Putins blod og røde linjer: Vi må holde hovedet koldt i Putins onde krig

Trods Putins dybt forkastelige fremmarch i Ukraine er vi tvunget til at holde hovedet koldt og tænke de mulige eskalationer til ende. Hvor går den røde linje for den komplet utilregnelige Putin i forhold til Vestens støtte til Ukraine, og hvor bærer det hen, hvis den overskrides?
Putin er presset op i en krog. I den situation må vi holde hovedet iskoldt og tænke os grundigt om, før vi handler midt i denne sprængfarlige tragedie i Europa.

Putin er presset op i en krog. I den situation må vi holde hovedet iskoldt og tænke os grundigt om, før vi handler midt i denne sprængfarlige tragedie i Europa.

Sergei Guneyev

Udland
2. marts 2022

Det er ubærlige billeder, der kommer ud af Ukraine. Billeder af krig, død og ødelæggelse. Af enorme flygtningestrømme, som vi har en bydende moralsk pligt til at tage os af – og af ufattelig menneskelig lidelse, som vi har pligt til at tage kampen op imod.

Vi må lægge det hårdest mulige pres på Putin. Men hvad er klogt, rigtigt og muligt at gøre for at mindske de ukrainske lidelser uden at trække Europa med ind i en storkrig med endnu større lidelser?

Det er et af de fundamentale spørgsmål, vi må stille i disse bekymrende dage. For verden er desværre ny: Vi kan ikke bare vende tilbage til den konventionelle og atomare fredsorden, som Rusland var en del af efter Sovjets sammenbrud. For så længe Putin er ved magten med sine neoimperiale fantasier, vil Rusland blive set som Europas eksistentielle fjende.

Vi bliver derfor også nødt til at stille et andet ubehageligt spørgsmål, nemlig hvilke chancer Ukraine har for rent militært at vinde en krig mod Rusland?

Det gav den renommerede tyske ruslandsekspert Hans-Henning Schröder mandag et nedslående svar på i Der Spiegel: »På lidt længere sigt ingen chancer.« Flere sikkerhedseksperter siger det samme, for på trods af de vestlige bidrag med defensive våben er Putins tropper overlegne til lands, til vands og i luften.

Men for det første hviler Putins drøm om at genoprette et storrussisk imperium på løgnen om, at Ukraine ikke er en legitim nation. Så meget ved vi nu: På tværs af etniske og geografiske skel kæmper ukrainerne en ufattelig kamp for deres land og deres frihed. Så uanset om Putin i første omgang panisk erobrer landet med våbenmagt, er der næppe udsigt til, at landet bliver en styrbar vasalstat.

Russisk oprør

Putins sejr i Ukraine afhænger desuden af det afgørende forhold, at russerne fortsat tror på statspropagandaen og ikke gør oprør mod invasionen. Heri ligger vores største håb og vigtigste våben: de økonomiske sanktioner.

Ifølge eksperter som den britiske økonomihistoriker Adam Tooze kan sanktionerne hurtigt føre til en massiv russisk finanskrise med katastrofale sociale følger – og til betragtelig uro på de globale finansmarkeder. Det vil altså også føre til økonomisk turbulens i Europa, som vi – ved siden af risiko for energimangel og hackerangreb – må forberede os på både mentalt og praktisk.

Samtidig fremstår situationen uden mange udveje for den skræmmende følelsesladede Putin. Personligt er hans pensionisttilværelse ved Sortehavet long gone, protesterne i Rusland vokser, og den russiske hær virker ineffektiv og demotiveret. Mens Putin således kun kan bevæge sig fremad, er spørgsmålene stadig åbne: Hvad er hans minimale og hans ultimative krav?

Kunne det være en anerkendelse af et russisk Krim som et minimalt ansigtsbevarende sejrstrofæ? Med krigen nu virker det dog utænkeligt, at Putin skulle acceptere, at de prorussiske udbryderrepublikker Donetsk og Lugansk ikke skulle høre med i den sprængfarlige pakke.

Eller er hans ubøjelige mål at sikre et afmilitariseret, neutralt og formentlig delt Ukraine? Det ville være dybt uacceptabelt for både Ukraine og Vesten.

Hvornår er vi i krig?

På den militære side er dilemmaet langt mere brutalt.

Som det første land blokerede Ungarn mandag for leverancen af våben til den ukrainske grænse. Formelt af hensyn til borgernes sikkerhed. Men også på grund af risikoen for, at våbenleverancerne angribes på vejen mod Ukraine, altså på NATO-territorium. Et scenario, som vil udløse helt nye eskalationsmuligheder.

Tirsdag trak flere østeuropæiske stater i land i forhold til at sende kampfly til Ukraine. De direkte årsager kender vi endnu ikke, men det bagvedliggende spørgsmål er åbenlyst: Hvis vi ikke bare knuser landets økonomi, men også sender våben, hvornår befinder Europa sig så de facto i krig med Rusland? Og hvordan vil Putin reagere på noget, som han kan sælge som NATO-trusler mod Rusland – altså det, som han før krigen forsøgte at legitimere overfaldet på Ukraine med?

Med Putins niveau af irrationalitet ved vi det ikke. Men selv om man lige nu kan have en fornemmelse af lettelse, fordi det europæiske og det transatlantiske sammenhold giver bastante militære og økonomiske svar på Putins krig, er vi tvunget til at tænke de magtpolitiske spørgsmål med i vores beslutninger.

Så sent som den 19. februar foretog Putin en »øvelse med strategiske afskrækkelsesvåben«. Altså atomare test, som Putin også flashede i søndags. Det er et strategisk spil. Men truslen kan ikke holdes ude af Vestens debat om vores muligheder i Ukraine-krigen. At Putin ville udløse en brutal erobringskrig mod Ukraine, troede vi i Vesten heller ikke rigtig på, før det skete.

Putin er presset op i en krog. I den situation må vi holde hovedet iskoldt og tænke os grundigt om, før vi handler midt i denne sprængfarlige tragedie i Europa.

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Jeg er helt med på, at både Ukraine og EU vil fremstille tilnærmelsen som en konsekvens af Ruslands/ Putins ageren.

Professionelt spin.
Fra begge sider.

Men er det nu også klogt?
At tirre bjørnen yderligere lige nu?
Provokationer bør doseres med måde

Kim Svenningsen, Søren Ferling og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det vil antagelig interessere Mathias Sonne, at Ekkehard Brose, præsidenten for Bundesakademie für Sicherheit til Deutschlandfunk i dag sagde, at vi er truet af en konflikt (militær) mellem Rusland og NATO.
Det stemmer til nøgternhed, når det kommer fra den kant.

Når Vesten ikke vil engagere sig militært i forsvaret for den ukrainske regering, er konsekvensen, at man passivt ser på, mens Putin indsætter en marionetregering i Ukraine, og man selv sætter forsvarsbudgetterne op. Enhver ved, at Putin ikke har vundet sidste omgang med indtagelsen af Kyiv. Dels kan han få vanskeligheder med at kontrollere et land af Ukraines størrelse, og dels har han ikke betalt sin regning hos europæerne. Der er udsigt til en meget langvarig konflikt.

Ask Emil Skovgaard, Marianne Stockmarr, Torben Bruhn Andersen, Holger Nielsen, René Arestrup, Dennis Tomsen, Torben Siersbæk, Jacob Nielsen og Niels Jacobs anbefalede denne kommentar

Ja besindelse er blevet mangelvare i de sociale mediers æra. Tag nu for eksempel Eva Flyvholm: Man må jo nærmest mistænke hende for at ville støtte Putin, den fæle stalinist. For hun vil med sit revolutions romantiske og emotionelle forslag om at DK "skal gå forrest og slå først" imod Putin ved at rive Ørsted gas aftalen i stykker.
Energistyrelsens Ågård forklarede i dag forholdet mellem at ramme Putins krigskasse og skyde os selv i foden ved at hælde ekstra mange penge i Gazproms kasse og betale ekstra på spptmarkeds køb så klart, hørte jeg på P1 i dag.
Altså sanktioner mod Putin SKAL naturligvis gøres i fodslag med EU og være velovervejet. Alting behøver ikke tage lang tid for EU ser vi netop i disse dage, må svaret lyde til den flyvske Eva

PS Hvor hurtigt kan USA eller Norge m. fl. fylde EU lagrene op med naturgas ? Mon ikke det kan ske inden næste vinter ? Og hvor store er lagreme målt i normalforbrugs dage? Mem det er måske hemmeligt?

Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Søren Ferling og Rune Palm anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Så reelt har "vi" kun to muligheder: At give efter for Putins/Ruslands militære trusler, aggressioner og krav eller håbe på, at russerne selv vil fjerne ham.

Så sandelig en analyse, som må give alverdens fredsorganisationer endnu en grund til at nedlægge NATO og afmilitarisere hele Vesten!

Kurt Nielsen, Olsen Jan, René Arestrup og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Udmærket gennemgang af den lange række af dilemmaer, Vesten står over for.

Det er muligt, at ukrainerne er dømt til at tabe krigen på den lidt længere bane. Men er vi ikke nødt til at gøre den bane så lang som overhovedet mulig? Jeg ved det lyder kynisk, men ikke desto mindre.

For mig at se, er der to ting, der kan bringe Putin-regimet i knæ - uden at Vesten intervenerer direkte i krigen: Økonomisk kollaps og en kostbar krig, hvor de russiske tab bliver så store, at de ikke kan holdes skjult.

Det sidste fordrer våben-forsyninger til Ukraine, sådan som det også er sket.

Ja, det er risikabelt, men der er stort set ikke et scenarie, som ikke er risikabelt.

End ikke at vende ryggen til krigen og lade ukrainerne sejle deres egen sø.

Rikke Nielsen, Jacob Nielsen, lars søgaard-jensen, Torben Bruhn Andersen, Jørgen Larsen og Olsen Jan anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Rene Arestrup - Kynisk ja, men reelt set de eneste to optioner vi har tilbage på nuværende tidspunkt.

Det er svært at se, hvordan vi på en konstruktiv måde kan få afsluttet krigen og give Rusland håb for fremtiden. Hvad Putin forlanger hverken kan eller vil vi ikke give ham. Så vi ofre Ukrainsk blod, håber på store russiske tab, alt imens vi - HÅBER JEG - forbereder os på, at tage ansvar for vores egen europæiske sikkerhed.

Peter Beck-Lauritzen

Jeg tror det er såre simpelt: ingen er sluppet afsted med at gøre grin med/tale imod Putin! Litvienko, Skripal, diverse oligaker og nu går Putin efter Zelenski, som kom til at udtale ur-mærket Hublot, så det på ukrainsk lød som "pik-hoved", myntet på Putins valg af ur-mærke. Topmål af forfængelighed! Pinligt.

Kim Houmøller

Med sådan et ur må han da vide hvad klokken er slået. Et væddemål på; hvor lang tid går der før Rusland er bankerot?

Peter Beck-Lauritzen, Bent Nørgaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Til Jørgen Larsens forhåbninger om europæisk sikkerhed:
Putin angreb torsdag, søndag foretog Forbundsrepublikken, som har mistet enhver tillid vil V. Putin, et paradigmeskifte af et omfang, som jeg ikke tror, er helt forstået endnu. Det vil være et logisk skridt, hvis Tyskland inden længe erklærer, at det støtter den franske idé om strategisk autonomi med fornyet styrke.
Det er alt sammen noget, der har virkning på dansk sikkerhedspolitik.

Torben Siersbæk, Torben Bruhn Andersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Rusland handler alene som aggressor fordi de har atomvåben. Havde de ikke det kunne NATO, inklusiv Sverige og Finland med nuværende styrker på relativ kort tid nedkæmpe Rusland. Det ved Putin og hans stab. Se bare hvor svært det er for dem at nedkæmpe Ukraines forsvar. Det store spørgsmål, som vi ikke har løst endnu, er atomkrigstruslen der konstant er aktiv. Vi kan såvidt jeg kan se opruste konventionelt, uden at det egentlig løser atomkrigstruslen. Sålænge den ikke er løst vil Rusland og alle lande der har atomvåben bestemme og kunne invadere det land de ønsker, måske selv et NATO land, fx de baltiske. Nuværende konflikt viser at vi ikke har flyttet os siden koldkrigstiden, der er stadig nogen der kan trykke på knappen til dommedag.

Torben Siersbæk og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Putins onde krig er et politisk fænomen, som fordrer politisk analyse for at forstå sagen og dens sammenhænge - hvilket er nøglen til at løse konflikten og få krigen bragt til ophør. Desværre har vi en politisk ledelse i dette land, som direkte har sagt at de ikke forstår vores fjende og at der ikke skal analyseres på fjendens motiver/bevæggrunde.

Det er en tilgang, som lukker for refleksion, berøver os muligheder og uvægerligt vil føre til yderligere konfrontation. Konfrontationen indebærer risiko for uhyre mange døde i Ukraine, et smadret land og muligvis optrapning til værre våben end hidtil, herunder atomvåben. Konfrontationen undebærer allerede nu at Vesten fører en økonomisk krig, som vil føre til krise - og kriser betales af den jævne befolkning, herunder særligt den dårligt stillede. Konfrontationen vil også føre til censurtilstande, som vil være til skade for alle andre end de kortsigtet krigsførende.

Husk det nu, mens en nedtrapning endnu kan nås: Krigen kan blive grufuld for alle, og katastrofal. Krigen vil ødelægge samfundsøkonomier mange steder. Krigen vil indebære censur, hvilket allerede er på vej via EU og vores regering.

Steen K Petersen, christen thomsen, Steen Langkjær, Erik Pedersen, Henriette Bøhne, Kai Birk Nielsen, Per Dørup, Espen Bøgh, Anne Højholt, Mogens Holme, Arly Mencke Hansen, Hans Aagaard, Estermarie Mandelquist, Rosa Maluna Dahl, Jette Kjældgaard og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Det findes kun et effektivt våben mod Putin, fødevare hjælp til Kreml.... bomba maffiaslænget med surstrømming !!!

Søren Kristensen

USA har ingen interesse i at lægge sig ud med Rusland og konflikten i Ukraine kommer næsten belejliget, hvis den - og det gør den jo nok - medfører at EU-s Natomedlemslande forhøjer indsatsen, hvilket jo har været et udtalt krav siden Trump gjorde opmærksom på det; og hvis USA ikke er interesseret i at lægge sig ud med Rusland, så tilsiger traditionen, at så er vi heller ikke. Der hvor det bliver mildest talt interessant at følge udvikingen er hvor meget tyskerne kommer til at involvere sig militært og der skal det store EU-land nok tænke sig rigtig godt om. Der er ingen grund til at give Putin flere kort på hånden end højst nødvendigt.

Kim Houmøller

Nu er det ikke russiske fly og biler der dominerer gadebilledet i Moskva, København eller Berlin. Reservedele er vitale dele og når de udebliver går samfundet lige så stille i stå.

lars søgaard-jensen

Putin har i mange år retorisk forberedt dette overfald på et fredeligt demokratisk Ukraine. Klimaks på hans tirader var den forvrøvlede tale inden angrebet, hvor han redegjorde for den ukrainske historie. Jeg gætter på at en dansk gymnasieelev til eksamen ville dumpe med sådan en præstation.
Under den store "øvelse" ved Ukraines grænser op til angrebet sendte den russiske marine store flådestyrker rundt om Nordkap og ud i Nordatlanten. Hvor de atombevæbnede u-både befinder sig, ved kun Putin. Han har således omringet Europa! Indtil nu har han jo gjort, hvad han har truet med. Tilbage står, at han også gør alvor af sine atomtrusler.
Lige nu må man opfatte ham som et såret dyr. Sårede dyr, der trænges op i en krog handler desperat.
Vi kan trygt være utrygge.

Jan Fritsbøger

der er da noget fundamentalt galt når nogen har ønsker op et Europa/en verden med MERE militær, mon de så også ønsker sig en stærk mand der tør bruge det, og forestiller de sig at det vil gøre verden mere fredelig ??

Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Henriette Bøhne, Per Dørup, Anders Graae, Hanne Utoft og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Daniel Temple

Den holdning der udtrykkes her - at vi må hellere kun gøre det, som Putin tillader - er årsagen til hele denne krise.

Jeg kunne skrive en lang liste her over alle de uacceptable ting han har gjort i årenes løb, mens vi - og især tyskerne - har både gjort ingenting, men også fortsat med at blive mere og mere afhængig af russisk gas.

Vi har simpelthen inviteret ham ind i Ukraine, og nu kæmper de - både soldater og civile - en desperat kamp på vores vegne. De har klaret sig flot, men når Putin begynder at anvende mere totalødelæggende våben, er de færdige.

Jeg håber aldrig jeg skal læse en overskrift som denne igen.

Prøv at spørge i stedet for, hvad vi kan gøre der faktisk vil afskrække ham.

Annette Chronstedt

Det kritiske helhedsoverblik kan man også i den grad hente hos Noam Chomsky i dette interview fra 1. marts:

https://truthout.org/articles/noam-chomsky-us-military-escalation-agains...

christen thomsen, Erik Pedersen, Anders Graae, Hanne Utoft og Anne Højholt anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Putins onde krig er et politisk fænomen, som fordrer politisk analyse for at forstå sagen og dens sammenhænge - hvilket er nøglen til at løse konflikten og få krigen bragt til ophør. Desværre har vi en politisk ledelse i dette land, som direkte har sagt at de ikke forstår vores fjende og at der ikke skal analyseres på fjendens motiver/bevæggrunde.
Skriver Hanne Utoft.
Ærlig talt er det så ikke en temmelig stor rolle at tillægge den politiske ledelse i vort lille land. Fra EL til DF ønsker man sanktioner mod Rusland. Marie Krarup er vist den eneste der der ser lidt anderledes på Ruslands angreb. I øvrigt er der vel en stor forskel på at forstå voldsmandens hensigt og at forsvare ham.

Freddie Vindberg

"Putins onde krig er et politisk fænomen, som fordrer politisk analyse for at forstå sagen og dens sammenhænge - hvilket er nøglen til at løse konflikten og få krigen bragt til ophør."

Ja, det er rigtigt, og sig det til Vladimir Putin.

Anne Højholt

Endelig en lidt ædruelig artikel om den forfærdelige situation vi står i. Og tak til Anette Chronstadt for henvisningen til Chomsky.

Et citat derfra lyder:

"It’s easy to understand why those suffering from the crime may regard it as an unacceptable indulgence to inquire into why it happened and whether it could have been avoided. Understandable, but mistaken. If we want to respond to the tragedy in ways that will help the victims, and avert still worse catastrophes that loom ahead, it is wise, and necessary, to learn as much as we can about what went wrong and how the course could have been corrected. Heroic gestures may be satisfying. They are not helpful."

Steen K Petersen, Marianne Jespersen, christen thomsen, Lars Løfgren, Erik Pedersen, Henriette Bøhne, Per Dørup og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Jens Peter Hansen
Der er indkaldt til en særforsamling i FN i et forsøg på at fordømme det russiske overfald på Ukraine. I den anledning sagde Tysklands udenrigsminister, Baerbock, at Putin er en løgner. Det er også kanslerens opfattelse, og hvordan man forhandler med sådanne mennesker, hvis underskrift heller ikke gælder, er der foreløbig ikke noget svar på. Den eneste europæiske politiker af rang, Putin ønsker at tale med, er den franske præsident, og det har været lige så frugtesløst.

På Deutschlandfunk kan man høre, at 5.000 modige videnskabsjournalister og forskere i Rusland har meldt sig bag en internetoffentliggørelse, som kalder »krigen mod Ukraine er skridt ind i intetheden«. - Det videnskabelige Akademi i Rusland er naturligvis fuldstændigt afskåret fra at tilslutte sig.
Rusland bevæger sig med stormskridt frem mod en status som pariastat, men vi bør ifølge den teoretiske fysiker Michail Iossifowitsch Kaznelson alligevel ikke afskære de videnskabelige forbindelser. Det understøtter blot Putins slavofile rablerier.

Imens ændres vores forsvarsbudgetter, og energiforsyning og grøn omstilling er forvandlet til et strategisk spørgsmål. Her kan det kommende møde i Folketingets udenrigspolitiske nævn godt gå som mønstereksempel.

Marianne Jespersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Oprustning har aldrig været en af vejene til fred. Putin føler eller forestiller sig at både NATO og EU er en stor trussel, så skru lidt ned. Forsøg en anden vej hvis mulig, tilkendegiv et ønske om nedrustningsforhandlinger.

Karsten Nielsen, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Oprustning har aldrig været en af vejene til fred. Putin føler eller forestiller sig at både NATO og EU er en stor trussel, så skru lidt ned. Forsøg en anden vej hvis mulig, tilkendegiv et ønske om nedrustningsforhandlinger.

Ruslands invasion af og krig i Ukraine er en selvmodsigelse af virkelighedsforståelse fra Ruslands regering(Putin) om såvel Ukraine som omverdenen.

Troen på Amerika er krigstræt efter Irak og Afghanistan er en misforståelse af rang, Amerika vil aldrig være for krigstræt overfor og imod kommunismen, så skulle krigen brede sig ud over Ukraines territorium til NATOs områder, - så er der verdenskrig, Rusland mod NATO alliancen, og den krig kan Rusland ikke vinde - selv om de vil bruge atomvåben, hvilket næppe er sandsynligt.

Vi skal derimod være påpasselige med at levere våben til Ukraine, for det kan få krigen til at brede sig, - og det skulle den helst ikke.

Russerne siges at ville enten slå Volodymyr Zelenskij ihjel eller i det mindste tage ham til fange i en mørk kælder i Kreml.

Det vil blot gøre ham til martyr i den ukrainske befolknings øjne, og bliver næppe et kærligheds forhold til Rusland der kommer ud af det.

Ukraines chancer for at vinde den krig som Rusland har påført landet er ikke særlig stor, - men på den anden side kommer så spørgsmålet om hvorvidt Rusland kan holde Ukraine.

Ukraine er et kæmpestort land - endog større end Afghanistan, så det kræver en ufattelig stor kampstyrke der til stadighed skal være i Ukraine, og dertil kommer al den logistik der skal til for at forsyne disse soldater med alt fra våben, krudt og kugler, mad tøj osv., osv., bliver en uhyre vanskelig opgave.

Hvis Ukraine fører krig på samme måde som Taleban i Afghanistan, så er det kun et spørgsmål om tid og de mange kister der skal sendes hjem til russiske mødre og fædre der der kan fælde besættelsen af Ukraine.

Læren fra Afghanistan er det koster ufattelig mange soldater på jorden at holde et så stort land besat. - vesten måtte sande dette i Afghanistan.

Hvad er krig?

"Clausewitz og Kautilya argumenterede for brugen af diplomati i krig. Dette koncept har en mere vidtrækkende tilgang, idet det omfatter alle de midler, som en nationalstat eller ikke-statslig aktør har til rådighed. Den moderne konflikt er således ikke begrænset til en væbnet konflikt. Krig er ikke længere en enkeltstående væbnet konflikt, men et kontinuum af engagementer for at begrænse uoverensstemmelsen mellem en nations vilje og andre statslige og ikke-statslige aktørers vilje. I krig bruger nationalstater og ikke-statslige aktører alle tilgængelige midler: diplomati, økonomisk indflydelse (herunder multinationale selskaber og ikke-statslige organisationer), informationsoperationer, social indflydelse og uddannelsesmæssig indflydelse samt militær magt for at tilskynde til tilslutning til deres vilje. Krige ophører ikke som sådan, men det er snarere sådan, at det udelukker brugen af væbnet konflikt at gennemtvinge sin vilje og opretholde harmoni mellem nationale mål og det internationale samfunds mål på et acceptabelt niveau.

Der er således opstået en ny moderne definition af krig:

Krig er den sammenhængende anvendelse af alle midler til at opnå tilstrækkelig tilslutning til en nations vilje på den internationale (globale) arena, som kun resulterer i væbnet konflikt, når alle andre midler slår fejl.

Ovenstående er dog stadig til debat."

Men med denne definition af krig er det nødvendigt at at undersøge alle de aspekter af konflikten der førte frem til en væbnet konflikt.

Dette er oligarkernes krig - og her tænker jeg på oligarker på begge sider af konflikten. Og så er der midtvejsvalg i USA, og er der noget som kan samle ntionen er det en væbnet krig blot den ikke foregår hjemme hos en selv. Hvornår vågner Europa af tornerosesøvnen. En væbnet konflikt er ikke i befolkningens interesser.

Vi er selv en del af krigen.

Pia Nielsen, tak for perspektiveringen. Det er imidlertid sådan at danskerne/vesterlændinge, siden den kolde krigs ophør. har vænnet sig til at være i forskellige former for indgribende undtagelses- og krigstilstande (kampen mod Corona, krigen mod terror, krigen mod stoffer, rocker- og bandekrige etc.). Bemærkelsesværdigt er det også at medierne og politikernes retorikker i stigende grad benytter sig af sportsmetaforer og kamp-forestillinger når budskaber skal sælges og opinioner dannes, hvilket også primer vore bevidstheder - og retter os mod sort/hvide dogmer i vores håndtering af mere eller mindre realistiske trusler mod vore samfund.

Jan Fritsbøger, christen thomsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

NB: Der er ikke langt mellem krænkelsesparathed og krigsparathed.

Nicolaj Knudsen

Vi står nu midt i den anden kolde krig. Hvis den bliver varm vil udfaldet være det samme som det ville have været under den første kolde krig.

Marie-Christine skrev højere oppe: "Kan ingen se de rædsler der venter hvis vi ikke går diplomatiet s vejen? En Europa i ruiner, en ny Marshall plan ?"

Der vil ikke blive tale om en ny Marshall-hjælp, der vil i det hele taget ikke blive talt om noget som helst, idet ingen vil være tilbage til at tale. Resultatet vil være civilisationens undergang. Som Carl Sagan engang sagde, det er som to fjender der står i en kælder i benzin til livet; den ene med 5000 tændstikker, den anden med 7000.

Det er meget svært at være vidne til de umenneskelige lidelser der foregår i Ukraine lige nu på grund af denne ulovlige, forbandede og unødvendige krig, og i desperation og afmagt er det ligetil at ville ramme Putins Rusland med alt hvad vi har.

Men vi er nødt til at holde hovedet koldt, der er nødt til at være en åbning for diplomati på den lidt længere bane. Vi står i en prekær situation som jeg ikke rigtig tror er gået op for mange endnu. Cubakrisen er tydeligvis ikke længere i frisk erindring. Jeg vil gerne henvise til Noam Chomskys analyse som også er linket længere oppe: https://truthout.org/articles/noam-chomsky-us-military-escalation-agains...

Risikoen for at vi allesammen dør i nukleart holocaust har hele tiden været latent til stede, vi plejer bare at fortrænge den fordi det er så forfærdeligt at tænke på. Men situationens alvor tvinger os til at tage stilling, da denne risiko lige er mangedoblet.

Steen K Petersen, Karsten Nielsen, Jan Fritsbøger, Marianne Jespersen, Carsten Munk, Hanne Utoft, Lars Løfgren, Steen Langkjær og Anne Højholt anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Al respekt til dem, der argumenterer for forhandlingsvejen; Det er blot meget svært at få øje på vejen, når vi er vidne til en fuldskala krig, iværksat af en mand, som er opfyldt af nogle anakronistiske og dybt besynderlige perspektiver på verdens rette sammenhæng - og som tilsyneladende er parat til hvad som helst for at gennemtrumfe sin vilje.

Ja, forhandlinger er klart at foretrække. Men forudsætningen må nødvendigvis være, at russerne stopper deres offensiv og trækker alle deres styrker tilbage til positionerne før 24. februar.

Ellers giver det ingen mening at tale om forhandlinger.

Svend Jespersen, Torben Siersbæk og Daniel Temple anbefalede denne kommentar
Daniel Temple

Jeg ser nu at overskriften er ændret, så udgangspunkt er ikke at vi skal absolut kun gøre det, som Putin synes om.

Desværre, har vi allerede begået de fejl, der betyder at han troede, han kunne gøre hvad som helst.

Nu handler det om at finde ud af hvad vi skal gøre, for at få ham til at gøre som vi vil have.

Europa er en meget rig, atombevæbnet stormagt. Vi har ansvar for det, vi tillader at ske.

Jens Thaarup Nyberg

@ Jørgen Mathiasen, 02. marts, 2022 - 00:23
Ja, med USA’ problemer med Kina, er den sikkerhedsorden, du ridser op, nok velkommen.

Rikke Nielsen

Det eneste vi ikke må gøre, er at gøre ingenting. Det vil i Putins verdensbillede være den ultimative svaghed.

Og indførelsen af sanktioner er i min optik en del af diplomatiet - at skrue op og ned på disse alt efter, hvor villig Putin er til at deeskalere. Derfra og til at gå i væbnet konflikt er der langt, men vi kan selvfølgelig ikke gætte på, hvad der sker i Putins hoved. Min fornemmelse for ham er tværtom, at jo svagere vi ser ud, des lettere vil han have ved at tage beslutningen om at eskalere ud over Ukraines grænser.

christen thomsen

Chomsky - interviewet er fornuftens stemme. Den har altid trange kår. Man kan græde snot over at tænke på de forspildte muligheder for at inddrage Rusland i Europa efter sovjetunionens sammenbrud.
Det-skal-Putin-får-betalt. 'Det-skal-koste-ham-dyrt-at-starte-en-krig. Men med mindre man har lyst til at se krigen brede sig - så at 'vi 'kan dele ukrainernes skæbne? - gælder det om at få stoppet krigen. For 'almindelige' ukraineres livs skyld. Det kan ikke ske uden at give Putin noget, og dermed 'belønne' ham for hans krig. Diplomati, forhandling, er ensbetydende med begge parter får noget til gengæld mod at give afkald på noget andet. Det er elementært. Alternativet er en evig krigsfrygt stimuleret af militær oprustning.

Jens Thaarup Nyberg, Steen K Petersen, Karsten Nielsen, Jan Fritsbøger, Hanne Utoft og Anne Højholt anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Al Jazeera; 27 Feb 2022

https://www.aljazeera.com/news/2022/2/27/as-russia-invades-ukraine-iraqi...

Jeg syntes at parallellen er endog underdrevet. Men reaktionerne helt forskellige specielt her i vesten - men Iraq er jo også langt væk og fyldt med folk af en anden tro og etnicitet

Jan Fritsbøger

Rikke jeg tror slet ikke du faktisk mener at, ingenting er det eneste ! vi ikke skal gøre, og det er jo ikke engang det værste vi kan vælge, der er rigtig mange ting vi ikke bør gøre, og desværre er der en del af det vi faktisk gør, som er med på listen af ting vi absolut ikke skal gøre,
vi styrker vores militær hvilket kun kan øge risikoen for at konflikten bliver ved med at eskalere,
og vi skal selvfølgelig heller ikke invadere Rusland, eller angribe Rusland med missiler,
eller den helt ultimative idioti, trykke på de røde knapper,
men jeg har desværre en grim mistanke om at netop det er der faktisk nogen som overvejer, ( har planlagt? ) selvfølgelig først når konflikten er eskaleret "nok",
men det arbejder man jo stadig på at opnå i visse kredse, ingen nævnt ingen glemt.

Rikke Nielsen

Jan Fritsbøger, nej, det mener jeg da heller ikke ,at jeg skrev - jeg skrev
"Det eneste vi ikke må gøre, er at gøre ingenting."

Ask Emil Skovgaard

Mathias Sonne!
Jeg forstår godt at du er bange.
Men jeg vil hellere dø med integritet,
end at leve på knæ.

Jan Fritsbøger

hmm ok Rikke du skrev altså ikke at : "ingenting er det eneste, vi ikke skal gøre", du skrev i stedet : "Det eneste vi ikke må gøre, er at gøre ingenting.", men hvad er egentlig forskellen på de to udsagn ?

Jan Fritsbøger

hvis man skal beholde sin integritet skal man afholde sig fra at bakke op om ondskab, den der med at "kæmpe for det man tror på" skader integriteten,
og det gør det fordi man accepterer voldens præmis og sætter sine egne ideer over moral og etik,
man kæmper jo typisk imod det nogen andre tror på,
fejlen ligge i ordet "kæmpe" som er en metafor for at benytte vold som "argument",
i øvrigt så dør vi jo alle, der er absolut intet heltemodigt i at dø, og da slet ikke hvis man dør i et forsøg på at dræbe sin "fjende".