Reform

Intern splid hos demokraterne truer med at spolere Bidens politiske projekt

Torsdag afholdes den første af flere afstemninger om præsident Bidens to radikale reformpakker – en bevilling til infrastruktur og en anden til nye sociale programmer. Begge indebærer store summer til klimaet. Men uenigheder mellem progressive og moderate demokrater skaber nu tvivl om, hvorvidt stemmerne er der
Som partileder er det op til præsident Biden at sørge for, at moderate og progressive demokrater finder fælles fodslag og får vedtaget de ambitiøse reformpakker.

Som partileder er det op til præsident Biden at sørge for, at moderate og progressive demokrater finder fælles fodslag og får vedtaget de ambitiøse reformpakker.

Pool / Abaca

Udland
30. september 2021

Præsident Joe Biden og Det Demokratiske Parti står ved en korsvej i deres planer om at få et meningsfuldt klimaprogram og radikale reformer af det amerikanske velfærdssystem vedtaget i Kongressen. Arbejdet har været i gang, siden det i foråret 2020 stod klart, at det ville blive Biden, og ikke drivkraften i reforminitiativet – senator Bernie Sanders – der stillede op mod præsident Donald Trump.

Nu ringer klokkerne. Tiden er ved at rinde ud. Torsdag er den første afgørende afstemning planlagt i Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne har et papirtyndt flertal. Og ingen i Det Hvide Hus eller i partiledelsen synes lige nu at føle sig overbeviste om, at de vil komme sikkert i havn med to store pakker – en, der skal finansiere klimavenlige initiativer inden for transportsektoren, og en anden, der vil skabe nogle nye sociale bistandsprogrammer og yde skattelettelser til ekspansion af den vedvarende energisektor og flere andre klimatiltag.

Bidens succes som en reformpræsident står og falder med disse reformer. Han gik til valg med løfter om at få coronapandemien under kontrol og investere i en omstilling af USA’s energisektor og en udvidelse af det sociale sikkerhedsnet.

Pandemipakken, der blev vedtaget af Kongressen i marts, har trods de seneste måneders alvorlige smitteudbrud i et dusin delstater med uforholdsmæssigt mange uvaccinerede bragt store dele af landet tilbage til en høj grad af normalitet. I juli havde USA’s økonomi genvundet alt, hvad der var gået tabt siden pandemiens start i februar 2020. I de sidste to kvartaler lå vækstraten på seks procent. Og intet tyder på, at det økonomiske lokomotiv vil miste særlig meget fart i årets sidste kvartal.

Midtvejsvalget lurer

Så længe amerikansk økonomi futter derudad, er det derfor tvivlsomt, om vælgerne vil lægge ansvaret for den langsommelige nedkæmpelse af COVID-19 i USA over på Biden og hans parti, når midtvejsvalget til Kongressen skal løbe af stablen om snart et år. Men det er en helt anden snak, hvis præsidentens ambitiøse reformprogram skulle forlise i Kongressen på grund af manglende ledelse fra Det Hvide Hus og interne fløjkampe i Det Demokratiske Parti.

Det ville være en sand katastrofe for de progressive kræfter i partiet, for klimaet og for de mange millioner amerikanere, der har et akut behov for hjælp til at betale børnepasning, to års gratis skole inden nulte klasse, sygeorlov, sundhedsforsikring, ældrepleje og en højere uddannelse. Uden disse reformer ville demokraternes kernevælgere miste troen på partiet og Biden.

Hvad mening giver det så for partiets store base af frivillige at give deres et og alt for at vinde midtvejsvalget i 2022 og præsidentvalget i 2024? Hvorfor skulle vælgere, der havde forventet, at et kryds sat ud for Biden i 2020 ville blive møntet ud i konkrete fremskridt for dem, gøre det igen?

I kraft af deres flertal i begge kamre har demokraterne en sjælden og enestående chance for at lave om på Amerika i den to år lange valgperiode, som begyndte i januar. I realiteten er der kun et år. For de 33 senatorer på genvalg i 2022 starter valgkampen nemlig allerede i januar, og de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus skruer op for deres valgkampagne kort efter. Den forudsigelige effekt er, at politikerne bliver mere varsomme med at løbe risici, hvilket gør det umuligt at få reformpakkerne igennem Kongressen i 2022. Det skal derfor ske dette efterår.

Parlamentarisk spil

Desværre er der en betydelig risiko for, at uenighed om reformernes karakter, omfang og omkostninger mellem på den ene side den progressive fløj i Repræsentanternes Hus og på den anden side moderate demokrater i Senatet kan kuldsejle hele projektet.

De godt 100 progressive kongresmedlemmer frygter (i øvrigt med rette), at hvis de torsdag stemmer ja til en infrastrukturbevilling på 1.000 milliarder dollar, der blev vedtaget i august af 50 demokrater og 16 republikanere i Senatet, vil de have formøblet deres mulighed for at presse moderate demokrater i Senatet, især senatorerne Joe Manchin og Kyrsten Sinema, til at give tilsagn om at støtte den socialpolitiske reformpakke på 3.500 milliarder dollar.

Det parlamentariske spil er netop i disse dage blevet speget, yderst kompliceret og uigennemskueligt. Ingen tør forudsige, om et parti med så mange interessegrupper som demokraterne kan finde fælles fodslag. Og uden kompromiser fra begge sider er sagen tabt på gulvet.

Og det er her, at en præsidents indgriben bliver uundværlig. Som partileder er Biden den eneste, der har autoritet til at fravriste indrømmelser fra begge fløje. Men han er kommet sent i gang, hans popularitet er faldet i meningsmålingerne, og han plages af en kaotisk tilbagetrækning fra Afghanistan og problemer på grænsen. Det er nu, han skal bevise sine lederevner. Et forlis vil hovedsageligt blive lagt på hans skuldre. Verden holder vejret dette efterår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her