Ugens glade nyhed i arabiske og israelske medier er meddelelsen om en ny aftale om samproduktion af »ubemandede fartøjer« mellem UAE (Forenede Arabiske Emirater) og Israel.
Denne vandskidrone kan anvendes både til militære og civile formål – mod ubåde og som olieefterforskning. Og angiveligt blev kontrakten signeret på det nyligt afholdte Dubai Airshow med israelske producenter som deltagere – en følge af de diplomatiske ’Abraham-aftaler’, der tillige omfatter Bahrain, Marokko og Sudan. Og lige om et øjeblik – nemlig når den 85-årige svagelige kong Salman takker af – også Saudi-Arabien.
Nuvel, nyheden er ikke lige velkommen i hele den arabiske verden – ikke i Gaza og på Vestbredden, ej heller i ’shia-halvmånen’, Libanon, Syrien og Irak, der knytter an til Iran.
Israelernes arabiske alliancepolitik, der blev formaliseret med præsident Donald Trumps medvirken i 2020, handler om en fælles front mod Iran – i Israels optik en »eksistentiel trussel« og for Golfens sunni-emirater en politisk trussel. Ligesom Golf-emiraterne ser Iran som en militær trussel i kraft af støtten til Yemens houthi-oprørere, der har sendt missiler mod saudiske olieanlæg. Intet tyder dog på, at Iran pønser på at invadere Den arabiske Halvø.
Direkte tabere i det nye israelsk-arabiske aftalenet, der forgrenes politisk, økonomisk og militært, er palæstinenserne. Hver ny signatur på et israelsk-arabisk aftaledokument udhuler den illusion om en fremtidig palæstinensisk stat, der stadig holdes i live i USA, EU og FN som udgangspunktet for en fredsløsning. Og som efter de fire år med (den sært realistiske) Donald Trump er pudset op som Biden-regeringens forventning om, at den israelske samlingsregering uden Netanyahu-belastet historik vil være til at tale med.
Det er den ikke.
Og jo, premierminister Naftali Bennett er en civiliseret politiker, der ikke råber ad sine omgivelser. Men han er også lederen af de jødiske kolonister i de besatte og annekterede områder.
Han har ignoreret såvel amerikansk som europæisk kritik af udvidelser i eksisterende bosættelser – og har beroliget sit eget kritiske regeringsbagland med byggetilladelser til palæstinensere, som tidligere var uopnåelige. Og ja, udenrigsminister Yair Lapid er en udogmatisk politiker, men ikke når det kommer til et ønske om at genetablere det amerikanske konsulat i Østjerusalem, der, indtil Trump sløjfede det, varetog palæstinensernes visaansøgninger.
’Ikke tale om,’ er Lapids svar – i hans optik er hele Jerusalem israelsk, i udenrigsminister Antony Blinkens optik er Østjerusalem ulovligt annekteret i 1980. Men beskeden er, at hvis USA vil have et konsulat, kan Blinken spørge i Ramallah, hvilket han stiltiende har accepteret.
Mangler klare beviser
Sådan synes alt ved det gamle, som da Netanyahu svingede taktstokken – og dog: Selv ikke Netanyahus stedse mere rabiate højreregeringer vovede at kriminalisere de ngo’er, der tilser menneskerettigheder og rettigheder for civilsamfundet i de besatte områder. De overvåges, deres medlemmer er rutinemæssigt chikaneret, men de er forblevet lovlige.
Indtil nu, hvor den nye forsvarsminister, Benny Gantz, har kriminaliseret seks ngo’er med den begrundelse, at de er dækorganisationer for PFLP, den palæstinensiske modstandsorganisation, der er på USA’s og EU’s terrorliste (herhjemme blev organisationen kendt som adressat for udbyttet af Blekingegadebandens røverier). Af de seks ngo’er knytter de fire an til civilsamfundsstøtte til kultur, børns rettigheder, kvinder og landbrug i de besatte områder, de to andre til menneskerettigheder – hvoraf den ældste er Al Haq (sandheden), der dokumenterer krænkelser på alle sider, altså også i PA-hjemmestyret og Hamas.
Forbuddet har vakt opsigt i FN’s Råd for Menneskerettigheder ligesom EU, der sponserer flere af de ramte ngo’er, kræver »klare beviser« for den israelske påstand om PFLP-forbindelser.
Forundringen over det drastiske skridt er monumental, men måske havde Al Haqs medstifter, Raja Shehadeh, en slags forklaring, da han skrev om sagen i The New York Review’s decembernummer: »Hvorfor nu? Det mest sandsynlige svar er, at Al Haq for nylig har støttet ICC (Den Internationale Straffedomstol, red.) med yderligere bevismateriale til dens efterforskning af krigsforbrydelser begået af Israel under Gazakrigen i 2014.«
Og som han tilføjer: »Blandt de involverede, der kan risikere en tiltale, er Gantz selv, som var israelsk generalstabschef i 2014.«
Ups!
Boycot Israel
Støt kampen for et frit og demokratisk Palæstine
Mvh Hanne Pedersen