Leder

Frihedens pris kan blive tung. Nu vi må alle være med til at bære den uden panik

Ikke bare vores benzin- og varmeregning, men hele vores samfund rammes af Putins krig, af fossil energimangel og af inflation. Men vi er tvunget til at tage afsked med russisk gas, kul og olie – for frihed og demokrati er mere værd end forbrug
Vi moralsk tvunget til at skrue op for sanktionerne og afskære Putin fra de milliarder, som hans regime dagligt tjener på at sende energi til Vesten. Her Gazproms hovedkvarter i Sankt Petersborg.

Vi moralsk tvunget til at skrue op for sanktionerne og afskære Putin fra de milliarder, som hans regime dagligt tjener på at sende energi til Vesten. Her Gazproms hovedkvarter i Sankt Petersborg.

Elmar Kremser

Udland
11. marts 2022

Vi kan roligt klæde os varmt på i Europa – konkret og mentalt.

For med Putins brutale krig i Ukraine står vi i en iskold tid, hvor fascistisk tankegods, geopolitiske jordskred, økonomiske krisetegn og nødvendige opgør med den fossile tidsalder vælter ind over os på én gang.

Vesten har ikke blandet sig direkte militært i krigen for at undgå en uoverskuelig eskalation. Desto mere er vi moralsk tvunget til at skrue op for sanktionerne og afskære Putin fra de milliarder, som hans regime dagligt tjener på at sende energi til Vesten. Som den ukrainske præsident Zelenskyjs økonomiske rådgiver, Oleg Ustenko, torsdag formulerede det, er det blodpenge på Europas samvittighed. Derfor: Indfør en komplet embargo nu.

Han har desværre ret. Alt omkring os er gennemsyret af fossil energi, og i årtier har vi lukket øjnene for, at vores energihunger har finansieret Ruslands oprustning og andre kleptokratiske petrostater. I skikkelse af klimakrise har denne fossile krise i årevis været altomfattende, men ikke akut. Med Putins krig i Europa er den nu også blevet akut – og den piller den naive tro fra os, at vi kan foretage en smertefri grøn omstilling. Så at sige fra benzinbil til elbil, og så kører vi glad videre med mere vækst og velstand.

Som nettoeksportør af energi kan USA relativt let gøre sig uafhængig af Ruslands energi. I EU er det langt sværere. EU-Kommissionens plan er, at vi skal sænke gasimporten med to tredjedele i løbet af 2022. Også kul- og olieimporten fra Rusland skal neddrosles både ved at skære drastisk ned på forbruget og søge andre leverandører.

Det er ambitiøst. Men med krigen i Ukraine for øjnene er det ikke ambitiøst nok, nu hvor Rusland står på kanten af en statsbankerot, som efter alt at dømme vil forkorte blodsudgydelserne i Ukraine.

Alligevel er risiciene store, og dem må vi være ærlige og bevidste om.

En risiko er, at en statsbankerot vil ramme det hårdt prøvede og dybt manipulerede russiske folk frem for regimet – og at deres vrede vil rette sig mod Vesten og ikke Putin.

En anden risiko er, at en energiembargo kan påføre Vesten langt større tab, end når vestlige koncerner som Volkswagen, IKEA eller McDonald’s trækker sig ud af Rusland og nu risikerer at få deres fabrikker og filialer konfiskeret.

»Systemiske skader«

Især fra Tyskland lyder der advarsler mod, at en energiembargo kan udløse voldsomme rystelser, økonomisk, socialt og politisk. Som den grønne økonomiminister, Robert Habeck, udtalte onsdag: »Det handler ikke om, at vi vil opleve individuelle indskrænkninger, men systemiske skader af enormt omfang.« Han talte om »store prisspring« og »enormt mange arbejdsløse«. Hele industrigrene vil blive sat på standby, og en lang række europæiske industrier og virksomheder vil blive ramt af så høje energipriser, at det vil kræve massiv statshjælp at holde dem oven vande – efter de til en start vil øge priserne og drive inflationen yderligere opad. En udvikling, som vil fordybe den Europæiske Centralbanks bitre dilemma: Skal vi sige farvel til de absurde nulrenter for at dæmpe inflationen – med risiko for at styre Europa ud i en dyb recession?

Allerede ved det igangværende EU-topmøde ser vi konsekvenserne. Macrons dagsorden om langt mere »strategisk autonomi« i EU er nu akut og kalder på hasteoperationer på den europæiske økonomi. Her står Tyskland med sin høje afhængighed af Putins energi under pres fra Sydeuropa: I tyskere får en nådesfrist til at afvikle den russiske energi. Derimod kræver vi nye fælles gældsoptag, som Tyskland borger for.

Globalt aftegner der sig måske en »ny Østblok« mellem Kina og Rusland. I den russisk-kinesiske venskabskontrakt fra februar tales der ligefrem om »en ny fordeling af magten i verden«. Det ville være den tragiske afslutning på 90’er-drømmen om historiens afslutning: Vi spreder ikke det liberale demokrati til resten af verden, men prøver nu desperat at redde stumperne af vores egen version på hjemmebane.

I denne kritiske situation oplever vi heldigvis en ny solidaritet mellem USA og Europa. Også internt i Europa har vi brug for en stærkere solidaritet. Både med andre lande. Og med de laveste klasser, der vil blive ramt hårdest af nedturen og inflationen.

Men først og fremmest er vi tvunget til solidaritet med Ukraine. Historien vil ikke tilgive os, hvis vi – til Putins glæde – ofrer Ukraine på vores økonomis og velstands alter.

Friheden har en pris, og den må vi alle betale. Individuelt ved at spare på energien. Men også ved individuelt og som samfund at klæde os varmt på, ikke mindst mentalt, så vi ikke går i panik, når vores økonomier ryster af de svære tider. Vores og ukrainernes frihed er det værd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Ny solidaritet mellem USA og Europa? Hvor ser du den henne, Sonne?
Vi må alle betale frihedens pris, fortsætter du.
Men de der har råd, betaler meget mindre en de, der ikke har råd. Så, Sonne, du mangler en social dimension i dine højskole- bravader.
De, der tjener på kriserne, skal betale mere.
Og vi skal ud af USAs manipulerende jerngreb på Europa. Stem ja til at droppe forsvarsforbeholdet!

Jens Thaarup Nyberg, Anders Graae, Jakob Trägårdh, Torben Arendal, Carsten Nørgaard og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Friheden har en pris, og den må vi alle betale. Det lyder flot, især hvis man kan betale sig fri af ulemperrne.

Hvem er (vi) alle, nogle er mere en del af alle end andre.
Hvis nogen strammer skruerne så russerne lukker for gassen, så kommer nogen til at fryse vildt meget, uden det gavner Ukrainerne.

Søren Dahl, John S. Hansen, Mogens Holme og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg kan slet ikke se at vores frihed nu skulle være truet mere end den allerede var,
og den trussel kommer ikke fra Putin,
hvorfor mener vi lige pludselig at Putin har ambitioner om at invadere flere lande, jeg tror ikke på det,
men man kan jo gøre det til sandhed hvis man mobiliserer og øger det militære pres fra landene omkring Rusland, akkurat som man fik skabt krigen i Ukraine,
for det er jo løgn at årsagen til den krig udelukkende er Russiske ønsker om at bestemme, eller ensidig Russisk aggression uden grund,

truslerne imod vores frihed kommer fra pengemagten, og ja fra militarismen, og truslen fra militarismen øges hvis vi ruster op,
og hvem er det egentlig som ønsker oprustning, det er først og fremmest pengemagten, men den politiske magt bakker op, og bilder os ind at det er nødvendigt, det er det absolut ikke det er ikke engang klogt,
og truslerne imod vores "demokrati" kommer fra de samme faktorer,
og ikke mindst fra den propaganda som både pengemagten og MIMAC bruger til at styre vores adfærd,
så vi ikke siger fra overfor alt det som ødelægger vores liv, og som også truer alle menneskers livsgrundlag og naturens trivsel,
vi siger ikke fra over for det vanvittige overforbrug som den besiddende klasse står for, og ikke mindst det overforbrug som bliver brugt til militære formål,
lige nu snakkes der meget om opvarmning, på grund af en kommende mulig forsyningskrise, men hvorfor taler vi ikke om det energioverforbrug som bilismen kræver, hvis vi ikke kørte så mange km vi sådan set ikke behøvede, og hvis bilerne ikke var så store som de er blevet fordi store biler er blevet billigere, ville der jo være mere energi til rådighed til opvarmning.
og nu ruster Danmark så op i Estland og øger dermed risikoen for at Estland opleves som en trussel af Putin, jeg håber så ikke at dette medføre en tilsvarende stupid reaktion fra Rusland, for så kan det føre til mere krig, man kan så spørge sig selv om det faktisk er meningen fra NATOs side.

Søren Dahl, Anders Graae og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jens christian jeg er enig med dig indtil din sidste sætning, der er jeg til gengæld helt uenig, for vi har slet ikke brug for mere militær/mere militarisme,
jeg synes vi skal arbejde for at afskaffe truslerne, for det er dem som skaber krigene,

der kan først blive fred i verden når der ikke eksisterer nogle miltære trusler,
altså er det klogeste mennesket overhovedet kan beslutte at nedlægge alt militær globalt, og stoppe enhver produktion og alt salg af militære våben,
og der er jo med ret stor sikkerhed et massivt flertal imod krig i verdens befolkning, så det vi bør gøre er at arbejde på et tilsvarende flertal i blandt verdens magthavere,

og nej det bliver ikke let, for af en eller anden underlig grund er magthavere vældig glade for magtmidler, jo mere effektive (voldsomme) jo bedre.

Morten Højbjerg Sørensen, Steen K Petersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Lederen virker måske en anelse højstemt - nok et eksempel på at man kan blive påvirket af den stemning som uundgåligt har bredt sig i kølvandet på de medrivende tv - billeder som vi kan sidde og se hjemme i vores (endnu) naturgasopvarmede stuer.

Men - der kommer også en virkelighed når alt dette er faldet lidt ned i et "normalt" leje.

En virkelighed hvor den sandsynlige økonomiske krise vil bide mange mennesker i haserne.

Og vi ved jo desværre godt, at jo længere nede man befinder sig på den socioøkonomiske rangstige - jo hårdere blive man ramt!

Vi lever allerede nu i et land, hvor vi ikke har råd til at give alle syge den nødvendige behandling.

Vi lever i et land hvor nogle mennesker ikke har råd til at købe ordineret medicin

Vi lever også i et land hvor vi ikke har mulighed for at sørge for at alle Danskere har en bolig.

Og sådan kunne man blive ved.

Det er nemt at slå ud med armene og være den store do good`er hvis man selv er i en priviligeret position.

Den mennskelige katastrofe for de enkelte Ukrainere er hjerteskærende. Ingen tvivl om det!

Men vi skal nok ikke udskrige Ukraine til at være mere demokratisk en det er., trods alt!

Jeg undrer mig for eksempel såre over, at landet tvangsmæssigt tilbageholder den mandlige befolkning i aldersgruppen 18 -60

Det burde vel være både mænd og kvinder - og så selvfølgelig et fripas til de som har børn i deres varetægt.

John S. Hansen

Jeg ser mange gode pointer hos Fritsbøger ovenfor.

Jeg har måske et lidt mere pragmatisk syn på billismen, som jo er en nødvendighed for mange mennesker i landet, hvis de skal have deres hverdag til at fungere.

For eksempel er tendensen jo klart den, at de som har de værste jobs også er tvunget til at pendle mest. Og det er typisk jobs som man ikke kan arbejde hjemmefra med og hvor man heller ikke kan sidde og arbejde i toget.

Endvidere har de dårlige jobs oftere skæve arbejdstider, som umuliggør brug af kollektiv trafik.

Så de lavere klasser vil også her blive ramt af vanskligere vilkår for billister.

Marianne Jespersen

Frihed er nok et af verdens mest misbrugte ord. Frihed til hvad - frihed fra hvad. Frihed for hvem. Frihed fra censur, manipulation og løgn. Åndsfrihed. Frihed til at udnytte andre, frihed til at leve. Frihed fra sult, nød, fattigdom og undertrykkelse. Frihed for krig, frihed for militarisering af verden. Frihed fra borgerkrig. Der er så mange friheder. Ordet frihed har altid en kontekst.
Når vi hører udsagn som " Friheden har en pris og den må vi alle betale ". Må spørgsmålet altid være hvem er dette store VI og hvilken pris.

Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Det er godt nok en stærk leder, som du har skrevet.

Du skal opfatte det positivt, når jeg mener at fornemme både
Seidenfaden og Outze i dine ord.

Torben Lindegaard

@Henning Kjær 10. marts, 2022 - 22:32

"Hvis nogen strammer skruerne så russerne lukker for gassen,
så kommer nogen til at fryse vildt meget, uden det gavner Ukrainerne."
citat fra læserbrev

Sikke dog noget ævl -
det ville i høj grad gavne ukrainerne, hvis vi stoppede de daglige
milliardoverførsler til Rusland som betaling for gasleverancerne.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Men vi er tvunget til at tage afsked med russisk gas, kul og olie – for frihed og demokrati er mere værd end forbrug".

Det er ikke kun rigtigt i den nuværende situation. Det var det også for 10 - 15 år siden. Jeg savner en mere kritisk holdning fra lederskribenten over for ikke mindst Tyskland og Gerhard Schröders indflydelse.

USA har i flere omgange advaret Tyskland imod dets afhængighed af russisk olie og gas, men for Tysklands vedkommende har man åbenbart prioriteret spørgsmålet om økonomisk politik og økonomisk fremgang højere end de sikkerhedspolitiske perspektiver.

At også andre lande har haft økonomiske fordele ved både russisk gas og ved den økonomiske udvikling i Tyskland ændrer ikke på dette forhold.

Udtrykket "forbrydelse mod menneskeheden" blev første gang brugt i international sammenhæng den 24. maj 1915 i et ultimatum rettet til den osmanniske regering. Advarslen blev udstedt af ententemagterne (Storbritannien, Frankrig og Rusland) som svar på nyheden om storstilede massakrer på armeniere i hele Det Osmanniske Rige. Ententemagterne annoncerede samtidig, at de vil holde alle medlemmer af den tyrkiske regering, såvel som dem, der har deltaget i disse massakrer, personligt ansvarlige". Udtrykket "forbrydelse mod menneskeheden" blev også brug ved Nürnberg- og Tokyo-processerne efter Anden Verdenskrig og er i praksis tiltrådt af FN. FN skelner mellem "krigsforbrydelser" og "forbrydelser mod menneskeheden" og brugte den armenske sag som et klart eksempel på en stats forbrydelse mod sit eget folk.
De sejrrige magter i Anden Verdenskrig vedtog charteret om Nürnbergprocesserne i 1945 og året tiltrådte FN 's Generalforsamling principperne i Nürnberg-charteret. Nürnberg-charteret definerer forbrydelser mod menneskeheden som mord , udryddelse , slaveri , deportation og lignende handlinger mod civile. Endvidere indgår hvad der blev begået i koncentrationslejre og udryddelseslejre samt forfølgelse af politiske, racemæssige og religiøse formål. Individuelle drab, massehenrettelser udført af SS-tropper og Einsatzgruppen. Begrebet omfatter udslettelse af de to tjekkiske landsbyer (Lidice og Ležáky) i juni 1942 og den franske by Oradour-sur-Glane i juni 1944.
Gerhard Schröders indsats for et russisk aktieselskab er milevidt fra at kunne defineres som "forbrydelser mod menneskeheden". Man devaluerer groft den slags grove og inhumane forbrydelser ved at anvende dem i flæng og helt uden relation til deres egentlige og meget alvorlige betydning.

Kasper Pedersen

Søren Dahl - du aner ikke, hvad du taler om - og du forstår tydeligvis ikke Gerhard Schröders ekstreme forræderi.

Jan Fritsbøger

måske vil nogen synes jeg også devaluerer begrebet "forbrydelser mod menneskeheden" når jeg siger at : krig, produktion og salg af militære våben er grove forbrydelser imod menneskeheden, men jeg mener det er en sandhed vi bare helst ikke vil erkende.
men når Kasper taler om ekstremt forræderi, så tolker jeg det som forræderi imod militarismen, imod dæmoniseringen af Rusland og imod USAs ret til at starte nye krige og skabe nye fjender, og jeg opfatter det som et udtryk for at krigshysteri gør mennesker ensidige og blinde for andet end det obligatoriske had !

Jan Fritsbøger

John nej privatbilismen er ikke nødvendigvis nødvendig, men vi har indrettet vores samfund på en måde som medfører at dem som har muligheden vælger at have bil,

men vi kunne jo have indrettet samfundet så kun de færreste har brug for en,
vi kunne jo godt have en kollektiv transport som fungerede for alle, vi kunne godt indrette samfundet så ingen behøvede at pendle,
men vi prioriterer penge højere end alt andet og derfor er samfundet indrettet til den prioritet, i stedet for at give mennesker mulighed for gode meningsfulde liv,
og der findes jo mange lande hvor privatbil er en undtagelse og kun ejes af den besiddende klasse/magthaverne,
det vil ganske enkelt aldrig blive muligt at privatbil bliver tilgængelig for et flertal af verdens befolkning, det er og vil altid være et privilegium for de få,
men Danmark er jo et ekstremt privilegeret land så derfor er bilismen her tilgængelig for de fleste.
men er det egentlig godt ?

John S. Hansen

Jan F., jeg tager udgangspunkt i det eksisterende samfund - sådan som vi kender det - i det store hele.
Det er derfor at jeg siger, at jeg måske har en anelse mere pragmatisk tilgang til spørgsmålet.

For du har da ret i, at situationen havde været en anden, hvis vi havde indrettet samfundet på en helt anden måde - for eks. hvis man havde et retskrav på en bolig beliggende nær ens arbejdsplads!

J/

Jan Fritsbøger

John det eksisterende samfund er af rigtig mange grunde "forkert"
og årsagen er at vores kultur bakker op om grådighed, om egoisme og om magt,

når forbrug og besiddelse gøres til det vigtige, medfører det jo at der skal produceres mere end faktisk nødvendigt for et godt liv, og der skal derfor arbejdes mere,
og dette medfører en unødvendig stor belastning på miljøet og klimaet, og det giver faktisk en negativ effekt på vores livskvalitet,
og det er for mig nærmest indlysende at det "eksisterende samfund" nødvendigvis skal ændres drastisk,
altså er mit udgangspunkt hvordan samfundet burde være, og det er det jo fordi at jeg ønsker en udvikling i den retning, og ikke en fortsættelse af den nuværende fatale kurs imod mere vækst og større skade.