Leder

Pludselig er der dukket en stor russisk hær op ved grænsen til Ukraine. Det kan varsle en invasion

Selv om Rusland rasler med sablen ved den ukrainske grænse, behøver det ikke at betyde invasion eller krig. Det fortæller os dog, hvor alvorligt Rusland tager situationen i sit vestlige naboland
Russisk militærøvelse på Krim i sidste uge.

Russisk militærøvelse på Krim i sidste uge.

Sergei Malgavko/Ritzau Foto

Udland
22. november 2021

Det er dyrt at flytte en hel hær. At flytte den på tværs af verdens største land er heller ikke billigt.

Derfor ringer alarmklokkerne nu i Ukraine og hos flere af Vestens ledere, efter det er kommet frem, at Rusland har opmarcheret en større hær tæt på den ukrainske grænse. For selv om Rusland har forklaret troppeflytningen med, at man blot reagerer på NATO-øvelser i Sortehavet og spændinger internt i Ukraine, mener ukrainske og amerikanske repræsentanter, at der er »stor sandsynlighed« for, at Rusland har til hensigt at gå ind i Ukraine.

I foråret skete noget lignende: Dengang dukkede russiske tropper også uventet op, men krisen blev delvist afværget, blandt andet af et møde mellem Putin og USA’s præsident Joe Biden. Nu lader det imidlertid til, at de russiske tropper aldrig planlagde at tage hjem. Tværtimod er der kommet flere til.

Ifølge den ukrainske regering er der lige nu omkring 114.000 russiske soldater tæt på grænsen.

Ruslands egen forklaring på at sende tropper til grænsen rummer to elementer: Man føler sig truet og provokeret.

USA støtter Ukraine i den syv år lange konflikt med Rusland, der blandt andet omhandler Donbass-regionens selvstændighed. Torsdag mødtes den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, med den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, for at diskutere, hvordan USA kan assistere i den nuværende konflikt.

»Vores vestlige partnere forværrer situationen ved at forsyne Kijev med moderne dødelige våben, udføre provokerende militærøvelser i Sortehavet og andre regioner tæt på vores grænser,« udtalte Putin til et møde i udenrigsministeriet torsdag.

Et andet område, hvor Rusland føler sig provokeret, er energipolitik. I sommer lavede USA en aftale med Tyskland angående den russisk-tyske gasledning Nord Stream 2. I den forpligter Berlin sig til at begrænse Ruslands muligheder for energieksport til EU, hvis landet bruger energipolitik som våben mod Ukraine.

Vestlige ledere mener omvendt, at Rusland er den aggressive part i den nuværende optrapning. Og at tropperne langs grænsen kan varsle en invasion i Ukraine.

Et essay på 5.000 ord

For at forstå den tankegang skal man se på en tilbagevendende diskussion i Rusland om, hvorvidt Ukraine egentlig er et selvstændigt land. I sommer udgav præsident Putin et essay på 5.000 ord, der i sin essens gik ud på at forklare, hvorfor Ukraine hører sammen med Rusland.

Tankegangen afspejles til tider i Ruslands politik. Udenrigsminister Sergej Lavrov offentliggjorde for nylig et dokument fra en ellers lukket samtale mellem ham og henholdsvis den franske og tyske udenrigsminister. Heri kræver Rusland, at Ukraine annullerer bestemte love om nationalsprog, uddannelse og minoritetsrettigheder, hvis parterne i det såkaldte Normandiet-format – forhandlinger om fred i Østukraine mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og USA – skal mødes.

Amerikanske og europæiske politikere har koblet Ukraine-situationen sammen med migrantkrisen, hvor Belarus med diktator Lukasjenko i spidsen sender migranter ind over grænsen til Polen og Litauen. Formålet med dette er distraktion, lyder argumentet: Mens EU’s øjne hviler på Polen, overser vi en potentielt overtagelse af Ukraine.

»Talte i går med den polske udenrigsminister Rau for at bekræfte vores solidaritet i forbindelse med Lukasjenkos hybridkampagne ved den polsk-belarussiske grænse, som søger at true sikkerheden, skabe splid og distrahere fra Ruslands aktiviteter ved grænsen til Ukraine,« tweetede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken i søndags.

Teorien om en form for masterplan er dog problematisk.

Det er selvfølgelig svært at forestille sig, at Lukasjenko kunne iværksætte den nuværende migrantkrise, hvis Putin var inderligt imod det. Men der har også været tegn på uenigheder mellem Lukasjenko og Putin.

»Vi ved og forstår, at Belarus har sine problemer, på trods af at de indenrigspolitiske spændinger er faldet til ro, men problemerne eksisterer, og ja, vi er helt klar over dette, og vi støtter bestemt en dialog mellem myndighederne og oppositionen,« sagde Putin til mødet i udenrigsministeriet.

Hvis vi ignorerer skillelinjer og uenigheder som disse, bliver det sværere at konfrontere problemerne mod EU’s østlige grænse. Dels driver den Lukasjenko og Putin tættere på hinanden. Dels bliver det sværere at tackle situationen, hvis man ser og omtaler Lukasjenko og Kreml som én samlet diabolsk enhed: Hvis man underkender uenighederne i stedet for at udnytte dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Russerne har al anledning at være bange USA, har 130.000 soldater i Europa og tidligere dele af Sovjet. Det må være dyrt. Danmark har ingen penge, så Danmarks ”Knyttede Hånd” er ikke klar til at give ”putin” en blodtud. Men vi kan altid råbe efter ham, det er vi gode til.

Aase Rønhede, Ole Svendsen, Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Per Dørup, Michael Gudnæs, Jacob Nielsen, John Andersen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Migrantkrisen?? I mener vel flygtningekrisen! Evt., hvis der er tale om to kategorier af grunde til at forlade sit hjemland, flygtninge- og migrantkrisen.

Dybt, dybt beskæmmende og kritisabelt hvis Information hopper med på den vogn der er skubbet i gang for at fratage flygtninge deres rettigheder.
Migranter skal ingen beskytte, men flygtninge har ret til beskyttelse - den vor regering i rigt mål forsømmer, for nu at sige det pænt.

Tjek betydningen af ordet migrant! Det er rent højrespin og leflen for SDFNB-segmentet at bruge ordet migrant om andre end migranter.
Pendulord er ikke et nyt fænomen, men at de sættes i omløb politisk, er det vist? I hvert fald noget der bør påkalde sig skærpet opmærksomhed hos alle, ikke mindst hos en profession der bør ha’ sproget som et meget væsenligt værktøj.

Information burde gå forrest mod misbruget af ordet migrant. Især fordi det misbrug kan ødelægge flygtninges liv og skabe ligegyldighed der hvor de kunne og burde få hjælp.

Aase Rønhede, Ole Svendsen, Alvin Jensen, Per Klüver, Marie-Christine Poncelet, Olaf Tehrani, Halfdan Illum, Magnus Fischer, Bjarne Tingkær, Jens Peter Madsen, Anders Reinholdt, John Andersen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Flygtning og migrant er hinandens modsætninger! Flygtninge flygter fra krig og ødelæggelse. Migranter ønsker, som alle andre, muligheden for en bedre tilværelse. Og den finder de i vesten. Derfor kommer de i store tal. Dem fra Hvide Rusland, og fri mig for Beralus, jeg tager heller ikke til France, er grov udnyttelse af foramede mennesker, der har forvildet sig ind i en diktators hybridkrig mod Vesten. Ordene flygtning og migrant er i den grad blevet devalueret. En migrant tager den halve jord rundt for at finde det bedste tilbud. Da jøderne flygtede fra Danmark under anden verdenskrig, flygtede de til Sverige. Og blev der til tyskerne var smidt ud. Og når man løber tør for lødige argumenter kan man jo altid trække nazikortet. Men det kort jhar det som med ulven kommer. Det løber tør.

Per Torbensen, Jacob Nielsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Peter Ravn-Olesen

Er 'migranter' ikke en højere kategori (mennesker der flytter sig) og 'flygtninge' en delmængde? Information skal måske forklare sin sprogbrug.

De er da flygtninge, de rige danskere, der flygter til Schweiz og andre steder for at søge personlig beskyttelse imod det danske skatteregime. Migranter kalder de muligvis sig selv.

Ole Svendsen, Vibeke Olsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Denne tilstand rummee 2 interessante udlægninger.

Det ene interessante er:
At trods både den russiske udenrigsminister og præsident Alexander Lukasjenko fastslår, at flygtningestrømmen er totalt stoppet, og flygtningene sendes "hjem", og at både international presse og flere såkaldte iagttagere tror på dette, så
fortsætter flygtninge altså med at strømme over til Polens og Ukraines grænser.

Det andet interessante er:
At sidst Rusland havde store troppemængder på disse lokaliteter - helt op til Ukraines grænser, efterlod de enorme mængder af våben. Derfor behøver de nu kun at sende tropper til områderne, hvilket gør det hele meget lettere.

Og på Ukraines frontlinjer kværner Europas glemte krig videre. Og konflikter ødelægger fortsat livet for civile, der stadig lever i frontlinjerne i Ukraines Donbas-region, hvor Rusland nu foretager troppeopbygning.

I frontlinjelandsbyen Opytne i den ukrainsk-kontrollerede del af Donetsk er der kun 36 indbyggere tilbage ud af mere end 1.000, der boede der før krigen. Alene mellem 1. januar og 30. september 2021 er 18 mennesker blevet dræbt , heriblandt tre børn. Mens aktive kampe fortsætter langs frontlinjen, inkluderer tallet dødsfald og kvæstelser relateret til landminer og eksplosive rester af krigen.

Og Aleksandr, 86 år, er blevet tvunget til at bo på sit badeværelse, der er det eneste sted i hans hus, hvor væggene forbliver intakte efter mange bombenedslag. "Jeg hører skyderi hver dag," sagde han til Al Jazeera. "Men jeg har mistet min eneste søn, så jeg bliver her, for jeg har ikke mere at miste. Og efter at alle mine naboer er "borte", samlede jeg de kæledyr, de efterlod. Jeg har derfor tolv katte og hunde, som aldrig vil forlade mig,” sagde han. "Og Ruslands voldsomme troppeopbygning her i området frygter jeg ikke mere".

Ole Svendsen, Vibeke Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

"Udenrigsminister Sergej Lavrov offentliggjorde for nylig et dokument fra en ellers lukket samtale mellem ham og henholdsvis den franske og tyske udenrigsminister. Heri kræver Rusland, at Ukraine annullerer bestemte love om nationalsprog, uddannelse og minoritetsrettigheder, hvis parterne i det såkaldte Normandiet-format – forhandlinger om fred i Østukraine mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og USA – skal mødes." skriver lederskribenten. Min kommentar - Det er vel ikke urimeligt krav, at Ukraine suspenderer en lovgivning, som udgør en stærk diskrimination af Ukraines store russisk talende mindretal (i Donbas området et stort flertal), hvis det skal blive muligt at forhandle en fred som kan stoppe borgerkrigen. Jeg synes ikke det klæder Informations troværdighed ,at være mikrofonholder for Ukrainske og Polske nationalister, som ikke bliver trætte af at dæmonisere Ruslands legitime rettigheder til fred og sikkerhed.

Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Niels Vest-Hansen, Marie-Christine Poncelet, Christian Svendsen, Erik Boye, Per Torbensen, Karsten Nielsen, Jan August og Morten Voss anbefalede denne kommentar

Igen er der vel grund til at reflektere over, at dansk forsvar stadig ikke er i stand til at stille en brigade på 4.000 mand, der mangler mandskab og materiel. Flyvevåbnet indskrænkes fra de oprindelige ca. 72 stk. F16 fly, nu til 27 stk. F35, hvoraf fem stk. er placeret permanent i USA til uddannelse af piloter m.v. Dvs. forsvaret har kun 22 stk. til rådighed. Søværnet har meget få operationelle skibe, herunder bare tre fregatter, der først for nylig har fået nødtørftig bestykning med SM2 raketter, og mangler mig bekendt stadig SM-6 raketsystemer og tilhørende radarsystemer for at kunne udøve en vis form for beskyttelse af luftrummet. Samtidig har regeringen sendt den ene fregat, Esbern Snare, til Guineabugten, og en anden kan meget vel være bundet til opgaver i Arktis, så har vi blot en enhed i Danmark, hvilket virker helt grotesk med den strategiske placering Danmark har i forhold til forsvaret af den vestlige verden. Yderligere er de danske ubåde og de danske motortorpedobåde skrottet og der er ikke etableret nogen form for erstatning.

Vi skal have en SM-8 PRO telefonsvarer.

Michael Gudnæs

Det er ikke uden grund, at Rusland føler sig presset! Det moderne Ukraine er en del af et amerikansk politisk projekt, som går ud på at inddæmme Rusland mest muligt, for at forhindre et økonomisk og evt. senere et strategisk samarbejde mellem Rusland og resten af Europa, som ville køre USA ud på et sidespor. Tjek den berygtede lækkede telefonsamtale, hvor Victoria 'Fuck EU' Nuland sidder og sætter navne på de politikere, USA ønsker at se i spidsen for en kommende ukrainsk kup-regering, vel at mærke på et tidspunkt hvor Yanukovitch stadig sag i præsidentpaladset. USA spiller 'Del og Hersk' med Europa, og vi opdager det slet ikke, men hjælper dem til at få alt, hvad de peger på.

Jens Peter Madsen, Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Per Dørup, Stig Hartvig Nielsen, Flemming Berger, Per Larsen Andersen, Morten Voss, Karsten Nielsen, Niels Vest-Hansen, Christian Svendsen, Erik Boye, Lars Løfgren og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@ Michael Gudnæs,

Faktisk kan jeg godt forstå dit synspunkt om, at Rusland føler sig truet. Også selv om USA eller Nato aldrig har overfaldet Rusland.

Men så må du også kunne forstå, hvis Ukraina føler sig truet af Rusland, og beder andre lande om hjælp.
- For dels har Rusland faktisk taget Krim med militær magt.
- Og dels fører Rusland faktisk konstant en lavintensiv krig mod Ukraina inde i Ukrainas østlige områder.

At det er Rusland, der fører denne krig, kan ses i, at de unge ungarer, serbere og bosniske serbere, der deltager aktivt i denne grænsekrig, faktisk tilkaldes af Ruslands ambassader, samt både trænes og aflønnes af det officielle Rusland.

Ole Svendsen, Alvin Jensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Gert Romme, Rusland er absolut ingen engel i det her spil. Men de kæmper for at bevare egen selvstændighed og magt, ikke for at expandere, som det ellers ofte bliver fremstillet - især af de polske og baltiske politikere, som kan hente point på at trække en trold op af hatten. Krim er hjemsted for den russiske Sortehavsflåde, som har en kæmpe betydning for Rusland, både strategisk og historisk. Desuden var det en almindelig opfattelse op til 2014, både i Rusland og på Krim, at halvøen reelt var russisk og kun var gjort ukrainsk ved en administrativ beslutning taget af Nikita Krutchev i 1953 - måske som en tak til det ukrainske kommunistparti, som hjalp ham til magten i Sovjetunionen efter Stalins død. Hvad angår det østlige Ukraine er det tydeligt at Rusland hjælper til med at holde gryden i kog, for at Ukraine ikke skal vinde kontrollen med sit territorium og dermed rykke et skridt op af trappen til et medlemsskab af EU/Nato. Som sagt ingen engel. Men man skal huske at kampene der opstod på den måde, at de østlige provinser oprindeligt nægtede at acceptere udfaldet af det voldelige kup på Maidan i 2014, men forsvarede deres demokratisk valgte præsident, som var blevet afsat. Kupmagerne reagerede ved at kalde dem 'Terrorister' og sende hæren imod dem. Og så har de slåsset lige siden. Men altså som sagt: Det, der pisser mig mest af, er at det tydeligvis altsammen foregår til gavn for amerikanske interesser. Efter min mening har USA skabt sorg og problemer nok ved at rende rundt i verden og blande sig i alting, og jeg er slet ikke vild med, at de nu gør det samme her i min baghave.

Erik Boye, Vibeke Olsen og Morten Voss anbefalede denne kommentar

@ Michael Gudnæs,

Jeg kender da ganske godt til, at Sevastopol var russisk i mange år, og var hjemsted for den russiske flåde gennem 300 år. Men da Rusland gik ind med magt og tog Krim, var Krim altså Ukrainsk.

Og den russiske Sortehavsflåde har altså også andre store flådebaser, f.eks. Rostov oblast, Krasnodar kraj, som Sortehavsflåden i øvrigt blev styret fra, medens Krim var under Ukraina.

Og det er jo ingen begrundelse for at tage andres områder, at det engang var russisk og at flåden engang var hjemmehørender her. For hvis det virkelig kan anses som begrundelse, bør Danmark hurtigst muligt integrere Südschleswig igen.

Og problemerne i de såkaldte "Folkerepublikker Donetsk og Lugansk, burde Ukraina havde haft mulighed for at løse uden at Rusland går ind med egne militære fribyttere og betalte soldater fra Balkan samt russisk militært isenkran og efterretningsstøtte.

Det er i hvert fald ikke noget, man skal acceptere. For hvis man gør det, vil der være masser af latente og analoge muligheder i Europa. F.eks. har både Serbien og Kroatien godt kig på Bosna I Hercegovina. Og Ungarn arbejder aktivt for at få "nye borgere" i samtlige sine nabolande - bl.a. ved at give ungarsk pas, statsborgerskab og pensioner. Og så videre.

Efter min opfattelse har Rusland virkelig overtrådt den moralske linje, som ingen skal acceptere, bliver overtrådt.

@ Finn Jakobsen
"De er da flygtninge, de rige danskere, der flygter til Schweiz og andre steder for at søge personlig beskyttelse imod det danske skatteregime. Migranter kalder de muligvis sig selv."

En af disse "bekvemmelighedsflygtninge" er ingen ringere end Lars Seier Christensen, som er god for flere mia. som ejer af Saxo Bank
Fra Schweiz blander han sig i Dansk Politik - bl.a. ved i en årrække at give stærk støtte til Liberal Alliance. Både økonomisk og mere aktivt med rådgivning og netværk.

Hans bror, Peter Seier Christensen er så en af hovedmændende bag Nye Borgerlige, som også arbejder for at fremme interesserne for de superrige.

Lars Seier Christensen tiltrækker dem, der er mere moderate i deres syn på flygtninge/udlændinge, mens Peter Seier Christensen tiltrækker de mest rabiate og fremmedfjendske vælgere.

Men begge brødre arbejder for det samme: At fremme interesserne for ultra rige mennesker på bekostning af alle andre.

Skal man forholde sig til Liberal Alliance og Nye Borgerlige, er det nødvendigt at vide, at et brødre par står bag de 2 partier.

Lars Seier Christensen som superig bankmand - Peter Seier Christensen - som ingeniør, der dog er god for adskillige mio.

Liberal Alliances politik om at øge den ekstreme ulighed i verden endnu mere - til gavn for nogle ganske, ganske få mennesker der har meget mere end rigeligt - finder jeg meget, meget usympatisk.

Ny Borgerliges politik, om at øge den ekstreme ulighed i verden endnu mere - til gavn for nogle ganske, ganske få - SAMTIDIG med at dem, som i den grad har deres på det tørre, ønsker at trampe på nogle af verdens allersvageste, og sårbare mennesker - nemlig verdens flygtninge.
Det finder jeg direkte frastødende og klamt.

Anders Thornvig Sørensen

kjeld hougaard, 22. november, 2021 - 08:19

Det korrekte antal for amerikanske militære styrker i Europa inkl. Tyrkiet er ikke 130.000, men knap 66.000. Jf. link.

"Tidligere dele af Sovjet" kan også omfatte Centralasien, men efter USA's farvel til Afghanistan er der ikke mange amerikanske styrker tilbage i landene nordfor.

USA's styrker Europa er altovervejende er udstationeret i vesteuropæiske lande. De amerikanske styrker i Tyrkiet består hovedsagelig af folk fra luftvåbnet.

Mht. utryghedsfølelsen i øvrigt: Når man uden tilladelse indlemmer territorier fra et naboland, og ingen vil anerkende det, kan man ikke føle sig tryg. Det er en af grundene til, at man for sin egen skyld bør lade være med sådan noget. At gøre mere af samme, vil blot forværre situationen - for alle parter, men mest for én selv.

https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_military_deployments

Thomas Bindesbøll

Man kan også blive lidt klogere af denne artikel:

https://www.atlanticcouncil.org/blogs/new-atlanticist/whats-russia-doing...