Leder

Smertefuldt, men nødvendigt: Vink farvel til Putins olie

Debatten om en embargo mod russisk energi er drevet af moralske argumenter og virkelighedsfjerne metaforer om ikke at ’fodre Putins krigsmaskine’. Men trods dilemmaerne og den store skade, som vi europæere vil påføre os selv med en embargo, er vi nødt til at sige farvel til Ruslands olie
Vi er nødt til at stoppe for importen af russisk olie, selv om det kommer til at gøre ondt på os selv. På fotoet løber råolie mellem hænderne på en medarbejder på et russisk olieanlæg i Irkutsk-regionen.

Vi er nødt til at stoppe for importen af russisk olie, selv om det kommer til at gøre ondt på os selv. På fotoet løber råolie mellem hænderne på en medarbejder på et russisk olieanlæg i Irkutsk-regionen.

Vasily Fedosenko

Udland
9. april 2022

240 milliarder danske kroner. Så mange penge har EU-landene overført til Rusland som betaling for olie, gas og kul, siden landet overfaldt Ukraine.

Op til Putins forestående offensiv i Donbass-regionen ønsker Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba sig godt nok »våben, våben og våben«. Men en NATO-leverance af tungere angrebsvåben kan ende i en ukontrolleret eskalation. Et våben, som vi derimod er tvunget til at lægge på bordet og få afmonteret hurtigst muligt, er den russiske energi og vores afhængighed af den.

Det er vi tvunget til, selv om det kommer til at gøre ondt på os selv. Og selv om effekten på Rusland er svær at forudsige.

I sin femte sanktionspakke slår EU til med et importforbud mod russisk kul. I det store spil er kullet bare ligegyldigt: Ruslands samlede kulregning til Europa løber kun op i et par procent af, hvad vi bruger på gas og især olie fra Rusland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det store, politiske spil er blevet uhyggeligt nærværende.
Hvorfor har vi været så dumme at gå ind i det og lave aftaler med diktaturlande? Det ender jo helt galt, som enhver kan se. Vi skulle ikke have baseret vores velstand på fossile brændstoffer. Det er helt skudt i hovedet, og vi har vidst det længe. Vi har bare ikke kunne samle os sammen til at forlade den fossile energi. Det har vi ikke kunnet, fordi den gjorde os rige. Den rigdom viser sig nu at være dødsens farlig, ikke for os lige nu, kun for nogle andre, men lad os nu se, i morgen er det måske os, det går ud over.

Hvorfor har vi været så forhippede på at handle med bødler? Man kan undskylde det med, at sådan er kapitalismens væsen. Man tager det billigste tilbud, og stiller ikke nærgående spørgsmål om, hvad det har kostet i menneskeliv, og heller ikke hvad det koster fremover. Man må ikke blande uvedkommende ting ind i forretningssager, men en dag bliver man selv regnet for en uvedkommende ting.

Vi handler stadig med en politisk psykopat, der hverken tager hensyn til andre eller til sit eget land, som han helt sikkert ender med at ødelægge.
Det er virkelig mærkeligt at tænke på alle de veluddannede mennesker fra uddannelsessamfund, der er med til at ødelægge verden. Hvorfor uddanner vi ikke til at redde verden, men kun til at ødelægge den? Det er da ret dumt.
Når det ikke er uddannelse, der mangler, må det være noget andet. Hvad mon det kan være? Hvis det er moral, kunne man undervise noget mere i det, og hvis det er noget andet så i det. Der er vist ikke rigtigt nogen, der kan sige, hvad det er, vi mangler, og så må vi jo bare fortsætte i det kendte spor.

Der er forresten nogle, der ikke vil være med mere. De dropper lønarbejdet, studiet eller det at få børn. Gad vide, hvad det ender med, men det er der nok nogen, der kan regne ud for os, hvis vi ikke selv kan.

Holger Nielsen, Kent Bajer, Carsten Munk, erik pedersen, Steen Ole Rasmussen og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Det kan kun gå for langsomt. Selv hvis vi ser bort fra propagandaen, (der dæmoniserer en krigsliderlig diktator med en baggrund i KGB), så er det vanvid, at vi afventer en teknologisk løsning, for at kunne afvikle fossilt overforbrug.

Den simple og naturlige måde at få gang i teknologiske løsninger, er at hamre prisen i vejret for energi. Og blive ved med at dreje skruen ubønhørligt, til forbruget er reduceret tilstrækkeligt.

Jeg tror ikke, der kommer nogen teknologisk løsning. Jeg tror bare, vi er nødt til at nedskære nogle af de skøreste forbrugsmønstre. Men det er helt sikkert, at der ikke kommer nogen løsning, når vi stadig har nem og billig fossil infrastruktur. Så længe kontorarbejdere stadig er "nødt" til at møde fysisk op for at læse deres email, så har vi et pris-problem, hvor menneskers transporttid og transport-energi er prissat for lavt.

Holger Nielsen, Carsten Munk, Inger Pedersen, erik pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

DEN STORE FORTÆLLING ER BRÆNDT SAMMEN

Fortællingen, som vor tids apostle, Kaj Ove Pedersen, Sten Bocian, Nina Smith, MF (Mette F) og andre mf'ere (medlemmer af det høje ting), har levet på og bragt til torvs, den er død, den ikke bare lugter dårligt, men er stinkende død!

Hvad går den ud på. Jo, den store fortælling handler om, at hvad der er godt for vinderne på det fri markeds betingelser, det er ikke bare godt for vinderne, men i det hele taget.

Fortællingen om konkurrencestatens funderende position for alt andet, om det at de brede skuldre på dette markeds vilkår, skal bære alt andet, inkl. taberne og konsekvenserne af markedets vilde selvudfoldelse, her under destruktionen af livets forudsætninger, dvs. klima, grundvand, biodiversitet, havmiljø, osv. den er så død, som den kan være!

Tysk økonomi - dvs. tyskernes snævre ekstremt kortfattede barnagtige og latterligt selvcentrerede optagethed af eget umiddelbare behov står i vejen for sanktionerne mod det eneste egentlige økonomiske aktiv, som Putin har i EU, fællesskabet bygget op om netop særinteresser og markedsfundamentalisme - sejler i fossilenergi fra Rusland! Det er godt for Tyskland at sejle i Putins gas!

Er det godt for fællesskabet? Er det godt for EU? Er det godt for de 40 millioner ukrainere, som Putin er ved at bombe tilbage til stenalderen?

Nej, Nej og Nej!

Hvad der er godt for Tyskland, det er noget forbandet lort for alle andre, klimaet, livet på jorden.

Hvad der er godt for Putin, er noget rigtigt lort for Tyskland.

Hvad der er godt for de højtflyvende med deres ekstravagante overforbrug af livets betingelser, det er på globalt plan og over hele linjen noget forbandet lort i det hele taget.

Den store fortælling er død.

Men eliterne taler stadig som om den bare lugter lidt.

Krigen i Ukraine har stået på siden 2014.

Tyskerne har været ellevilde med at handle med Putin lige siden.

Der er ingen undskyldning for forbrydelsen.

Magteliterne her som der er en skænsel.

https://www.google.com/search?q=den+store+fort%C3%A6lling+markedet&sxsrf...

Holger Nielsen, Kim Houmøller og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi skal have det brintsamfund. Teknologien findes. behøver ikke nævne de virksomheder som kan, men politikerne vil ikke fordi........
Korruption findes jo ikke i DK og slet ikke i Europa!

Niels-Simon Larsen

Steen Ole Rasmussen: Hvilke store fortællinger (løsninger) er ikke afgået ved døden, kan man spørge. Helt galt er det, hvis ens egen personlige fortælling også er død, og man ikke har noget at leve for. Det er vel det, der sker i de rige samfund, og meningen med livet så bliver at holde fast på det, man har.

Når både den kristne og den socialistiske fortælling er væk som fællesskabsforestillinger, skal vi opfinde en ny fællesskabsfortælling, og det har vi svært ved. Der er en dyb mistillid til det, der ligger uden for ens egen havelåge.
Ser man på det politiske spektrum i DK kan hverken EL eller de konservative samle udslagsgivende vælgergrupper. Der ligger en tåge inde på midten af noget pløret socialt-kristent-humanistisk-kapitalistisk-militaristisk-royalistisk. Jeg tror, de fleste ønsker denne suppedas uden klare linjer, men den fører så til krige, som vi har set siden -45. Vi lever i forstadier til krig, og af og til bryder det ud i åben krig.
Men, vi kan ikke undgå forpligtende forhold til hinanden, og det gælder på alle planer. Det gør vi også kun halt, og så får vi løftebryderiet.

Jeg vil ikke være pessimist, så vi bliver nødt til at skabe nye fortællinger, når de gamle er slidt op. I sidste ende reagerer naturen imod os med uvejr, havstigninger osv. og det vil vi heller ikke have.

Holger Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Moral eller ej.

Verden står vist ikke 'bare' overfor en ufattelig angrebskrig og statspropaganda.

Måske er tiden snarere inde til at indse:
vi kigger lige ind i den skinbarlige fascisme, hvis ambition om herredømme og etnisk udrensning allerede er lykkedes.

Og har denne fascisme ikke gennem årene skabt præcis den massepsykose i Ruslands befolkning, som bereder den vejen ?

Vi har pligt til at genkende historien, når den gentager sig.

Som det f.eks. fremgår hér, hvor Kremls mission beskrives i detaljer:

"Hvad Rusland må gøre med Ukraine"
https://cryptodrftng.substack.com/p/day-40-what-russia-should-do-with?s=...

Steen Ole Rasmussen

Hej Niels-Simon

Det der med at leve hen i fortællinge(n/erne) er noget vi er dømt til allerede fra det øjeblik, hvor vi er blevet gamle nok til at dø!

"Den store fortælling" tilhører en ganske bestemt tradition, kultur. Og den døde ikke med postmordernisternes udbredelse i 1980'erne. Det er med den, lige som det var med Bjørn Lomborg. Vi var mange, der med glæde deltog i hans videnskabelige begravelse, dvs. med UVVUs dom over ham, som videnskabeligt død. Men allerede ved anden begravelse af ham, havde man en lummer fornemmelse af, at han ikke var rigtigt død, at han blev holdt i live på en eller anden måde.

Jeg klappede i hænderne, da domme faldt over ham, men var heller ikke blind for, hvordan ham og hans imfame løgne fik lov til at sprede sig som en steppebrand i de danske medier: https://www.information.dk/debat/2003/01/ikon-faldt

Den store fortælling handler under vore bredegrader om oplysningens projekt, det som vore åh... så faktakonsistente demokratistøttede medier officielt og ved enhver lejlighed er parat til at lovprise og underkaste sig som ideal og mening med liv og færden, også selv om man med fx fænomenet Lomborg viste, at sandhed og oplysning er noget som man skider op og ned ad stolpe, hvilket igen er forklaringen på hvorfor vi fik fænomenet Trump, den ultimative negation af oplysningsidealet:
https://www.google.com/search?q=trump+den+herskende+ordens+l%C3%B8gne&so...

Oplysningens projekt handler om, at vi som oplyste og fornuftige væsener af egen og ydre nødvendighed må bøje os for fakta, klappe hælene sammen og gå sammen i den rigtige retning. Der findes nemlig en stor og forpligtende forklaring på det hele. Den må man bøje sig for, for at kunne stige ud af alle andre "selvforskyldte former for umyndighed". (det hedder skiftevis globalisering, liberalisering, kommunisme, socialisme)

Problemet er, at kampen om den rigtige retning og dermed indholdet i projektet i strid med fortællingen fører til alt andet end orden, entydig indsigt og fredelig taktfast trav i en og samme retning.

Og så er vi tilbage ved den store forskel, mellem os, der lever hen i og har brug for fortællingen at skrive sig ind i, og alt det andet, der ikke rigtigt siger noget, som bare er.
(Jeg skelner mellem Udviklingen, der er en fortælling, og evolutionen, der er tavs natur)

Problemet med naturen og de former for nødvendighed, vi som art og fortællere lever på nåde af, er at vi kun kender den og dem i kraft af vor egen latterligt utilstrækkelige forståelse for selv samme og at det nok ikke kan være anderledes.

Sådan, som jeg deler os primitive sociale fænomener ind, så handler det i øjeblikket om velfærdsstatens diskriminerende væsen. Dette uvæsen er min førsteprioritet at komme ud over.

Der er nemlig, takket være denne stat, dem, der påstår at de er evolutionens blomst, de brede skuldre, som bærer alle taberne, og som i princippet er så fantastisk produktive og konstruktive af natur, så de også kan give os råd til at løse alle de problemer, der skyldes DEN HELLIGE ØKONOMISKE VÆKST, eller bare DEN ØKONOMISKE VÆKST altså DØV!

Og så er der alle de andre, der ikke kan være med på det fri markeds betingelser, som lader sig bære af dette markeds vindere, dvs. den skattefinansierede velfærdsstat, og som er umyndiggjort af samme årsag. De er tit socialister, vil gerne have borgerløn, basisindkomst eller bæredygtighedsindkomst men vil ikke tale om at opløse velfærdsstaten. Det vil jeg.

Jeg er kommet frem til, at det handler om at gøre sig fri af denne distinktion mellem os og de andre, mellem vindere og tabere. Det kan kun ske ved at stoppe fortællingen om vindernes funktion og betydning, dvs. stikke en kæp i Ove Kaj Pedersens socialdarwinistiske pervertering af Darwins udviklingslære.

Vi må lære, at velfærdsstaten nasser på livets betingelser, at de brede skuldre er en pest og at taberne må lære at gå på deres egne ben, gerne i takt og flok, hvis de kan blive mange nok.

Hvis vi hævede den skattefri bundgrænse til et beløb, der gør det muligt for den enkelte at leve af egen indtægt, gjorde arbejdsdagen og arbejdslivet fuldstændigt frit og samtidigt satte snævre grænser for, hvor meget den enkelt kunne rage til sig på menneskehedens naturens bekostning, så ville der nok være bedre plads, tid og overskud til ikke bare at digte, lave fortællinger og leve hen i dystopiske utopier eller utopiske drømme.

https://www.google.com/search?q=i+skyggen+af+velf%C3%A6rdsstaten+med+den...

Så længe, der er mennesker, så lever fortællingen. Vi skal ikke bekymre os om dens overlevelse, men om at få indhold ind i den!

Olaf Christiani

Der er krig. Krig afgøres på slagmarken.
Af styrkernes størrelse, moral, ledelse, efterretninger, våben og forsyning. Vi må kaste det ind i krigen på Ukraines side vi evner og magter om det er våben, penge, forsyninger mm, hvis vi ønsker Putin slået. Sanktioner ser ikke ud til at vippe Putin af pinden og/eller stoppe krigen. Stoppede det præstestyret i Iran? Vi kan gerne genere magthaverne i Rusland på alle måder. Men vi behøver ikke skyde os selv i foden for på den korte bane at være woke.

Niels-Simon Larsen

Steen Ole R.: Tak for dit svar. Der er meget at tage fat på, så jeg plukker noget ud:
Hvis vi hæver den skattefri bundgrænse, som kan være godt at gøre, får regeringen færre penge ind i skat, og det betyder fx, at der bliver færre penge til militærvæsnet, og strømmen går desværre i modsat retning nu.

Heller ikke til et bæredygtigt samfund med en bæredygtighedsløn, som jeg ivrer for, skal man regne med. Der er kun penge til fortsat ødelæggelse af Jorden og børnenes fremtid. Man er nærmest en folkefjende, hvis man ikke bakker op om den kurs.

Der eksisterer altid en fortælling, når det gælder menneskelivet. I mange år har vi haft forbrugsfortællingen, der sagde, at det at omgive sig med en masse ting var lykken. Derfor skulle andre lande også have den fortælling, også selvom de ikke ville.

Demokrati uden overforbrug smager ikke af noget, så derfor satser alle demokratiske lande på overforbrug. Det gør diktaturerne også, men de er ikke så ‘gode’ til det som os.

Vi bliver nødt til at gå fra (som i Danmarks tilfælde) at være 4 1/2-planetsstat til at være 1-planetsstat, og det betyder, at vi skal ned i forbrug. Det er her kampen står, selvom Dan mener noget andet.

Jeg ved ikke, hvordan vi kommer ‘ned’, men det er det, der skal tales om.

Steen Ole Rasmussen

Hej Niels
Nu ved du godt, at jeg render rundt og påstår, at jeg selv står for løsningen på alverdens problemer!

Løsningen er selvfølgelig ikke krudt, kugler og evig økonomisk vækst, sådan som fortællingen går på især lige nu. Putin er i øvrigt ved at bevise ret eftertrykkeligt, at hans gigantiske militære overmagt ikke kan bruges til noget over for et folk, der forsvarer sig til sidste mand med alt, hvad der kan bruges af mere eller mindre lavpraktisk krigerisk isenkram.

I min primitive verden er løsningen en stat, der fylder mindre, der straffer overforbrug med brandbeskatning og belønner dem, der kan klare sig via mindre pengeøkonomi, meget fritid/tid til at producere lokalt og bæredygtigt uden om pengeøkonomien til sig og sine. I den verden skal man selvfølgelig ikke beskattes, før man kan klare sig selv. Og man skal slet ikke opdrages til at overproducere og leve for at arbejde, men lære kun at arbejde for at leve.

Hvis alle de pædagogiske institutioner, former for administration af overførsel, mange former for overflødig forberedelse til et fremmedgørende lønarbejde (lønarbejde er fremmedgørende iflg. salig Marx, noget socialisterne omhyggeligt husker at glemme) gøres overflødig, så skal der ikke så mange kloder til!

Man skal lære fra barnsben, at meningen ikke er at arbejde for løn, men kun at arbejde det nødvendige for at leve. Det vil gøre store dele af den gavmilde og ekstremt umyndiggørende velfærdssat evigt overflødig, lige som fortællingen, om at det at producere røven ud af bukserne er meningen med det hele, ville gå i sig selv.

Den sidste kronik jeg nogen sinde fik i den her sprøjte, handlede om, at vi skulle frem til en tilstand, hvor de mange, som ikke fungerer på fuld tid ikke bliver betragtet som overflødige, men hvor de oplever sig selv og hinanden som det de er, overskudsmennesker. Personen, der satte overskrift, billede med tekst på kronikken, samt droppede et afsnit, fik held med at ødelægge pointen fuldstændigt: https://www.information.dk/debat/2008/12/vaere-overfloedig-overskudsmenn... (min pointe var, at overdreven jagt på at være succes fx som man ser i trangen til at være på i udsendelsesrækken x-factor, vidner om evigt underskud præcist som trangen til at blære sig med sin indtægt)

De mennesker, der hviler i sig selv, der ikke måler deres værd på en kvantitativ skala af forbrug i andres øjne, er overskudsmennesker. Dem der ikke kan få nok, er underskudsmennesker, uanset hvor meget de rager til sig, for det kun i tilvæksten og sammenligningen med andre, at de kan mærke sig selv.

Grundlæggende så vil det fryde mig, hvis EUs fossiljunkier får en kold tyrker af Putin. Det fortjener de, for det som magteliterne og de økonomisk højtflyvende står for, det er en dødssejler.

Det betyder ikke, at jeg synes om Putin, der ret åbenlyst er ved at tabe ikke bare hele verdens hjerter, men også krigen for på den måde at bevise, at det at føre politik med de midler, der tilhører krigens destruktive væsen, ikke fører til de tilsigtede mål.

Denne og Vestens egne militære eskapader burde være bevis nok. Vore lederes beslutning om at opruste helt vildt vidner blot om, hvor dumme og usympatiske de er.

Gunner Boye Olesen

Det er en god ide at stoppe olieimport fra Putins Rusland; men hvis vi bare køber olien andre steder, så stiger olieprisen på verdensmarkedet, og så kan alle olielandenes diktatorer grine hele vejen til deres banker, Putin incl. Vi skal væk fra olien i en fart, spare på olie og gas. Her og nu kan vi sætte hastigheden ned på motorvejene, spare på varmen m.m. Og så skal vi fortsætte energibesparelserne og omstille til vedvarende energi så hurtigt som muligt.

Niels-Simon Larsen

Hej Steen: Vores visioner ligger vist ikke så langt fra hinanden, men hvor mange vælgere harmonerer med os (på valgdagen), og hvem skal de stemme på? Den grønne fløj er indtil videre stemmespildsfløjen, så derfor stemmer jeg næste gang på EL. Resten er militærfløjen.

Det er svært at diskutere andet end atomkrig eller 3. Verdenskrig nu, og hvordan vi undgår det. Det er umuligt at sige, at når vi nu er kommet tilbage til normale tilstande, så gør vi sådan og sådan, for det kan være, vi futter det hele af.
Spørgsmålet for mig er, om vi som menneskehed er i stand til at lære noget, eller om der er en logik, der fører til kollektivt selvmord? Mærkeligt spørgsmål at stille, kan man sige, men hvorfor har vi ikke kunnet finde frem til, at en stat består af fællesskaber og ikke et system af fangelejre med forskellige navne? Hvorfor nøjes vi ikke med at arbejde for at leve? Hvorfor bruger vi så meget tid på at skrive regninger ud til hinanden, når den ene tjeneste er den anden værd, og forskellige forfattere har beskrevet samfund uden penge?
Undskyld alle disse naive spørgsmål, men vi står med en atombombe i hånden. Skal vi kaste den, hvis Putin kaster sin? Det bliver vi vel nødt til, for hvad ellers?

Nu begynder vi at rydde op i de gamle beskyttelsesrum, og det er vel, fordi de skal kunne bruges en dag. Folk er begyndt at tælle deres konservesdåser. Der skal i hvert fald være til en uge. Medicinhylden gennemgås nok også. Vi har den urgamle følelse af krig. De utallige krige har dog ikke lært os at undgå dem. Hvorfor egentlig ikke - lyder det naive spørgsmål. Det er ikke blot de andres børn, vi slår ihjel. Det er også vores egne.
Der er noget, vi skal se at få lært i en fart.