Leder

Sagen om Elizabeth Holmes markerer forhåbentlig enden på tidens iværksætterkult

Elizabeth Holmes’ svindel havde formentlig aldrig kunne lade sig gøre, hvis der ikke fandtes en stærk og dybt misforstået fortælling om, at Silicon Valleys geniale forretningsspidser driver verden fremad
Det er ikke kun Elizabeth Holmes, men et særligt kulturelt fænomen, der nu har været for retten – og er blevet dømt

Det er ikke kun Elizabeth Holmes, men et særligt kulturelt fænomen, der nu har været for retten – og er blevet dømt

BRITTANY HOSEA-SMALL

Udland
7. januar 2022

Som 19-årig droppede Elizabeth Holmes ud af eliteuniversitetet Stanford for at stifte selskabet Theranos. Med en vision om at »demokratisere sundhedspleje« udviklede hun tilsyneladende en metode, som med blot én dråbe blod kunne teste for flere hundreder sygdomme. »Edison« kaldte hun apparatet, og i fremtiden ville alle kunne have en derhjemme.

»Resultaterne er hurtigere, mere præcise og langt billigere end konventionelle metoder,« forklarede hun til Wired i 2014, og året efter skrev The New York Times, at det var »svært at overvurdere de potentielle gevinster«.

En god, og efterhånden, velkendt fortælling om et ungt tech-geni, der kompromisløst forfølger sin vision. Holmes var fotogen, intelligent og talte om fremtiden med Silicon Valleys ordforråd om »disruption«, »formål« og »teknologiens løfter«. Hun knoklede syv dage om ugen, sagde hun i interview og tog sig ikke længere tid til at holde ferie, se tv, læse bøger eller pleje venskaber. Og naturligvis fulgte hun en strengt vegansk diæt med daglige smoothies af agurk, kål, spinat og selleri.

Man kunne næppe have opfundet en karakter i bedre overensstemmelse med forestillingerne om den blændende iværksætter. Som sit idol, Apple-stifteren Steve Jobs, uniformerede hun sig endda i sort rullekravetrøje.

Det utrolige er, at det virkede. På få år tiltrak Theranos næsten en milliard dollar i investeringer og nåede en markedsværdi på ni milliarder dollar. Prominente skikkelser som den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger og dengang kommende forsvarsminister James Mattis indvilgede i at sidde i bestyrelsen, og Holmes selv blev berømt milliardær og hyldet som en af »fremtidens arkitekter«.

»Det er inspiration. Det er fantastisk, Elizabeth, hvad du har formået at udrette,« sagde Joe Biden, der dengang var vicepræsident, da han besøgte laboratoriet i 2015.

Problemet var bare, at Holmes ikke havde udrettet andet end at udbrede og sælge en fantastisk fortælling om sig selv. Apparatet virkede ikke, og det laboratorie, Biden besøgte, var en kulisse bygget til lejligheden.

Kendt skyldig i snyd

I denne uge blev Elizabeth Holmes kendt skyldig i at have snydt investorerne. I retten havde Holmes og hendes advokater ellers forsvaret sig med, at hun blot gjorde som andre i Silicon Valleys glitrende verden af iværksætteri; præsenterede en vision for, hvad hun oprigtigt troede, hendes virksomhed ville kunne realisere i fremtiden.

Endnu en opsigtsvækkende dimension i den sæbeoperaagtige forestilling kom, da Holmes forklarede, at hun var blevet misbrugt og underlagt en slags social kontrol af sin daværende elsker, der også var operativ chef i firmaet.

Sagen er ikke bare en personlig falliterklæring for Elizabeth Holmes – den er også en dom over en kultur, som fik finansfolk, journalister, erhvervskommentatorer og politikere til at omfavne hende ukritisk i håbet om at blive en del af den gode historie. Tænk engang, at de investorer, som angiveligt har en sublim evne til at allokere kapital, og Silicon Valleys techindustri, der angiveligt bærer nøglen til fremtiden, blev snydt af en kvinde, der tog rullekravetrøje på og bevidst sænkede sit toneleje for at virke mere overbevisende.

Det er værd at bemærke, at Theranos aldrig blev børsnoteret, og ingen af de store investeringsselskaber, der forvalter pensionsformuer og almindelige menneskers opsparinger, lagde penge i projektet.

Mytologisk sted

Alligevel er det, som flere har bemærket, ikke kun Elizabeth Holmes, men et særligt kulturelt fænomen, der nu har været for retten. Theranos-stifteren var ikke den eneste, der dyrkede Steve Jobs som et ikon, og når hun nåede så langt på baggrund af så lidt, skyldes det ikke mindst, at hun spejlede en stærk, fælles fortælling om forretningsmanden (m/k) som geni.

Silicon Valley er et mytologisk sted, iværksættere bliver hyldet som vor tids helte, og mange forestiller sig med stor begejstring, at »fremtidens arkitekter« vitterligt er unge, dynamiske techmilliardærer, der går i rullekrave og drikker grøntsagssmoothies.

Men hele ideen om det enestående individ som fremskridtets drivkraft er latterlig. Videnskaben er et langt kontinuum af opdagelser, der bygger oven på hinanden, og i reglen er teknologisk udvikling resultatet af utallige forskeres årelange slid.

Det er ikke Steve Jobs’ fortjeneste, at mobiltelefoner er blevet mere intelligente, Elon Musk er ikke ansvarlig for elbilernes udbredelse, og man kan ikke takke Jeff Bezos for, at det nu er muligt at købe dagligvarer på internettet. Lad os håbe, at denne uges dom ikke kun sætter punktum for Elizabeth Holmes’ svindel, men også den iværksætterkult, som var en forudsætning for den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Lederen er for så vidt relevant.
Men det jo nemt nok at komme efter nogen, når de er dømt i retten,

Jeg ville bare ønske, at Information afsatte ressourcer til at afdække den danske iværksætter scene.

En scene, der er præget af næsegrus beundring for blålys og barberer med speciale i klipning af skaldede, med opbakning fra både politikere og medier.
Iværksættere, der som parasitter, vrider det sidste ud af dem der knokler:
Über, Wolf, Nemlig.com , betting på nettet, casino spil,,

Og alle ruller rundt, når stor investorer køber iværksætterne ud for millioner. ...milliarder..
Penge, som mål for succes; nytteværdi for samfund/menneskeheden: pøbel snak.

Hvad med lidt opsøgende, kritisk journalistik?

Steen K Petersen, Alan Petersen, Pietro Cini, Lars Løfgren, Erik Tvedt, Torben Arendal, Sonja Rosdahl, Ib Christensen, Sven Elming, Mogens Holme, Peter Wulff, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Athanasios Makris, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, John Andersen, Ole Meyer, Kim Houmøller, Lotte Jørgensen, Kenneth Krabat, Lillian Larsen, Jan Fritsbøger, Niels Makholm, Dylan Storm, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, søren ploug og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Har altid ment, at programmet "Løvens Hule" var frygtelig spild af penge, og med til at skabe/fastholde den beundring for iværksætteri.
Hvorfor skal fire pengemænd m/k have en licens betalt platform stillet til rådighed, hvor de kan massere deres egoer og tjene penge på unge iværksættere?

Steen K Petersen, Alan Petersen, Pietro Cini, Espen Bøgh, ingemaje lange, Torben Arendal, Ib Christensen, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Peter Wulff, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Halfdan Illum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Dickson

Er jeg den eneste som kan se en parallel til Stein Bagger og IT-factory? Her var det en freelancejournalist, Dorte Toft, der ene kvinde havde mod til at sige at kejseren ikke havde noget tøj på. Hele den etablerede og, efter deres egen mening, kritiske presse lagde sig fladt ned i næsegrus beundring for en gazelle-virksomhed der ikke kunne/ville fremvise det produkt, som skulle være så fantastisk. Meget store dele af den kapitalistiske investor/venture økonomi er en fake økonomi hvor aktier og innovationer kan tales op og ned efter forgodtbefindende

Espen Bøgh, Steffen Gliese, ingemaje lange, Søren Rehhoff og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Jeppe og alle andre

Har altid haft en dårlig mave fornemmelse ang. løvens hule.
Jeg smed både radio og tv ud sidste årtusinde. Af flere grunde, men en væsentlig grund er "hvad andre gerne vil servere på et sølvfad!"
Så har aldrig set løvens hule, kun set omtale.

Jeppe. Du spørger selv "Hvorfor skal fire pengemænd m/k have en licens betalt platform stillet til rådighed". Ikke noget dårligt spørgsmål. Men hvis du skifter ordet "informeret" ud med "manipuleret" kan det være du ser mere mening.

Steffen Gliese, Jeppe Bundgaard, ingemaje lange og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

"stærk og dybt misforstået fortælling om, at liberalismen og kapitalen driver verden fremad" - ikke korrekt citat, men meningsindholdet er vist helt rigtigt.

- Nej..., nej, nej, det er ikke forbi efter elisabeth Holmes, når markedet / cirkus "kommer til byen" truttende og slåen på stortromme, så kommer kapitalen fræsende med deres penge i julehumør - nu skal de igen gøre noget godt for verdenssamfundet!

- Ja..., de skal forandre verden til det bedre, - det er såmænd blot et udslag af deres uegennyttighed, som er den fortælling vi får stillet i udsigt og skal beundre og juble over.

Med deres kapital hjælper de det nye produkt hurtigere på markedet til glæde for alle de mange der har behov for produktet, og så til en billigere penge end tidligere,
- nåh ja, det er ikke fordi de investerede penge skal komme hurtigt ind i kassen igen hos aktionærerne, - Nej..., det er sandelig kun i almenvellets bedste interesse de før det, - åh ja, så skader det jo heller ikke at virksomhedens aktier stiger hurtigt ganske betragteligt, men ligesom boligejerne siger det, når talen om deres værdi i boligen, - "vi kan jo ikke spise murstenene"!

- Det er jo så rigtigt som det er sagt, forresten kører din nye BMW godt(?), så der blev råd til grundet værdistigningen.

Tja, men når vi skal se på hvor meget godt liberalismen og kapitalen har gjort godt, som de bryster sig af, - så lad os lige slå en enkelt eller et par tanker tilbage i tiden.

Thalidomid, - der skullehjælpe gravide kvinder med kvalmen, og det hjalp vist på kvalmen, - men de nyfødte uden arme/ben eller hvad de måtte leve deres liv uden grundet thalidomid, - fordi det ikke var undersøgt godt nok, og slagstalerne var lidt for storslåede om produktet.

Verdens største miljøskurk, Thomas Midgley fandt først på at komme bly i benzinen så motorerne ikke bankede, men skadede i næsten et århundrede, med syreregn til følge som skadede mennesker og natur.

Siden opfandt han CFC hvis egenskaber skadede ozonlaget - men kapitalen tjente godt på opfindelsen, og var ikke meget for at indrømme stoffets forlighed formiljøet.

Seveso ulykken i Italien for 30 år siden, dette giftstof plager fortsat mange mennesker som lider af eller får kræft som følge af udslippet.

Virksomheden slap økonomisk billigt over ulykken, men det var amerikansk kapital der svinede udenfor Amerikas grænser og ikke på amerikansk jord og borgere.

Bophal i Indien var igen en amerikansk virksomhed der var årsag til en kæmpe ulykke for området befolkning, det varen produktion af giftige sprøjtemidler der blev spredt over meget store områder, som befolkningen fortsat må lide under.

Det er jo så dejlig med kapital og store virksomheder fra Amerika, der ikke skal overholde de samme strikse retningslinjer ude i disse lande for sikkerheden ved deres dødsens farlige produktioner, - som de ender med at betale en lille slat penge for at slippe ud af bagefter, - hvorfor skal i ikke betale for hele oprydningen igennem flere år med Amerikansk arbejdskraft og know-how!

- hvorfor skal de ikke betale for hele oprydningen igennem flere år med Amerikansk arbejdskraft og know-how!