Leder

Det demokratiske håb falmer i Tunesien, og tålmodigheden er ved at slippe op

Tunesiens præsident, Kais Saied, erklærede i denne uge, at han vil give præsidentembedet mere magt og suspendere dele af forfatningen. Situationen efterlader ikke meget håb for landets demokratiske fremtid
Tunesiens præsident, Kais Saied, vil suspendere dele af forfatningen og give sig selv mere magt til at træffe beslutninger uden indblanding fra andre.

Tunesiens præsident, Kais Saied, vil suspendere dele af forfatningen og give sig selv mere magt til at træffe beslutninger uden indblanding fra andre.

Zoubeir Souissi

Udland
25. september 2021

Onsdag aften annoncerede Tunesiens præsident, Kais Saied, at han vil suspendere dele af forfatningen og give sig selv mere magt til at træffe beslutninger uden indblanding fra andre. Derudover vil han nedsætte et udvalg, der skal se på at ændre forfatningen og sætte en ny politisk kurs.

Siden den 25. juli har Kais Saied siddet med magten i sine hænder. Han afsatte premierministeren og suspenderede parlamentet og kaldte det hele for midlertidigt. Han gav befolkningen lovning på, at det var for at redde landet ud af den økonomiske krise og slå ned på magteliten, der i hans øjne er årsag til problemerne.

I begyndelsen var der mange tunesere, der støttede ham, og politiske partier og civilsamfundsorganisationer var afventende med at komme med en udmelding. Nu er flere ved at miste tålmodigheden og ikke mindst tilliden. De kræver, at han bringer landet tilbage på den demokratiske sti, og i sidste weekend gik tunesere på gaden i hovedstaden Tunis for at protestere mod hans handlinger og afkræve svar.

Hvad der skulle have været midlertidigt, er blevet en langstrakt affære, og præsidentens handlinger ligner absolut ikke noget, der har med demokrati at gøre. Ændringerne af det politiske system har konsekvenser for flere af de fremskridt, der har været i Tunesien efter revolutionen for ti år siden.

Systemet før Saied var heller ikke succesfuldt

Men midt i al kritikken er det også værd at nævne, at systemet inden den 25. juli heller ikke var succesfuldt og leverede. Det demokratisk valgte parlament var ude af stand til at blive enigt om reformer, der kunne forbedre økonomien. Og det tunesiske samfund var gennemsyret af et politisystem, der var hævet over loven, og en magtfuld elite fra Ben Ali-æraen bestående af rige forretningsmænd, der finansierer flere medier og har infiltreret de politiske partier.

Så når nogle – især i Vesten – skitserer Tunesien som en succeshistorie før den 25. juli, kalder det på en dybere forståelse og refleksion. Realiteterne var nogle andre, og for den almindelige tuneser var livet svært både før og efter Kais Saieds handlinger – også selv om systemet var bygget på de demokratiske værdier, vi sætter pris på i Vesten.

Det gør langt fra præsidentens handlinger mindre foruroligende, og der er ikke mange opløftende ting at sige om udviklingen. Ti år efter revolutionen står landet et sted, der ikke kunne ligge meget længere væk fra det, der var håbet, da protesterne begyndte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her