Leder

Tyskland vil opruste, men landets tøven risikerer at åbne for flere russiske aggressioner

Midt i benhård kritik af den tyske kurs i Ukrainekrigen har den tyske kansler, Olaf Scholz, fået et politisk flertal bag sin store ’Zeitenwende’ – en oprustning, der vil ændre Tyskland og Europa. Men opbruddet kommer formentlig for sent for Ukraine
Alt i alt får man indtrykket af, at den tyske kansler, Olaf Scholz, forsøger at vinde tid for at undgå en eskalation, skriver Informations korrespondent i Berlin, Mathias Sonne i denne leder.

Alt i alt får man indtrykket af, at den tyske kansler, Olaf Scholz, forsøger at vinde tid for at undgå en eskalation, skriver Informations korrespondent i Berlin, Mathias Sonne i denne leder.

Bart Maat/Ritzau Scanpix

Udland
31. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Olaf Scholz’ nytyske begreb Zeitenwende har det hele i sig: Tidehverv. Vendepunkt. Opbrud.

Søndag aften kom opbruddet tættere på efter et kompromis mellem de tyske regeringspartier SPD, De Grønne og FDP samt oppositionspartiet CDU/CSU. Hen over hele midten er der i Europas suverænt største økonomi dermed skabt det nødvendige to tredjedeles flertal til at ændre den tyske grundlov og låne 100 milliarder euro (750.000.000.000 kroner) til oprustning. Eller »udrustning af forbundshæren«, som det eufemistisk hedder.

I Tyskland nørdes der nu prioriteter og detaljer inden for kampfly, tanks, bevæbnede droner – og amerikanske F35’ere, der kan transportere (amerikanske) atombomber til deres mål. Men stigningen i de tyske forsvarsbudgetter på over to procent af BNP er ikke i sig selv revolutionerende. Det vil nemlig tage årevis at investere så store summer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

@Kurs mod den 3 Verdenskrig

Den tyske tøven ophører, når det går op for tyskerne at vi allerede nu er inde i fasen, hvor alt taler for, at det her bliver til en 3. Verdenskrig.

Det er allerede nu helt forudsigeligt at selv en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland nu er så forgiftet af den russiske krigsførelse og Den Røde Terrorhær, at det bliver en våbenhvile oven på en krudttønde der kommer til at eksplodere en gang til.

Bid endelig mærke i russernes taktik

Finansieringsmaskinen fungerer glimrende. Prisstigningerne på gas og olie dækker rigeligt de næste indkøb af våben og isenkram til det kommende overfald på de baltiske stater Estland, Letland, Litauen, evt. Polen, Finland og Sverige.

Især Sverige risikerer med under et års horisont at kunne imødese et russisk angreb hvis landets regering helt får forkludret deres optagelse i NATO ved at spille dyr og kostbar overfor Tyrkiet. Måske er det allerede for sent ? måske spiller Tyrkiet dobbeltspil og spiller på to heste NATO og Vladimir Putin.

Imedens fungerer den anden del af den russiske krigsplan ( overtagelsen af Europa ) helt efter planen. Til efteråret vil den økonomiske krise ramme Europa med et brag og så er der sociale uroligheder på dagsordenen. Medens uroen ulmer, så kan Rusland spille nationerne ud mod hinanden og løbe den ene nation over ende efter den anden.

Da Kraftidioten og isolationisten Donald Trump talte på NRA våbenkongres i Houston så lykkedes det TV2 NEWS at manipulere hvad han egentlig sagde på dette møde. Det var ikke kun et ønske om at skolerne skulle befæstes til tænderne med bevæbnede vagter bevæbnede lærer. Næh Donald Trump udtalte. Nu har vi brugt mia af dollars på en invasion af Afghanistan ( spild af penge og US menneskeliv ), vi har brugt mia af dollars på en invasion af Irak ( spild af penge og US menneskeliv ), og VI BRUGER ALT FOR MANGE PENGE PÅ AT HJÆLPE UKRAINE, selvom vi ikke har råd til at beskytte vores egne børn mod skoleskyderier. Passagen om Ukraine glemte TV2 NEWS at citere glemte eller var der mere skumle motiver bag den forkerte TV2 nyhed ? De fulde citater blev bragt i BBC WORLD NEWS.

Det står nu lysende klart, at hvis Donald Trump bliver manden i Det Hvide Hus fra år 2024, så ophører USA interesse for Ukraine og så ryger hele Ukraine af helvede til.

Hans udtalelse er vand på den russiske krigsmølle og russerne må tænke. Vi har tålmod den næste plan for overfald på en NATO nation i Europa den tager vi når Donald Trump får afgørende indflydelse på Republikanerne igen.

En ting har Donald Trump glemt men det har Henry Kissinger advaret om. Den stormagt som jager Kina i armene på Rusland den stormagt taber den 3. Verdenskrig. Med alle Donald Trumps handelssanktioner mod Kina, kan vi selv regne os til resten - og det kan russerne også.

Med det som hænder i denne tid er spørgsmålet

Kan vejen hen mod den 3. Verdenskrig overhovedet stoppes ?

For et er sikkert når russernes krigsplan for underlæggelse af hele Europa gennemføres, så ryger der så mange økonomiske interesser for USA, at uanset Donald Trumps forsøg på at holde USA ude af krigen, så bliver USA trukket ind i krigen ligesom under overfaldet på Pearl Harbor i December 1941.

USA kan ikke holde økonomisk til at se det europæiske marked eksproprieret og besat af den russiske krigsmaskine.

Er sommeren år 2022 den samme sidste freds sommer som sommeren År 1939 ?

VH
KFK

Jacob Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

@Kim Folke Knudsen

Appetitten kommer, mens man spiser, og Putins appetit er stor, det ved vi...
Spørgsmålet er mest, om han har ressourcerne til fortsat krig - og hvor længe?

Trump er truslen, som lurer i kulissen. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får en afgørelse i Ukraine, mens vi har en præsident Joe Biden. Han har hidtil vokset med opgaven. Men midtvejsvalget kan ændre meget, selv om republikanernes flertal støtter våbenhjælpen til Ukraine - for nærværende.

Mørch Andersen, Jacob Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Danny Hedegaard, Alvin Jensen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Kim Folke Knudsen du ved en masse om det. Jeg er bange for, at 3 verdenskrig er i gang, hvis ikke Nato går ind i det nu, det kan måske svække Rusland så meget, at de ikke kommer igen. Der er ingen der ved, hvad Rusland har i baghånden, er deres økonomi så svag som vesten tror? Du nævner Tyrkiet, de holder vist mest med Rusland, og kan blive en grim modspiller i evt. krig. Hvis du er uenig med mig, så er du velkommen til, at sætte mig på plads. Jeg har respekt for din viden, og jeg er nervøs for fremtiden. En EU hær kan ikke tæmme Rusland, hvis de går amok, som de gør i stakkels Ukraine, vi skal ikke føle os sikre.

Jørgen Mathiasen

Det er nødvendigt at tænke strategisk for at vinde krigen. Dette gælder også for olieembargoen over for russisk olie, og kansler Scholz lød i denne aftens meget anbefalelsesværdige interview i Tagesthemen (ARD), hvor han gentog at en embargo er nødvendig, fortrøstningsfuld mht., at det vil lykkes at nedsætte den europæiske import af russisk olie yderligere. Læg mærk til forskellen: De maksimalkrav, som bla. stilles af medier og ukrainske repræsentanter, kan han ikke indfri. Han virker - denne gang positivt - som om han simpelthen lukker ørerne for larmen.

Kansleren forsikrede, at han siger det samme i telefonsamtaler med Putin, som han siger i interviewet. Adspurgt om, hvad krigsmålet er, følte han sig foranlediget til at citere Biden på engelsk, Putin must not win the war, men det er vanskeligt at afkode, hvilken taktik han vil forfølge for at nå målet, bl.a fordi han betegner den nølende tyske våbenhjælp til Ukraine som omfattende og rask. Også på dette punkt, må han tage alle i ed, ikke mindst i eget parti, og også her lukke ørerne for megen larm.

Interviewet var især en konfrontation med Putin. Han fik at vide, at Tyskland vil forhindre ham i at nå sine mål i Ukraine. Desuden har Rusland fremkaldt en ændring af sikkerhedsstrukturen i Europa til ugunst for sig selv, Rusland må trække sine tropper ud af Ukraine. Retningen er rigtig, men kanslerens taktik er vanskelig at gennemskue, og han får brug for en meget stor pose penge til Ukraine.

Torben Siersbæk og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Ingen tvivl om det er et stort politisk og demokratisk problem at militarismen vokser med hastighed som vi ser det sker i dag.

Samtidig står vi aldeles uforstående overfor de mange skoleskyderier i Amerika, som netop har denne militaristiske oprindelse i forfatningen.

Om 10, 20 eller 30 år vil vi ikkelængere undre os over skoleskyderierne på samme måde, for måske har vi det selv herhjemme.

Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Natos europæiske del har længe har rigeligt med militær til at tromle rusland ned uden problemer. Nu ser det ud til tyskland gerne vil kunde klare det selv. Russerne er bange for nato og gør derfor som de altid har gjort når de følte sig truet: De erobre en bofferzone og det er så gået ud over ukraine.

Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Holger Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvis russisk olie betaler for russiske våben, hvem betaler da for Vestens våben.

Jørgen Mathiasen

Regeringen i Berlin financierer forbundshærens udrustning med et lån på €100 mia, og lånet bliver skrevet ind i Grundloven som et supplement til den såkaldte gældsbremse. Det er værd at bemærke, for det bliver med stemmer fra den konservative opposition. (Det er også værd at bemærke, at den tyske grundlov kan ændres med 2/3-deles flertal.)

Tysklands nationale interesser er kontinentale. Samtidigt med at regeringen i Berlin har fået vedtaget lånet, er det lykkedes at tage et nyt stort skridt i afviklingen af russisk energi til Europa. Der bliver taget særhensyn til et par østeuropæisk lande, som lidt endnu kan bruge den russiske olierørledning med det misvisende navn Druschba, men både Polen og Tyskland vil undlade at bruge ledningen. Berlin-Brandenburgs olieforsyning fra Schwedt-raffinaderiet må komme fra en anden kilde.

Samtidigt med denne diplomatiske sejr kan den tyske regering notere, at alliancen mellem Polen og Ungarn ("Visegrad") er faldet fra hinanden. Polen afvikler disciplinærkammeret og Tyskland engagerer sig i en udbygning af oliehavnen i (polske) Danzig.

Ete Forchhammer

Det er svært, når man er til “fest i gaden” at høre nogen tale om og tænke på andet, fx om at der kommer en dag efter “festen” og så gå til den med det i tankerne.

Torben Lindegaard

@Jens Thaarup Nyberg 31. maj, 2022 - 06:02

"Hvis russisk olie betaler for russiske våben,
hvem betaler da for Vestens våben?"
citat fra læserbrev

Svaret er, at skatteyderne betaler - og det går jo ikke lige godt alle vegne.

Danmark har f. ex. sendt en af vore 5 fregatter til farvandet omkring
Baltikum for at styrke Nato østflanke overfor Rusland.

Fregatten er monteret med et antal raketaffyringsramper.

Desværre mangler fregatten fortsat at blive udrustet med raketterne;
men det ved russerne jo ikke, så fregattens afskrækkende effekt
bør ikke betvivles ....

Jens Thaarup Nyberg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Scholz, send flere våben til Ukraine, hvilket jeg håber du gør, i dølgsmål, for der vedkommer ikke Putin! Håber du har fået styr på korruptionen i forsvaret, den korruption van der Leyen rejste fra! Håber du lukker ørerne for VW eller andre, der producerer biler i bl.a. Rusland og Kina, da de kun har holdningsløs profit for øje.
Forude, såfremt du ikke lever op til dit udsagn om at Rusland ikke må vinde, venter der dig et ry, som vor tids Chamberlein! Gælder også Biden. Send alt I har, nu!

Nike Forsander Lorentsen

Jamen dog, 3 verdenskrig, lige nu som nogen påstår, hvad så med hele Syd-Amerika, Mellem-Amerika og Afrika, såvidt vides er de ikke involverede i en 3 verdenskrig? Det er vel kun de hvide Europe og Nord-Amerika som regner sig som hele verden, søreme en rigtig hvid imperialisme tankegang.

Willy Johannsen

Scholz ved godt, at hvis han vil overleve politisk, skal han til at få fingeren ud af et vist sted.
Hans parti, SPD, har rekordlave tal ved valg og i meningsmålingerne, og både CDU - og de Grønne, som er med i Scholz regering - vinder terræn. Og de har en noget anderledes holdning til hjælpen til Ukraine.
Personligt fatter jeg ikke, hvad der plager manden. Mig bekendt er han ikke på Putins lønningsliste, som en tidligere SPD kansler, har været det.
Måske er han bare et skvat?

Jørgen Mathiasen

1) SPD har ikke "rekordlave tal ved valg og i meningsmålingerne". Ved landdagsvalget i Saarland fik SPD absolut flertal (!), ved det i NRW det dårligste resultat siden en gang for årtier siden. Meningsmålinger i nærheden af det rekordlave havde SPD i foråret 2021.

2) CDU er ikke med i den tyske regering, CDU kan i øvrigt slet ikke sidde i en forbundsregering uden CSU. Unionen, som de kaldes, udgør den største oppositionsfraktion i Forbundsdagen.

3) Hvis man endelig er interesseret i at forstå hvad grunden til Scholz' tøven kan være, skal man kigge på SPDs ruslandspolitik og dens historie, dvs. runde Egon Bahr. Scholz vil vinde krigen uden at være krigsdeltagende, dvs. snarere bruge økonomiske frem for militære midler. Og da vi ikke kan lave forudsigelser om historiens udvikling, må vi afvente forløbet for at se, om han lykkes med det kunststykke.

Jens Thaarup Nyberg

@Torben Lindegaard
Mon ikke det forholder sig sådan, at vesten betaler for olie og egen oprustning.

Og jeg hører , DR P1, 29/4, orientering, Rusland har forberedt det økonomiske system til at stå imod i den økonomiske krig, selv med nedgang i aktiviteten.

Og det forlyder, russiske guldminearbejdere er gået i strejke pgr. manglende løn. Og stålproduktionen, der indikerer byggeaktivitet, er gået 40% ned.

Det er skrækkeligt med de manglende raketter - og jeg hører, ammunitionsfabrikkerne kan ikke følge med forbruget i Ukraine..

Hvordan skal det dog gå.

Steen Voigt

'Og en geopolitisk omstilling, hvor de højteknologiske produktionskæder bag våbenindustrien skal pimpes til glæde for den europæiske industri.' Vi kan selvfølgelig også optimere og produktudvikle vores produktion af flødekarameller og lakrids. Det vil sikkert overbevise eventuelle aggressorer om vores fredelige hensigter.