Leder

Spørgsmålet til EU-afstemningen er problematisk formuleret

Ja-partierne er tilsyneladende så bange for deres egen skygge, at de end ikke tør at bruge ordet »EU« i det spørgsmål, som skal stå på stemmesedlen ved den kommende EU-afstemning
Når danskerne til juni skal til stemmeurnerne og stemme om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, er det ikke sikkert, at ordet »EU« kommer til at optræde på stemmesedlen. Et flertal af politikerne bestående af ja-partierne fortrækker nemlig formuleringen »det europæiske samarbejde« i stedet for »EU«.

Når danskerne til juni skal til stemmeurnerne og stemme om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, er det ikke sikkert, at ordet »EU« kommer til at optræde på stemmesedlen. Et flertal af politikerne bestående af ja-partierne fortrækker nemlig formuleringen »det europæiske samarbejde« i stedet for »EU«.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Udland
1. april 2022

Når vi til juni skal stemme om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, kommer der til at stå følgende på stemmesedlen: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?« Formuleringen skal endeligt vedtages i Folketinget, men et flertal bestående af ja-partierne bakker op om den. Spørgsmålet er imidlertid så farvet i formuleringen, at det tangerer misinformation. Ordene »samarbejde« og »sikkerhed« er entydigt positive – man kunne også have brugt ord som »hær,« eller »militær,« som klinger hårdere.

Endnu mere problematisk er det, at man har skrevet »det europæiske samarbejde« i stedet for EU. Da der er lande i Europa, som ikke er med i EU, er det ikke en retvisende formulering. Men ja-partierne er tilsyneladende så bange for deres egen skygge, at de end ikke tør bruge ordet EU, hvilket ikke bare er upræcist, men også en lille smule ynkeligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Christensen

Formuleringen kunne også være den enkle:
"Skal Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet ophæves?"

Ole Olesen, Torben Lindegaard, Erik Nielsen, Dorte Sørensen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr, Inger Pedersen, Mogens Holme, Torben Arendal, Rolf Andersen, Bjørn Pedersen, Alvin Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Kristian Villesen

Din spørgsmålformulering:
"Stemmer du ja eller nej til, at Danmarks EU-forbehold
på forsvarsområdet skal ophæves?"
er rigtig god.

Lad os håbe, at Folketinget lytter efter.

Som spørgsmålet nu bliver stillet, kan man meget nemt tro, at det
handler om Ja eller Nej til JEF, Joint Expeditionary Force eller
EI2, European Intervention Initiative - eller måske NORDEFCO.

Alvin Jensen, Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Jeg stemte 'Nej' til ophævelsen af retsforheholdet.

Faktisk syntes jeg dengang - og synes stadig - at retsforbeholdet bør afskaffes. Men regeringen forsøgte dengang at smugle alle andre ting ind i formuleringen af, hvad vi skulle stemme om. Så det endte dengang med et "Nej" fra min side.

Nu skal vi stemme om, om vi vil opretholde forsvarsforbeholdet.

Men regeringen og folketinget har IGEN vedtaget en afstemning om noget, som er så gennemsyret af 'spin'.

Kære politikere : Vi - folket - er altså mindst lige så uddanende som I er. Derfor preller jeres 'spin' af på os..

Med den nuværende tekst bliver det altså et "Nej" fra min side.

Jeg var naturligvis FOR at afskaffe retsforbeholdet, lige som jeg er FOR at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men politikernes SÅ åbenlyse forsøg på at 'spinne' befolknigen skubber mig over i "NEJ" fløjen.

Ole Olesen, Alvin Jensen, Palle Jensen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Torben Lindegaard, Ole Henriksen, Marianne Stockmarr, Ole Meyer og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Hvad er det vores forsvarsforbehold gør idag? Det gør, at vi IKKE deltager i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed.

"Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?"

Det er da så præcist formuleret som det næsten kan være. Det er jo 100% lige netop det der, der bliver stemt om. Det er lige nøjagtigt DET der skal afgøres. Ønsker du at Danmark skal kunne deltage i europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Jeg synes virkelig et er blæst op til en storm i et meget lille glas vand. Eneste grund til at de partier brokker sig er, at der ikke står EU i teksten så alle dem der generelt bare er IMOD alt EU stemmer nej per refleks uden rent faktisk at overveje hvad de stemmer nej til.

Klaus Ipsen, Poul Erik Pedersen og Peter Holten anbefalede denne kommentar

Jeg er overrasket (og skuffet) over så unuanceret denne leder er skrevet. Er det virkelig udtryk for Informations holdning? De fleste ord og begreber har konnotationer, som vil "farve" holdningen til det, der bliver skrevet om. Kristian Villesens argumenter kan lige såvel bruges til at argumentere for det stik modsatte.

Jeg ved godt, at det netop er en Leder og ikke en artikel, men den forekomme mig håbløst unuanceret og ukritisk og ikke rigtig information værdig i mine øjne.

Niels Erlinger

Jeg synes også at denne tekst til folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet er et skoleeksempel på vildledning og misinformation.

Nu har jeg så kigget lidt på lovforslaget og jeg vil her bringe et par tilfældige citater herfra:

” Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, og partierne er enige om, at der den 1. juni 2022 skal afholdes en folkeafstemning om at afskaffe det danske forsvarsforbehold.”

” Formålet med nærværende lovforslag er på den baggrund at skabe det retlige grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.”

” Forsvarsforbeholdet blev sammen med de øvrige danske forbehold indført på baggrund af det nationale kompromis af 27. oktober 1992.”

” Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten.”

” Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et retligt grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet”

I alt indeholder lovforslaget ordet ” forsvarsforbehold” 19 gange, så man er ikke i tvivl om at det er det, det drejer sig om.

Til gengæld stemmes der om:
” Der afholdes folkeafstemning den 1. juni 2022 om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.”

Altså lovforslaget omtaler en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, mens der på stemmesedlen står en deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Her blander man altså æbler med kiwifrugter.

Hvorfor lyder spørgsmålet på stemmesedlen ikke som: ”stemmer du ja eller nej, til at afskaffe det danske forsvarsforbehold??” Det er jo det, det hele drejer sig om.

Lige siden Lissabon-traktaten, som vi ikke fik lov til at stemme om har jeg stemt nej til alt vedrørende EU, også selv om det så går lidt imod mine egne interesser. Jeg stemte også nej til EU-fællespatent, selv om jeg har gavn af det efterfølgende.

Lissabon-traktaten er den største afgivelse af suverænitet i fredstid, og jeg er stadig sur over at vi ikke fik lov til at om den, jeg er stadigvæk i tvivl om hvad jeg ville have stemt herom.

Og så synes jeg, at regeringen med denne tekst på stemmesedlen, fortjener det største NEJ ved folkeafstemningen 1 juni 2022.

Ole Olesen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Erik Nielsen, Mogens Holme, Lillian Larsen, Hanne Kock og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

@Niels Erlinger

Det kan du have ret i.

Men det ændrer ikke på det faktum, at det rent faktisk drejer sig om Danmarks deltagelse i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde og den nuværende formulering faktisk meget præcist fortæller netop dette.

Det kunne jo også være at man i stedet for at fokusere på et forbehold skulle gå op i, at teksten rent faktisk afspejler den betydning stemmeafgivelsen har således den størst mulige del af de stemmeberettigede direkte ud af teksten på stemmeseddelen kan se, hvad det er der bliver stemt om. Skrives der bare "Skal vi beholde forsvarsforbeholdet" skal de stemmeberettigede sættes sig ind i, hvad det forsvarsforbehold rent faktisk går ud på for at kunne afgive deres stemme på den rigtige side.

Det står der jo rent faktisk forklaret direkte på stemmesedlen med den nu valgte formulering.

Men det er da ganske tydeligt at vi står på hver vores side omkring den her afstemning, hvilket da uden tvivl også farver vores tilgang til det. Men jeg må indrømme, at jeg generelt finder det fremragende, at det der bliver stemt om direkte fremgår og er forklaret på stemmesedlen.

Poul Erik Pedersen

Niels Erlinger: Det er ikke første gang jeg ser suverænitetsspørgsmålet inddraget i debatten. Jeg mener grundlæggende, at det må være væsentligt at få afklaret hvordan vi skal forstå og analysere spørgsmålet vedrørende dansk national suverænitet.
Altså: kan et lille land, som Danmark, placeret ved indsejlingen til Østersøen - og dermed til nogle af Nordeuropas stormagter (herunder magter med A-våben til rådighed), selvstændigt og uafhængigt af andre hævde egen nationale suverænitet? Eller er dette land afhængigt af at kunne opnå sikkerhed ved at indgå i alliancer med andre nationer, alternativt forhandle sig til positive relationer til omverdenen? Det er i bund og grund, det jeg mener vi bør overveje og tage stilling til! Fordi: vi er ikke selv i stand til, på egen hånd, at sikre denne suverænitet. Det ultimative bevis herpå var, både for Danmarks og Norges vedkommende, 9. april 1940.
Det har lige siden Wienerkongressen i 1815 været et dansk vilkår, at vi har været dybt afhængige af at forholdene mellem de europæiske stormagter udviklede sig på fredelig vis. Staten Danmark har været afhængig af et godt forhold til den store nabo i syd og har været dybt påvirket af den økonmiske, og politiske udvikling, i både Europa (inkluderet Rusland) og Nordamerika. Det er ikke udviklinger vi (vælgerne og politikerne i Danmark) selv har været i stand til at påvirke. Vi har derimod været pisket til at leve med konsekvenserne, af den globale udvikling.
I det perspektiv er det grundlæggende spørgsmål: hvad tjener landet bedst, enten et internationalt samfund baseret på internationale normer og en international retshåndhævelse eller et anarkisk system - uden disse fælles normer?
For mig at se er det indlysende at systemet med de fælles normer må være langt at foretrække, bla. fordi det faktisk har vist sig i stand til at forhindre at konflikter eskalerer til krig. Her har EU faktisk haft en positiv rolle - vi har, ved at deltage i det europæiske samarbejde vundet suverænitet, ikke afgivet den. Vundet den i den forstand at der ikke siden 9. april 1940 - 5. maj 1945 har været fremmede militære besættelsesstyrker på dansk jord.
Så jeg mener altså der er god grund til at reflektere noget dybere over, hvad det er vi lægger i den ofte benyttede vending "at vi afgiver suverænitet". I sidste ende er det også et spørgsmål, hvorledes vi i det hele taget kan afgøre dette spørgsmål. For hvordan måler man egentligt "mere suverænitet" over for "mindre suverænitet"?

mvh. poul.

Rolf Andersen, Hannibal Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Selvom jeg også bliver godt gammeldags vredladen over det tydelige spin i formulering samt afstemningstidspunkt, så kan man altså ikke bruge dette som anledning til negativ stemmeafgivelse.

Kort sagt: Hvis du er almindelig oplyst, så stem for det, du ved, afstemningen handler om. Hvis du ikke gør det, er du en del af problemet.

Tommy Gundestrup Schou, Torben Siersbæk og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Det er ikke gratis at stemme nej fordi man er sur på formuleringen , selv om man egentlig mener forsvarsforbeholdet skal opsiges. Det kan jo ende med et samlet nej - og så har man medvirket til at fastholde det forbehold man ønsker fjernet ;-)
Uanset formulering ønsker jeg forsvarsforbeholdet fjernet både af hensyn til den nuværende trussel fra øst og demaskere kommende trussel fra vest (hvem kan garantere, at Trump eller tilsvarende tumper ikke igen er præsident om et par år?)
Men jeg synes begge de foreslåede formuleringer juridisk set er for upræcise. Begge formuleringer bør i en lettere redigeret form indgå:
- “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark opsiger sit forsvarsforbehold i EU og dermed indenfor EUs rammer kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”
En opsigelse af forbeholdet må være en mere korrekt formulering end at afskaffe det.
Og en klar reference til EU bør indgå

Torben Siersbæk, Torben Lindegaard og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Folkeafstemning vil være et Grundlovsbrud.

Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet er et svigt fra de folkevalgtes side og en forulempning af Grundloven. For, man kan ikke gennemføre bindende folkeafstemninger, altså afstemninger hvor borgerne spørges og folketinget herefter retter sig efter resultatet. Grundlovens § 56 forbyder udtrykkeligt folketingets medlemmer at rette sig efter vælgernes anvisninger".

Afskaffelse af forsvarsforbeholdet er en sag for folketinget alene fordi det ikke indebærer afgivelse af suverænitet (§20). Det kan derfor kun lægges ud til vælgernes afgørelse hvis en tredjedel (60) af folketingets medlemmer, efter et lovforslags vedtagelse om afskaffelse, begærer folkeafstemning om dette. Reglerne for folkeafstemning i dette spørgsmål er reguleret i Grundlovens § 42.

Folketinget ikke har stemt om et lovforslag i ærindet endnu og af den grund kan man ikke bestemme om en folkeafstemning. Ingen ved, af gode grunde, om der overhovedet er 60 medlemmer der vil stille krav om folkeafstemning.

Dorte Sørensen

En anden ting er hvor meget mere skal Danmark betale til EU, hvis forbeholdet ophæves???

Det er underligt, at "vi" ikke får den oplysning - når diverse politikere ellers altid spørger hvor skal pengene komme fra.

Poul Erik Pedersen

Dorte Sørensen.
Jeg har ikke de konkrete tal - men: så vidt jeg forstår er der tale om et militært samarbejde, på mellemstatsligt niveau. Dvs. at de enkelte lande selv tager stilling til om de, i givet fald, vil deltage i en specifik militær operation under EUs forsvarsdimension. Så det må i første række betyde at financieringen vel også skal fastlægges, ud fra hver enkelt operations omfang. Konkret forestiller jeg mig at vi kommer til at trække på de militære ressourcer vi har til rådighed, både hvad angår mandskab og materiel.
Det er vel for så vidt det samme forhold der har gjort sig gældende, i den udstrækning at vi har deltaget i operationer ledet af FN - eller USA. Så i sidste ende ligger financieringen i en post på finansloven og skal derfor vedtages af Folketinget.

mvh. poul.

Tommy Gundestrup Schou, Rolf Andersen, Torben Lindegaard og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Krister Meyersahm - 01. april, 2022 - 17:50.

"Folkeafstemning vil være et Grundlovsbrud."

"Grundlovens § 56 forbyder udtrykkeligt folketingets medlemmer at rette sig efter vælgernes anvisninger."

"Det kan derfor kun lægges ud til vælgernes afgørelse hvis en tredjedel (60) af folketingets medlemmer, efter et lovforslags vedtagelse om afskaffelse, begærer folkeafstemning om dette. Reglerne for folkeafstemning i dette spørgsmål er reguleret i Grundlovens § 42."

Ingen af disse påstande er korrekte!

Folkeafstemning er forudset i en række tilfælde i grundloven, og de er mulige også i denne situation.

Grundlovens §56 forbyder ANDRE end folketingsmedlemmerne selv at afgøre, hvordan de skal stemme i Folketinget! Hvis du havde benyttet muligheden for at læse op på grundlovens historie ville du ikke fremføre så tåbelig en påstand!
Hvad den siger er at folketingsmedlemmer ikke BEHØVER at rette sig efter vælgernes anvisninger, hvilket er en ganske anden historie.

§42 rummer den mindretalsbeskyttelse, der blev indført i 1953-grundloven som erstatning for den effekt Landstinget havde. Der var som regel politisk modsatrettet flertal i Folketing og Landsting, og som garanti mod pludselige og markante lovgivningsmæssige ændringer, der indtil da var faldet i Landstinget, indgik partierne kompromis i og med at et vedtaget lovforslag - af et mindretal på mindst 60 medlemmer - kunne forelægges vælgerne i en folkeafstemning, hvor et flertal (af en vis størrelse) kunne forkaste foslaget.
Paragraffen rummer ingen bestemmelse om at der ikke på anden vis kan udskrives folkeafstemning.

Folketinget har allerede i forbindelse med folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen besluttet, at det kun ville afskaffe de forbehold, der var nøglen til dens vedtagelse, ved folkeafstemning.
Derfor fremsættes lovforslag om ophævelse af forbeholdet mod deltagelse i EU's forsvarssamarbejde, og der indeholdes også i denne lov, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at loven skal træde i kraft.

Din bemærkning om at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og at der DERFOR ikke kan afholdes folkeafstemning med mindre 60 medlemmer kræver det, er derfor meningsløs.

I øvrigt kan suverænitet afgives uden folkeafstemning, som du - måske - har set i §20. I forbindelse med tre af de fire forbehold har folketinget aftalt - i 1993 - at der alligevel skal afholdes folkeafstemning, uanset hvor stort et flertal i Folketinget, der vedtager ophævelsen.

Men det passer selvfølgelig heller ikke i din mistænkeliggørelse!

Tommy Gundestrup Schou og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Formuleringen "Stemmer du ja eller nej til, at Danmarks EU-forbehold
på forsvarsområdet skal ophæves?" sender blot spørgsmålet videre.

For hvad er det konkret, Danmarks forbehold består i - ? Hvordan udmønter forbeholdet sig? Hvad er der præcist taget forbehold fra: et teoretisk fremtidsperspektiv, og/eller juridisk bindende EU-regler, og/eller bestemte typer militæraktioner, på bestemte betingelser?

Det gamle EU-forbehold fra 1992 var en konstatering af, at Danmark fortsat agtede at stå uden for Vestunionen, som ikke indgik i EU direkte. Vestunionen blev nedlagt i 2010, og dens forsvarsforpligtelser overgik i tillempet form til EU.

EU's forsvarssamarbejde siden 2010 er hidtil ikke blevet sat på prøve ved militære angreb mod EU udefra. Derfor har der ikke været anledning til at konkretisere indholdet af forsvarsforpligtelsen.

Ved at stemme nej til at ophæve forsvarsforbeholdet, siger Danmarks vælgere, at vi kun vil hjælpe f.eks. forsvaret af Estland med danske soldater, hvis vi har USA i ryggen. Ellers vil vi ikke. Det er ikke min holdning. Jeg stemmer ja til at ophæve forsvarsforbeholdet.

Hannibal Knudsen, Inger Pedersen, Torben Siersbæk og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

2 muligheder for at sætte kryds. Der skal stå:

Tror du at USA vil fortsætte med at forsvare Europa så sæt kryds her

Hvis du tror at Europa skal kunne forsvare sig selv mod diktaturer som Rusland så sæt kryds her.

Torben Siersbæk

Dagens nyhed: Både EU og forsvarsforbehold kommer på stemmesedlen.

Hvad bliver det næste halmstrå Nej-siden griber efter?