Leder

Grøn atomkraft og klimavenlig gas: EU lægger op til grønt selvbedrag

Med et pragmatisk og dog skæbnesvangert kompromis vil EU-Kommissionen kategorisere atomkraft og fossil gas som grøn energi. Det undergraver hele ideen med kategoriseringen. Og det sår tvivl om EU’s rolle som klimapolitisk frontløber
Fossil gas og atomkraft kan i de kommende år betegnes som »grøn energi«: EU-udspillet til den såkaldte grønne taksonomi – en guldstandard for grønne investeringer i Europa – ligner således mest af alt greenwashing og en opgivelse af håbet om at lave en guldstandard for bæredygtig omstilling.

Fossil gas og atomkraft kan i de kommende år betegnes som »grøn energi«: EU-udspillet til den såkaldte grønne taksonomi – en guldstandard for grønne investeringer i Europa – ligner således mest af alt greenwashing og en opgivelse af håbet om at lave en guldstandard for bæredygtig omstilling.

Stephanie Lecocq/Ritzau Scanpix

Udland
4. januar 2022

Verden er for broget til kategoriske imperativer. For beskidt til moralsk ren politik. Og for modsætningsfuld til europæiske beslutninger uden smertefulde kompromiser.

Men det udkast til den »grønne taksonomi«, som EU-Kommissionen fik lusket ud nytårsaften, er alligevel så broget, beskidt og modsætningsfuldt, at det skriger til himlen.

Kort fortalt skulle taksonomien være en klassificering af bæredygtige investeringer, altså en grøn europæisk guldstandard, som skal tiltrække private investorer på vejen mod europæisk klimaneutralitet i 2050: Det handler om mange år og om mange milliarder euro.

Alligevel skal den grønne taksonomi ifølge EU-Kommissionen indeholde den dyre atomkraft, hvor både driftssikkerheden og især lagringen af det ekstremt giftige atomaffald er enorme og uløste problemer. Og taksonomien skal indtil 2030 også indeholde fossil gas, som godt nok er et fleksibelt supplement til de svingende vedvarende energier, men som i modsætning til atomkraften udstøder betragtelige mængder CO₂.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

03/jan/2022

Atomkraft er radioaktivt og giftigt, som fan-
den selv, så det skal vi aldrig have i Danmark !

Med bekymret hilsen
Claus

Ole Svendsen, Ole Olesen, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Karen Grue, Gert Romme, Hans Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@ Claus Bødtcher-Hansen. Vi HAR atomkraft i Danmark - så vidt jeg husker 2-3 % af vores el i vore ledninger - og vi får det fra det ca. 40 år gamle atomkraftværk Ringhals: https://da.wikipedia.org/wiki/Ringhals_atomkraftv%C3%A6rk.
Det har vist fungeret problemfrit i alle årene.

Michael Hullevad, Klaus Ipsen, Steen Hartov, Eric Mård og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Test

Bent Nørgaard

Test

Første pointe: Frankrig har altid været førende i CO2-fri energi, foran de store vind og sol lande Tyskland og Danmark. Netop fordi de har satset på kernekraft.
Tyskland står til at forøge deres CO2 udslip i betydelig grad ved at lukke de CO2 fri kernekraftværker, og bygger flere kraftværker til afbrænding af fossil gas. Husk også at "naturgas" er methangas, beregninger fra USA viser at methangas er en mere CO2e intens energikilde end kul, fordi en del methangas slipper direkte ud i atmosfæren gennem huller i ledningsnettet.

Omkring affaldet: Skal vi bygge en reaktor der kan brænde kernekraft affaldet af - hvorefter det kun er radioaktivt i nogle hundrede år? Ja, selvfølgelig skal vi det. CANDU reaktoren kan dette, og har været i brug i Canada i mange år. Det er kendt teknologi. De nye reaktortyper der bl.a. udvikles i Danmark kan også brænde affald og har passiv sikkerhed - hvilket også reducerer prisen enormt (det er de ofte overdimensionerede sikkerhedsforanstaltninger der er dyre ved kernekraft).
Når affaldet kun er farligt i nogle hundrede år, kan vi sagtens deponere affaldet, sådan som man allerede gør med de mange tons vindmølleaffald per år der hverken kan genbruges eller afbrændes.

Om prisen: Vind og sol står til at blive meget dyrere i fremtiden. De meget lave priser på vind og sol medregner ikke prisen på lagring eller back-up generatorer. Den eksisterende løsning til energilagring er enten enormt dyr (batterier) eller kræver dyre kabler til Norge, hvor store naturområder skal forstyrres af nye dæmninger.
Power-to-X teknologi er under udvikling, vi ved ikke hvor dyrt det bliver og netop den del af energiøen risikerer at give en massiv regning i form af forsinkelser og ekstraudgifter - netop hvad kernekraft ofte skydes i skoen. Det er også en ineffektiv teknologi, tabet ved at lagre energi f.eks. i brint er langt større end et batteri. Hvis vi kan nøjes med at tabe 50% af energien på en tur frem og tilbage i systemet er det en positiv overraskelse.
Back-up generatorer skal køre på noget, Information har selv været skarp på at forklare hvorfor man ikke bare kan blive ved med at brænde skov til biomasse. Og ellers har vi den fossile gas der misvisende kaldes naturgas.

Modsat ligger kernekraft som udgangspunkt på samme prisniveau som havvind. En af de projekter som modstandere elsker at fremhæve som eksempel på at kernekraft bliver "forsinket og fordyrret" er den nye finske reaktor, som nu står færdig og har en pris på strøm der svarer til havvind.
Kernekraft bliver ikke dyrere jo mere kernekraft der er i elnettet. Modsat vind og sol.

Michael Hullevad, Klaus Ipsen, Steen Hartov, Jørgen Thejlade Pedersen, Johan Sollid, Arne Thomsen, Torben S Rose, Eric Mård, Jan Kauffmann, Ervin Lazar og Tobias Hiort-Lorenzen anbefalede denne kommentar

Fra EU´s side er naturgas og a-kraft kun tænkt som er midlertidig ordning, indtil der er andre og mere vedvarende muligheder.

Og set ud fra dette synspunkt er både naturgas og atomktaft kun midlertidige nødløsninger, som der i øvrigt heller ikke er flertal for i EU-parlamentet. Og måske når man slet ikke frem til a-kraften, da den koster enorme investeringer i forhold til effekten, og tager lang tid at opbygge.

Men i EU er landene delte. Frankrig står for a-kraft, og store Tyskland er fortsat helt imod, men hælder formentlig mod naturgas fra Rusland.

"Den tvivlsomme greenwashing er dog ikke bare et nederlag for grønne idealister, som drømmer om en verden uden global opvarmning og uden atomkraft. Den er også et nederlag for hele EU-Kommissionens hensigt med den grønne taksonomi som en central del af EU’s Green Deal: I stedet for at blive en holdbar guldstandard for grønne investeringer er standarden barberet ned til den laveste fællesnævner og kan derfor ende med ikke at få nogen afgørende grøn effekt."

Det interessante og lærerige spørgsmål her er vel; hvordan i alverden kunne oplyste mennesker forvente en anden udvikling? Sagen understreger det helt enorme selvbedrag, som råder i tiltroen til Corporate Europe, EU-systemet og markedsdemokratiet.

Jan Fritsbøger, Flemming Berger, Ole Olesen, Susanne Kaspersen, Knud Chr. Pedersen, Morten Balling og Mogens Bach Jensen anbefalede denne kommentar

Tyskland kalder atomkraft 'farlig', afviser EU-plan. Og Tyskland vil lukke sine resterende tre atomkraftværker i år på grund af bekymringer over teknologiens sikkerhed.

Tysklands plan om at stoppe brugen af ​​atomkraft har givet anledning til bekymringer for en splid, der åbner sig i Europa, da enkelte andre nationer indtil videre holder fast i teknologien.

"Vi anser nuklear teknologi for at være farlig," sagde den tyske regerings talsmand, Steffen Hebestreit, til journalister i Berlin mandag, Og gjorde opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad man skal gøre med radioaktivt affald, der vil vare i tusindvis af generationer, forbliver uløst.

Hebestreit tilføjede, at Tyskland "udtrykkeligt afviser" EU's vurdering af atomenergi og gentagne gange har udtalt denne holdning over for kommissionen.

Tyskland overvejer derfor nu sit næste skridt mod EU i spørgsmålet, sagde han.

Morten Balling

“The first principle is that you must not fool yourself, and you are the easiest person to fool.”

- Richard Feynman

Jan Fritsbøger, Inge Lehmann, Torben S Rose og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Tak Bo
Godt at læse en fornuftig og vel funderet kommentar.
Det er dog trist at Tyskerne går så lavt som til at gennemtvinge at gas bliver inkluderet som ren energi som betingelse for at kerne energi skal inkluderes i taksonomien. Det politiske spil spænder igen ben or den fornuftige løsning.
Og så bliver vinderen jo nok Putin i den sidste ende…..

Michael Hullevad, Klaus Ipsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De grønne slagtere.

Søren Kristensen

Ups. De grønne slagtere er en film.

Der skulle selvfølgelig have stået Den grønne slagter. Altså det her med at man kommer noget trendy på emballagen i et, måske slet ikke så naivt, håb om at der bliver købt ind på noget, som for nogen i virkeligheden er uspiseligt.

Arne Albatros Olsen

Grundlæggende er grønt jo bare en farve, som man kan male på næsten alle flader.

Kim Houmøller

Der er ikke nok uran i verden til at skiftet er brugbart. Vind og sol findes i langt større mængder
.
At det tager 10 år at opføre et A værk gør det urealistisk.

Ole Svendsen, Jan Fritsbøger, uffe hellum, Jacob Johansen, Morten Balling, Inge Lehmann og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Atomkraft er stadig vanvittigt dyrt.

Den uran der var nemt at bryde er brudt. så fremover vil uranudvinding koste mere og mere CO2.

Tager stadig årtier at bygge. De nye reaktorer i Europa bliver endda bygget, hvor der allerede ligger a-kraft. Så ikke noget med spildtid til at overbevise naboer.
Vi skal faktisk nedsætte CO2 nu og være færdig i 2050 og ikke først starte der.

A-kraft kræver et rigeligt kvalificeret udvalg af specifik uddannede folk, lovgivning og definerede specifikationer. Frankrig tjek, Danmark nej.

Atomkraft kræver samme backup og elnet som vind og sol.
At bruge atomkraft som backup for a-kraft gør, at det ikke kan køre fuldlast, det gør dem endnu dyrere

Affaldshåndtering er stadig ikke løst.
I Gorleben Tyskland er f.eks. nogen af atomaffaldstønderne gennemtæret.

Finansieringen af nedrivning og affaldshåndtering efter brug er heller ikke på plads. Det bliver fremover EUstøttekrav og det er generelt ikke med i beregningen for hvor dyr a-kraft er. Det gør a-kraft endnu dyrere.

Meget svære ulykker på atomkraft har relativ lav sandsynlighed (ca. hvert 35 år), men astronomisk alvorlige omkostninger når de sker.
CDU var ikke a-kraftværkmodstandere. Men chokket over, at et sikkert japansk værk kunne ryge oveni al den anden viden, fik dem til at vende på en tallerken og udfase a-kraft i Tyskland.

Frankrig har atomvåben og derfor brug for atomkraft. Det har Tyskland ikke.
Der har ikke været forbud mod byggeri af a-kraftværker i Frankrig og de kendte alderen på deres værker. De kunne være startet for lang tid siden. Men deres erfaringer med Hinkley Point c, Flamanville og den finske reaktor er utrolig dyre og langsomt.
Men der ville EU skattepenge jo være rar, hvis man får det sminket grøn.

Man kan få meget meget mere back up, elnet og anden sikker ve og oveni hurtigere, for de penge atomkraft koster.

De værker, der ikke er slidt, kan køre videre.
Men de slidte værker koster alt for meget, at opgradere og renovere. Hvorfor de fleste ejere i Tyskland, Sverige, USA og Belgien vælger at lukke dem ned.

I det libariliserede elmarked vi har, byder producenterne ind og de billigste får lov at levere. Hvordan skal a-kraft kunne konkurrere med den meget billigere vindkraft? Skal vi tvangekspropriere vindmølleanlæggene, hvis et a-kraftværk står færdig?

Den næste havvindmøllepark kommer til at betale til den danske statskasse.

I Danmark får vi hurtigere og billigere co2reduktion i Danmark ved ikke at satse på a-kraft.

Ole Svendsen, Ete Forchhammer og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Energiforsyning, med en større grøn andel af fluktuerende kilder som sol og vin, kræver en kombination med større andel af fleksible kilder, og større buffer.

Atomkraft er netop IKKE fleksibel, men skal helst køre med konstant produktion, og er derfor værdiløst, efterhånden som vi får mere sol og vind.

Elbiler er muligvis den mest fantastiske gave til forsyningsnettet, og til private solcelleejere, fordi de giver en buffer, hvis man lader dem op i overskudstiden.

Det er et stråmands-argument at snakke om teknologiske problemer med a-kraft -- ingeniørerne har hele tiden været vældig dygtige, men økonomer og politikere har fejlet eklatant overfor en industri, hvor gevinsten kommer først, og regningen fordeles over hundredevis af år.

Hvis en privatkapitalistisk ledelse har en tidshorisont på 2-6 måneder, og en politiker har 6-36 måneder, hvordan i helvede skal de så kunne have ansvaret for et atomkraftværk, hvor omkostningerne fordeles over tusindvis af måneder? Det svarer til at bede en fem-årig om at planlægge indkøb af slik og afbetaling af hus og bil.

Ole Svendsen, Inge Lehmann og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Inge Lehmann

"Man kan få meget meget mere back up, elnet og anden sikker ve og oveni hurtigere, for de penge atomkraft koster."

Hvilke tal baserer du denne påstand på?

Mig bekendt eksisterer denne løsning ikke endnu - altså en løsning, der kan opretholde et moderne samfund med stabil el på VE og backup. Dermed lyder det for mig ikke særlig sandsynligt, at det vil være hverken billigere og hurtigere.

I øvrigt er det igen ikke en diskussion om a-kraft i Danmark, men om EU-landes mulighed for at nedbringe deres co2-udledning på den måde de finder bedst.

Torben Rose hvis løsningen på backup ikke eksisterer for ve, eksisterer den heller ikke for a-kraftværker.

I Frankrig f eks. er elnettet/a-kraftværkerne altid blevet understøttet og stabiliseret af fossilafbrænding, vandkraft og naboerne.

Så vidt jeg ved, eksisterer der ingen nationer i verden, hvor akraft er i stand til at køre elnettet alene.

Dvs vil man satse på a-kraftværker koster det de rigtig rigtig mange penge akraft koster plus erstatning af den fossile backup. Trækker man prisen for almindelig ve fra prisen for akraft er disse mange penge tilstede til investering i backup i stedet for.

Backup er f.eks. elbiler, biomasse fra træproduktionen, brint (ikke til biler), damlagre, restaffaldsafbrænding, vandkraft, batterier, tættere tilknytning til naboernes elnet og evt ptx.

Da f.eks. elmotorer er meget mere effektive end fossilmotorer, er den energimænde, der skal bruges mindre, så udskiftningen af behovet er ikke en til en.

Der er også stadig et stort potentiale i energibesparelse, ved at isolere gamle bygninger både mod kulde og varme. Der ville akraftpengene også lune godt.

Diskussion går faktisk ikke om landende må bruge akraft, det må de, det går om de lande især Frankrig, må få støtte fra euskattepenge afsat til den grønne omstilling.

Det er Frankrigs statsejede selskab, der især er med i byggeriet af de a-kraftværker, der stadig er under opførelse her i Europa. De projekter er ret så dyre og med ret så overskredne tidsfrister.

Frankrig har siden de byggede deres værker kendt deres holdbarhed. De har abomber, der kræver viden og a-kraftværker. Der har ikke været og er ikke forbud mod opførsel af a-kraftværker. De værker, som det franske statsejede selskab er med til at bygge, er vanvittigt dyre og de mister penge på det.
Og lige pludselig vil Frankrig have et grønt stempel på akraft, så de kan få dækket deres dårlige planlægning og ekstremt dyre værker vha euskattepenge.

Jeg mener, at akraft er rigtig dårlig anvendelse af de sparsomme grønne omstillingspenge. De kan bruges bedre på andre indsatser.

Frankrig kan selv finansiere deres våben og så få støtte til anden ve, hvis de vil.

Med den tidshorisont, der er på opførsel af sikre a-kraftværker i Europa, vil de ikke kunne nå at at hjælpe med, at nedbringe CO2 inden 2050, men samtidig dræne penge til den grønne omstilling.

Torben S Rose

@Inge Lehmann
Du har en væsentlig pointe i forhold til a-krafts evne til at køre load-following. Dette kan dog, som du også erkender, lade sig gøre, men det øger ganske rigtigt prisen og er på nuværende tidspunkt ikke en optimal løsning. Der skal udvikling til, og der er netop krav til denne udvikling ved nye reaktorer. Gad vide hvad prisen for denne udvikling er, kontra udviklingen af back-up-løsninger til sol og vind?
Du viser stadig ikke nogen konkrete udregninger, der beviser dine påstande om, at VE kan løse omstillingen væsenligt billigere og hurtigere. Analyser fra det internationale energiagentur, deler ikke din pessimisme i forhold til prisen på a-kraft, selvom de pointerer regionale forskelle. IEA påpeger i den sammehæng vigtigheden af hensigtsmæssig politisk regulering, da dette har stor betydning for prisen. Selvsamme IEA anser det i øvrigt for afgørende for nedgangen i den globale co2-udledning, at mængden af a-kraft øges.
Men helt overordnet mener jeg, at det er forkert blot at kigge på en række LCOE-estimater og derudfra konkludere en pris på den grønne omstilling. Ligeledes er der ikke meget fornuft i, at kigge på katastrofale enkelttilfælde. Vi bliver nødt til at vurdere en nations samlede løsningsplan for at få et retvisende svar på, hvad der i sidste ende er billigst. Kender du nogle konkrete tal, endsige mål for den danske omstilling (eller den franske for den sags skyld), som du kan basere dine konklusioner på?

På klimarealisme.dk kan man finde analyser af alle de lagringsforslag du foreslår. Det er ikke opløftende læsning og tegner et dystert billede af såvel prisen som muligheden for disse løsninger.

Ifølge forskere fra Aalborg Universitet, vil det være en glimrende løsning at udbygge vindmølle kapaciteten i Danmark så meget at det i praksis kun er nogle få pct. af tiden, at der ikke produceres nok strøm. Dette reducerer i vid udstrækning behovet for at lagre strøm og gemme den til når det blæser for lidt.

Det meste af tiden vil der være overskudsproduktion af el. Den bruges i stor udstrækning til at at spalte vand til brint og Ilt. Brinten bruges til at opgradere biogas, (hvor methan indholdet er ca. 70 %) til naturgas (hvor methan indholdet er 95 %). Denne gas kan anvendes til tung transport eller til at drive gasturbiner, der kan levere strøm, i de få pct. af tiden, at det blæser for lidt.

Efterhånden som personbilerne i Danmark bliver el-drevne, kan dette energilager sende strøm tilbage til el-nettet, i de få pct. at tiden, der produceres for lidt strøm. Det løser ikke problemet, men kan ses som et supplement.

Desuden kan der også bruges overskudstrøm til at opvarme de enorme varmtvandstanke i lokale fjernvarme anlæg som. f.eks. Dronninglund Fjernvarme. Her bruger man en nedlagt grusgrav (som efter at være gjort vandtæt og isoleret kraftigt) som en gigantisk varmvandsbeholder. Dette gør det muligt at forsyne Dronninglund Fjernvarmes forsyningsområde med grøn fjernvarme, hvor 50 % af det årlige energiforbrug kommer fra sol energi alene. Ved at lagre overskuds el som varme i den form for anlæg, kan man levere varme energi baseret på VE. For at få så meget varme ud af strømmen, skal den naturligvis kobles på varmepumper med en høj SCOP værdi.

Ved at bruge overskudsproduktion af el (fra især vind ) med det samme, løser man et af de helt store problemer med lagring af strømmen, for landets strøm produktionen er kun for lille i nogle få procent af tiden.

At bruge overskuds el til at spalte vand i ilt og brint og anvende brinten til opgradering af biobrændsler, løser også et af de andre helt store problemer i den grønne omstilling: Den tunge transport.
Til skibe og lastbiler har man brug for brændstof - ikke batterier. Batterier er fine til små køretøjer, men ikke til tung transport. CO2 neutralt biobrændsel der kan lagres, påfyldes og afbrændes efter behov, er nødvendigt, for at skibe og lastbiler kan få deres enorme energiforbrug dækket.

Endelig skal vi i Danmark vænne os til en verden, hvor vi tilpasser strømforbruget til energiproduktionen og ikke omvendt, som det er tilfældet i dag.

Danmark er allerede forbundet med Norge og England med kraftige, undersøiske højspændingskabler. Dette kan udnyttes til at sende el til Norge, når der er overskudsproduktion af el, og den anden vej, når der er overskudsproduktion af vandkraft.

Den fremherskende vindretning er fra vest. Så en kraftig vind vil ofte ramme England nogle timer før den rammer Danmark. Dvs. at at når Englænderne har overskudsproduktion kan de sende strøm til Danmark, og når vinden så når frem til Danmark, kan vi sende el retur til England.

Det er en kæmpe udfordring, men Danmark er et af de lande i verden, der har de bedste forudsætninger med at blive CO2 neutrale i 2050.

Torben S Rose

@Ole Svendsen
Men hvad er prisen for dette? Du skriver, at planen er:
“…at udbygge vindmølle kapaciteten i Danmark så meget at det i praksis kun er nogle få pct. af tiden, at der ikke produceres nok strøm”
Der mangler lidt præcisering her, så jeg tillader mig at lege lidt frit med ideen.
Da vi skal være sikre på at have strøm nok, skal vi som minimum kunne dække det maksimale forbrug. Jeg er ikke helt klar over det præcise tal her. Det er nok i nærheden af 6GW, men lad os bare sige 5GW (i takt med en øget elektricificering, vil dette naturligvis øges og dermed forøge problemerne)
Vi kan på energinet.dk kigge på en dag med perioder med lav produktion fra vindmøller. Det kunne f.eks. være den 26/12, hvor produktionen fra Danmarks ca. 4800 vindmøller ved 9-tiden begrænsede sig til 100MW. Vi skal jo så sikre, at have møller nok til at kunne dække det maksimale forbrug, så vi er dækket ind, hvis lav produktion fra møllerne falder sammen med højt forbrug. Dette ville så betyde, at vi for at have en sikker el-produktion skulle gange vores nuværende vindmølle-kapacitet med 50 (5000MW/100MW) - altså ca. 240.000 vindmøller, som vil kræve et areal på i nærheden af 50.000 km2 og en vanvittig mængde rå-materialer. Dette er en helt arbitrær udregning fra min side. Næppe en hverken billig eller hensigtsmæssig løsning og naturligvis heller ikke det forskerne i Ålborg har tænkt.
Kan du præcisere hvad få “pct. af tiden” betyder, eller hvor stor en udbygning af kapaciteten forskerne taler om?

Min anke til Inge Lehmanns kommentar er påstanden om, at atomkraft er dyrere end sol og vind. Dette er et argument som også vores politikere benytter regelmæssigt. Men det er en påstand, der er baseret på gætterier. Den bliver også regelmæssigt brugt i kommetartrådene her på Information.dk. Jeg mener ikke, at vi har nok viden om prisen for den grønne omstilling i Danmark til kategorisk at udråbe atomkraft som dyrere. Jeg mener, at a-kraft-modstandere skylder noget dokumentation for deres påstande og indtil da begrave dette argument.

@ Torben S Rose
Jeg kan desværre ikke finde artiklen om forskerne fra AAU på nettet længere, da den har nogle år på bagen, men hvis jeg finder den, så skal du nok lige få en melding. Prøv selv at kontakte Aalborg Universitet, hvis du vil vide mere.

Som jeg husker det, var det kun 5-10 % af tiden, at der ikke ville blive produceret strøm nok fra vindmøller til at dække Danmarks forbrug i den artikel som omtales.

Prøv at kigge på de grundige og seriøse vindmålinger fra Danmark - f.eks. den vindrose, som blev udarbejdet gennem en 10-årig periode for at kortlægge vindforholdene ved Aalborg Lufthavn. Samt de øvrige målinger af samme type. Det kan give dig et overblik over hvor mange pct. af tiden det blæser i Danmark i løbet af et år – samt hvor mange pct. af tiden vindhastigheden er inden for et specifikt interval. Dette kan bruges til at analysere, hvor meget el, der kan prodúceres fra vind i løbet af et år i Danmark.

Danmark har allerede i dag en stor transmissions kapacitet til at transportere strøm via undersøiske kabler mellem Danmark og Norge og mellem Danmark og England. Der er også stor transmissions kapacitet til at udveksle elektricitet med Sverige og Tyskland.

Dette gør det muligt at udveksle strøm med f.eks. England, da et kraftigt vindsystem som regel rammer England nogle timer før den rammer Danmark (da vestenvinden er den mest fremherskende i DK). I denne situation kan England sende overskudstrøm til Danmark i første omgang og Danmark kan sende overskudsstrøm retur i anden omgang.

Norge kan via undersøiske el-kabler sende el til Danmark, når de har overskudsproduktion af el fra vandkraft, og Danmark kan sende el retur, når vi har overskudsproduktion af el.

Dette energi samarbejde med vore nabolande kan nedbringe den andel af tiden, hvor Danmark mangler strøm fra vindenergi.

Vi bliver nødt til at vende vores tanker om el-produktion på hovedet. I dag kender man forbruget og kan tilpasse produktionen i forhold til hvor mange fossile brændstoffer vi brænder af. I fremtiden bliver vi nødt til at tilpasse forbruget til en varierende el-produktion og samtidig sikre tekniske løsninger, som sikrer så stabil en strømforsyning i denne nye situation som muligt. Det betyder ikke, at det bliver let – men vi er nødt til at gøre vores bedste. Kloden og vores efterkommere har ikke råd til, at vi lader være.

Når du spørger til prisen, kan jeg ikke give dig et præcist beløb, men jeg var til et seminar for ca. 7 år siden, hvor energiministeriet havde regnet på 5 forskellige scenarier:

1: Vind-scenariet: Stor udbygning af kapacitet til at producere strøm fra vindmøller
2: Brint-scenariet: Endnu større udbygning af kapacitet til at producere strøm fra vindmøller + produktion af brint til opgradering af biogas til tung transport (det scenarie, som jeg omtaler). Kan give uafhængighed af import fra fossile brændsler – herunder russisk gas.
3. Bio-scenariet, fokus på biobrændsler, biogas mv
4. Dette scenarie kan jeg ikke huske navnet på, men der var 5 scenarier i alt.
5: 0-scenariet - fortsætte med fossile brændstoffer.

Konklusionen var, at prisen på alle 5 scenarier ikke lå så langt fra hinanden.
Men jeg kan desværre ikke huske tallene.