Leder

Drabet på lederen af Islamisk Stat i Sahel er blot en kortvarig løsning

Franske militærstyrker har dræbt lederen af Islamisk Stat i Sahel, og Frankrigs præsident kalder det »endnu en stor succes« i kampen mod terrorgrupper. Men man skal lede længe efter succeserne i den otte år lange vestlige indsats
Islamisk Stat er skyld i en af verdens hurtigst voksende humanitære kriser i Burkina Faso med over to millioner flygtninge og internt fordrevne.

Islamisk Stat er skyld i en af verdens hurtigst voksende humanitære kriser i Burkina Faso med over to millioner flygtninge og internt fordrevne.

Ritzau Scanpix

Udland
20. september 2021

Natten til torsdag annoncerede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på Twitter, at franske militærstyrker havde dræbt lederen af Islamisk Stat i Sahel-regionen, Adnan Abu Walid al-Sahrawi.

»Dette er endnu en stor succes i vores kamp mod terrorgrupper i Sahel,« skrev han.

Sahrawi var en af de mest centrale figurer i terrororganisationen, og var manden der i 2015 brød ud af al-Qaeda og dannede Sahels version af Islamisk Stat. Han har flere liv på samvittigheden, heriblandt drabene på franske ngo-ansatte sidste år, og i 2019 udlovede USA en dusør på op mod fem millioner dollar, hvis man gav informationer om ham.

Så at franske styrker har dræbt ham, kan godt betegnes som en succes, men kun på den korte bane – indtil en ny leder vil blive valgt.

Ser man på indsatsen på et større plan, er det forfejlet af præsidenten at sige, at det er endnu en stor succes i Vestens otte år lange kamp mod terrorgrupperne. For succeserne er meget svære at få øje på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christina Nordvang Jensen

"Det er planen, at op mod 105 danskere skal udsendes til Sahel-regionen i 2022."
citat fra artikel

Himmel og Hav
Man nå sandelig håbe, at den plan ændres til præcist 0 danske udsendte til Sahel-regionen i 2022 og årene derefter.

Torben Lindegaard

@Gert Romme 20. september, 2021 - 16:35

Shit - det er til at hulke over.

Misforstå mig ikke
Jeg går ind for NATO, som vi er medlemmer af
og for PESCO, som vi ikke er med i,
og sådan set også E2I - The European Intervention Initiative - men ikke hvis det medfører, at vi skal sende landtropper til oversøs destinationer.

Et mareridtsscenarie kunne være, at Frankrig blev involveret i en konflikt i Indo-Pacific-området - og forventede støtte fra E2I partnerne !!

Løse tanker: er det ulovligt at være islamist? Er det frit frem at dræbe dem? Kan danskere sendes til hvilket land i verden ”Mette” bestemmer og dræbe dem vi ikke kan li? USA, Israel med flere gør det. Er der lidt ”Loyal to the family” over det hele? Dræb nogle islamister, og du er med i klubben af ”Ridderne af de Vestlige værdier”?

Torben Lindegaard

@Gert Romme 21. september, 2021 - 17:04

"Selvfølgelig kan man sende danske tropper til hvilket som helst land, som et demokratisk folketingsflertal beslutter."
citat fra læserbrev

Vi kan da ikke bare sende danske tropper til et hvilket som helst land, blot fordi et Folketingsflertal måtte beslutte dette.

Hvis regeringen i pågældende land ellers er i kontrol over sit territorium, så skal vi opfordres af pågældende regering - ellers er der tale om en invasion, altså en krig imod pågældende land.

FN kan give mandat til en invasion; men det sker så godt som aldrig -
det ene eller det andet permanente medlem af sikkerhedsrådet nedlægger normalt veto, så FN ikke er beslutningsdygtig.