Leder

Har man charmeret sig til tops, går det hurtigt den anden vej, hvis folk pludselig stopper med at grine

På spektakulært kort tid er det hele ramlet omkring Boris Johnson. Meningsmålingerne er vendt på hovedet, og oprøret ulmer i Det Konservative Parti
Den britiske premierminister, Boris Johnson, har på bemærkelsesværdigt kort tid tabt sit ellers faste greb om både folkestemningen og sit eget parti.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har på bemærkelsesværdigt kort tid tabt sit ellers faste greb om både folkestemningen og sit eget parti.

Hollie Adams/Ritzau Scanpix

Udland
29. december 2021

Ved juletid sidste år tydede alt på, at Boris Johnson var i højt humør. Udenfor, i resten af landet, var smitten ganske vist ved at løbe løbsk, og briterne var tvunget hvert til sit i en hård nedlukning. Men indenfor i Downing Street nummer 10 var den lune julestemning tilsyneladende intakt. Små 40 mennesker var samlet til rødvin og kanapeer, og et par dage efter spurgte den nyansatte presserådgiver Allegra Stratton fnisende, hvad de dog skulle svare, hvis nogen spurgte til festen.

I år er vittigheden ikke sjov længere. Hverken den om regeringens juletamtam eller den om Boris Johnson som sådan. På bemærkelsesværdigt kort tid har premierministeren tabt sit ellers faste greb om både folkestemningen og sit eget parti.

Det er ikke mere end to år siden, han vandt en knusende valgsejr med det største konservative flertal siden 1987. Få måneder efter leverede han sit primære valgløfte, »Get Brexit Done!«, og siden da har det været svært at slippe ideen om Boris Johnson som en historisk figur. En ny Thatcher eller Blair, en mand, vi godt kunne begynde at vænne os til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Som en brittisk Brexit-kommentator har sagt:
Det er ikke et spørgsmål om Boris Johnson bliver vippet af pinden som formand.
Spørgsmålet er udelukkende hvornår.
Og hvis det trækker ud, er det primært fordi der foregår en kamp i manegen omkring hvem der skal afløse Boris. Ikke fordi nogen tvivler på at han bør afløses.

Søren Bro, eller også vidner det om vælgernes inkompetence; nemme at manipulere med.

Et godt eksempel på dette er Inger Støjberg, der stadig forsøger at bilde befolkningen ind, at hun kæmper for barnebrudene, velvidende, at disse kvinder ville have fået en bedre behandling ved, at allerede eksisterende lovgivning blev fulgt.

Rigtig mange folk lapper hendes populistiske statements i sig uden at sætte sig ind i, om det overhovedet er sandt, hvad der kommer ud af munden på hende.

Det er ikke politikerlede - det er forførelse.

Hvis der skulle ændres noget i vores demokrati, skulle det være, at politikere ikke kun skal tale sandt overfor Folketinget, men også overfor befolkningen, og at det er strafbart ikke at gøre det.

Torben Nielsen, Erling C Havn, Mogens Holme, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Dan Jensen, Inge Lehmann, Claus Nielsen, Sonja Rosdahl, Magnus Fischer, Torben Bruhn Andersen, Kurt Nielsen, John Andersen, Ete Forchhammer , Niels Makholm, Rolf Andersen, Achim K. Holzmüller, Christel Gruner-Olesen, uffe hellum, Herdis Weins og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Frederikke Nielsen, vil du fratage "inkompetente" og dumme mennesker stemmeretten ???

Dan Jensen, hvor læser du, at jeg skriver det?

Jeg synes at kunne læse det mellem linierne, men jeg er glad for at jeg tog fejl.
Jeg synentes også at det da ikke kunne passe
Godt nyt år :-)

Dan Jensen, ja, man kan læse meget, der ikke står, hvis man gerne vil.

Claus Simon Nielsen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar