Leder

Polens regering gambler med ’Polexit’, men EU må sætte hårdt mod hårdt

Polens magtkamp med EU eskalerer med en rebelsk dom fra den regeringsstyrede forfatningsdomstol. Dommen kan underminere EU som retsfællesskab, og unionen må derfor slå tilbage, selv om det kan fremme den ’Polexit’, som hverken polakkerne eller andre europæere ønsker
Den polske forfatningsdomstol har netop vedtaget, at polsk ret på nogle områder har forrang for europæisk ret. Dommen kan være et skridt mod et ’Polexit’.

Den polske forfatningsdomstol har netop vedtaget, at polsk ret på nogle områder har forrang for europæisk ret. Dommen kan være et skridt mod et ’Polexit’.

Wojciech Olkusnik/EPA/Ritzau Scanpix

Udland
9. oktober 2021

Der gik et gys gennem det politiske Europa torsdag aften. I en bombe af en dom valgte den polske forfatningsdomstol i Warszawa den maksimale eskalation i retsstriden med EU: Dele af EU-traktaterne er i strid med polsk grundlov – og polsk ret har på visse områder forrang for europæisk ret, lød det.

Forfatningsdommen var et svar til EU-domstolen, der over for Polen har fastslået, at europæisk ret kan overtrumfe national ret, selv i forfatningsretlige spørgsmål. Det er lidt af et minefelt i Polen, hvor forfatningsdomstolen er sammensat på bestilling af den nationalkonservative regering, ledet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Den fløjter altså højt og flot på magtens tredeling som grundlæggende princip i retsstaten og demokratiet.

Mens EU-domstolen vil tvinge den polske regering til at droppe sine politiske og yderst omstridte justitsreformer, lyder den polske forfatningsdomstols svar altså groft sagt: Vi holder os kun til europæisk lov, når det passer os.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Det er en glidebane EU bevæger sig ud på, hvis de ikke sætter hårdt mod hårdt?

Lars F. Jensen, Peter Gløde, Erik Karlsen, Ole Svendsen, Rolf Andersen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Anthony Kierklo

Generelt lyder spørgsmålet - hvem bestemmer i Polen? I hvertfald for polakkerne. Den polske regering har altid sagt, at der findes områder, hvor det gælder EU lovgivning, som er beskrevet i dokumenter vedrørende Polens tiltrædelses til EU.
Domstolene er ikke det område, hvor EU bestemmer.
Det gælder imidlertid ikke kun i Polen men i alle andre EU lande, som selv bestemmer i de respektive områder.

Daniel Joelsen

Glidebanen er ikke Polske forbehold, som Danmark også har nogen af, men det skyts resten af klubben er parate til at bruge. Enten er du med eller også er du ude. Det bliver man kun en mindre klub af. Og hvis Polen er “svær”, så er Ukraine, Moldavien, Kosovo og Albanien endnu mere.

Jørn-Erik Rasmussen

Noch ist Polen nicht verloren.
Mon ikke Polen - når det kommer til stykket - frygter russernes historiske og aktuelle potentielle militære kræfter og ambitioner endnu mere, end de "frygter" EU´s givtige tilskudsmuligheder?
Polen er med afstand det land, som netto modtager mest i EU.
At Ungarn ligger nr. 2 (som modtager) er da bare med til at understrege en noget spøjs situation.