Leder

Mens politikerne træder vande, dør håbefulde mennesker som 24-årige Maryam i Den Engelske Kanal

Mennesker dør i Den Engelske Kanal, men Frankrig og Storbritannien er mere optagede af diplomatiske julelege. Boris Johnsons indenrigspolitiske fokus betyder, at briterne nu er sat uden for døren i forhandlinger, hvor de europæiske lande træder vande om flygtningekrisen
En gruppe på godt 40 migranter med børn satte i sidste uge ud fra den nordfranske kyst for at krydse Den Engelske Kanal i en oppustelig jolle.

En gruppe på godt 40 migranter med børn satte i sidste uge ud fra den nordfranske kyst for at krydse Den Engelske Kanal i en oppustelig jolle.

Gonzalo Fuentes

Udland
30. november 2021

Maryam Nouri Hamadameen var 24 år gammel. Og havde en drøm om at støde til sin forlovede Karzan Assad i Storbritannien, hvor han har boet de seneste 14 år. Hun havde aldrig set havet før – og som hendes kusine i den kurdiske hjemby i Irak fortæller til The New York Times, så kender folk i den lille bjergby kun til små floder. »Vi ved slet ikke, hvad store bølger er,« fortæller kusinen.

Onsdag i sidste uge druknede Maryam i det kolde vand mellem Frankrig og Storbritannien i et desperat forsøg på at krydse de få kilometers farvand for at begynde et nyt liv. Sammen med Maryam døde yderligere 26 mennesker, herunder en ung pige. Den værste drukneulykke i fredstid i årtier i Den Engelske Kanal.

Men langtfra den første. Tusindvis af mennesker forsøger hvert år at krydse kanalen i jagten på et bedre liv. Og Maryams død giver politiske dønninger på begge sider. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Tore Keller

Det er dog et frygteligt billede, som redaktionssekretæren har valgt til din artikel .... 6 små børn på vej i gummibåd over den engelske kanal i skumringen ultimo november måned.

Jeg har for længst valgt side i ordstriden imellem Frankrig og UK ....
det hører ingen steder hjemme, at et land som Storbritannien ikke giver andre muligheder for at søge asyl end ved personligt fremmøde hos de britiske myndigheder i selve Storbritannien. Potentielle asylansøgere kan ikke flyve ind i UK uden visum, så der er kun sejlturen tilbage.

Det havde været oplagt for f. ex. Maryam Nouri Hamadameen at opnå asyl i UK ved at søge igennem den nærmeste britiske ambassade; hvilket hun også forsøgte, men hun fik en sludder for en sladder og blev tvunget til at krydse Kanalen i åben gummibåd, hvis hun ville leve sammen med sin forlovede.

Jeg kan umuligt forestille mig, at det et sådant samfund flertallet af briter ønsker.

Andreas Lykke Jensen, Mogens Kjær, Alvin Jensen, David Zennaro, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det er som om en hel del politikere er gjort af samme stof, uanset land.
Det er som om en hel del vælgere er gjort af samme stof, uanset land.
Et stof vævet af snæversyn og villet uvidenhed påtrykt et mønster af falskhed, fremmedfrygt og magtbegær.
Vi skal passe på med at kaste med sten her fra vores barberbladspigtrådsomkransede glashus med udrejsecentre så acceptable som gummijoller på have større end et gadekær.
Men når vi har fejet på begge sider af egen dør, så kan vi måske kaste løs?

Eller er denne leder en håndsrækning til dem der arbejder for anstændig behandling af andre mennesker, arbejder for overholdelse af internationale konventioner som fx menneskerettighedskonventionen?

Peter Knap, Gitte Loeyche, Pietro Cini, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, David Zennaro og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Aviser i UK har i den grad dæmoniseret lande i EU der har været ved at knække sammen over flygtningepresset. Nu viser det sig at de selv er iskolde og piben har fået en helt anden lyd. UK har hidtil taget ganske få asylansøgere i forhold til indbyggertallet.

Nu ved jeg godt jeg ødelægger den gode stemning blandt informations godhjertet læsere. Men Maryam Nouri Hamadameen var ikke flygtning, men en migrant.

Det gør selvfølgelig ikke tragedien mindre, men det er altså UK - uanset hvad man måtte mene - der bestemmer hvem de vil tage imod. Det samme gælder i øvrigt Europa eller Danmark for den sags skyld.

Derude - på den anden side af hegnet - er der millioner, der gerne vil ind i Europa og UK. Kan man forstå det - sagtens. Kan vi gøre mere - utvivlsomt.

Martin Sørensen

@Torben Lindegaard

Jamen forældrene plus de 6 børn er jo allerede i et sikkert land. De kan søge asyl i Frankrig, og her er fremtidsmulighederne måske endnu bedre end i Storbritannien. I stedet vælger de at udsætte sig selv og deres børn for en unødig fare. Det siges, at det er lige så farligt at sejle over den Engelske Kanal som det er at krydse en motorvej i myldretiden, hvis det som her sker i en gummibåd.

Torben Lindegaard

@Jørgen Larsen 30. november, 2021 - 16:47

Du har helt ret i, at Maryam Nouri Hamadameen var migrant og ikke flygtning.

Men hendes forlovede, Karzan Assad, havde fast ophold i UK igennem 14 år, og hun kunne ikke opnå visum til at bosætte sig i UK sammen med Karzan Assad; men måtte tage turen fra kurdisk Irak til UK som flygtning med alt hvad det indebærer - herunder en natlig sejlads i åben gummibåd over Kanalen i november måned.

Storbritannien er da ikke Brunei eller Emiraterne, hvor fremmedarbejdere bare kan daffe af, når og hvis arbejdsgiveren ikke gider ansætte vedkommende længere .... for slet ikke at snakke om frit valg af ægtefælle uden myndighedsindblanding.