Leder

Efter nyliberalismen er verden igen åben. På godt og ondt

Alle synes enige om, at den liberale globalisering, som vi kender den, har spillet fallit, ikke engang i Davos insisterer de på nyliberalismens idealer. Vejen til en ny, grønnere og mere demokratisk orden er uklar, og det kan sagtens blive værre, før det bliver bedre. Men mulighedsrummet er igen åbent
Selv Klaus Schwab, som stiftede mødet i Davos i 1971, erklærede i år, at »vi må beskytte biodiversiteten ved at se mod naturbaserede løsninger, og vi skal begrænse gabet mellem de rige og de fattige«.

Selv Klaus Schwab, som stiftede mødet i Davos i 1971, erklærede i år, at »vi må beskytte biodiversiteten ved at se mod naturbaserede løsninger, og vi skal begrænse gabet mellem de rige og de fattige«.

Salvatore di Nolfi

Udland
28. januar 2022

I årtier har World Economic Forum i Davos været et symbol på den globale kapitalisme. En gang om året var alles øjne rettet mod den lille schweiziske alpeby, hvor alle verdens Bill Clintoner og Bill Gateser – ja, selv Brian Mikkelsenerne – var samlet for at høre hinanden holde oplæg og diskutere, i hvilken retning samfundet kunne og burde udvikle sig.

I mange år skulle det helst gå én vej. Mod fri handel og åbne markeder, mod privatiseringer og liberalisering, mod nye strukturreformer, som alt sammen ville føre til ny velstand og ny frihed for os alle sammen. Var nyliberalismen en religion, var Davos dens katedral.

De seneste uger har vi her på avisen bragt en række artikler om nyliberalismens angivelige endeligt og bedt tænkere, politikere og økonomer komme med bud på, hvad der kunne komme efter nyliberalismen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Birgitte Nielsen

Ja, neoliberalismen, den hoejt besungne globale kapitalisme synger sin svanesang. Ogsaa FN taler nu om kapitalismen som et uholdbart system, og om at den eneste vej ud af klimakrisen er en stor og grundlaeggende transformering af produktions- og forbrugersystemet overalt paa planeten, i overenstemmelse med principperne om en retfaerdig global udvikling. Og udover klimakrisen understreger Oxfam's aarlige rapport et yderligere aspekt af den globale kapitalisme, nemlig den vanvittige uligheds himmelflugt. Vi boer allesammen stoppe op, tage en dyb indaanding og taenke os om. Det paahviler politikere, akademikere og medier. Et sted at starte kunne vaere at stoppe al tale om den fantastiske udsigt til - efter pandemi nedlukningen - at vende tilbage til det normale.

Peter Mikkelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Verden efter væksten, hedder Tim Jacksons nye bog. Der var en stor annonce her i avisen for den for en uge siden. Jeg har lige læst den, og den er helt i top.

Selvfølgelig kommer der politik efter nyliberalismen, men hvilken, eller hvilken politik bør der komme? Netop her kunne Inf. godt være mere fremme. Ikke kun som referent, men også som idemager, fx følge op på Tim Jacksons bog med en solid anmeldelse.
Der skal komme nogle bud på, hvad der skal ske, efter vi har erkendt, at væksten ødelægger verden. Først skal vi dog lige erkende det, også her i DK, og dvs også fagforeningerne. Vækst i en begrænset verden går mod sammenbrud, og den pille er ikke blevet slugt endnu. Den viden skal Inf. udbrede i højere grad, og især komme med svar på, hvad vi så skal gøre. Det er det, Tim Jacksons nye bog handler om.

Eva Schwanenflügel og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Trods alle de fine ord om nødvendigheden af mindre ulighed og grøn kapitalisme fra Davos m.m. går udviklingen stadig den helt forkerte retning. Uligheden stiger helt vanvittigt, vi er i gang med den 6 masseuddøen, CO2 udledningen stiger fortsat og den almindelige befolkning har stærkt faldende tiltro til at det politiske system tjener deres interesser. At globaliseringen nu er på retræte er ikke på baggrund af en erkendelsen af den har skabt alle de ovennævnte problemer men dybest set et udtryk for den stærkt stigende geopolitiske spænding mellem rivaliserende kapitalistiske stormagter, hvor den logiske konsekvens er stigende protektionisme, militarisering, og nedbrydning af fora for forpligtende internationale aftaler. Desuden ser vi indskrænkninger af demokratiske rettigheder som led i dæmoniseringen af indre og ydre fjender. Informations forsøg på at sætte spot på neoliberalismen er præget af langt mere ønsketænkning og håb for en bedre fremtid end objektiv analyse. Hvis vi skal skabe en bedre verden er det helt nødvendigt at forstå hvilke kræfter vi er oppe imod og synliggøre de magtforhold og mekanismer der ligger til grund for den nuværende verdensuorden.

Peter Mikkelsen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar