Leder

Olieembargoen vil så splid i Europa. Alligevel er den rigtig

Et stop for milliardimporten af russisk olie er ikke længere et moralsk spørgsmål, men praktisk og konkret alvor, der blotlægger to bitre sandheder: at embargoen splitter Europa. Og at vi ikke kender effekterne for Rusland. Alligevel skal vi sige farvel til Putins sorte guld
Siden Macrons genvalg har det ligget i kortene, at tyskerne – EU’s suverænt største importører af russisk olie – måtte bøje sig. Efter grundige tyske forberedelser er det nu sket.

Siden Macrons genvalg har det ligget i kortene, at tyskerne – EU’s suverænt største importører af russisk olie – måtte bøje sig. Efter grundige tyske forberedelser er det nu sket.

Kay Nietfeld

Udland
6. maj 2022

Billedet er og bliver absurd: Som straf for Putins brutale angrebskrig mod Europas største land tager vi europæere – fuldstændigt moralsk rigtigt – med den ene hånd fra Rusland med sanktioner mod banker, enkeltpersoner og firmaer. Og med den anden hånd sender vi – fuldstændig junkieagtigt – dagligt milliarder til Moskva som tak for den russiske energi og især olie, som vi er så afhængige af.

Når man ved, at olien finansierer en tredjedel af det russiske statsbudget og dermed også Putins krigskasse, lyder det derfor som en no brainer: Selvfølgelig skal vi sige farvel til Putins olie.

I krigens første måneder stod både Tyskland og Frankrig i vejen for det svære skridt. I Tyskland blev det set som umuligt og ødelæggende for hele økonomien i EU. Og i Frankrig var Le Pen imod, mens Macron er for. Siden Macrons genvalg har det derfor ligget i kortene, at tyskerne – EU’s suverænt største importører af russisk olie – måtte bøje sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Det er utvivlsomt en blanding af horisontforkortelse og sprogbarriere, der bevirker, at den danske offentlighed er uden kendskab til Claudia Major, strategisk analytiker i tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik, der rådgiver forbundsregeringen og forbundsdagens medlemmer.

Om olieembargoen sagde fru Major for mange uger siden til den tyske offentlighed, at man ville gøre klogt i at tænke i lange baner for at sikre sig, at en den ikke bare blev indført men også gennemført, indtil man havde nået krigsmålet, som ingen endnu vidste, hvad det skulle være.

Robert Habeck og Olaf Scholz skrev sig Majors betragtninger bag øret, samtidigt med at de tænkte på, hvordan enheden på kontinentalt plan kunne opretholdes, mens den europæiske offentlighed fortsatte med enfoldig larm, og staternes repræsentanter i ministerrådet sagde nej til en beslutning.

Intet andet krigsemne har affødt så mange tankeløse kommentarer som olieembargoen mod Rusland, men nu er vi så vidt, at den kan indføres over seks måneder. Med undtagelse for Slovakiet og Ungarn, og hvis intet andet kommer i vejen. De sparsommeliges alliance og Visegradforbundet er forsvundet i røgen, men Østrig er imod en gasembargo, og Tyskland hjælper med gas til Polen, der med en lukket gashane har fået sine og offentlighedens maksimale fordringer opfyldt.

uffe hellum

Den eneste varige måde at gennemføre en embargo, er ved straks at lave energi-nedskæringer, så import ikke bare erstattes med import fra andre steder, som helt naturligt åbner nye eksportmarkeder for Putin.

Nedskæringerne har samtidig to utroligt store fordele:
- Vi får kickstartet vores omlægning til lokalarbejde og hjemmearbejde for 99% af os.
- Vi får kickstartet jagten på vedvarende, lokal energiforsyning, og jagten på energi, vi kan eksportere.

Lige nu afviser Tyskland masser af dansk vindmøllestrøm, fordi de vælter sig i billig fossil energi. Det afføder nogle meget uheldige beslutninger, at fossil energi stadig er alt, alt for billig. Det ligger lige til højrebenet, at nedskæringerne bedst motiveres med energiskatter, der er høje nok til at parkere de fleste biler, de fleste dage.

Det gik helt fint med at arbejde hjemmefra under corona, så der er absolut intet problem i at indføre energiskatter, der gør hjemmearbejdet (eller lokal-arbejdet) permanent for næsten alle danskere.

Når kommunerne forklarer, at de ikke kan nå at genåbne for fjernvarme, så kan jeg kun undre mig over, om man kan blive genvalgt, hvis ens borgere fryser, fordi de ikke har råd til den svimlende dyre fossile opvarmning?