Leder

Ny udenrigspolitisk strategi: Regeringen må gå helhjertet ind i at skabe et uafhængigt Europa

Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er et skridt i den rigtige retning. Men regeringen må gå hele vejen, sætte forsvarsforbeholdet til afstemning og give nye midler til den nedbarberede udenrigstjeneste, hvis den for alvor vil fremme danske værdier
Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitske strategi blev fremlagt på et pressemøde den 31. januar.

Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitske strategi blev fremlagt på et pressemøde den 31. januar.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Udland
2. februar 2022

Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er et sammenhængende værk – og udtryk for en god analyse af den brændende platform, der eksisterer rundt om andedammen. Det er prisværdigt, at regeringen ønsker at føre en gennemarbejdet udenrigspolitik. Så vidt, så godt.

Men. Det er ikke nok at lægge hånden på kogepladen og konstatere, at den er varm. Det er ikke nok at have værdier på glittet papir. De pæne ord skal give sig til udtryk i konkret handling. Hvis regeringen for alvor vil ind i kernen i det internationale samarbejde, herunder EU, må den lægge hjertet i at skabe et mere aktivt Europa, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

De fire år med Trumps galehus og risikoen for en gentagelse, når et dybt splittet USA om få år skal vælge en ny præsident, er en faktor, som bør tages med i overvejelserne. USA er Danmarks tætteste allierede, men også en tikkende bombe, hvis ledelsen igen bliver overtaget af den yderste højrefløj. Der er brug for en plan B, hvis dansk udenrigspolitik ikke skal være totalt bundet op på, hvilken vej vinden blæser i amerikansk indenrigspolitik.

Hvis Danmark vil have, at »EU skal tage større sikkerhedspolitisk ansvar med fokus på Europas nærområder«, kan det kun lade sig gøre, hvis der er danskere i lokalet, når EU’s politik bliver lavet. Med forsvarsforbeholdet har Danmark minimal indflydelse.

Folkeafstemning nødvendig

Når Venstres Ellemann-Jensen har udtrykt ønske om en folkeafstemning, bør man tage ham på ordet. Dette kunne være en del af den europapolitiske aftale, som regeringen lægger op til at lande i år. Så må danskerne tage stilling, eventuelt i næste valgperiode.

For det andet bør man ikke stille sig tilfreds med at aflyse besparelser på udenrigstjenesten og flytte rundt på årsværk. Det er selvfølgelig fornuftigt at prioritere, men ikke nok i sig selv.

I dag skal diplomaterne både være handelsmedarbejdere, bogholdere og beherske dybt komplicerede sagsområder. Grønthøsteren har skåret diplomatiet ind til benet. Fint at fjerne luksus og fryns, men kommercielle krav fylder i dag for meget. Nye midler bør tilføres for at ansætte specialister til diplomatiske kerneopgaver.

Man kan ikke helhjertet føre en ny udenrigspolitisk kurs og så kun gå halvdelen af vejen. Selvfølgelig skræmmer sporene fra den fejlslagne afstemning om retsforbeholdet i 2015, men som statsministeren påpeger, så har stemningen i vores nabolag ændret sig markant til det værre. Det bør politikerne tage konsekvensen af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Tore Keller

"Hvis Danmark vil have, at »EU skal tage større sikkerhedspolitisk ansvar
med fokus på Europas nærområder«, kan det kun lade sig gøre, hvis der
er danskere i lokalet, når EU’s politik bliver lavet."
citat fra artikel

Du har da helt ret i, at hvis det er Danmarks politik, at EU skal større sikkerhedspolitisk ansvar, så er det højst mærkværdigt, at vi ikke skal
være med i udformningen af denne politik.

Men det klarer de resterende 26 lande åbenbart bedre selv,
mener Mette Frederiksen og Jeppe Kofod.

Det viser om ikke andet, at Regeringens skrift:
"Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi"
ikke er noget, vi skal lægge så meget vægt på -
det er mest vand ud af ørerne.