Leder

Krigsspøgelserne vågner igen på Balkan

FN advarer om, at etniske spændinger igen kan eksplodere i væbnet konflikt i Bosnien-Hercegovina. Er Balkans krudttønde ved at blive antændt igen? Det er i sig selv foruroligende, at der overhovedet er grund til at stille spørgsmålet.
Milorad Dodik, der er præsident for den serbiske republik i Bosnien, har meldt ud, at han er klar til at oprette egen hær.

Milorad Dodik, der er præsident for den serbiske republik i Bosnien, har meldt ud, at han er klar til at oprette egen hær.

Radivoje Pavicic

Udland
11. november 2021

Er Balkans krudttønde ved at blive antændt igen? Lidt over et kvart århundrede efter den tre år lange krig i Bosnien-Hercegovina bliver minderne om folkemord og massegrave på Balkan igen vækket til live med voldsomme advarsler om, at de etniske spændinger igen kan eksplodere i væbnet konflikt.

FN’s repræsentant i landet, Christian Schmidt, taler alarmerende om, at Bosnien står over for en »eksistentiel trussel«, og at risikoen for konflikt »er aldeles alvorlig«.

Årsagen er Bosniens ultranationalistiske serberes seneste træk. Milorad Dodik, præsidenten for den serbiske republik i Bosnien, har meldt ud, at han er klar til at oprette egen hær og eget politi og tvinge Bosniens nationale ditto ud af serbiske områder.

De serbiske erklæringer er ifølge en rapport fra FN-repræsentanten Christian Schmidt »ensbetydende med løsrivelse«. Og hvis serberne virkelig gør alvor af truslerne, så kan det smadre det skrøbelige fundament, som Bosnien-Hercegovina er bygget op på, og det kan sætte gang i en dominoeffekt, der potentielt kan føre til kollaps og endnu en omgang blodig etnisk konflikt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her