Drabet på den 51-årige palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh har vakt usædvanlig opsigt – eller man kan roligt fjerne ’usædvanlig’, eftersom israelske drab på palæstinensere er ophørt med at være usædvanlige. De statsligt sanktionerede mord føres til protokol i palæstinensiske medier, i særlige tilfælde i den israelske presse og yderst sjældent på det internationale nyhedstapet.
Leder
Fordømmelser synes utilstrækkelige mod politistaten Israel
Drabet på en kendt Al Jazeera-journalist trak for en stund palæstinensernes tragedie ud af glemslen

Udland
16. maj 2022
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Tak Lasse Ellegaard
Det må efterhånden stå klart for alle, at der ikke er anden vej end en konføderation.
"Gadedrengen Israel" har frit løb. Inhumant og apartheid adfærd mod palæstinenserne. Og vesten tillader det, kigger bare på! Sygt! Langt fra civiliserede idealer! Og "storebror" sanktionerer det.
Mens vi jamrer over, hvad russerne gør i Ukraine, ser vi den anden vej (og har gjort det i 70+ år) når det gælder Israel.
Det er modbydeligt, hvad der foregår i Israel. Skamfuldt, at vores regeringer intet gør, men logrer efter USA.
Hutuerne i Rwanda kaldte tutsierne for kakkelakker og behandlede dem som sådan.
Israelere kalder palæstinensere for hunde og behandler dem som sådan.
Vestlige lande er friske til at sanktionere - senest mod Rusland. Men Israel går altid fri. Ikke en gang landets handelsfordele med EU kan der skabes modstand mod. Og det selv om Israel langt fra lever op til betingelserne.
USA er nøglen. Men spørgsmålet er i hvor høj grad dets politikere og præsident kan og tør gå i mod væsentlige sponsores viljer. Ellers må vi også her prøve at skabe en løsning udenom USA. Der må være en del lande udenfor Europa der også vil sanktionere Israel. Og det vil give lidt troværdighed omsider at straffe Israel med andet end ord.
Det er nemlig påfaldende, at især efter tidligere præsident Trumps bølge af løfter - inklusive den ret bizare “byttehandel” med Marokko, som godkendte staten Israel og fik en de-fakto-godkendelse af den nye autonomiplan omkring Vestsahara - har Israel med fornyet hovmod opført sig som om idéen om en palæstinensisk stat nu er død og begravet - tilgiv udtrykket. Det har blandt andre Shireens egen arbejdsgiver, Al-Jazeera kunne berette under den direkte transmission fra den famøse begravelser - hvor den sørgende familie allerede om morgenen havde haft besøg af de israelske styrker, som havde forbudt palæstinensiske flag i forbindelse med begravelsen. Og det var allerede ved hospitalet at de angreb ligtoget med slag og overdøvende granater i en grad, så kisten var ved at falde på jorden.
Derfor er det netop tankevækkende at et verdenssamfund, som godt kan ramme Putin med økonomiske sanktioner, kun reagerer med de vanlige verbale fordømmelser overfor Israel, som reelt er langt videre i den målrettede annektering af en nabostat end Rusland er i Ukraine.
Der er dog en detalje ved teksten, jeg finder underlig: Lasse Ellegaard skriver - modsat de fleste medier undertegnede har læst - at den kvindelige journalist som bar både skudsikker vest og hjelm, blev ramt i panden af en kugle fra en M-16. Og uden at være ballistisk ekspert, udgør det vel en forskel. M-16 er et klassisk maskingevær, mens mange medier netop har ment, at kuglen kom fra en snigskytte. En sådan bruger kikkertsigte og det underbygger, at vedkommende ramte med overlæg? Mens Ellegaards oplysning vel nærmest underbygger den israelske teori om en vildfaren kugle eller skud mod en gruppe og ikke decideret mod den kendte tv-journalist? Mens de andre omkring Shireen Abu-Akleh inklusive hendes kameramand, som forsøgte at hjælpe hende, blev jo også beskudt, uden at det var med samme præcise nøjagtighed.
Jeg finder, at det er en vigtig detalje, når skylden i forhold til om det var en likvidering skal placeres, mens der selvfølgelig ingen undskyldning er for den aggressive fremfærd foran hospitalet.
Torben Holleufer:
Er det fra israelske og amerikanske højreorienterede medier du har fået din information fra vedr. denne tragiske sag?
Kameramanden som du nævner og som også blev truffet af skud (i ryggen , men han døde ikke), fortæller her om hvad som skete da journalist Shireen Abu Akleh døde af skuddet i hovedet (visstnok truffet ved det ene øret).
https://www.arabnews.com/node/2080091/media
Ellers kan du lese en del om Israels politik overfor pressefolk og medier som arbejder med Israel-Palæstina-katastrofen i denne artikel i AlJazeera fra juni 2021:
https://www.aljazeera.com/news/2021/6/2/palestinian-journalists-on-the-f...
Israel ranked 86 out of 180 countries, according to CPJ’s World Press Freedom Index for 2021, which accused the Israeli authorities of “hounding Palestinian reporters”.
“Israeli authorities must cease arresting and attacking journalists, who play a vital role reporting the news and bringing clarity amid chaos,” said CPJ Middle East and North Africa representative Ignacio Miguel Delgado.
The Committee to Protect Journalists:
https://cpj.org/
Manges blod kommer i kog, når debatten drejer sig om den konflikt. Somme tider i en grad, så al sund fornuft og forsøg på upartisk stillingtagen bliver umulig. Når der f.eks. refereres til Israels placering som nummer 86 på CPJ’s World Press Freedom Index for 2021, kunne det så ikke være interessant at vide, hvor den anden part, altså Palæstina, befinder sig? Såmænd som nummer 170 ud af 180. Og hvad med Qatar, hvor Al Jazeera hører hjemme? Nummer 128, såmænd.
@Sven Jespersen -- Upartisk stillingtagen? Til et mord på en journalist, angiveligt begået af besættelsestropperne.
Nej, det er svært at finde "upartisk stillingtagen" til om man er for eller imod mord på journalister, sådan generelt set. Og i omtalen af et specifikt mord, der bliver det endnu sværere.
Det kan selvfølgelig have været et uheld. Hun stod der med sit kamera på skulderen, og kom ved en fejl til at hale sit journalist-gevær op af tasken, fumlede lidt, og skød sin producer i ryggen og sig selv i hovedet, og bagefter blev geværet væk. Eller besættelsestropperne ville hilse venligt på journalisterne, men kom ved et uheld til at nakke en og skyde en anden i ryggen, og i forvirringen fik de slet ikke rapporteret det dobbelte vådeskud. Det er jo den slags, der ikke sker særlig tit.
Menaltså... Når der bliver skudt en journalist og såret en holdkammerat, mens bevæbnede besættelsestropper er tilstede, så KAN man jo undersøge den mest nærliggende forklaring først: Besættelsestropperne havde instrukser om at skræmme de der skide arabere lidt, med live ammo naturligvis, og det var egentlig kun mening at de skulle såres, ikke myrdes. Og regeringen er straks klar med en frisk løgn om at "nogle andre" en de tilstedeværende bevæbnede soldater i virkeligheden var ansvarlige.