Sarkozy har kaldt kriminelle for ’udskud’. Nu er han selv blevet et ’udskud’

Dommen mod Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy viser, at det franske retssystem fungerer. Men den illustrerer også alvorlige problemer med politikere, som angriber retsstaten og undergraver borgernes tillid til demokratiet
Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy blev torsdag dømt for at have haft kendskab til et ulovligt oppustet valgkampsbudget. Dermed er Sarkozy for anden gang i år blevet dømt skyldig i at have overtrådt landets love.

Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy blev torsdag dømt for at have haft kendskab til et ulovligt oppustet valgkampsbudget. Dermed er Sarkozy for anden gang i år blevet dømt skyldig i at have overtrådt landets love.

Eliot Blondet

Udland
1. oktober 2021

Selve domsafsigelsen viste, hvor lidt respekt den tidligere præsident Nicolas Sarkozy har for det franske retssystem. Han mødte ikke selv op, da han torsdag blev dømt for ulovlig finansiering af den mislykkede valgkamp i 2012, hvor han tabte til socialisten Francois Hollande.

Retten i Paris fandt, at den tidligere præsidents kendskab til et ulovligt oppustet valgkampsbudget og hans erfaring i politik indebærer, at han var fuldt vidende om, at hans partiapparat forbrød sig mod fransk lovgivning.

Dommen i den såkaldte Bygmalion-sag giver Sarkozy et års fængsel, som var det, anklagemyndigheden havde bedt om. Det skal afsones med fodlænke, så den tidligere præsident skal ikke spjælde den med de andre »udskud«, som han tidligere har kaldt kriminelle i de franske forstæder.

Dermed er Sarkozy for anden gang i år blevet dømt skyldig i at have overtrådt landets love. Tidligere i år blev han idømt tre års fængsel, heraf et års afsoning, for korruption. Det er første gang i republikkens historie, at en tidligere præsident er idømt en fængselsstraf.

Sundhedstegn

Der tegner sig således et klart mønster i den tidligere præsidents handlinger, selv om appelmulighederne endnu ikke er udtømte. Sarkozys medsammensvorne, som alle blev idømt strengere straffe end ekspræsidenten ved retssagen, fordoblede det borgerlige valgkampsbudget ulovligt og lavede falske faktuarer. Der er således ikke tale om, at Sarkozy har haft personlig økonomisk gavn af lovbruddet. Men politisk nød han godt af det.

I marts blev Sarkozy dømt for korruption i en anden sag, hvor han var anklaget for at have lagt pres på en fransk magistrat for ulovligt at opnå oplysninger i en igangværende juridisk sag – og for at have brugt en toppost som embedsmand i Monaco som muligt byttemiddel. I den sag fik han tre års straf. Hvoraf et år skal afsones i husarrest. Sarkozy har appelleret begge domme.

Sagerne illustrerer også, i hvor høj grad ekspræsidenten og hans borgerlige parti var villige til at gå på kompromis med spillereglerne i det franske demokrati, både når det kommer til valgkampe og forvaltningen af magten. Den seneste dom viser således et overgreb på de spilleregler, som er grundlaget for den demokratiske proces, og som gør, at borgerne kan træffe et valg på et oplyst og nogenlunde retfærdigt grundlag.

Frankrig er en retsstat, og dommene mod Sarkozy viser, at anklagemyndigheden og domstolene ikke er bange for at gå i clinch med personer fra det øverste politiske niveau. Også Sarkozys tidligere premierminister Francois Fillon er blevet idømt fængsel for misbrug af skatteborgernes penge. Det er et sundhedstegn og viser, at korruption og fusk ikke tolereres i republikken, selv når ulovlighederne bliver begået af dem, som sidder i de gyldne saloner og laver lovgivningen.

En mørk vej

Anklagemyndigheden er politisk motiveret, når den går efter Sarkozy og Fillon, har kritikken lydt. Det er en sang, som en lang række af de franske toppolitikere, som de seneste ti år er blevet dømt for lovbrud, har sunget.

Og de to domme mod Sarkozy bør føre til, at det politiske pres på retssystemet ophører, for det er ikke holdbart, når det politiske niveau i et demokratisk land som Frankrig underminerer retsstaten ved at anklage dommere for at agere politisk. Det er gift for republikken og underminerer borgernes tiltro til dommere og retssystem. Det fører ned ad en mørk vej, når politikere vil agere dommere.

Et andet vigtigt aspekt er, at Sarkozys parti Les Républicains er ved at vælge sin præsidentkandidat til valget næste forår. Her har de håbefulde alle været i audiens hos den dømte ekspræsident, som internt i partiet ses som en guru, hvis gunst kan give medvind i både opgøret i partiet og senere ved selve præsidentvalget. Favoritterne Valérie Pécresse og Xavier Bertrand stod efter dommen torsdag i kø for at erklære deres opbakning til ham. De borgerlige politikere behandler Sarkozy som en slags gaullistisk Master Yoda, hvis moralske kompas lægger linjen.

Nu er han dømt for korruption og svindel i en valgkamp. Sarkozy har således ifølge dommene valgt den mørke side – og hans partifællers fortsatte omklamring af en mand, som har forbrudt sig mod republikkens regler, må give alle demokrater en dårlig smag i munden.

Frankrig er i EU bannerfører for retsstaten, herunder i forhold til Polen og Ungarn, og det kan således synes dobbeltmoralsk, at landets egne toppolitikere underminerer den retsstat, de kæmper for uden for landets grænser.

Præsident Macron har gentagne gange mødtes med Sarkozy, og den nuværende præsident har hyret en række tidligere rådgivere for Sarkozy. Hvordan kan en præsident, som taler hårdt mod Polen og Ungarn, lægge sig så tæt op ad en mand, som nu er dømt for brud på republikkens grundregler?

Frankrig til valg

Den 10. og 24. april 2022 vælger franskmændene deres statsleder – blandt de mest magtfulde præsidenter i verden – for de næste fem år. Mange har sagt, at valget allerede er afgjort. Om de får ret, får vi at se. En ting er sikkert: den sidste overraskelse har endnu ikke fundet sted i fransk politik. Under overfladen lurer opgøret om venstre- og højrefløjens lederskab og kurs. Og den næste præsident får enorm indflydelse på Europas kurs fremover. Følg Informations valgdækning i denne serie.

Seneste artikler

  • Le Pen og Mélenchon tabte til Macron. De planlægger allerede deres hævn

    26. april 2022
    Venstrefløjen og den hårde højrefløj tabte det franske præsidentvalg til Emmanuel Macron. Nu satser de på at gøre livet surt for den genvalgte præsident ved parlamentsvalget til juni. Interne splittelser står dog i vejen for, at de kan spænde ben for præsidenten
  • »Mere Europa, mindre Rusland, vive la France«: Europa ånder lettet op efter Macrons sejr

    26. april 2022
    En valgsejr til den højreekstreme Marine Le Pen ville have givet EU enorme problemer og melet Putins kage. De fleste europæiske ledere og toppolitikere er derfor lettede efter Emmanuel Macrons sejr – men ikke alle.
  • Macron har genvundet magten – nu skal han vinde folket

    25. april 2022
    Det blev som ventet Emmanuel Macron, som vandt det franske præsidentvalg. Men det var mere et fravalg af Marine Le Pen, fra den hårde højrefløj, end et tilvalg af Macron. Han står nu med den svære opgave at samle et land, som er splittet på kryds og tværs, mens han samtidig skal håndtere krigen i Ukraine, inflation og klimaspørgsmålet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her