Nogle gange skal man vente længe på sandhedens øjeblik. Rundt regnet en snes år. Øjeblikket indtraf onsdag, da USA’s tidligere præsident George W. Bush holdt en tale på en konference om demokrati i The Bush Center i Dallas.
I en længere udredning om, hvordan fraværet af fair og frie valg kan føre til skumle typer i magtens centre, nævnte den aldrende ekspræsident som eksempel »beslutningen truffet af en mand om at indlede en totalt uretfærdig og brutal invasion af Irak …«
George Bush indså straks sin brøler, kneb øjnene sammen i græmmelse og tilføjede hurtigt: »… jeg mener af Ukraine.«
Det er, hvad man kalder a freudian slip – hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Bushs kvalme
Det var Bush, der den 19. marts 2003 i en tv-tale fra det ovale værelse i Det Hvide Hus fortalte verdensoffentligheden, at USA og dets allierede havde indledt en invasion af Saddam Husseins Irak. Bush havde blandt andre Danmarks Anders Fogh Ramussen som engageret medløber, og Bushs forsvarsminister Colin Powell havde på USA’s vegne på forhånd i FN fremlagt en række såkaldte beviser for Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben som legitimering af det forestående angreb.
Som alle ved, var beviserne falske – Saddam havde ingen masseødelæggelsesvåben – og som alle ved, førte invasionen til otte års blodig krig med omkring 25.000 dræbte blandt Iraks og koalitionens soldater, over 30.000 dræbte modstandere og titusinder eller flere civile ofre. Samt efterfølgende til en ny fireårig krig med Islamisk Stat i og uden for Irak.
George Bush har siden i sine erindringer hævdet, at han var chokeret og vred over at opdage, at krigens grundlag var falsk.
»Jeg fik kvalme, hver gang jeg tænkte på det. Det gør jeg stadig,« skrev han.
Onsdag løb det så af med ham. Konfronteret med Vladimir Putins ubegrundede, blodige angrebskrig i Ukraine kom minderne tydeligvis tilbage og overvældede Bush der på talerstolen i Dallas. Det indforskrevne publikum lo høfligt af fortalelsen og lo endnu høfligere, da ekspræsidenten forsøgte at komme videre med et enkelt ord til forklaring – »75« – med henvisning til sin alder.
Når fanden bliver gammel, går han i kloster, siger man. Men mulig anger er ingen trøst for dem, der betalte prisen for den fandens krig.
Ingen ved, hvordan det ender med Putins krig i Ukraine og med Putin selv. Kun ved vi, at den slags angrebskrige typisk bærer nederlaget i sig for de ansvarlige, og det uanset om de indleder deres håbløse felttog fra Det Hvide Hus, Kreml eller et tredje sted.
@Jørgen Steen Nielsen
Om nu George Bush var med i svindlen med de falske beviser,
eller om kodenavn "curveball" i uskøn samdrægtighed med CIA
fuppede også præsidenten .... det ved jeg ikke.
Men jeg blev i hvert fald selv fuppet .... noget så forbistret.
Jeg troede ikke på, at USA ville lade sin daværende Udenrigsminister,
Colin Powell, dumme sig så grundigt, som det skete i FN's Sikkerhedsråd
i 2003 - og så med CIA direktøren siddende lige bag sig !!
Løgn fra ende til anden.
Jeg må så indrømme, at jeg er blåøjet nok til at tro på, at Colin Powell
var uvidende om, at han fortalte en løgn til Sikkerhedsrådet -
jeg tror, at også Colin Powell blev fuppet.
.... men jeg kan da sagtens have mine tvivl, også om det.
"kneb øjnene sammen i græmmelse"
Okay, var det det, han gjorde? Har vi en ekspert i øjensammenknibning til stede?
Måske kneb han bare øjnene sammen. Jeg gør det af og til selv; de fleste gør det; det er sådan noget, man gør med øjnene.
Jeg GIDER ikke den slags latterligt tendentiøse formuleringer og hovedløse konklusioner. De er dumme. De er lige så dumme som Bush.
De er præcis grunden til, at krige opstår.
Torben Lindegaard, 20. maj, 2022 - 12:53
Som jeg læser dig, er du stadig på vildspor, - det rigtige spørgsmål er hvem styrer Amerika, - når et ikke er præsidenten eller institutionerne?!
@Espen
Har du en spændende konspirationsteori, du brænder efter at dele med læserne?
George Bush og politikerne omkring ham havde besluttet at USA skulle invadere Irak. De var ligeglad med om Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben. Amerikanerne aflyttede FN diplomater for at finde ud af, hvordan de forholdt sig til en resolution, der ville give amerikanerne grønt lys til en invasion. De amerikanske medier viderebragte helt ukritisk Bush administrationens oplysninger bl.a. om det var helt sikkert Irak rådede over masseødelæggelsesvåben. New York Times var efterfølgende ude at undskylde overfor deres læsere. Colin Powell har sandsynligvis vist hvad der foregik. Hvad der skete den 11. september 2001 skulle hævnes for enhver pris.
Med venlig hilsen
Alan
Se eventuelt den fine film "Official Secrets" om den engelske whistleblower Kathrine Gun. https://www.theguardian.com/film/2019/sep/22/katharine-gun-whistleblower...
Og Bush havde rigtig fat også vedr. "fraværet af fair og frie valg, som fører til skumle typer i magtens centre". Han havde selv kort forinden fået præsidentembedet foræret af Højesteret for næsen af Al Gore.
Tak til Jørgen Steen Nielsen for en fin leder.
@Alan Frederiksen 21. maj, 2022 - 19:04
"Colin Powell har sandsynligvis vist hvad der foregik"
Tja .... både JA & NEJ
Det er svært at beslutte sig for, om Colin Powel var for dum og blåøjet overfor autoriterne ved at tro på løgnen om de irakiske masseødelæggelsesvåben og forbindelse til Al Queeda .... eller var med i svindlen, og altså uhæderlig.
Jeg var ret begejstret for Colin Powel i sin tid - og er stadigvæk -
så jeg vælger oftest at tro det første - altså at han blev fuppet af "curveball"
og alle de andre, der med Djævlens vold og magt ville have USA til at
invadere Irak.
Retssagen mod den engelske whistleblower Katherine Gun blev opgivet. Sandsynligvis fordi en retssag mod hende ville betyde at hele grundlaget for engelsk deltagelse i krigen ville være blevet endevendt. Højt placerede embedsmænd i Blairs administration ville sandsynligvis være blevet indkaldt som vidner.
Den engelske og amerikanske efterretningstjeneste vidste godt at den irakiske afhopper ikke talte sandt. Det vidste den tyske ikke.
Med venlig hilsen
Alan
Og den daværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, udtalte skråsikkert om masseødelæggelsesvåben i Irak: det er ikke noget, vi tror, det er noget vi ved!
Han blev så belønnet med posten som NATO´s generalsekretær :(
Det var tidligt helt klart, at Bush ikke selv troede på løgnehistorien om masseødelæggelsesvåben.
Baggrund: Venstre har altid (Fogh, Brixtofte, Elleman, Løkke, you name it) stået for den helt skamløse løgn, afsagt med en psykopats overbevisning om sin RET til at lyve for undersåtterne, ligesom Trump. Men Bush er lidt mere menneskelig. En del af ham ØNSKEDE at sige sandfærdige ting, og det er en farlig strategi, når man er ved at propaganere for en løgnehistorie. Han fik formuleret en helt fantastisk uld-i-mund sætning med forbehold for, hvis der nu ikke var nogen WMD i Iraq, en sætning, som han netop kun kunne sige, fordi han ikke selv troede på løgnehistorien.
Der døde omkring en million irakere som direkte følge af Bush og Fogh og Blairs løgnehistorier.
Jeg ville personligt ønske, at de alle tre kunne retsforfølges i Iraq. Nej, de fortjener ikke bedre. Jeg er naturligvis glad for at slagteren Saddam blev nakket, men prisen var lige lovlig høj. Og tragisk, at vi ikke fik etableret et frit Kurdistan, nu vi var igang med at smadre regimer.