Leder

Ursula von der Leyens meningsløse debat om »vaccinepligt i EU«

Von der Leyen har helt unødigt stukket fingrene i en hvepserede med en debat om vaccinepligt i EU. Her har Mette Frederiksen lettere spil – og hun har lagt en klog linje ved ikke at lukke nogle døre
Selv om kommissionsformand Ursula von der Leyens udtalelser om vaccinepligt er blevet fordrejet, er der altså ingen god undskyldning for hendes klodsede udmelding.

Selv om kommissionsformand Ursula von der Leyens udtalelser om vaccinepligt er blevet fordrejet, er der altså ingen god undskyldning for hendes klodsede udmelding.

Kenzo Tribouillard

Udland
3. december 2021

Citater har det med at få deres eget liv. Lad os derfor lægge ud med, hvad EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen faktisk sagde i onsdags: »Vi burde muligvis tænke over en vaccinepligt i EU.« Og: »Vaccinepligt er en diskussion, som skal føres.«

Von der Leyen har altså ikke direkte krævet en almen vaccinepligt i EU, som ramaskriget antyder. Alligevel har hun stukket fingrene i en hvepserede, som hun burde holde sig fra.

For det første ved hun, at den slags udtalelser breder sig som en lynild i mere eller mindre muterede varianter. For det andet er vaccineanskaffelsen godt nok et EU-anliggende, men vaccinepolitik er et nationalt anliggende.

Og for det tredje booster den slags udtalelser fra Bruxelles den udbredte og ofte konspiratoriske skepsis mod »dem deroppe« – de europæiske og økonomiske eliter: Altså det måske mest betændte tankemønster i vaccinedebatten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

*alfa og omikron
;-)

Nicolaj Knudsen

Berlingske har fat i den rigtige analyse i denne sag tror jeg (der må ikke indsættes links i kommentarerne, men artiklen kan findes ved at søge på: "berlingske usula von der leyen har flere grunde")

En blåstempling af tvangsvaccination bringer hende i positivt lys i sit tyske bagland, hvor hun netop har mistet sin kansler-allierede, og har brug for nye venner for at blive inde i EU-varmen efter næste valg.

Politik har altid været et rådden spil, men von der Leyen viser usædvanlig dårlig pli ved at sparke unødvendigt til denne generations mest betændte debat.

Jeg har mennesker, som jeg elsker højt, på begge sider af denne debat, og det er ved at flå mig midt over. Jeg er dybt bekymret, ja det er faktisk en underdrivelse, jeg har en angst som sidder som en kulde i mine knogler over den vej vi som samfund er ved at gå.

For selv om Mette Frederiksen benægter nu, så er det ingen garanti. Olaf Scholz sagde jo det samme for bare to måneder siden.

Til de politikere der kunne være klar til at gå denne farlige vej, vil jeg stille følgende spørgsmål:

1. Er I villige til at genforhandle kontrakterne med vaccineproducenterne, så undtagelsen fra økonomisk og juridisk ansvar bortfalder? (Søg f.eks. på "danwatch eu beskytter vaccineproducenter")

2. Er I villige til at åbne de genforhandlede kontrakter, så offentligheden kan få indsigt i det fulde indhold, blandt andet hvad kontrakterne siger om pris samt regler for brug og videregivelse? I et nyligt datalæk kom det frem at Pfizer har brugt endog meget grove bøllemetoder for at maksimere deres profit (Beskrevet i Washington Post, søg på "washington post pfizer leak")

3. Er I villige til at lægge alle forskningsartikler og resultater frit frem for offentligheden (evt. mod betaling til de videnskabelige institutioner), så alle frit og uafhængigt kan læse og evt. gentage forsøg? (SSI påstod f.eks. i starten af pandemien at de havde udført et validerings-studie på 70 PCR-positive borgere, der ved blodprøve fik bekræftet smitten. Dette for at understrege at specificiteten af PCR-prøven var nær 100%. Men det studie blev aldrig offentliggjort, hvilket Dansk Selskab for Almen Medicin kritiserede her i avisen den 29. juni 2020. Søg på "information kan man stole på positiv pcr")

4. Er I villige til at ophæve patentet på vaccinen, så den kan blive udbredt hurtigere i udviklingslande og granskes og produceres af uafhængige selskaber? Er det ikke rimeligt at når man påberåber sig nødret til at bøje eller bryde menneskerettigheder for at tvangsvaccinere befolkningen, at man så også kræver at den teknologi man benytter skal være åben og tilgængelig? (Om det er en menneskeret eller ej diskuteres jo flittigt, men tag et kig på artikel 2 i Oviedo-konventionen: "Menneskets interesser og velfærd skal have forrang frem for interesser, der alene vedrører samfundet og videnskaben." Søg bekendtgørelsen frem på Retsinformation "BKI nr 65 af 11/12/2000")

Det er lige så meget det enorme hemmelighedskræmmeri og ufine metoder der peger på profitmaksimering der får mange covid-19-vaccinemodstandere til at stritte imod. Og endnu kraftigere når myndigheder taler om pligt og tvang. Der er så mange skjulte aftaler at det er umuligt at vurdere motivationen bag kravet (som sagtens kan udspringe af en reel omsorg for befolkningen, men det er ikke muligt at udrede eventuelle interessekonflikter når næsten intet er transparent).

Er et ikke rimeligt at stille de samme krav om samfundssind, incl. globalt samfundssind, til de firmaer og vaccineproducenter som vi gør os afhængige af med tiltagende krav, pligt og tvang?

Peter Beck-Lauritzen

-få så ophævet, som foreslået af Biden, patentrettighederne, nu ccvid-19 har så stor påvirkning af alle menneskers ve og vel! Og fuld gennemsigtighed, tak.