Den havde man ikke lige set komme: 1.500 grønne og andre civilsamfundsorganisationer fra over 130 lande, bundet sammen i CAN, Climate Action Network, forlanger klimamødet COP26 i Glasgow til november udskudt. De, der mere end nogen i flere årtier har presset på for international klimahandling, appellerer nu til FN om ikke at gennemføre det vigtige klimamøde, der skal sikre et øget internationalt ambitionsniveau.
Samme appel afsendtes onsdag fra Indigenous Environmental Network og andre internationale organisationer for oprindelige folk.
“ globale klimaløsninger kræver en fundamental omfordeling af penge og privilegier her på kloden.”
Gad vide hvor mange i de danske klimabevægelser der vil skrive under på det? Jeg hører aldrig noget om det. Selvom folk mener det, giver det sig ikke udslag nogen steder.
Hvis der ikke snart dannes en grøn centralkommité af en slags, kommer vi ikke videre. Vi skal kunne tale med én stemme, ellers slår vi aldrig igennem.
“Klimaretfærdighed, ‘please’ som overskriften hedder viser udmærket den almindelige holdning i klimabevægelserne store som små. Vi er tiggerbevægelser, der der beder om noget, evt. kræver noget, men ikke tager sagen i egen hånd og skaber noget. Vi kan fx ikke skabe et samlende, grønt parti med en politik for et helt andet samfund. Det bliver højst til noget med en høj co2-afgift. Jeg kender hverken små eller store grupper, der har forstået, at vi skal stille om på nær sagt alle områder. Det er ikke gået op for folk. De fleste tror, de kan nøjes med at stå med et lille skilt i hånden.
"Polluter pays principle" har været et globalt anerkendt princip til en retfærdig fordeling af omkostningerne ved bekæmpelse af forureningen.
Dette princip gælder også for CO2-forurening med fossil brændstof: kul og olie.
Hvad står der i vejen for at bede olie- og kul-producerende selskaber til at betale for "oprydningen" ? Og hvis regeringer, EU og FN med flere ikke tør - vistnok har byen New York indledt et sagsanlæg mod olieselskaber ii USA - må vi fra klimabevægelsen og andre NGO'er gå sammen om opgaven.
Martin Silberschmidt