Medicinalindustrien er mere eller mindre gået fri i den tiltagende kritik af den ulige fordeling af coronavaccinerne på verdensplan.
Men i en ny rapport fra Amnesty International bliver de virksomheder, som har formået at producere og få markedsført coronavacciner, indirekte kritiseret for at have et snævert fokus på profit på bekostning af menneskeliv i lavindkomstlandene. Det er et kærkomment fokus.
Naturligvis bærer de vestlige stater et hovedansvar for at støvsuge markedet for vacciner og for eksempelvis at begynde at give tredje vaccinedosis til raske og færdigvaccinerede borgere, mens frontpersonale og mennesker i risikogruppen i mange lavindkomstlande endnu ikke har fået første vaccineskud. Det er uetisk og kritisabelt. Efter at have siddet tungt på vaccinerne er flere vestlige regeringer begyndt donere ubrugte vacciner til tredjeverdenslande. Torsdag meldte Joe Biden ud, at USA fordobler deres donationer til 1,1 milliard doser i alt. Og onsdag fortalte Mette Frederiksen (S), at Danmark vil donere yderligere tre millioner vaccinedoser, så det samlede antal er oppe på seks millioner. Selv om lysten til velgørenhed indfinder sig sent, er det selvsagt en god udvikling.
Vacciner i lavindkomstlande
Den samlede ulighed er imidlertid stor. I de rigeste lande er 55 procent færdigvaccinerede, og i lavindkomstlande er det kun én procent, står der i rapporten fra Amnesty International, som bærer den dramatiske titel: A Double Dose of Inequality. Og kigger man mere specifikt på, hvor de enkelte medicinalvirksomheders vacciner er havnet, danner der sig også et mønster. Moderna er bundskraberen. Foreløbig er nul procent af firmaets vacciner blevet givet i lavindkomstlande. Pfizer-BioNTech er på næstsidstepladsen med mindre end én procent.
Vaccinerne fra Johnson & Johnson og især AstraZeneca er mere udbredte i lavindkomst- samt de lavere middelindkomstlande, sandsynligvis fordi disse vacciner bliver solgt til kostprisen – modsat vaccinerne fra Pfizer og Moderna, som bliver solgt med fortjenester – og fordi især AstraZeneca-vaccinen er den mest brugte i COVAX-samarbejdet. Desuden kritiseres virksomhederne i rapporten for på forskellig vis at modarbejde initiativer, som kunne booste de globale vaccineforsyninger. Især den manglende vilje til at dele viden og intellektuelle rettigheder er i fokus. Eksperter har argumenteret for, at det kunne have øget mængden af tilgængelige vacciner markant, hvis patenterne var blevet midlertidigt opløst.
Berettiget taknemmelighed
Når medicinalvirksomhederne hidtil ikke er blevet kritiseret voldsomt i debatten om vaccineulighed, skyldes det sandsynligvis, at der har været en berettiget taknemmelighed over, at det er lykkedes dem at producere effektive og godkendte vacciner på rekordtid. Uden vaccinerne havde alt set radikalt anderledes og mere dystert ud i dag. Desuden har mange den holdning, at man dårligt kan bebrejde private virksomheder, at de gerne vil tjene penge på deres produkter. Og det er selvsagt en bedre forretning at sælge en vaccine med fortjeneste til et vestligt land end at sælge en vaccine uden fortjeneste til et lavindkomstland.
Men private virksomheder, som sidder på en vaccine, der kan rede menneskeliv, hvis de bliver fordelt rigtigt – og som i øvrigt har fået massiv statsstøtte i udviklingen af vaccinen – har også et ansvar. Og ligesom vi forventer, at store CO2-udledende virksomheder gør en indsats for at begrænse udledningen og går med i den grønne omstilling, er det også rimeligt at forvente et udsyn, der rækker ud over den økonomiske bundlinje for medicinalvirksomhederne. Når eksempelvis Pfizers CEO for nylig har været ude og lobbye for, at en tredje dosis er nødvendig – selv om videnskaben ikke bakker op om nødvendigheden af en tredje dosis til alle nu – kan det ses som et udtryk for, at man først og fremmest ønsker at skabe profit.
Og kigger man på virksomhedernes økonomi, er der noget at give af. Ifølge samme rapport anslås det at Pfizer-BioNTech og Moderna tilsammen vil have solgt vacciner for 130 milliarder dollar, svarende til 824 milliarder kroner ved udgangen af 2022. Det er den forventede omsætning, ikke overskud, men under alle omstændigheder burde der være råd til at bidrage til at modarbejde uligheden. Mange har et billede af medicinalvirksomhederne som griske og kyniske – som noget af det værste ved kapitalismen. Her er en oplagt mulighed for at gøre op med det billede og sikre en større legitimitet.
Der er intet nyt i, at medicinalfirmaer er griske og kyniske. Selv før coronakrisen slog flere af dem sig sammen med fødevareindustrien, som f.eks. Danone. Et ubehageligt signal. Og hvad kommer det ikke til at koste lande, hvor vaccinen betales af staten, som f.eks. i Danmark, når man vil bede folk om at blive vaccineret hvert år fremover? Regningen havner på den næste generationsskuldre. Så der er al mulig grund til at råbe vagt i gevær, og belaste dem økonomisk med et socialt ansvar. Burde man ikke have gjort det, da man tegnede kontrakter med dem? Nødvendig medicin og vacciner bør kunne nå ud til befolkninger på hele kloden, og ikke kun være forbeholdt de rige lande.
Neeeeeeeej! Medicinalindustrien har to ansvar i vores samfund: 1. sikre sig produkterne gør mere nytte end skade. 2. tjene penge til aktieejerne (min penions opsparing). Danskere producerer mere mad end vi selv bør spise – men tjener på at de som har pengene også få ”gris på gaflen” – folk dør ikke kun af Corona, men også af sult. Hvis du og jeg = ”mor Danmark” vil bruge egne penge til at føde og vaccinerer de fattige, så er det frit frem. Men det er den totale velværestats menneske-mentalitet: ”det er de andre der skal betale” for det vi vil ha/gi.
Pillefabrikanterne har ansvaret for at vaccinerne bliver lette at distribuere, at opbevare og at indtage og som er virksomme livet ud. Hvorfor er det nødvendigt med 1-2-3 stik også til yngre raske personer? Hvorfor stik og kanyler? Hvorfor temperaturfølsomme produkter som hurtigt mister virksomheden? Alt det som gør det umuligt for fattige lande at håndtere vaccinerne. Om vi så donerede det i milliarddoser.
Hovedproblemet er i virkeligheden, at liberalismen / kapitalen ikke føler noget tilhørsforhold til samfundet, men agerer på ydersiden af samfundet via "rettigheder som kapitalen frie bevægelighed, og markedskræfterne".
Der for er deres ageren også i strid med samfundets problemer, da de strider imod liberal og kapitalistisk tankegang, om gevinstmaksimering for enhver pris og til enhver tid.
Vi ser det også i forbindelse med de problemer der er med klimaforandringerne, - jovist bruger man penge på at skabe sig et bedre image ved at plante skove her og der i store plantager, - men desværre uden tanke for diversitet, planter man kun een type træer, på hundredvis af kvadratkilometre.
Det giver dog ingen naturlig dyre-diversitet på disse mange kvadratkilometre med kun een type træer, og det da heller ikke det primære formål med beplantningen, - det er først og fremmest et kapitalspørgsmål om en fremtidsinvestering(salg af træ), og samtidig også for at skabe et image om virksomhederne som grønne og klimabevidste.
Medicinalvirksomheder er ikke meget bedre, og slet ikke i forbindelse med pandemier som Corona, - gevinstmaksimeringen er fortsat det vigtigste, - samfunds hensyn kommer i anden række, og det eneste værn vi har imod dette i fremtiden er via statlige forskningsinstitutioner, der også kan fremstille vacciner, samt de meget dygtige mennesker vi allerede har, der har truffet de valg vi har oplevet med beskyttelse - vaccination af de mest udsatte og mest plejekrævende på vore hospitaler, og som har vist sig umådelig meget værd for samfundet håndtering af Corona-epidemien.
Vi skal altså væk fra myterne om liberalisme og kapitalen er de bedste til alt i samfundet, - de giver ikke meget tilbage når det gælder, men har hellere hånden fremme, hvilket også kan ses af de stigende priser, - en udnyttelse af mangelen på vacciner, og en maksimering af gevinsten til kapitalen.
- Jo..., den frie markeds dannelse har intet samfunds orienteret indhold, men alene et kapitalindhold af gevinstmaksimering.
Gert Romme, 23. september, 2021 - 15:05
Jo.., det er til en vis grad rigtigt, men hvis vi havde politikere der ikke lod sig bestikke, som i Amerika, men i stedet satte landet over disse småligheder, så ville de nok forbyde disse aktionærer og virksomheder at sælge deres produkter i vore lande, fordi de ikke betaler skat fra Skattely, og de ikke handler i samfundets interesse.
Jeg skullemene at når de ikke kan sælge de varer de producerer, eller lader være med at producere, så har de ingenomsætning, og må rette ind og være en del af samfundet, og ikke snyltere på samfundet i stedet for.
Måske ville det også hjælpe miljøet langt bedre, end liberalisterne og kapitalen gør og har gjort i lang tid.
Tag bare ophugningen af skive i Asien, billigt, javist, men prisen for menneskeliv set i kapitalens handlinger er utålelig.
Der skal modige beslutninger til fra politisk hold ikke det slatten-mikkel som vi ser i dag, og "arbejdspladser" syntes at være gud - før overlevelse.
Ja, selvfølgelig sælger vaccineproducenterne til dem, der betaler mest. Sådan fungerer markedsøkonomien nu engang.
Det kan man selvfølgelig forarges over. Men husk lige den anden konsekvens af markedsøkonomien. Når udbuddet af vacciner om et år langt overstiger efterspørgslen, så bliver vaccinerne meget billigere.
I øvrigt skal de rige lande nok betale de fattiges vaccine. Det er i vores egen interesse at forhindre, at virus kan mutere videre i milliarder af fattige.