Efter ti års kronisk borgerkrig har nogle libyere udviklet en nostalgi for tiden før 2011, dengang Muammar Gaddafi sad på magten i Tripoli. Det har en af den tidligere diktators sønner, Saif al Islam Gaddafi, forstået.
I hvert fald er Gaddafi II efter ti års fravær vendt tilbage til den politiske scene. Det sker præcis 40 dage inden præsidentvalget, som afholdes den 24. december 2021. Da Saif al Islam Gaddafi annoncerede sit kandidatur til valget, var han iført samme traditionelle libyske dragt, som hans far bar i en af sine sidste taler den 21. februar 2011.
Saif al-Islam nyder særligt opbakning blandt stammegrupperinger, der var loyale over for hans afdøde far. Ifølge de få meningsmålinger, der er lavet i Libyen, er Saif al Islam populær, fordi mange forbinder Gaddafi-dynastiet med et stabilt og velstående Libyen.
Saif al Islams tilbagekomst har dog forvirret iagttagere. Mange spår, at hans kandidatur vil komplicere en i forvejen indviklet valgoptakt. I Libyen har der længe været en frygt for, at præsidentvalget vil blive aflyst eller udsat, men noget tyder på, at Saif al Islams tilbagekomst for alvor har fået de andre kandidater til at intensivere deres valgkampe af frygt for en sejr til Gaddafi-loyalister.
Det vurderes samtidig, at den 49-årige Saif al Islam har gode chancer for at vinde præsidentvalget. Spørgsmålet er, om hans modstandere vil anerkende ham som præsident, selv hvis han formår at høste flest stemmer. Over længere tid har der nemlig været stridigheder mellem Libyens politiske fraktioner om de juridiske rammer for valget. I værste fald kan de tabende kandidater nægte at acceptere resultaterne og mobilisere stammerne mod den tidligere diktators søn.
Fanget og smidt i bur
Saif al Islam Gaddafi er uddannet fra det prestigefyldte London School of Economics. Han taler flydende engelsk, og i 00’erne blev han set som en vestligorienteret fyr, der måske kunne overtage magten og muligvis reformere det olierige ørkenland efter farens død.
I slutningen af 2011 blev han taget til fange af libyske krigere og smidt i et bur. Senere blev han holdt fanget under mere almindelige forhold, og i 2017 blev han løsladt efter lange forhandlinger mellem stammerne.
I dag ved de færreste ikke rigtig, hvor han står politisk, eller hvordan han forestiller sig, det nye Libyen skal være. Selv hvis præsidentvalget afholdes fredeligt, er Saif al Islam ingen garanti for hverken fred eller stabilitet. Det er Libyen alt for splittet til.
Saif al Islam er også anklaget af den internationale domstol for at have begået krigsforbrydelser i forbindelse med det libyske oprør i 2011. Det faktum gør hele hans kandidatur endnu mere mudret.
Konflikten i Libyen har da også hele tiden været en kompliceret affære. Det nordafrikanske land har udviklet sig til et regulært kaos, efter at en NATO-støttet opstand førte til Muammar Gaddafis fald og død i 2011.
I dag er der et hav af aktører indblandet i konflikten, hvor nogle af de mest toneangivende er Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet. De to udkæmper begge en kompromisløs kamp om øget regional indflydelse, og selv om de tyrkiske sejre med massive dronekampagner i 2020 markerede øgede tyrkisk fodfæste, blev sejrene på ingen måde afgørende i forhold til at afslutte konflikten i det plagede land.
Saif al Islams kandidatur kommer pudsigt nok i kølvandet på et møde i Paris tidligere på måneden, hvor præsident Emmanuel Macron tog imod en række verdensledere og topembedsmænd for at drøfte fred og sikkerhed i Libyen.
Præsident Macron satser angiveligt på flere diplomatiske sejre op til det franske præsidentvalg i april, og Frankrig overtager EU-formandskabet den 1. januar 2022. Derfor tyder alt på, at Libyen kommer øverst på dagsordnen.
Paris er bekymret over Libyen af flere årsager. Tyrkerne har nu hundredvis af syriske lejesoldater udstationeret på luftbaser i Libyen. Russerne har ligeledes sendt lejesoldater og øger hele tiden fodfæstet i Afrika. Og så er der hele spørgsmålet om Libyens forbindelser til den uroprægede afrikanske region Sahel samt hele flygtningespørgsmålet.
Frankrig er med andre ord interesseret i stabilitet. Det store spørgsmål er, om Saif al Islam Gaddafi kan gøre sig relevant for franskmændene og Vesten, hvis han altså bliver præsident. Først skal der afholdes præsidentvalg juleaften.
