Leder

Hvid røg fra ny tysk regering: Fri hash og mindre kulkraft

Det er et lovende, men for sortgrønt regeringsprogram, som Tysklands kommende kansler, Olaf Scholz, onsdag fremlagde sammen med De Grønne og det liberale FDP. De europæiske ambitioner er der derimod ingen tvivl om
Det var en afdæmpet, men synligt tilfreds Olaf Scholz (i midten), der onsdag sammen med De Grønnes Annalena Baerbock og FDP’s Christian Lindner fremlagde den kommende tyske regerings politik.

Det var en afdæmpet, men synligt tilfreds Olaf Scholz (i midten), der onsdag sammen med De Grønnes Annalena Baerbock og FDP’s Christian Lindner fremlagde den kommende tyske regerings politik.

Odd Andersen

Udland
25. november 2021

Et »årti med opbrud« efter 16 års stilstand med Merkel. En »progressiv politisk stil« efter årelang og søvndyssende pragmatisme. Og en »forsoning mellem grøn klimapolitik og rød socialpolitik«. De kommende tre tyske regeringspartier – SPD, De Grønne og FDP – har sat forventningerne tårnhøjt, i både valgkampen og de seneste måneders regeringsforhandlinger. De kunne med andre ord næsten kun skuffe, da der onsdag eftermiddag steg hvid røg op i Berlin. Altså ikke hashtåger fra den cannabis, som den ny regering vil legalisere. Men hvid røg med budskabet: Vi har en regering, og vi står solidt sammen på tværs af smertefulde kompromiser.

Præsentationen af regeringsprogrammet blev helt overskygget af coronasituationen. Man må derfor selv smide næsen i det 177 sider lange program for at konkludere: Her er lidt til alle. Bag en masse ord om at »vove mere fremskridt«, er der intet parti, der får deres våde drømme opfyldt. Hverken de liberale, de sociale eller de grønne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Alt i alt lyder det fint nok med regeringsprogrammet for den nye tyske regering.

Hvis Annalena Baerbock's "værdiorienterede" kurs overfor bl. a. Rusland betyder, at vi lader Rusland beholde sin gas - og vi beholder pengene - så er det rigtig fint.

Jeg er i øvrigt ikke enig med dig i, at gældsreglerne for Euro'en er åbenlyst forældede.

Eurolandene har ikke en fælles finanspolitik hen over landene; men alle 19 lande vil blive ramt af et sammenbrud i Euro'en - og vi så senest med de græske lallehoveder, at det kan ikke alle de enkelte lande administrere.

Derfor er det nødvendigt med bl. a. gældsregler, når man vælger at være med i Euroen.

Alle eurolandene kan frit vælge at udtræde af Euro'en - og så kan de gældsætte landet, så meget de lyster.

Jørgen Mathiasen

Senest med teatret i den svenska Riksdagen i går blev det fastslået, at der er en rækkefølge i politik, som ikke kan ignoreres. I tysk politik er rækkefølgen, at regeringsgrundlaget - drejebogen - skal godkendes i alle tre koalitionspartiers kompetente forsamlinger.

Hvis det sker, har den kommende tyske regering sat en række punkter på dagsordenen, som vil ændre en del i Europa. Til almindelig beroligelse i en række hovedstæder gælder det dog ikke for Tysklands tilsagn i finanspolitikken. FDP har tilkendegivet, at man accepterer den rolle, Tyskland har påtaget sig i det spørgsmål. Havde partiet ikke gjort det, var regeringen ikke blevet dannet.

Er der ikke en fejl i overskriften?

Fri Hash. Der er vel ikke tale om noget ligesom når der loves Fri Kaffe. ?

Derudover så har det undret mig længe, at vi godt må køre bil efter en øl eller to, men folk må ikke køre bil i 14 dage efter at ha røget en joint.

Jørgen Mathiasen

Mediers omgang med overskrifter kan man diskutere længe, og det er i hvert fald rigtigt, at fremtiden i Forbundsrepublikken ikke indebærer uddeling af hash til den, der måtte ønske det. Men cannabis skal efter planen blive "fri" på samme måde som alkohol er "fri". Man vil legalt og under kontrol kunne producere og købe cannabis, hvis den næste regering kommer igennem med sin forestilling.