderede de som bekendt Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968 og Afghanistan i 1979. De var også et imperialistisk regime, og ikke meget hak bedre end det zardømme de havde udryddet. I hvertfald ikke hvis man er en gammelkommunist, der tror at vi stadig lever under den kolde krig. Der findes ingen "gode" stater. Sovjet var en flok imperialistiske svin, der ikke respekterede deres naboer, amerikanerne troede og tror stadig at hele verden er deres "interessesfære", russerne i dag tror ligeledes at de har og bør have ret til en "interessesfære" der består af "deres" gamle satellitstater, og Kina bruger deres økonomi på samme måde som USA bruger snigmord og droner, til at presse udviklingslande til at optage lån der gør til fremtidens kinesiske vassaler. De er for Kina hvad lande som vores eget, var og blev til, for USA og deres lån.
Den der boomerkommunistiske "USA er roden til alt ondt" har vi hørt på alt for længe til at den stadig kan tages seriøst. Alle der vil en magt, der nærmer sig den amerikanske, den russiske, den kinesiske, den EU'pæiske... er svin, der er ligeglad med alt og alle udover deres egne nationale, politiske og klassemæssige interesser.
Jeg ved nu ikke særlig meget om hunnerne, romerriget, min navnebrors gerninger, diverse immigrationer på tværs og kryds i oldtiden som jeg synes er irrelevante ift. de store udfordringer vi idag står overfor. Hvad jeg ved er at tyrkerne ankom til Anatolien pga. de klimatiske forandringer i Central Asien - tørke, tørke og igen tørke - plus lysten til eventyr og erobringer ;)
Alt det du vrøvler om USSR, USA og Kina er slet ikke værd at kommentere, og jeg mener at BEVIDST UVIDENHED & MANIPULATION er roden til alt ondt.