Leder

FN’s Klimapanel giver os tre år til at vende udviklingen. Men situationen er ikke helt håbløs

Der skal handles ’øjeblikkeligt’, hvis klimamålet skal kunne nås, siger FN’s klimapanel i forbindelse med præsentation af ny klimarapport. Samtidigt forsøger Vesten at skaffe sig mere fossil energi
Både klimapanelets konklusioner og tone er mere kontant end på noget tidligere tidspunkt i panelets mere end 30-årige historie, skriver Jørgen Steen Nielsen om den nye IPCC-rapport. På billedet ses et oliefelt i Kern County, California.

Både klimapanelets konklusioner og tone er mere kontant end på noget tidligere tidspunkt i panelets mere end 30-årige historie, skriver Jørgen Steen Nielsen om den nye IPCC-rapport. På billedet ses et oliefelt i Kern County, California.

Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
5. april 2022

Nu spidser det til. Vi har mindre end tre år – tre! – til at knække kurven over de globale udledninger af drivhusgasser, hvis vi skal kunne leve op til Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader. Og samtidig skal vi i løbet af de næste knap otte år reducere udledningerne med 43 procent for at holde målet. I tiåret 2010-19 steg udledningerne med 12 procent.

Det er hovedbudskabet i mandagens rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, den tredje omfattende delrapport på vejen mod den store synteserapport, der ventes fra klimaforskerne til efteråret.

Det er svært at udlægge dette budskab som en god nyhed, men lad os prøve: På klimamødet COP25 i Madrid i 2019 fremlagde klimaforskere rapporten Global Carbon Budget 2019, der fortalte, at kurven skulle knækkes i 2020 og derefter falde dramatisk, hvis 1,5-gradersmålet skulle kunne holdes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg tror artiklens forfatter glemmer at IPCC direkte anbefaler kernekraft, som et af de mindst CO2 udledende og stabile energiformer.

Niels-Simon Larsen

Nu er det klart listet op, hvad vi skal gøre. Der mangler lige et grundskud på grundlaget: Kapitalismen, konkurrencestaten, fordummelsesfabrikkerne religionen, underholdning- og reklamesindustrien.
Det er ikke disse magtmonopoler i den menneskelige, åndelige indstilling, der skal ændres. Det er bare noget tingsligt, der skal ændres. Det er stadig, som i den lille historie om pigen, der mistede en femøre og ledte efter den, hvor der var lyst og ikke i det mørke, hvor hun havde tabt den.

Hvis dette eksperiment lykkes, står vi stadig tilbage med kapitalismen, konkurrencestaten, fordummelsesfabrikkerne religionen, underholdning- og reklamesindustrien. Vi skulle så have reddet livet, men hvilket liv?

Anne Bruun, Finn Bendixen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen og Steffen Rahdoust Boeskov anbefalede denne kommentar

Nu burde det stå lysende klart for enhver: Modstand imod kernekraft er idioti!
Ethvert funktionsdygtigt kernekraftværk er en CO2 fri skat, som skal beskyttes.
Vi skal lægge maksimalt pres på at standse Tysklands sorte planer om at lukke flere kraftværker.
Og støtte op om alle planer for ny kernekraft i EU og i verden.

Enhver der nedlægger et kernekraftværk og erstatter det med fossil gas eller kul er en kriminel!

Arne Albatros Olsen

" Nu kan man åbenbart klart og tydelig se konturen af verdens største kollektive selvmord ude i horisonten."

Hvis bare alle medierne kom med, så kunne de orkestrere de nødvendige forandringer , der skulle til.

Anne Bruun, Helle Bovenius og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Tænk, hvis alle offentlige instanser, staten og kommunerne, gik forrest og VISTE den nødvendige holdningsændring på egne kroppe, i egne hverdage…
Tænk hvis man skulle lede aktivt efter varer, produkter der IKKE var bæredygtige, bæredygtigt fremstillede?

Anne Bruun, Arne Albatros Olsen, Helle Bovenius, Niels-Simon Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ps: blot for en ordens skyld: men “offentlige instanser” tænker jeg selvfølgelig på de personer der udgør disse instanser, de personer vi ser, hører og møder…

Lise Lotte Rahbek

Jeg har lige læst,
at Østrig giver op op til 1400 kr for at borgerne får repareret deres elektronik istedet for at kassere det.
Det er en rigtig god udvikling, som selvfølgelig bare skal fortsætte indtil værkstederne kan klare sig uden statens støtte og selvfølgelig
også reservedelsfabrikanterne. Der er også (mindre) tilskud til reparation af tekstiler og cykler.

Hvorfor ikke også i Danmark?

Thomas Tanghus, Anne Bruun, Arne Albatros Olsen, Helle Bovenius, Ete Forchhammer , erik pedersen, Ulla Hansen, Niels-Simon Larsen, Bent Nørgaard, Carsten Munk og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Bo Jensen

"Nu burde det stå lysende klart for enhver: Modstand imod kernekraft er idioti!"

Nu er "idioti" et relativt negativt ladet ord, selvom det egentlig dækker en person med lav intelligens, noget som formentlig er medfødt, men generelt når mennesker udtaler sådan noget som ovenstående skyldes det mere manglende viden og indsigt, end manglende intelligens.

Du vil gerne have kernekraft siger du? Til hvad? Til at erstatte de fossile energikilder så vi kommer til at udlede mindre CO2, der som bekendt får temperaturen til at stige?

Hvordan forestiller du dig det i praksis? Ser man bort fra at vi har travlt (vi har nok lidt mere end tre år), så bruger vi afsindigt meget fossil energi, og det kræver derfor et afsindigt stort alternativ.

Jeg er ked af at måtte skyde dine illusioner i sænk, men hvis vi erstattede olie kul og gas med kernekraft, så ville den nuværende uranreserve holde under fem år. Dette regnestykke kan du selv lave, og det er ikke sværere end at dividere to tal med hinanden.

Den nuværende uran reserve er estimeret til at kunne holde ca. 100 år, "med det nuværende forbrug". Det nuværende forbrug af uran dækker under 5% af vores globale energiforbrug. Hvis vi skulle dække 100% med kernekraft ville vi skulle bruge 20 gange mere uran. Hvis vi brugte 20 gange mere uran, så holdt reserven 20 gange kortere.

Hvad er 100 år divideret med 20?

Thomas Tanghus, Niels Clausen, Mikael Benzon, Mogens Kjær, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Sebastian Mernild, som bl.a. har bidraget til ipcc-rapporter og som jævnligt skriver indlæg under farverige og dramatiske overskrifter, blev for nyligt interviewet af Martin Ågerup i podcasten Samfundstanker (https://www.youtube.com/watch?v=BQTGjilgKg8). Direkte adspurgt, måtte Mernild medgive, at vi ikke taler om en eksistentiel krise. Vi står ikke på kanten af afgrunden.
Vi har altså ikke brug for at gå i panik. Vi har derimod brug for rationelle analyser og gennemtænkte løsninger på et globalt klimaproblem. Vi har brug for at tackle problemerne i et tempo, hvor vi kan følge med. Energiomstilling tager tid. Vi har brug for vækst og velstand, så vi på sigt kan imødekomme, ikke bare klimaspørgsmålet, men ligeledes andre mulige farer, der vil true kloden i fremtiden.
Vi har IKKE brug for kontraproduktive panikløsninger, hvilket desværre virker til at være vejen vi vælger i øjeblikket. Denne retning er godt båret på vej af mediernes slagfærdige og apokalyptiske overskrifter, der giver medvind til de mest radikale og derfor mest irrationelle stemmer i debatten.

Steen Ole Rasmussen

Undskyld, men jeg har ikke ret meget til overs for JSN og hans tro på "udviklingen"!

I 2009 skrev han at vi har 5 år tilbage, hvis vi skal undgå det værste. Det afstedkom en længere kommentar fra min side:https://www.information.dk/comment/138729#comment-138729

5 år efter skrev jeg en lille ting på ing.dk, der tog udgangspunkt i samme artikel af JSN:https://ing.dk/debat/om-5-aar-er-det-sent-172486

Lige nu fortsætter vore ledere en politisk økonomisk udvikling, der finansierer Putins krigsforbrydelser i Ukraine.

Vesten har selv begået krigsforbrydelser med det formål at få fat i Mellemøstens gigantiske mængder af fossil brændsel.

Vore ledere vrider sig under den logik, som man ikke kan forsvare med nogen som helst form for integritet eller selvrespekt i orden.

I de tyske aviser vrider man sig med det formål at legitimere sin deltagelse i nedslagtningen af civile ukrainere!

Putin forstår vore ledere og den logik, der styrer her hos os, langt bedre end skribenter som JSN og det segment af betalende brugere, han henvender sig til, gør.

Tyskerne vil hellere se Ukraine bombet tilbage til stenalderen, end de vil indføre fartbegrænsninger på deres motorveje eller reduceres deres generelt ekstravagante overforbrug af livets betingelser, dvs. stoppe med at smadre klimaet i den hellige økonomiske væksts navn.

Danskerne er ikke en tøddel bedre.

På TVA klapper man i hænderne over, at danskerne nu igen pisser op i 12 kms højde, for at få sig lidt sol, alkohol og lir syd på!

Forbruget er større end nogen sinde. Ingen vil humme sig.

Men JSN tror på the new green deal!

Økonomisk vækst, teknologisk udvikling og fuld fart frem.

Man må endelig ikke udskamme nogen. Det er dårligt for omsætningen.

Man må holde den gode tone, dvs. tale pænt om det grimme.

Det er ikke bare miljøet der er giftigt. Debatten stinker, fordi der ikke må blive renset ud, fordi grimheden og skylden ikke må beskrives.

Jeg grimmes.

Morten Balling

@Torben S Rose

"Vi har IKKE brug for kontraproduktive panikløsninger, hvilket desværre virker til at være vejen vi vælger i øjeblikket."

Enig.

"Vi har brug for vækst og velstand, så vi på sigt kan imødekomme, ikke bare klimaspørgsmålet, men ligeledes andre mulige farer, der vil true kloden i fremtiden."

Ikke enig. Vækst og velstand er lige præcis grunden til at vi er havnet der, hvor vi er. Du skriver "imødekomme", men mener formentlig "betale". På forhånd undskyld, hvis det er en stråmand.

Penge og økonomi er et spørgsmål om, hvordan vi fordeler de ressourcer der er. Det plejer at havne i diskussioner om ulighed, og hvor relevante de end er, ændrer det ikke på, at globalt set er der de ressourcer der er. Der kommer f.eks. hverken mere olie eller mere uran.

Der lader til at være en udpræget misforståelse om, at vi kan købe os til flere ressourcer, hvis blot vi har penge nok. Det gælder, indtil videre for individer, og til en vis grad for et lille land som Danmark, men klima og bæredygtighed er globale problemer, og de skal løses globalt. Vi kan ikke købe os til flere globale ressourcer. Derfor skal vi bruge mindre. Alt andet er ønsketænkning.

Niels Clausen, Helle Bovenius, Anne Bruun, Carsten Munk, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

3år til at vende udviklingen.

Det bliver rigtigt spændende at følge den udvikling og se hvor mange fantastiske opfindelser der kommer de næste 3år som skal redde klimaet.

Der er ikke kommet noget gennembrud de sidste 20år, så 3år er en umulighed.

Var det "dommedags rapporten".

jens christian jacobsen

Før der er etableret en eller anden teknologi til en nødvendig storskala-lagring af sol- og vindenergi, så er selv nok så stor en udbygning på land og til vands ikke tilstrækkelig. Der skal bruges lagring ELLER regulerbar kraft, som kan dække dels de mørke timer efter behov, dels de vindstille perioder.
Og før der er etableret en superlednings-teknologi, som kan flytte enorme energimængder i de eksisterende traceer, så kan fx havvind, vandkraft eller solcelleenergi ikke distribueres i stor skala. For eksempel kan der idag ikke flyttes en brøkdel af den nødvendige elektriske effekt fra nord til syd i Tyskland, eller nordsøen til Ruhr eller Norditalien. Der gives ikke uden videre tilladelse til højspændingsforbindelser i landene og endnu vanskeligere mellem landene.
Så lden nødvendige teknologi til agring og transmission af el-energi findes i praksis ikke i dag i den nødvendige skala.
Derfor er ikke-CO2-udledende alternativer til fossil kraftproduktion helt nødvendig - hvis vi ikke skal sidde i kolde, mørke stuer. P2X kunne blive et sådant alternativ. Og nuklear energi et realistisk. Fordi vi ikke har tiden med os.

Torben S Rose

@Morten Balling
Vi har jo haft denne interessante diskussion før.
Du taler om fordeling af de eksisterende ressourcer - men hvad ændrer det i det lange perspektiv? Vi kan ikke undgå at bruge ressourcer og vi vil løbe tør for dem, hvis vi ikke skaber bedre ideer end vi har i dag. I en rationeringstænkning vil vi blot trække problemet i langdrag. Hvis vi trækker stikket og hæmmer vækst, vil vi også hæmme gode ideer. De selv samme gode ideer som er forudsætningen for menneskets overlevelse på dem lange bane. De ideer, der kan sikre, at ressourcer ikke er et problem. Der er naturligvis ingen garanti for menneskets overlevelse. vi kan dog være ret sikre på, at hvis vi ikke bestræber os på kontinuerligt at udvikle bedre ideer og løse de problemer, som er en uundgåelig konsekvens af udvikling (og de problemer, der ikke er en konsekvens af udvikling), vil vi ende som alle andre grene af homo-slægten.

Den engelske fysiker David Deutsch behandler på fin vis denne tænkning. Her i kort form omkring optimisme
https://www.youtube.com/watch?v=lX-K63pVPTM

Men jeg kan varmt anbefale hans bog “The beginning of infinity” der mere grundigt behandler dette enme.

"Naturgas udleder ca. 57 kg CO2 pr. GJ, mens kul udleder ca. 95 kg CO2 pr.GJ"
De fleste er vel enige i at kul er en af det værste brændsel vi kan bruge.

Nu skal vi til at bruge endnu mere naturgas og alle klapper i hænderne, men er folk klar over at naturgas levere over 60% CO2 af hvad kul afgiver af CO2, så det er vel næppe løsningen.

3 år :-( det virker håbløst.

Niels-Simon Larsen

Dan Jørgensen skrev i en kronik for lidt siden, at man godt kunne skyde en hvid pind efter atomkraft og angav selvfølgelig nogle gode grunde. En af de vigtigste var, hvor man skulle få uranen fra i det lange løb.
Kan folk dog ikke følge med i debatten. Der går mindst 10 år, før et værk er oppe at stå. Vi har en tidsramme på tre år. Det må da gøre indtryk, skulle man tro.

Anne Bruun, Niels Clausen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Niels-Simon Larsen
Det er muligt, at kernekraftværker tager lang tid at bygge, men de kan rent faktisk løse problemet med at producere stabil elektricitet til et moderne samfund. Der er sol og vind jo ikke endnu. Dette må DJ jo være klar over. Det kan være det det er derfor han ikke rigtig ønsker at diskutere kernekraft offentligt med eksperter på området.

Niels-Simon Larsen

I et aktuelt lys kan vi ikke diskutere kernekraft. Det er ikke på dagsordenen så at sige.
Man skal også tænke på, at det er store forhold, hvis alle lande vil satse på det. Ligesom med olie bliver uran også et middel, man kan holde tilbage i krigssituationer.
Jeg ser kun én løsning: Nedsat forbrug. Det er ikke en nem løsning, men den vil løse mange store problemer. Der vil også opstå mange små fx med fordeling. Det bliver et andet samfund, og her er det mærkeligt, at næsten ingen taler om de grundlæggende emner fx ejendomsretten til jord., økonomisk lighed, retten til frisk luft og vand.
Den grønne debat handler ikke om helhedstænkning, men bliver pindet ud i en mængde detaljer, som ingen har overblik over. Fx bliver atomktaftdebatten et kolossalt regnestykke og ikke en holdningsdebat. Kvantecomputere bliver ikke et spørgsmål, om vi skal have dem. Niels Bohr ville måske fortryde alle sine opdagelser, hvis han så, hvordan de bliver brugt.

Niels Clausen, Anne Bruun, erik pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg synes også, at vi skal stille os selv spørgsmålet, hvad det er for et samfund, vil vil have, og hvilke verden over. Er det konkurrerende samfund med lig i gaderne og slavesamfund af working poor? Hvis ikke, hvad så? Det skal diskuteres på alle niveauer.
Så kan man bringe William Morris og Aldous Huxley på banen og diskutere ud fra deres utopier.
Der er for lidt vingefang i debatterne.

Kernekraft skal selvfølgelig ikke løse "problemet" med at producere stabil elektricitet, og til et moderne samfund, som der foreslås.
Når "problemet" der gang på gang omtales, men ikke helt defineres, er det enorme forbrug som er årsagen til de galoperende klimaændringer, så er spørgsmålet om Kærnekraft jo en helt fejlagtig vej at gå - så drømmer man om at kunne fortsætte den udvikling vi er midt i, og fortsætte det overforbrug og den ødelæggende vækst, som er vores værste fjende.
I debatten her er der nogle som forestiller sig og drømmer at en ændring af energi-kilder /udvikling af alternative- , vil bevare muligheden for at dette såkaldte "civiliserede" liv kan fortsætte - at vi kan bevare det moderne samfund - jamen så er selve kernen af co2 problemet slet ikke forstået ? !!!!

Torben S Rose

@Anne Bruun
Nu er jeg jo så en af de tosser (min fortolkning), der ser teknologisk fremskridt og velstand som eneste farbare veje for menneskeheden. Det har jeg argumenteret for i adskillige spændende debatspor her på information.dk. (og jeg vil igen henlede opmærksomheden på David Deutsch, der gør det langt mere overbevisende end mig) Jeg har ved flere af disse debatter efterlyst et realistisk bud på hvordan menneskeheden skal foretage den nødvendige, radikale omstilling der efterlyses fra den modsatte side. (Og det skal jo tilsyneladende være på 3 år) Niels Simon Larsen skriver, at der vil komme mange små udfordringer. Dette forekomme mig at være håbløst urealistisk. Hvis vi skal løse problemerne ved nedgang i vækst, kommer vi efter min mening til at skabe problemer, der langt overskrider dem vi står overfor i dag.
Jeg har endnu ikke hørt et bud, der bare tilnærmelsesvist overbeviser mig om at denne forudsigelse ikke bliver sand.
Har du et bud på fremtidens bæredygtige verden - altså hvordan verdens 8 milliarder mennesker (endnu stigende) skal sameksisterer i en global planøkonomi? (For det er vel det du efterlyser?) Og har du planer for, hvordan den skal implementeres her og nu? Jeg taler ikke om drømme, men om reelt, globalt implementerbare tiltag, som vi kan forvente alle kan bakke op om.

Morten Balling

@Torben S Rose

"Velstand" betyder iflg. Den Danske Ordbog " gode økonomiske forhold, og som jeg har nævnt tidligere i de foregående debatter, så indeholder en pengeseddel hverken specielt meget næring eller specielt meget energi.

Youtube kanalen Kurtzgesagt bragte under titlen "We WILL Fix Climate Change!" og med et poster billede som viste "GOOD NEWS!" i går en video om at det hele gik den rigtige vej:

https://youtu.be/LxgMdjyw8uw

Ca. seks minutter inde i videoen vises f.eks. hvordan den globale produktion af vedvarende energi ser ud til at være femdoblet i perioden 2010-2020. Videoen nævner samtidig at denne forøgelse "...is of course not nearly enough".

Hvis man i stedet for grafen, som viser den "imponerende" udvikling, ser på de reelle tal, så viser grafen en produktion af el fra sol og vind på ca. 1.600 TWh/år i 2020. Til sammenligning er det globale energiforbrug ca. 100 gange højere, 162.000 TWh/år.

Hvis vi de næste 10 år, frem mod 2030 ser den samme "eksplosive eksponentielle" vækst i vedvarende energi, så kan vi håbe og tro på en yderligere femdobling, så vi går fra at vedvarende energi dækker ca. én procent af vores energiforbrug til at den dækker fem procent i stedet. Problemet er de sidste 95%, og det problem er primært baseret på at vi pt. bruger ca. 1/3 af det samlede energiforbrug på at skabe føde til 8 milliarder mennesker.

Jeg er ikke uenig med hverken dig eller med David Deutsch. Vækst har ført til at vi har fået en generelt bedre levestandard globalt. Det i glemmer er at det ikke har været "gratis". Fundamentet for den højere levestandard har været brug af olie, kul og gas. Ud over klimaet, har dette forbrug af energi også gjort os afhængige. Vi kan ikke undvære energi uden at nogen kommer til at dø af sult, og vi har vitterlig ikke noget reelt alternativ til fossil energi endnu.

En sidste ting som er værd at forstå er, at den teknologiske udvikling typisk kører nogenlunde lineært, hvis man ser bort fra f.eks. IT og Moores Lov. Derimod udvikler befolkningstallet, og dermed ressourceforbruget, sig mere "eksponentielt". De to udviklinger følges ikke ad, og teknologien er "bagud".

Vi kan erstatte brændsel og energiformer med alverdens visionære alternativer, som vil gavne de udledninger der er ved at ødelægge vores liv her på planeten.

Desværre findes der også "idyl-fascister" i forsker kredse, som tror på kernekraft som løsningen - men som ikke ser fald grupperne, at den vej vi befinder os på er "blind.
Men hvis disse åbenbaringer skulle gi` håb for en fortsat udvikling af vækst / fremskridt og opretholdelse af den levestandard som vi kender - så må de bygge på en "ignorant" opfattelse af hele den alvorlige situation vi befinder os i.
Eller kunne det eventuelt være en GRÅDIG, SELVFORKÆLET, SELVMEDLIDENDE side af os selv, som vi har svært ved at gi` slip. ???

Selvmedlidende fordi vi (ja, jeg kan heller ikke sige mig helt fri, men jeg forsøger ) gerne vil fortsætte dette behagelige liv, som vi her i denne del af verden har nydt godt af, og udnyttet til briste-punktet.

"NOW IT`S PAY DAY"

Torben S Rose

@Morten Balling
Jeg er helt enig - at forstille sig at vi i nogen overkommelig fremtid kan ændre den globale energiforsyning til sol og vind er en håbløs illusion.

Jeg er dog meget uenig i din analyse af teknologiudvikling kontra befolkningsudvikling. Jeg mener dog at teknologiudviklingen hæmmes (bl.a. ved blindt at forfølge utopiske drømme om sol og vind) og dette er dybt problematisk.

Den store forkromede teknologiske udvikling har gjort befolkninger håbefulde og skabt en masse-forståelse af "de nødvendige teknologiske energikilder" som redning for vores fortsatte eksistens ? men hvor i alverden skal alle de råstoffer komme fra i fremtiden, som energikilderne : solceller, vindmøller... er gjort af - der-ud-af ???

Alene materialerne og produktionen af de vedvarende energikilder er belastende for klimaet.
FN klima-rapporten gør opmærksom på en nødvendig begrænsning af udvinding af de mange råstoffer - alligevel taler man om at teknologien vil kunne levere
CO2-neutral grønenergi ???

Morten Balling, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

FN’s verdensmål nummer 7 om at sikre, at alle har adgang til pålidelige, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Skal udspringe fra 2 energi-øer som desværre kun er skaleret i 3. milloner hustande men på sigt kan "fodre" 10. millioner.

Så kan "de"/"vi" også lave power-to-x derude til fly og skibe som om al nutidig adfærd bare kan fortsætte i det uendelige.

Methan er ikke bragt til bordet. Det dræber 1. mio. mennesker om året: siger google. Altså at de dør alt for tidligt. Taigaen der trækker sig fra Alaska, Canada og langs Sibirien samt Arktis udgår ca. 36 milioner kvadrat kilometer "tikkende methan bombe".

Methan nedbryder ozone, så på, med solcremen.

Havene bruges stadig som skraldespand. Man siger at hvaler er kloge dyr. Mon det kan tænkes at den spækhugger i Limfjorden mister modet af den grund?

I påsken luftes de store yatcher og kommer bl.a. til min ø. Jeg spurgte en "skipper" for tre år siden hvor mange penge han brugte om året på brændstof. Dengang var det 500.000 kr. årligt. Vi er stadig "frie".