Kina har længe været klodens klimaskurk i dobbelt forstand. For selv om landet masseproducerer vedvarende energi, indtager kineserne en suveræn førsteplads i udledning af CO2 samt en lige så kedelig førsteplads som det land, der finansierer flest kulkraftværker i udlandet. Men sidstnævnte skal det være slut med, annoncerede præsident Xi Jinping tirsdag i en tale til FN’s Generalforsamling.
»Kina vil øge støtten til andre udviklingslande, så de kan opbygge grøn energi, og vil ikke bygge nye kulkraftprojekter i udlandet,« lød det fra den kinesiske leder. Det kan dårligt understreges nok, hvor stor betydning det potentielt har for den globale klimakamp.
Langt størstedelen af Kinas omfattende energiinvesteringer i udviklingslandene er hidtil gået til fossile brændsler. Det har allerede fastlåst enorme mængder klimaskadelig energiproduktion mange år ud i fremtiden. Var det fortsat, ville målene fra Parisaftalen være umulige at indfri. I stedet er situationen nu den, at strømmen af finansiering af kulprojekter fra tredjelande er ved at dø ud. Tidligere i år afgav Sydkorea og Japan tilsvarende løfter.
Kina skal være udledningsneutralt i 2060
Hjemme i Kina har man dog ikke tænkt sig at stoppe udbydningen af kul. Målsætningen er, at kulforbruget skal begynde at aftage efter 2030, samt at landet i 2060 skal være udledningsneutralt. Det er en gigantisk udfordring for en nation, hvis kulfyrede kraftværker sidste år stod for halvdelen af hele klodens produktion af kulenergi – en stigning på ni procentpoint i forhold til fem år tidligere.
Xi Jinpings korte udmelding rejser naturligvis en lang række spørgsmål om implementering og tidsrammer. Men en så klar ambition, som annonceret i FN forpligter. Og på flere områder er tandhjulene i det kinesiske system allerede sat i gang. Kina har løbende givet udtryk for at ville forbedre sit klimaaftryk i udlandet og har tidligere i år indført nationale retningslinjer med det formål. I årets første seks måneder var kinesiske investeringer stort set ikke involveret i kulkraft i udviklingslandene. Politisk bevågenhed er en del af forklaringen. Det samme gælder coronapandemien, overkapacitet, folkelig modstand i modtagerlandene og faldende økonomiske incitamenter.
Kinas sorte klimaaftryk forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Det er fortsat enormt. Men udmeldingen fra FN giver grund til optimisme og har potentiale til at blive et vendepunkt i kampen mod global opvarmning.
Xi slår dermed to fluer med et smæk: reducerer udledningen af co2 og kan reducere køb af kul i Australien, som straf!
Men lad os nu se: Kina påberåber sig ret til at udlede co2, i samme udstrækning som de vestlige lande har gjort de sidste 100 år!
Uanset at kloden bliver forpestet og ubeboelig, - intelligent standpunkt!
herligt for fjendebilledefabrikanter at de kan finde blames imod kina,
men grunden til at kina er en gigantisk udleder er jo bla at vestens pengemagt har flyttet produktion i megaskala til Kina, og efterspørger energi til deres produktion,
og vi andre er så aftagere til produkterne, og mange har et ekstremt overforbrug til billige penge fordi vi har fattige kinesere til at lave det vi forbruger,
hvis vi lavede co2 beregninger på basis af forbrugssted i stedet for produktionssted hvem er så synderne ?
en sådan beregning skulle selvfølgelig inkludere udledningen fra transporten, fra fabrik til forbruger, så den giver et billede af hvor belastende vores forbrug i realiteten er,
men uha nej så ville vi jo nærmest være tvunget til at forbruge mindre, og det er der ikke ret mange der vil, og allermindst grådighedssegmentet som har det langt største overforbrug.
ikke helt korrekt Gert, lønniveauet i Kina er aldeles ikke for højt til at man kan producere, men det er jo altid "smart" at finde endnu billigere arbejdskraft,
det handler om at maksimere rentabiliteten af produktionen,
faktisk er rigtig mange ansatte på de kinesiske fabrikker stadig fattige selv om de arbejder 70 timer/uge, de har statistisk fået en markant højere indtægt ja,
men de er stort set lige så fattige som før fordi deres leveomkostninger er øget voldsomt,
dem som for alvor er blevet rigere er dem som ejer butikkerne i byerne for de har fået mange flere kunder, og dem som ejer de ejendomme hvor arbejderne lejer plads til en måtte at sove på, for de har også fået mange flere kunder, og så selvfølgelig ledelseslaget på fabrikkerne som har fået flere undersåtter og der er flere som har fået et ledelsesjob, så kigger man på statistik ser det ud som om alle i kina er blevet rigere men det passer bare ikke helt.
Det kan jo blive interessant at se, om verden kan sænke sit energiforbrug og sit forbrug i det hele taget, for hvem skal gå foran? Det ser i hvert fald ikke ud til at blive DK, da alle prognoser peger frem for økonomien (dvs tilbage for naturen).
Klimakamp betyder kamp for et andet samfund end det kapitalistiske, og der ser kampen ikke engang ud til at være begyndt. Verden har ikke den struktur, der skal til for et koordineret ‘angreb’ på den økonomi, der ødelægger verden.
Der er heller ikke ‘et skub nedefra’, der kan få politikerne til at ændre kurs. Jeg tror, vi går en klimadepression i møde, fordi temperaturen ikke falder. Isen smelter stadig, og ingen vil gøre noget ved det. Vi må jo lige have in mente, at politikerne ikke kan gøre noget, med mindre befolkningen forlanger det. Klimabevægelserne har kæmpet indtil nu, men uden nævneværdigt resultat. Det vil på den ene side give depression og på den anden desperation.
@ Niels-Simon Larsen:
Skal der dannes en stærk folkelig motivation overfor klimakrisen, tror jeg, det bliver nødvendigt, at vi får et betydeligt klarere billede af, hvad vi kan forvente ved fortsat passivitet. Hvor slemt bliver det?
Et opgør med kapitalismens "evig økonomisk vækst" kræver, tror jeg, et klart og attraktivt alternativ - så spørgsmålet er vel: Hvordan ser det ideelle samfund ud?
Havde andre lande gjort som Frankrig - med deres vellykkede brug af atomkraft - ville den nuværende krise ikke have været så alvorlig.
Mit forslag: Brug moderne atomkraft - indtil vi har dét bedre samfund, der kan klare sig alene med sol og vind.
Arne Thomsen: Jeg betragter mig som meget enig med dig på nær det med atomkraft.
1. Afsnit: Jeg ved snart ikke, hvad der skal få folk til at vende om. Isen smelter. Det skulle være nok. Hvis det ikke løber folk koldt ned ad ryggen, er de ikke værd at redde. Selv når de flygter fra de brændende huse, vil de kunne sige, at det ikke er deres skyld. Er det glemt, hvad der skete nede ved Köln? Skal det også ske i DK, før man vågner op? Jeg er ikke sikker på, at menneskeheden kan reddes. Hvis den ikke selv vil redde sig, er der ikke noget at gøre - heller ikke selvom nogle tror på guddommelig indgriben,.
2. Afsnit: Det eneste, der kan slå kapitalismen ud er humanitet, menneskelighed. Kapitalismen har altid parret sig med kynismen, uden hvilken den ikke kan fungere. Jeg kan nok ikke sælge den vare, der hedder ned i forbrug lige så lidt som andre har kunnet. Religiøse bevægelser som Amish har kunnet med de for religiøse bevægelsers nødvendige omkostninger (gå med hoveder under armen).
Hvis der kunne opstå en klimareligiøs bevægelse ville jeg vi den nogen interesse, men jeg ser ikke noget i den retning. Jeg synes ikke, at der inden for klimabevægelserne sker noget særlig interessant (det er jo normale danskere).
På en måde forstår jeg godt din interesse for atomkraft, men min tid er ikke til det og heller ikke samfundets, synes jeg, men god vind med det.
problemet er bare at Atomkraft slet ikke kan løse krisen tværtimod, for det første vil store mængder tilgængelig energi få væksten til at fortsætte,
og væksten er hovedårsag til problemet fordi den skaber overforbrug,
men udbygning af Akraft vil også accelerere problemet i mindst et par årtier, eller lige så længe der bygges på værkerne, problemet er især mængden af beton der kræves, og vi kan nok ikke lige opfinde den C02fri beton inden vi begynder at bygge, og i øvrigt er Akraft slet ikke co2 fri men snarere lavemissions-energi sammenlignet med fossil energi,
men pengemagten elsker centrale løsninger, store investeringer med stort afkast, og stor magt over produktionen,
så Akraft markedsføres som en god løsning, og manrkedføring virker jo så der er en del mennesker som tror på Akraft,
nok fordi de drømmer om en fremtid med samme eller mere overflod, at det i sig selv er umuligt (og sygt) fatter de ikke.
at nedgang i forbrug ikke kan sælges er ikke korrekt, man forsøger bare ikke, vi kunne jo evt stoppe med at markedsføre forbrug og besiddelse som livskvalitet,
men jeg har faktisk med vilje nedsat mit forbrug, jeg læste i mitd80rne bogen "grænser for vækst" og den fik mig til at erkende at privatbilismen ikke kunne være etisk forsvarligt eller bæredygtigt,
så jeg valgte ikke længere at have bil, og jeg har ikke savnet det,
og da klimakrisen viste sig blev mit fokus yderligere rettet imod at overveje mit forbrug, nu med fokus på hvad der belaster klimaet,
så mit forbrug af kød er reduceret markant, men uden at den mad jeg spiser er det mindste ringere,
nu skal det måske nævnes at min ambition med livet hele tiden har været at være en positiv faktor i verden,
jeg er lidt atypisk ved at jeg ikke drømte om rigdom som barn/ung,
jeg havde mødt negative mennesker i min opvækst og vidste at sådan ville jeg ikke være,
det tog så godt nok en del år at finde ud af hvordan man blev en positiv faktor, selv om jeg vidste en del om hvad der gjorde et menneske til en negativ faktor,
men i dag ved jeg at jeg definitivt er en positiv faktor, og min pointe er at man trives når man ikke er en grådig egoist som stræber efter rigdom prestige og position,
altså kan selv små reduktioner i ens overforbrug give bedre trivsel, og dermed er en positiv udvikling med stadig mindre klimaskade, og stadig større trivsel faktisk mulig, men det kræver nok at markedsføringen af rigdom og vækst som goder ophører,
så måske er første skridt at udfase reklamer så vi ikke hjernevaskes til at ville have mere og mere.