Hvis vi ikke selv sad i suppedasen, ville det være fascinerende at kigge på, hvordan Europas energimæssige fundamenter, økonomiske strukturer og politiske magtforhold blotlægges, smuldrer og bruges som pressionsmiddel i disse krisetider.
I disse dage kan vi overvære, hvordan den store aftale fra 2021 om en global mindsteskat for multinationale koncerner på 15 procent nu er under pres og bruges som politisk løftestang. Det gælder ikke kun i USA, hvor processen knager i kongressen. Det gælder også i Europa. I april nedlagde Polen nemlig veto mod aftalen, hvor de 27 EU-lande i fællesskab ellers skulle udgøre det første fundament for de i alt 137 lande i aftalen.
Tirsdag i denne uge blev mindsteskatten helt fjernet fra dagsordenen til EU’s finansministermøde. Og samme dag udtalte OECD’s generalsekretær Mathias Cormann i schweiziske Davos, at aftalen tidligst kommer i 2024. Hvis den kommer, mente Cormann, der skyndte sig at tilføje, at han er »stille optimist« på EU’s vegne.
@Mathias Sonne
Især udstiller artiklen en svaghed ved konsensus beslutningsmodellen.
Det er der selvfølgelig ikke noget nyt i, og vi må bare acceptere,
at EU har en vakkelvorn beslutningsprocedure, hvor en hvilken som
helst beslutning kan blive holdt som gidsel af hvilken som helst stat.
Hva' kan vi gøre ved det ??
Ikke så meget.
Hertil lands er vi piv imod flertalsgørelser, så et
traktatændringsforslag i den retning ville falde allerede i Danmark -
og sikkert i en række andre lande også.
Rådenskab, af værste skuffe. Ved indmeldingen i EU, har landene accepteret værdigrundlaget, også retsstatsprincippet. Afpresning har ingen berettigelse. Udmeldelse må være løsningen. Polen, endsige Ungarn, kan ikke både opløses tredelingen af magten og modtage penge fra EU. Mht. EU; hvad med mere offentlighed i forvaltningen? Lokumsaftaler er en glidebane. Konfronter PL med fakta!
Ja, hvis man ikke kan lide de regler, der gælder i "klubben" - og som man har skrevet under på, da man meldte sig ind - må man jo arbejde for at ændre reglerne indenfor "klubben" eller melde sig ud.
Såre simpelt.