Leder

Venstrefløjen vandt stort i Norge. Den kommer næppe til at tage opgøret med olien

Otte år med en borgerlig regering er slut, og snart kan Arbejderpartiets formand Jonas Gahr Støre kalde sig Statsminister i Norge. Valgresultatet er en lille grøn sejr, men desværre tyder intet på, at Støre bliver manden, der tager det endelige opgør med Norges fodslæbende oliepolitik
Arbejderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, er sandsynligvis Norges næste statsminister.

Arbejderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, er sandsynligvis Norges næste statsminister.

Lise Åserud

Udland
15. september 2021

I går leverede den norske venstrefløj på flere måneders gode meningsmålinger. Med opbakning fra Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet står Arbejderpartiets formand Jonas Gahr Støre til at overtage regeringsmagten i Norge ovenpå en valgkamp, der især havde klima og olieproduktion på dagsordenen.

Valget blev et stort nederlag for statsminister Erna Solberg og hendes parti Høyre, der går hele 4,6 procentpoint tilbage, mens deres regeringspartnere i Fremskridtpartiet går tilbage med 3,5 procentpoint. Kigger man på resten af højrefløjen, klarer Venstre sig lige akkurat over spærregrænsen, men Kristeligt Folkeparti må vinke farvel til Stortinget.

Anderledes festlig var aftenen i den røde lejr. Arbejderpartiet bliver som forventet det største parti med 26,3 procent af stemmerne, selv om de går en smule tilbage i forhold til det seneste valg.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Ravn-Olesen

Den kontrafaktiske forestilling om 'Norge uden olie' er rigtig interessant. For hvad ville vort broderfolk da leve af? - jeg kan komme på påfaldende få varemærker af norsk oprindelse. Norge før olien var fattigere end Danmark og Sverige. Ville et Norge uden olie lande på et dansk velstandsniveau?

peter hanke, Per Torbensen, Jesper Andersson og Niels Christensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

En multi millionær, god for omkring 90 mio Nkr. som formand for arbejderpartiet..? Det skal man nok være normand for at kunne forstå.

... njaaa, de har da en del laks og myseost at eksportere ;)

Men OK, de har også en hel masse viden om brug af elbiler, tilhørende lade-infrastruktur og vandkraft. Og mon ikke de kan købe nogen vindmøller i Danmark ??

Eva Schwanenflügel

Hvad med oliefonden med alle fantastallionerne?
Skal den bare stå og samle støv?

Bli f.eks. inspiret av en artikkel skrevet at Forskningsdirektøren i SINTEF (SINTEF driver forskning innen teknologi, naturvitenskap og samfunnsvitenskap).
Det er andre muligheter og strategier til å nå i mål :-)
https://www.sintef.no/siste-nytt/2020/dette-kan-vi-leve-av-etter-oljen/

Daniel Rasmussen

Fremskridtspartiet forlod regeringen i 2020 og er altså ikke regeringspartier med højre. Desuden fik KRF tre kreds mandater hvorfor de ikke må vinke farvel til Stortinget.

-"Hvad skal et Norge uden olie leve af", spørges der om.

Spørgsmålet er faktisk interessant, for det er olien, der har givet Norge sin enorme velstand.

For et års tid siden, var der 11.000 mia. norske kroner i oliefonden. Og til sammenligning genererer det danske samfund cirka 2.300 mia. danske kroner om året, hvoraf de fleste i øvrigt går til private kapitalister.

Grundlaget for oliefonden i Norge har været, at alle skal have dækket sine omkostninger ved olieudvinding. Men at overskuddet ikke skal anvendes, men skal spares op. Og derfor rummer fonden denne enorme værdi.

Derefter er det meningen, at samfundet kun må anvende renterne af denne enorme værdi, men altså ikke forring fondens værdi. Og denne rente går ind til videre til betaling til pensionisterne, der således ikke koster statskassen noget.

Men denne renteindtjening kan jo også anvendes til varige investeringer. Altså at fonden kan udlåne penge til formål, der giver arbejdspladser, skatter og indtjening,
- og selvfølgelig tilbagebetaling og renter til oliefonden.