I ugevis har Imran Khan kæmpet for at overleve på posten som Pakistans premierminister. Sent lørdag aften stod det klart, at slaget var tabt. Med hjælp fra afhoppere fra Khans eget parti lykkedes det oppositionen at vælte ham ved et dramatisk mistillidsvotum i parlamentet.
Siden Pakistan opnåede selvstændighed i 1947, har ingen premierminister formået at sidde i en hel embedsperiode. Med tre år og syv måneder kom Imran Khan tæt på. Men også denne gang blev forholdet mellem den civile regering og militæret afgørende.
Pakistans generaler har enten direkte eller indirekte kontrolleret landet det meste af dets eksistens. I pakistansk politik er militæret etablissementet. Det var netop opbakning fra den kant, der gjorde det muligt for den tidligere kricketstjerne at manøvrere uden om de traditionelle fløje i det politiske landskab og overtage magten i 2018. Khan slog sig op på at ville skabe et nyt Pakistan. Han lovede mere velfærd og mindre korruption og lagde en hård linje over for USA. Men de økonomiske løfter er ikke blevet indfriet.
Den pakistanske valuta er på sit laveste i forhold til dollaren nogensinde, mens inflationen er tårnhøj. Siden starten af 2020 er fødevarepriserne steget med 23 procent. Det har tæret på regeringens popularitet i befolkningen og på støtten fra militæret.
Samtidig var Imran Khan sen til at vælge side i en strid mellem de væbnede styrkers øverstbefalende og lederen af den pakistanske efterretningstjeneste. Hærchefen, der endte med at vinde magtkampen, har desuden givet udtryk for utilfredshed med regeringens udenrigspolitiske prioriteter, hvor Khan har lagt sig tættere op ad Rusland og Kina.
Offer for et komplot
Meget tyder på, at den militære ledelse på den baggrund gav Khans politiske modstandere grønt lys til at underminere hans position i parlamentet. Mandag kunne oppositionsleder Shehbaz Sharif derfor overtage titlen som premierminister. Han er bror til Nawaz Sharif, der tre gange har været premierminister.
Khan påstår, at han er blevet offer for et komplot udtænkt af USA og kalder sine modstandere for skurke, tyve og forrædere. Siden weekendens mistillidsvotum har hans tilhængere holdt store demonstrationer i flere byer. Hans håb er, at protesterne vil presse oppositionen til at udskrive et hurtigt valg. Alternativt skal der senest holdes valg til efteråret.
Hvorvidt Imran Khan kan gøre sig forhåbninger om et comeback afhænger også af, hvor dybt konflikten med militæret stikker. Pakistansk politik kan være rodet og omskifteligt. Militærelitens indflydelse på de politiske processer er det eneste faste holdepunkt.
