Leder

Overvågningskapitalismen skal tøjles af stramme regler for vores alles skyld

Nye europæiske regler for de store techselskaber er et skridt i den rigtige retning for at tage kontrollen med Big Tech tilbage. Med enighed imellem landene tegner meget nu til, at Europa sætter grænser for de store it-selskaber. Det er et spørgsmål om vores demokratis overlevelse
EU vil med Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act sætte strammere regler op for den måde, techgiganterne kan drive forretning på i Europa. Og det er entydigt positivt. Danske politikere har i meget høj grad drevet det forslag, som nu er på bordet. Med Christel Schaldemose i Europa-Parlamentet, indenrigsminister Simon Kollerup i Ministerrådet og Margrethe Vestager som ansvarlig EU-kommissær er der tale om en blomst, som er groet i en dansk have.

EU vil med Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act sætte strammere regler op for den måde, techgiganterne kan drive forretning på i Europa. Og det er entydigt positivt. Danske politikere har i meget høj grad drevet det forslag, som nu er på bordet. Med Christel Schaldemose i Europa-Parlamentet, indenrigsminister Simon Kollerup i Ministerrådet og Margrethe Vestager som ansvarlig EU-kommissær er der tale om en blomst, som er groet i en dansk have.

Olivier Matthys

Udland
1. december 2021

Hvis man er dybt skræmt efter at have set dokumentarfilmen ’The Social Dilemma’ eller læst The Age of Surveillance Capitalism af Shoshana Zuboff, som handler om de algoritmer og forretningsmodeller, som Big Tech i dag har bundet os alle sammen ind i, så kom der en god nyhed fra Bruxelles i sidste uge. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Waterstradt

Så hvis jeg forstår det ret, så skal techgiganterne “tæmmes” ved brug af censur af den fri tale på de sociale platforme. What can possibly go wrong?
Så lad mig gætte, at unavngivne personer eller algoritmer uden nogen juridisk uddannelse fjerner opslag uden yderligere begrundelse end at opslaget bryder reglerne for “hadtale”. Det er så op til denne unavngivne myndighed, selv at definerer hvad “hadtale” er; det kunne f.eks indbefatte kritik af store magtcentraler som techgiganterne selv; regeringskritik; kritik af korporative medier; opfordring til klimakamp, klassekamp og så videre.
Hvad er så alternativet? Kan borgerne fravælge GAFA (Google; Amazone; Facebook; Apple) eller er platformene blevet så store at de må sidestilles som en form for infrastruktur; en form for “public utilities”?
Naomi Klein’s bog Chokdoktrinen beskriver fint hvordan demokratinedbrydende love hurtigt vedtages når befolkningernes opmærksomhed er optaget andetsteds, som under krig, naturkatastrofer, pandemier, økonomiske krak mm.

Niels Peter Nielsen, Birthe Drews, Jes Balle Hansen , Estermarie Mandelquist, Christian Gerhardt, Flemming Berger, Ib Christensen, Hanne Utoft, Alvin Jensen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Erik Winberg, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Asiya Andersen, Jens Jensen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Der er allerede, i vor egen Grundlov og mange landes forfatninger og i Menneskerettighedskonventionen, forbud mod tech-giganternes ageren. Lovgiver kunne have grebet ind for længe siden.

Alle ved, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og det er ikke kun staten der ikke må lure på os – det må private heller ikke. Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance.
Google, Facebook og lignende aktører blæser dog højt og flot herpå. De "høster" (kaldes det vist) lystigt oplysninger om borgernes gøren og laden og viderebefordrer det, der skal være hemmeligt, nemlig oplysninger om private forhold, til hvem som helst der vil betale.

Selvom algoritme-akrobaterne indhenter tilladelse fra de borgere de udnytter er de gået for vidt, fordi de får borgere til at frasige sig forfatningsmæssige garantier. Det er ikke tilladt jvnf. Menneskerettighedskonventionens art. 17 der udtrykkeligt bestemmer, at intet i Konventionen må fortolkes som en ret for nogen stat, gruppe eller person til at begrænse eller tilintetgøre de nævnte rettigheder.

Sociale medier skal pålægges udgiveransvar også for det, der udtrykkes i kommentarspor. Udelukkelse af "støjende" brugere for at skabe civiliserede forhold på de sociale medier er ingen god løsning, da det vil blive betragtet som censur og forfølgelse. Derfor må selve forretningskonceptet følge de samme vilkår som alle andre medietyper er reguleret lovmæssigt efter.
Google, Facebook, Twitter og alle andre ”sociale” medier, skal pålægges samme ansvar for udgivelser som dagblade, tv- og radiostationer. Dette, når de formidler masseudgivelser, forstået som udgivelser - alle og enhver kan læse og kommentere. I disse situationer skal der være en ansvarlig redaktion, på samme vilkår, som det kræves af dagblade, gratis aviser, tv- og radiostationer.

Platformsbrugerne skal også begrænses i deres udgivelser, så disse kun kan læses af de modtagere som afsender specifikt har bestemt skal være modtagere. Altså, på samme måde som det oprindelige email-system eller fysisk omdelte breve er organiseret.

Elisabeth Christiani, Niels Peter Nielsen, Torben Arendal og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Den største trussel mod demokratiet i de seneste år, har været de sociale platforme og privatkapitalistisk propaganda medier forklædt som byhedsmedier. Verdens stærkeste militærmagt er i alvorlig fare for at ende i et fascistisk styre. Og hvorfor skulle verdens stærkeste hær ikke sikre sig de vigtige sjældne mineraler til sin hær i fx Grønland.
Demokratiet forsvares ikke ved at tro på det bedste i alle mennesker, men ved at konstant at vise vilje til at bekæmpe de destruktive kræfter, der ønsker at ødelægge det.
I nutiden sociale platforme de destruktive kræfters vigtigste krigsskueplads. Derfor er det vigtigt at bekæmpe disse kræfter netop der.
De sociale internet mediers fremkomst har mig bekendt ikke medvirket til at øge antallet af demokratisk valgte regeringer verden rundt. Måske ville demokratiet være bedre tjent med, at de slet ikke eksisterede.

Niels Peter Nielsen

I delstaten Nevada i USA ønsker man at gå den stik modsatte vej. Her ser det ud til, at et lovforslag (ifølge AP) vil bane vej for de største af Big Tech firmaerne til at oprette såkaldte "Innovation Zones" med Smart Cities og hvor disse skal kunne etablere EGNE REGERINGER !
Mon demokrati og borgerrettigheder overhovedet vil blive implementeret i dette Big Tech scenarie?
Til sammenligning skønnes det, at 4-5 mio. amerikanere allerede har fraskrevet sig grundlæggende borgerrettigheder efter underskrivelse af en hemmeligholdelseskontrakt med det militærindustrielle kompleks (verdens største arbejdsplads).
Noget lignende vil jeg gætte på kommer til at ske i Nevada.

Michael Waterstradt

Niels Peter Nielsen@ Hørte om lovforslaget for noget tid siden; ideen er vandvittig, men på den anden side opfatter jeg USA som 100% korporationsstyret så måske er springet ikke så stort alligevel;)