Macron-Le Pen er et tværsnit af en republik i splid med sig selv

Søndagens præsidentvalg er et røntgenbillede af et land i konflikt med sig selv. Macron fik flest stemmer hos de ældre, Mélenchon flest hos de unge, og Le Pen flest hos arbejderne. De kommende fjorten dage skal bruges på at bygge nye koalitioner med gamle fjender for at vinde magten
Skuffelse blandt Eric Zemmours tilhængere, da det stod klart, at præsidentkandidaten for det franske højrefløjsparti Reconquete ikke gik videre til anden valgrunde.

Skuffelse blandt Eric Zemmours tilhængere, da det stod klart, at præsidentkandidaten for det franske højrefløjsparti Reconquete ikke gik videre til anden valgrunde.

Victor Joly

Udland
12. april 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

De, som tror, at den endelige valgsejr til Emmanuel Macron ved det franske præsidentvalg er en formalitet, risikerer at tage grueligt fejl. Selv om den siddende præsident fik flest stemmer, 27,84 procent, i første runde af præsidentvalget mod Marine Le Pens 23,15 procent søndag, står han over for en stor opgave med at samle vælgere op blandt de grupper, som ikke stemte på ham.

I forvejen havde han nemlig allerede samlet mange taktiske vælgere op, som ønsker at undgå et hårdt skred til højre, og derfor er præsidentens vælgerreserver begrænsede. Omvendt har Le Pen for første gang større vælgerreserver at trække på med både Éric Zemmours disciple og Nicolas Dupont-Aignans nationalister. Begge støtter Le Pen.

Det afgørende punkt vil derfor være, om Macron kan tiltrække den knap tredjedel af franskmændene, som satte deres kryds ved Jean-Luc Mélenchon og de andre venstrefløjskandidater. Mange af dem vil blive hjemme, og en ikke ubetydelig andel af Mélenchons vælgere overvejer at stemme på Le Pen, fordi Macron for dem er et større hadeobjekt end den yderste højrefløjs kandidat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Den yderste højrefløj i Frankrig er åbenbart blevet normaliseret.

Vi kender det selv fra andedammen.

Espen Bøgh, Anne-Marie Esmann, Gitte Loeyche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Sikken noget vrøvl at skrive at en del af Mélenchons vælger fortrækker den yderste højrefløj frem for Macron, fuldstændig absurd.
Mélenchons vælger er skuffet og bitter på centrum venstre, de grønne og den yderste venstrefløj som ved at ikke stemme på Mélenchon har skabt den nuværende situation hvor man skal som i 2017 vælge mellem to kandidater man synes ikke om, Macron og Marine Le Pen velvidende at begge hvert på sin måde vil ikke forbedre den franske befolkning situationen, eller ikke den grønne omstilling .
Det kan resultere i at nogle af Mélenchons vælger kommer ikke til at stemme i anden tur, det er det der kan ske
Jean Luc Mélenchon har tydeligt sagt at ingen af hans vælger må give sit stemme til Marine Le Pen, han har gentaget det flere gange en for øvrigt flotte tale.
Det er nu Emmanuel Macron s ansvaret har overbevise befolkningen om at stemme på ham

Sus johnsen, Anne-Marie Esmann, ingemaje lange, Malcolm McGugan, Eric Mård og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Ellers er jeg mere eller mindre enige med skribent

Marie. Det kan ske at nogle Melanchon-vælgere stemmer på Le Pen. Ikke fordi de kan li hende, men fordi de absolut og under ingen omstændigheder vil have Macron igen. Måske stemmer de slet ikke, og det vil også gavne Le Pen.

Personligt synes jeg Macron skulle gøre Melanchon til premierminister, i bytte for hans stemmer. For Le Pen er virkelig giftig, og kan nå at lave en masse rav i den på fem år.

Morten Hansen

Det bliver interessant om Macron reelt vil forsøge at overbevise vælgere, der har stemt på Mélenchon eller andre venstrefløjskandidater til at stemme på ham, eller om han vælger samme strategi som vi har set tilsvarende “moderate”, “tredje vej”-kandidater i eks. USA og Storbritannien.

Her har denne type kandidater forsøgt med kombination af at tage venstrefløjens stemmer for givet (“they have nowhere else to go”), argumentere for at de jo er det mindste af to onder (dvs. ikke så slemme som GOP/Toryerne), eller direkte udskamme venstrefløjen ( f.eks. at det er venstrefløjens skyld, hvis Trump vinder).

Og selvom venstrefløjen ikke engang bliver lovet noget som helst konkret, ja så får den skylden for de “moderates” valgnederlag. Sidstnævnte sker også i valg som venstrefløjskandinaver er totalt fraværende fra (eks. guvernørvalget i Virginia, hvor Demokraternes siddende, “moderate” kandidat tabte). Her bliver fortællingen hos de “moderate”, at venstefløjen på en eller anden måde har skræmt vælgerne væk.

Som en britisk venstrefløjsaktivist udtrykte det i en diskussion om netop det franske valg og problemet med Macron som “det mindste af to onder”-argumentet: “Opting for the lesser evil has diminishing returns over time”. Derefter fremhævede han problemet i, at Le Pen og højrefløjen bliver den eneste reelle opposition og den primære politiske kraft, der er villig til at diskutere leveomkostninger o.l.

Allerede da Macron vandt i 2017 var der advarslende slogans à la “Macron 2017 = Le Pen 2022”, så dette problem var forudset af i hvert fald nogle i Frankrig.

Kerneproblemet bliver derfor om Macron er villig til og evner at appellere til venstreorienterede vælgere med reelle politiske budskaber ud over, at alternativet er Le Pen, der er værre. Indtil nu har den typiske “playbook” for denne type “moderate” politikere været at forvente, at venstreorienterede stemmer på dem og giver indrømmelser til dem, men at “moderate” aldrig skal eller bør gøre det samme over for venstreorienterede kandidater eller politik.

Anne-Marie Esmann

Medierne og andre havde på forhånd så godt som afskrevet Machron på forhånd. Og pudsigt nok talt og talt om madame Le Pens forvandling. Som en af vore dygtige journalister sagde i går på DR tv. Jeg er ikke så sikker på at hun har forandret sig. Hun har bare parkeret sine uudholdelige synspunkter for at tale om økonomi og købekraft. Vi så det samme herhjemme - DF blev stuerent - hva ba. Nej det blev de ikke. Men nu har vi problemer med Socialdemokratiet. Nu er det dem der har overtaget den beskidte stue. So to spek. Selv om der er millioner af mennesker og valgsystem til forskel. Minder valget i Frankrig mig om Danmark. Her bliver vi også ved at tale meget om DF. Selvom de er i frist fald og har en formand der står over for en retssag om svindel m.m. vedr. misbrug af EU-midler. Kan vi såkaldte demokratiske lande snart falde dybere???

Marie-Christine Poncelet

Jeg kan se at Tore Keller har sine informationer vedrørende Mélenchons vælger som skulle fortrække Le Pen frem for Macron fra den Ultra konservative avis : Le Figaro!!
Skulle man stole på det ?

Kære Marie-Christine,
Tak for dine mange spændende kommentarer.
Ved valget i 2017 stemte 7 procent af de vælgere, som i første runde havde stemt på Mélenchon på Marine Le Pen i anden valgrunde. Situationen synes i dag at være en anden.
Ifølge målinger foretaget for instituttet Ipsos svarer 34 procent af dem, som søndag stemte på Mélenchon, at de vil stemme på Macron, 30 procent på Le Pen, mens 36 procent vil blive hjemme. Det kan du læse mere om her: https://www.charentelibre.fr/politique/presidentielle-2022/un-match-reto...
Ifølge meningsmålingsinstituttet OpinionWay vil 43 procent af dem som stemte på Mélenchon søndag stemme på Macron, mens 28 procent vil stemme på Marine Le Pen og 29 procent vil blive hjemme. Det kan du læse her: https://www.lesechos.fr/elections/sondages/sondage-exclusif-presidentiel...
Ifølge den løbende meningsmåling fra IFOP vil 39 procent af Mélenchons vælgere stemme på Macron, mens 20 procent vil stemme på Le Pen og resten blive hjemme. Den kan du læse her: https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://www.ifop.co....
Der er jo knap to uger endnu, så meget kan flytte sig frem til valgdagen. Og meningsmålinger er jo et øjebliksbillede, som kan ændre sig i takt med valgkampens forløb.
Bonne lecture,
Tore

Erik Fuglsang

@Anne-Marie Esmann
12. april, 2022 - 14:55
"Men nu har vi problemer med Socialdemokratiet. Nu er det dem der har overtaget den beskidte stue. ....Kan vi såkaldte demokratiske lande snart falde dybere???"

Antyder du, at der har været svindel og humbug ved de demokratiske valghandlinger, eller handler det snarere om, at dit demokratiske sindelag ikke rækker til at acceptere, at der eksempelvis i den hjemlige andedam er valgt en socialdemokratisk regering til magten, der er gået til valg på en udlændingepolitik, der ikke er din kop te ?

- Tja, bliver det så plat eller krone ved det franske valg i næste uge.

Macron betyder fortsat tomgang i de næste 5 år, med overvægt til de havende i samfundet, og regningen til "de ikke havende i samfundet"!

Maire le Penn betyder styrkelse af franskmændenes - franske nationalitets følelse, ja og så får de havende igen det de gerne vil ha', og regningen ender igen hos " de ikke havende i samfundet"!

- Så hvor stor er forskellen på de to kandidater, når alt kommer til alt?

- Hvem lurer mon i baggrunden?

EU med dets bindinger, - som england har kastet af sig for sin ret til selvbestemmelse uden snærende forordninger fra EU om mangt og meget, så ufriheden har sat sig til utilfredsheden med EU.

England og Frankrig er historisk i århundrede uløseligt bundet sammen af stridigheder og alligevel bundet sammen i et nærmest lidt uløseligt ambivalent kærlighedsforhold, hvor omverdenen ikke syntes at have meget plads, og i hvertfald ikke den som EU i dag tager.

Modsat Macron som er super EU-tilhænger, så er Marie le Penn det stik modsatte, og så vel også nu hvor England er trådt ud af EU, - og helt så dårligt går det vist ikke - selv om krigen i Ukraine tager optager medierne helt, så er det vel ikke helt utænkeligt, at Frankrig med Marie le Penn vil føre Frankrig ud af EU af de selvsamme årsager som England trådte ud med.

- Måske er det "jokeren" for den franske selvforståelse og i forlængelse af den engelske udtræden og retten til mere selvbestemmelse for fransk nationalisme for franskmænd.

Det er vel heller ikke helt forkert sådan som EUs politikere fører sig frem manisk og smådiktatorisk overfor EUs borgere, - vi vide bedre en alle andre!

- Det glade budskab i sin tid lød; "et europa uden grænser", - javist, men så skulle pengene overføres til FRONTEX en organisation der skulle sikre EUs ydre grænser mod ureguleret indvandring!

Hvordan virkede virkede det så, - DET VIRKEDE SLET IKKE HVILKET VI SÅ I 2015, da næsten 2 mio. kom vandrende på landevejene i EU fra hele Mellemøsten, Lilleasien, Nordafrika osv., osv., og hvor var FRONTEX, der skulle sikre vore ydre grænser?

- De sad på fortovscafe'erne i Bruxelles i forårs- og sommersolen og småpludrede med folkene fra EUROPOL mens de sippede af deres cafe latte, - for begge organisationer var papirorganisationer der skulle holde familie og gode venner med behagelige arbejdspladser, med god løn og pension - ikke et 8 - 4 job, men et intellektuelt job hvor man ikke sad i kassen i Netto, og heller ikke blev beskidt, mens andre var henvist til offentlig forsørgelse og udskamning, som følge af finanskrisen i 2008.

Kongerne i EU har udviklet sig til diktatorer over borgerne, og udskriver regninger i en uendelighed ti højre og venstre efter behag, og for selv af blive belønnet med nye poster til endnu bedre lønninger - selv om de ikke er det værd!

Sidste år vedtog man atter engang EUs andre lande - igen især de nordlige, skulle forsørge Italien, således som det skete for det samlede Syden for 40 år siden, - det kaldtes udligning fra Nord og til Syd, og dengang lød således; "det vil komme jer selv til gode i fremtiden"

Denne gang lød de selv samme strofer i forbindelse med vedtagelsen af EUs forsørgelse af Italien, igen fra nord til syd; "Det vil komme jer selv til gode i fremtiden", og historien var at Italien havde fundet en lille Pietro langt ude på Siciliens stepper med fire børn der havde det så svært, - og så kom Italien på EU forsørgelse igen i uendelig mange år, - og hvad mon venter (?), "det vil komme jer selv til gode i fremtiden"!

- Jo..., EU skal reformeres og slankes, den intellektuelle klasse må begynde at blive selvforsørgende udenfor offentlig EU papirnusseri og regi.

Erik Fuglsang

@Espen Bøgh
12. april, 2022 - 21:55

Tak for et muntert indlæg, om end indlægget ikke ligefrem bugner af kildeangivelser til støtte for de talrige påstande !

Erik Fuglsang, 12. april, 2022

Jeg syntes ikke jeg gør så meget anderledes en hvad dagen medier ellers gør i deres fortællinger, - "mine kilder" er oftest min hukommelse som jeg har en del af, og dertil ligesom i vore medier lidt tankespin om hvad det måske kan føre til eller hvorfor det måske er en mulighed.

sov godt.

Marie-Christine,
Jeg forstår din forfærdelse, men det er faktisk sandt. Jeg bor i Seine St Denis og kender i min egen omgangskreds mennesker som overvejer at stemme Le Pen i anden runde efter Melenchon i første. Ideen om, at situationen er så slem at den ikke kan blive værre er svær at bekæmpe - de hader Macron og vil straffe ham.

Hvad angår Anne-Maries demokratiske sindelag, så behøver man vel ikke acceptere situationer som er moralsk forkastelige og uholdbare, bare fordi det er den demokratiske proces der har ført os hertil. Demokrati er en god metode, men ikke i sig selv et etisk mål. Der kan være et flertal der synes at her er for mange udlændinge eller at udlændinge er mindreværdige, og de kan få deres vilje politisk - uden at Anne-Marie eller jeg behøver at acceptere disse meninger eller den situation. Vi er bare nødt til at leve med den.

Marie-Christine Poncelet

Tore Keller, problemet er, med din artikel, at du generaliserer i hvilke omfang Mélenchons vælger vil stemme Le Pen og præsenterer det på en måde, for uvidende , at der findes en slags " ideologiske tilknytning" mellem Le Pen og Mélenchon, en slags fælles " populisme", den yderste venstrefløj stemmer for den yderste højrefløj, samtidig mistænkeliggøre du den del af vælger som har stemte Mélenchon. Ja Mélenchon s vælger er vred og bitter, ikke nødvendigvis hjernedød.
Der er faktisk en meget god analyse i media.part : l' air libre af Manon Aubry, det er Emmanuel Macron som skal overbevise vælger om de skal stemme for ham, vælger er ikke en flok kvæg som følger direktiver.
Les insoumis er klare: ikke stemme på Le Pen , vi får se i deres undersøgelse hvordan deres vælger s intention er og derfra må man tage sit ansvar og beslutte om man stemmer Macron eller blank.
Det er i mine øjne bedre at Macron bliver præsident frem for Le Pen men ikke med 80 % af stemmer!