De er skøre, de gallere, har været den britiske regerings tilgang til den voldsomme strid om fiskeri i Den Britiske Kanal, som i denne uge risikerer at bryde ud i lys lue mellem de to nabolande Frankrig og Storbritannien.
De britiske tabloidaviser har svælget i chauvinistiske angreb på franskmændene, og i Frankrig har regeringen heller ikke holdt sig tilbage. Ligesom med Hørmetix’ ildelugtende fisk i den uovervindelige gallerlandsby, så stinker den her sag. Af Brexit. Og af indenrigspolitisk motiveret optrapning af konflikten i begge lande.
Franskmændene mener grundlæggende, at briterne igen forsøger at slippe uden om konsekvenserne af den Brexit-aftale, Boris Johnsons regering underskrev med åbne øjne for under to år siden.
@Tore Keller
Boris Johnson er en politisk svindler, der aldrig har drømt om at leve op til Udtrædelsesaftalen - herunder Protokollen om Irland og Nordirland - imellem Storbritannien og EU.
Der er et eller andet helt forrykt i, at COP 26 afholdes i netop Storbritannien - samtidig med at landet arbejder hårdt for at komme med i CPTPP og indgår handelsaftaler med New Zealand og Australien.
At erstatte samhandel med de nærmeste naboer med samhandel med lande på den anden side af jorden medfører afbrænding af tonsvis af bunkerolie til drift af de nødvendige containerskibe.
Det er på tide at vi indskrænker det store industrifiskeri - fangsterne bruges i høj grad til foder til dam/havbrug - og reserverer kvoter til den helt lokale kystfiskeri.
Kan man ikke sende byger af små stealth undervandsrobotter, karmofleret som torsk og udstyret med kunstig intelligens, ubeset ind i britisk farvande og skræmme fiskene til Frankring, hvor franske trawlere så kan stå klar før fiskene når at svømme hjem igen?