Leder

Rune Lykkeberg: COP26 løser problemet så langsomt, at det bliver større og større

Efter COP26 i Glasgow er det nærliggende at erklære COP-systemet fallit og kræve institutionen nedlagt. Men de store gennembrud sker ikke på konferencerne, de sker mellem konferencer, og vi har brug for COP’erne til at stille magthaverne til regnskab og skabe en verdensscene for klimakampens forpligtelser og skuffelser
Man får lyst til at rive hele COP-systemet ned, fordi det er en elendig arena for den vigtigste holdsport overhovedet. Der er bare ikke noget alternativ, og COP’erne har en vigtig funktion for alt det, der sker mellem møderne. Greta Thunbergs bevægelse havde for eksempel ikke opnået sin styrke, hvis det ikke var for Parisaftalen som anerkendt målsætning.

Man får lyst til at rive hele COP-systemet ned, fordi det er en elendig arena for den vigtigste holdsport overhovedet. Der er bare ikke noget alternativ, og COP’erne har en vigtig funktion for alt det, der sker mellem møderne. Greta Thunbergs bevægelse havde for eksempel ikke opnået sin styrke, hvis det ikke var for Parisaftalen som anerkendt målsætning.

Euan Cherry

Udland
15. november 2021

Om morgenen, når hun står op, og sent om aftenen, inden hun skal sove, er Christiana Figueres i dårligt humør. Resten af tiden er hun i gang med at løse problemer sammen med en masse andre mennesker og hjælpe dem til at kunne være med til at forandre verden.

Det forklarede den costaricanske klimadiplomat for nylig i en samtale med antropologen Jane Goodall. Christiana Figueres’ dårlige humør skyldes, at hun ikke kan lade være med at tænke på afstanden mellem det, vi ved, der sker i naturen, og det, vi samlet set gør for at modvirke klimaforandringer. Det første går hurtigt, det andet går alt for langsomt. Den afstand bestræber hun sig på at nedbringe, når hun går på arbejde, og fordi det skubber lidt til virksomhederne, flytter folk en smule fremad og udretter små forskelle, kommer hun i løbet af dagen i strålende humør. 

»Kampen mod klimaforandringer er en holdsport,« forklarede Figueres. »Hvis vi skal vinde, skal vi hver især med vores opgaver gøre vores absolut bedste« – og vi skal gøre det sammen og på samme tid. 

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lykkeberg er som folk er flest: er der et problem der skal løses: det er ”de andre” – ”vi må kræve” mm. Men Lykkeberg: ”Mette” vil ikke se landmænd lide, Modi ikke se sine 1.3 milliarder fattige lide, ”Biden” vil ikke miste stemmer i West Virginias kul distrikt, Texas olie, stigende benzin priser mm, mm, for af forhindre oversvømmelser i København. Lykketoft har ret i at hvis vi vil – mere end flotte og til intet forpligtigende deklarationer og forargede ledere – så må vi først stille krav. Nej! Ikke på ”mor mette” men paa os selv. Lykkeberg skal stille krav på Lykkeberg, og Kjeld på Kjeld. Selv indrømmer jeg med l Pachino filmen “the sent of a women: “I always knew what the right path was, without exception. But I never took it. Why? IT WAS TOO DAMNED HARD. Jeg skal fejre jul I Singapore, taxi til hotellet, alt luft konditioneret. Et helt forkert valg! Hvad er dit næste helt forkerte valg?

Kirstine Knudsen, Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

"Cop26 løser problemet så langsomt, at det bliver større og større."
Er det et forsøg på at undgå sandheden træder klart frem? Har man et problem, som på trods at at man forsøger at løse det stadig vokser, har man fejlet.
Altså: Cop26 har endnu engang fejlet.

Knud Chr. Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Om COP26 har fejlet eller ej, så er det vores eneste vej frem. Danmark er så lille og bitte - også i klimasammenhænge - at det ville være usynligt, hvis vi gravede os ned i jordhuler og levede af kærlighed og kildevand (ikke på plastik).

En anden vej, var at lave en international græsrodsbevægelse, hvor forbrugeren tager magten over forbruget tilbage. Men den skal være international for at det batter noget som helst.

Derudover kan vi hjælpe med at skabe klimavenlige teknologier. F.eks. miljøvenlig plastik, bedre lagring af overskudsstrøm osv. Da vi den vej rundt kan skabe teknologier, der kan bruges i resten af verden. Men modstandere af kapitalismen vil ikke gå ad den vej, da de er mere tiltrukket af jordhulerne.

Mogens Kjær, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen, Gert Romme, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man må tro på det mindst ringe. Det er sådan, jeg opfatter artiklen. Det er nok den stærkeste position at indtage, hvor svag den end kan være.
Hvordan vi er kommet dertil, er et helt andet spørgsmål, og det kunne jeg godt tænke mig, at Rune en dag giver et bud på. Der er nemlig meget lidt reflekteren over det spørgsmål. Årsagen til det er nok, at det vil gøre alt for ondt at gå i dybden med.
Det er ikke så meget forureningen i sig selv, det er selve lysten til at forurene, den først og fremmest er gal med. Det er sjovt at ødelægge verden med 180 i timen. I krige kan man udvise heltemod, men det kan man ikke i fred. Vi skal indføre et helt andet værdisystem, og det skal der først og fremmest være lyst til. Det er ikke nye ting, vi mangler. Det er en ny mentalitet.
I Moderne tider var der en anmeldelse af en bog med titlen, Religion uden Gud. Den kunne også have hedder, Gud uden religion. Kunne man tænke sig, at vi gjorde os fri af det, der undertrykker os? Næppe, men vi kunne begynde der.

Anne Bruun, Ruth Sørensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen, Børge Jacobsen, Peter Wulff, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

En COP-aftale forudsætter at samtlige deltagende lande underskriver. Derfor kan der kun ske små skridt ad gangen. Men, hvert COP korrigerer udviklingskursen et stykke i den rigtige retning og er et unikt samlingsfora for forskere, klimaaktivister, politikere, finansielle investorer, erhverschefer der fører til formelle og uformelle kontakter og alliancer der driver implementeringen i praksis. Iøvrigt, næste gang Information referer til IMFs estimat om "5.900 millliarder dollar i offentlige subsidier til de fossile industrier i 2020", så burde der tilføjes et par sætninger om, at der ikke er tale om direkte støtte til priser lavere end forsyningsprisen, De udgør 8% af totalen, resten især at forbrugspriserne ikke inkluderer miljøomkostningerne ved det loklae og internationale miljø samt fritagelse for forbrugsafgifter. For eksempel fører IMFs metode til at Danmark giver subsidier til forbruget af diesel fordi afgiften på diesel er lavere end afgiften på bensin. Så Danmark kan fjerne dieselsubsidierne blot ved at sænke besinafgiften ned til dieselniveau.

John Andersen, Niels Jakobs, Mogens Kjær og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, vi må sætte vores lid til andre drivende kræfter i klimakampen end "verdens ledere". Fx partnerskaber mellem store byer og regioner. Idérige rigmænd. Grønne virksomheder, pengetanke og tænketanke. Og vi kan selv hver især holde op med at forbruge, købe ingenting i et år, lade være med at slå græsset og i stedet begynde at lade træer og planter gro.. Sætte vores penge i relevante aktier. Listen er lang

Rasmus Kristiansen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal vente på politikerne, kommer vi ingen vegne. Det der dig, mig Lykkeberg der skal reagere. Slut med lange rejser. Slut med mere end en bil per familie. Slut med at pendle mere end 15 km på arbejde.
Alternativet er at vi fortsætter forbruget og sætter vores tillid til at Greta eller en Marvel-helt kommer ind fra højre og løser problemet for os.

Rasmus Kristiansen, Jan Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Daniel, hvis der ikke er mere end 15 km til arbejdet er en bil faktisk helt overflødig, en elcykel og noget varmt tøj kunne klare det, er der snestorm kan man da bare holde fri ! jeg har for længst fravalgt at have bil og jeg savner det ikke,
men jeg har heller ikke travlt med at få råd til mere,
der er jo meget meget langt fra det vi faktisk behøver og så det vi har/køber, og nej livet bliver slet ikke bedre af overflod, og det er overforbrug som ødelægger klimaet og naturen i øvrigt.

Vibeke Olsen, John Andersen, Espen Torgersen, Daniel Joelsen, Annette Knudsen, Carsten Munk og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Margit, rigmænd har en dominerende ide, at blive rigere, og selve ambitionen om at blive rig er ødelæggende, man kan nemlig kun blive rig ved at tjene på andre menneskers arbejde, enten som ejer af virksomheden de arbejder i eller ved at have aktier, ingen investeringer har nogen sinde skabt værdi, man køber sig bare ret til en del af værdien af andre menneskers arbejde, helt anset hvad man investerer i, og hver gang produktionen øges øges belastningen af naturen og klimaet, så alle investeringer som ikke direkte går til omstilling fra fossil til vedvarende er skadelige, vækst er selve problemet for den skaber større ulighed og mere overforbrug, i en verden hvor overforbruget og uligheden er stor i forvejen.
problemet med "verdens ledere" er faktisk at de stadig har fokus på vækst, hvis de var i stand til at skifte fokus til trivsel og bæredygtighed ville de kunne hjælpe til med at løse problemerne, men vi vælger jo de forkerte ledere nemlig dem som lover os vækst og nemme løsninger, der ikke virker men ser gode ud i teorien.

Vibeke Olsen, Lillian Larsen, Bjarne Jørgensen, Peter Knap, Ruth Sørensen, Arne Albatros Olsen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

oops skulle stå "helt uanset" i linie 6

Det jeg ikke forstår er at der ikke kan laves en udfasning af offentlige subsidier til de fossile industrier over en 10-årig periode.
Og dette med en forpligelse til at subsidierne der er anvendt i U-lande skal gå til grøn omstilling og infrastruktur projekter, samt at 70% af subsidierne de er anvendt af I-lande skal gå til en FN fond der investerer i førnævnte grøn omstilling og infrastrukturprojeter i U-lande, og de 30% til tilsvarende projekter i egne lande.

Vi skal også gøre noget selv, er der flere, der hævder - og jeg er enig.
Hvad vores el-forsyning angår, så får vi i Danmark 15% deraf fra fossile brændsler og 3% fra atomkraft.
Se: https://www.energifyn.dk/privat/el/vaerd-at-vide-om-el/hvor-kommer-strom...
Hvorfor ikke erstatte de 15% med atomkraft fra Ringhals?
Se: https://group.vattenfall.com/se/var-verksamhet/ringhals

Der er åbenbart bred enighed i kommentarfeltet om, at klimakatastrofen må udsættes til der kan opnås bred enighed om mulige løsninger. Held og lykke med den strategi.

Tommy Rasmussen, Niels-Simon Larsen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Peter Knap: Lige som dig ser jeg også på hele kommentarfeltet, og danner mig en mening. Det gør jeg ofte.

Der er to store linjer i klimadebatten. Dan Jørgensenlinjen, som består i en tyrkertro på, at vi nok skal finde ud af det. Vi er hammergo’e til det der med innovation, har altid fundet ud af det og gør det nok igen. Det er den brede befolknings linje. Op med humøret og stol på Dan.

Den anden linje er, Ned med forbruget. Vi skal væk fra den ødelæggende forbrugerkultur. Fra nu af indstiller vi os på en anden livsstil, mens tid er.

Jeg fatter ikke, at lægemidlet skulle hedde mere af det forbrug, der har fået isen til at smelte. Før havde vi klimabenægterne, vi ikke kunne tvinge i knæ, nu bliver vi selv tvunget i knæ som dem, der vil ødelægge erhvervslivet og forringe livet i børnehaverne og plejehjemmene.
Det er desværre Dan, der kører med klatten.

@Niels-Simon Larsen: Helt enig i, at vi skal ned med forbruget - og i det hele taget komme i bedre harmoni med denne klode og dens øvrige liv.
Men det kan umuligt gå så hurtigt som nødvendigt!
Derfor må vi straks starte nødløsninger - samtidig med at vi på sigt gør et harmonisk liv mere attraktivt - øjner livskvalitet.

Niels-Simon Larsen

Arne Thomsen: Anerkender seriøsiteten i dit krav om atomkraft med thorium. Go for it, men jeg gør det ikke af flere grunde. De er også med til at holde forbruget oppe. Storkapitalen står bag. Jeg ved ikke, om I kan gå modsat vindmøllerne, der jo bliver større og større. Der går så mange rygter.

Vi står i en masse dilemmaer. Jeg tror ikke, vi kan opretholde det høje forbrugsniveau og ønsker det heller ikke, men ingen politiker kan blive valgt på forbrugsnedgang. Jeg ser ingen redning. Det, vi skal gøre, vil vi ikke, og det, vi ikke må gøre, vil vi. Det lyder nok helt bibelsk. Hvis ikke vi kommer frem til en global bevidsthedsansvarlighed, er alt tabt.

Som du nok har gættet, kigger jeg efter en blod, sved og tåre-politiker Jeg troede, at Alternativet leverede varen, men nej. Heller ikke EL med deres store gruppe af fagforeningsfolk, der kræver mere og mere, kan. Resten af partierne er pjat og pladder med eller uden thorium.

Tommy Rasmussen

Advarslerne lå som mørke skyer i hobetal over COP26 mødet, og EU´s klimakommisær Frans Timmerman sendte den sidste over mødeddeltagerne ved mødets afslutning, da han viste et billede på sin mobiltelefon af sit 1-årige barnebarn til forsamlingen, og sagde at dette møde var en personlig sag for ham, fordi han frygtede, at hvis der ikke blev gjort nok, ville barnebarnet som 31-årige i 2050 komme til at kæmpe en kamp mod sine nabolande om fødevare- og vandressourcer. "Hvis vi bare slapper af et par måneder, vil vi aldrig nå de 1,5 grader," var hans afsluttende kommentar til en journalist efter mødet.
Vi har med andre ord "sindsygt" travlt, og allerede til næste år, når verdens klimaministre skal stå til regnskab for deres landes klimamål, skal der helst stå stærk folkelig (international) klimabevægelse klar med ufravigelige krav og et hårdt pres, som verdens politikere ikke kan komme udenom!
Jørgen Steen Nielsen og Rune Lykkeberg er trods de dystre udsigter begge enige om at ovennævnte er vores eneste mulighed, og ser denne voksende opposition som det eneste håb.
Hvor i alverden skal denne opposition komme fra? Klimabevægelser er der et utal af i verdenen, men de arbejder ud fra vidt forskellige behov og målsætninger, og det vil tage tid, rigtig lang tid at få disse forenede i ufravigelige krav, som politikerne på grund af de skærpede omstændigheder endelig forstår og handler efter.
Da er mindst halvdelen af den tid, vi har tilbage, allerede gået, og nye og voldsommere udfordringer måske allerede en kendsgerning - og hvad skal vi så gøre? Opsætte nye krav eller samle os om at redde, hvad reddes kan? Dette er det alvorlige dilema, som alverdens håbefulde klimaoptimister må tage stilling til. Erklære verdens lande i nødrettilstand eller fortsætte som hidtil mod uanede varme klimagrader?

Greta Thunbergs rolle er udspillet.
Under dette Cop-26 møde så vi den efterhånden faste rollefordeling mellem de officielle repræsentanter indenfor og NGO’erne udenfor mødesalen.
Udfaldet af konferencen og sluterklæringen, der er dens resultat, er heller ikke nogen overraskelse. Erklæringen er et resultat af en masse hårde forhandlinger og kompromisser, der er faldt på plads i sidste øjeblik. Sådan er det hver gang, og sådan må det naturnødvendigt være, når over hundrede lande, med vidt forskellige baggrund og interesser, skal blive enige om så vidtrækkende beslutninger. Om erklæringen er det der skal til for at holde temperaturstigningen under 1,5 grad, er i høj grad usikkert.
NGO’erne er ikke tilfredse. Selvfølgelig er de ikke det. Det er deres rolle: At pege på alle de usikkerheder og mangler, der er i aftalen
Greta Thunbergs var selvfølgelig vred – vred på de ansvarlige politikere og embedsmænd. Hun beskrev FN's klimatopmøde som en "to uger lang fejring af business as usual og bla, bla, bla" for at "vedligeholde business as usual" og "skabe smuthuller til gavn for dem selv". Hun har ret i, at der som forventet var en masse useriøs tomgangssnak, og at kortsynede nationalegoistiske og økonomiske interesser prægede resultatet. Sagen er blot, at det ikke er hele sandheden. Der foregik faktisk en hel masse seriøst arbejde. Der blev faktisk truffet en hel del vigtige beslutninger, som kan få betydning.
Beslutningerne er ikke nok til at holde os indenfor de 1,5 grads stigning, men de er ikke ligegyldige.
Og her - mener jeg – indtager Greta Thunberg en problematisk rolle ved denne konference.
Hun synes på forhånd at have afskrevet konferencen som vigtig for klimapolitikken.
Man kunne godt kunne have ønsket sig en meget mere forpligtende aftale, er vi enige om. Så kritik er på sin plads. Men jeg ser en fare i, at hun ikke anerkender betydningen af, at man forsøger på at blive enige globalt, fordi man ikke når en optimal aftale. Spørgsmålet er, hvad der er alternativet? Hvordan skal vi ellers kunne forpligte hinanden på et fælles mål?
Så Greta har ikke ret i, at det er ligegyldigt hvad det sker på FN’s klimatopmøder. Det er meget vigtigt. Vi bør både anerkende de fremskridt, der sker og kritisere manglerne i de aftaler, der er resultatet.
Med sin på forhånd negative holdning til hele konferencen er Greta Thunberg ved at male sig op i et hjørne, hvor hun reelt ikke længere har nogen konstruktiv rolle at spille modsat Greenpeace, der er meget mere nuancerede. Hun vil blive mere og mere irrelevant, hvis hun ikke skifter spor. Om hun formår, det er spørgsmålet. Måske er hun fanget i de forventninger, der er til hende som et ikon for NGO-bevægelsen?

Måske er problemet at vi alle taler ud fra det vedtagne og generelt acceptable og konforme sprog - som er så gabende kedeligt at ingen lytter.
Nogle få personligheder med en anderledes gennemslagskraft, har gennem historien fået os til at lytte og reagere.
Når et menneske, "som oven-i-købet" har alle talegaverne i orden, provokerer som Greta Thunberg der hæmningsløst udskammer og afslører eliten, de uhæderlige og de ansvarlige - så vil reaktionerne komme.
Greta Thunberg lever ikke op til konventionerne og vores forventninger til et barn og nu ungt menneske.
Dem som ikke selv var så fremmelige /begavede i teenage alderen, føler sig vældigt provokeret, det er et velkendt fænomen.
Tak til Greta Thunberg for den ærlighed og alvor som har været igang-sætter for ungdoms /aktivist-bevægelser verden over -
PROTEST MOD LIGEGYLDIGHEDEN

Greta Thunberg lever helt op til vores forventninger. Derfor er der stadig færre der lytter til hende.

Jan Fritsbøger

Greta er desværre blevet omklamret af magtmennesker, og gjort til et brand, og dermed drukner hendes engagement i støjen fra al anden markedsføring,
men imponerende at hun stadig ikke har ladet sig overbevise om at "man gør meget" for at løse klimakrisen,
for den løgn er der mange som tror på ikke mindst her i DK,
men hun har så vidt jeg ved ikke rigtig adresseret selve roden til klimaproblemets opståen,
nemlig den syge ide at vækst er godt og nødvendigt selv når man har overflod,
så længe vi har en kultur som bakker aktivt op om grådighed og egoisme, er de nødvendige tiltag helt uden for rækkevidde, så er der kun illusionen om, at tekniske fix kan klare det hele, tilbage.