Vi har under pandemien lært en del om globaliseringens skrøbelighed. Og mange har lært at sige både ’mikrochips’ og ’halvledere’ – altså de mikroskopiske stoffer på en tusindedel af et hårs bredde, som kan isolere og lede elektrisk strøm i integrerede kredsløb.
Det lyder som noget for nørder, men de små størrelser har en hel del med vores hverdag at gøre. For uden halvledere og mikrochips kan vi glemme alt om at bruge vores mobiltelefoner, computere, kaffemaskiner, køleskabe, sexlegetøj og biler. Listen bliver bare ved. Der produceres derfor omkring en trillion chips om året – eller cirka 130 styk per verdensborger – med en global omsætning på omkring tre trillioner kroner.
Et voksende problem er bare, at meget få lande, herunder især Sydkorea, Taiwan og USA, sidder på produktionen. Og et endnu større problem er, at lande som USA, Japan og ikke mindst Kina smider milliarder i statsstøtte efter at sikre deres chipindustri.
