Leder

Erdogans udsmidning af ti vestlige diplomater kan få uoverskuelige konsekvenser for Tyrkiet

Den tyrkiske præsident risikerer at isolere sit land, hvis han gennemfører udsmidningen af ti vestlige diplomater
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har stemlet den danske ambasadør i Tykiet samt ni andre ambassadører som persona non grata.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har stemlet den danske ambasadør i Tykiet samt ni andre ambassadører som persona non grata.

Ritzau Scanpix

Udland
25. oktober 2021

I skrivende stund er det fremdeles usikkert, om præsident Recep Tayyip Erdogans lodrette ordre lørdag til sin udenrigsminister om at erklære ti vestlige ambassadører – herunder såmænd den danske – for persona non grata, altså uønskede, bliver til konkret virkelighed.

Efter hvad vi hører fra Ankara, fraråder såvel Erdogans eget udenrigspolitiske bagland som det tyrkiske udenrigsministeriums tænksomme embedsmænd den buldrende præsident at insistere på sin vrede.

Men endnu søndag eftermiddag var situationen uklar – og dersom Erdogan fastholder at smide de ti ambassadører ud, vil konsekvenserne for Tyrkiets position som NATO-medlem og formel EU-ansøger være uoverskuelige.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

A bientôt, merci pour tout

Sagen er, at USA, Tyskland, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, New Zealand, Norge og Sverige har opfordret til en "retfærdig og hurtig løsning på Osman Kavalas sag".

Osman Kavala har støttet talrige civilsamfundsorganisationer siden begyndelsen af ​​1990'erne. Han er grundlægger og formand for bestyrelsen for Anadolu Kültür , en non-profit kunst- og kulturorganisation med base i Istanbul.

Osman Kavala har siddet i fængsel siden slutningen af ​​2017, sigtet for at finansiere landdækkende protester i 2013 og for involvering i et mislykket kup i 2016. Han afviser dog alle anklager, og har gentagende gange opfordret Tyrkiet til at fremlægge beviser for påstandene.

"De (landene der bad om en retfærdig sag) skal kende og forstå Tyrkiet," tilføjede Erdogan og anklagede udsendingene for "total uanstændighed". "De skal tage herfra den dag, de ikke længere kender Tyrkiet," sagde Erdogan.

"Jeg har beordret vores udenrigsminister til at erklære disse 10 ambassadører som persona non grata så hurtigt som muligt," sagde Erdogan lørdag med henvisning til et udtryk, der bruges i diplomati, der betyder det første skridt før udvisning.

Europarådet udsendte en sidste advarsel til Tyrkiet om at efterkomme en kendelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2019 om at løslade Kavala, indtil en retssag kan forventes. Og hvis Tyrkiet ikke gør det ved det næste møde, 30. november til 2. december, kan Europarådet stemme for at indlede sin første disciplinære sag mod Tyrkiet.

Europa-Parlamentets formand David Sassoli, sagde: "Udvisningen af ​​10 ambassadører er et tegn på den tyrkiske regerings autoritære drift. Men vi er ikke skræmt".

Det tyske udenrigsministerium koordinerer de 10 lande, og tyske lovgivere opfordrer til et hårdt svar.

"Erdogans skruppelløse handlinger mod hans kritikere bliver mere og mere uhæmmede," sagde Forbundsdagens vicepræsident Claudia Roth til nyhedsbureauet DPA. Hun sagde, at Erdogans "autoritære kurs skal konfronteres internationalt" og krævede sanktioner og et stop for våbeneksporten til Tyrkiet. Og at der stadig sidder op mod 1 mio. civile fængsler uden dom på udokumenterede påstande om opfordring til modstand mod styret.

Erdogan blev torsdag citeret for at have sagt, at de pågældende ambassadører ikke ville løslade "banditter, mordere og terrorister" i deres egne lande, så hvorfor skal Tyrkiet gøre det".

Anne-Marie Esmann, Alvin Jensen, Peter Mikkelsen, Ete Forchhammer og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

"Man kan stille spørgsmål ved visdommen i, at de ti ambassadører vælger åbenlys indblanding i Tyrkiets indre anliggender ved at fokusere på en person"
citat fra artikel

Så længe ambassadøren har handlet efter instruks fra Udenrigsministeriet, er der ingen problemer i henvendelsen.

Selvfølgelig kan Danmark påpege og beklage uheldige autoritære træk hos en Nato allieret - og jeg anser det for helt udelukket, at ambassadør Ruben Madsen har handlet autonomt.

kjeld hougaard

Tyrkiet isoleret? Fra hvad? Rusland? Kina? Indien? Afrika? Japan? Indonesien? nåååååååååååEU. EU blever mere og mere isoleret jo mere de vil bestemme hvordan andre skal leve deres liv. OP MED PIGTRÅDEN !

Inger Pedersen, Anne-Marie Esmann, Per Torbensen og Daniel Kennedy anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Erdogan mener tydeligvis Tyrkiet skal være en stormagt, som skal dirigere sine omgivelser. Uanset hvad, nu hvor et EU medlemskab er udelukket. Som om Ruslands Putin ikke var nok.

På den ene side kan man godt mene, at det var godt Erdogans visioner for Tyrkiet ikke nåede at blive en del af EU med en delvis mellemøstlig tilgang til værdier og menneskerettigheder - Et EU, som har bøvl nok med flere af de nye øst europæiske EU lande som Polen og Ungarn og et EU, som stadig ikke rigtig har forstået Storbritannien har forladt den anslåede og måske synkende skude og efterladt et uudfyldt magt vakuum, et EU som har vanskeligheder med fælles fodslag af historiske, kulturelle og værdibasserede årsager. Og det er så her problemerne for alvor stater. For hvad nu, hvis Erdogan har en vis succes med sine "herredømme" drømme og EU ikke formår at holde styr på tøjlerne og alle løber hver til sit? Så kan vi risikere et Tyrkiet, som med et kan få en magt, som kan strække sig helt ind i et splittet europas lande.

Og så har vi balladen.

Endnu en udfordring og potentiel krise kan lægges oven i det mange andre, som er på dagsordenen - Det var nu lidt nemmere før murens fald.

Danny Hedegaard

Gid vi kunne smide Tyrkiet ud af Nato i bytte for et selvstændigt Kurdistan, der bliver medlem af Nato.

I stedet for Tyrkiet.

Jeg er godt klar over at et selvstændigt Kurdistan ikke vil kunne inkludere det kurdiske område af Tyrkiet.
Det er Tyrkiet for stærkt til at det vil kunne lade sig gøre.

Men et selvstændig Kurdistan i Irak og Syrien vil være en god begyndelse.
Spækket med vestligt militær, der ikke skal på nye eventyr i nabolandene, men holde sig til at samarbejde med et provestligt Kurdistan indenfor dets grænser.

Kurderne er de eneste der har udgjort et dueligt styre i området, og de blev skammeligt forrådt af Trump.
Og det er de blevet før af vesten desværre.

Hvis vi kan garantere et selvstændigt Kurdistan, kunne vi måske efter aftale med Kurdistan oprette gigantiske flygtningelejre for vores regning.
Af en værdig højere standard end de eksisterende lejre i nærområdet, herunder Libanon.
Som kunne aflaste Libanon og Jordan for vores regning.

Så får vi den løsning i nærområdet, der kan holde flygtninge ude af Europa.
Som vi har så stort et behov for at holde i nærområdet.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

uffe hellum, Alvin Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Murens fald ender med at være vestens fald - Næsten lidt komisk ikke.

Alvin Jensen, Tommy Clausen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Håber at den tyrkiske befolkning snart sætter den Balkan gangster boss på porten.

Torben Lindegaard

@kjeld hougaard 25. oktober, 2021 - 05:11

EU's 27 lande kan aldrig i livet blive enige om et at sende et brev til Erdogan vedrørende en tyrkisk borgers manglende retsbeskyttelse; så det er ikke EU, som Tyrkiet isolerer sig fra.

Det er værre endnu, Tyrkiet isolerer sig i Nato.

Anne-Marie Esmann

Der var den igen. Den med nærområderne. Det er på tide at vi indser at nærområderne som vi kalder det rummer størstelen ca. 89-93 % af alle verdens flygtninge. Vi er 500 mill. I EU, så mon ikke vi kan klare at hjælpe flere mennesker. Nu handler dette her jo om Erdogan og hans meritter. Det er mærkeligt som magt kurumpere. Det kender da vi da også i Danmark. Ingen nævnt ingen glemt. Man kunne da også nævne USA. Kan godt være at vi åndede lettet op, men Donald Trumph var jo lige ved at lykkes med dit kup og ændringer af den amerikanske forfatning.

Vi skal huske, at når vi behandler mennesker rådent og uværdigt, så peger pilen mod os selv. Men det forstår den lille andedam ikke.

Peter Beck-Lauritzen

Jeg erindrer, at Erdogan opfordrede Merkel til at etablere et universitet, kun for tyrkere, i Tyskland! Indenlandsk indblanding?
Kende Tyrkiet! Ja, selvfølgelig skal Tyrkiet respekteres, nå de overholder spillereglerne, ditto Ungarn & Polen. Samme kunne jeg ønske mig, at tyrkere boende i EU også respekterede husreglerne her, bl.a. ved ikke at spionere mod tyrkiske borgere, der ikke sympatiserer med Erdogan. Og, fængslede tyrkere, skal have deres sag bedømt af en dommer, indenfor en tidsfrist, og ikke af en selvforherligende diktator.

Palle Jensen, Danny Hedegaard og uffe hellum anbefalede denne kommentar