Leder

Efter euforien i Esbjerg: Nu må vi lappe hullerne i EU’s energiplan

EU skal helt ud af russisk fossil energi. Men planerne halter både i forhold til at komme ud af gassen og få finansieret de egentligt grønne nybrud
Udland
20. maj 2022
Hele banden var samlet på Esbjerg Havn onsdag: Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Schol, Hollands premierminister, Mark Rutte og statsminister Mette Frederiksen.

Hele banden var samlet på Esbjerg Havn onsdag: Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Schol, Hollands premierminister, Mark Rutte og statsminister Mette Frederiksen.

Bo Amstrup

For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU’s euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at få høvlet hele 150 gigawatt vindkraft ud på Vesterhavet. Selv formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde det brede smil på – selv om hun knap nok havde nået at skrive under på den store REPowerEU-plan i Bruxelles, før hun jettede afsted nordpå.

Den plan er rasende vigtig. Både i lyset af Putins krig i Ukraine og i lyset af de dybt deprimerende rekordmeldinger om temperaturer i havet og CO₂-koncentrationer i atmosfæren.

Intentionerne i REPowerEU er rigtige: At få Europa ud af afhængigheden af russisk fossil energi inden 2027. Til det formål skal europæerne frem mod 2030 skrue andelen af vedvarende energi op fra 40 til 45 procent og øge energieffektiviteten fra ni til 13 procent.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Selvfølgelig skal eksisterende atomkraftværker støttes, så de kan fortsætte drift!!!
Skandalen må da være at der ikke investeres massivt i ny kernekraft i EU.

Kernekraft udleder modsat biomasse, kul, gas og olie hverken CO2 eller skadelige partikler (der dræber mindst en million mennesker om året på verdensplan).
Kernekraft er modsat sol og vind en stabil energikilde, der aldrig lukker ned pga. vejret.

Kernekraft er den bedste energikilde for EU, og vi skal maksimere brugen af den. Energieffektivisering er lige så vigtigt. Elektrificering af køretøjer, og produktion af E-fuels og biofuels er det tredje ben.
Disse tre hovedelementer kan sikre en hurtig og billig omstilling CO2 neutralt EU.

Sol, vind, vand og biomasse må betragtes som et supplement.

Kernekraft kan bygges hurtigt, når den politiske vilje er der. Lange byggetider hænger altid sammen med politisk modstand i form af evigt skiftende aftaler om finansiering, forsikring og sikkerhedskrav.
Kernekraft er billigere end sol og vind, hvis hele elsektoren skal omstilles. Det er billigt at bygge en vindmølle, men man skal også betale for at ombygning af elnet, og for energilagre - eller i praksis kraftværker med fossil russisk gas - der kan træde ind så snart vinden lægger sig. Det er dyrt, både målt i euro og i CO2 emission.

Rolf Andersen

Jeg er ikke principiel modstander af atomkraft - specielt 4. generationsværker lyder interessante.

Men det udelukker altså ikke, at el-energi-nettet skal udbygges i stor stil.

Nettet er hamrende ligeglad med, om strømmen kommer fra en vindmølle, en solcelle, et a-kraftværk osv.

Når hele samfundet i stor stil bliver lagt om fra fossil energi til vedvarende el,
er der et stærkt stigende behov for distribution af strøm - på kryds og tværs af kontinentet. Og det kræver et stærkt fordelings-net.

Ikke bare et stærkt fordelingsnet er vigtigt. 'Peak-shaving' og midlertidig lagring af strøm er en stadigt større udfordring, for forbrug og produktion følges ikke altid ad. Hverken over tid eller over geografi.

uffe hellum

Der er en interessekonflikt imellem politikere og entreprenører på den ene side, hvor "større er bedre", og forbrugere og liberale på den anden side, hvor "autonomi og forsyningssikkerhed er vigtigt".

Det billigste at transportere er ikke el, men penge. Hvis mere af strømmen produceres lokalt, selv med tab, kan netværksproblemer (som i Texas) og politiske problemer (som i Ukraine) ikke udslette hele systemet, kun enkeltområder.

Ideen om at "større er bedre" kommer ikke af lavere priser, men af muligheder for større profit og flere lukrative stilinger som mister big boss.

Når en husejer selv producerer store dele af sin strøm fra sine egne solceller og fra sin egen vindmølle, så er der ikke særlig gode muligheder for en entreprenør eller bureaukrat, som frygtelig gerne vil snylte på systemet. Det opvejer som regel LANGT den lidt højere driftsomkostning.

Begrebet "too big to fail" har lært os, at det er svært at fyre en organisation, hvis den er blevet for stor, som for eksempel de danske storbanker. Ved sygdomstegn skal skatteyderne poste penge i disse uansvarlige og grådige organisationer. Hvis de er små nok, kan vi bare lade dem dø, og i stedet støtte en ny og mere fornuftig bank. Det er præcis det samme med energiproducenter. Jo mindre jo bedre, fordi det så er lettere at slagte de mislykkede forsøg.