Leder

Energiforsyningen kommer før moralen: Tyskland skruer op for kullet

Det moraliserende og grønt regerede Tyskland må skamfuldt skrue op for kulkraften, fordi Putin skruer ned for gassen – men vi sidder alle med fingrene i den fossile fælde, som der kun er en vej ud af: mindre energiforbrug og langt mere grøn energi
Fulde gaslagre er vigtigere end den grønne dagsorden for Tysklands grønne økonomi-, energi- og klimaminister, Robert Habeck.

Fulde gaslagre er vigtigere end den grønne dagsorden for Tysklands grønne økonomi-, energi- og klimaminister, Robert Habeck.

BRITTA PEDERSEN

Udland
21. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Vi er i 2022. Men Bertolt Brecht ser ud til at få ret i en berømt ballade fra 1920’erne: »Først kommer ædelsen, så kommer moralen.« Eller i opdateret form: »Først kommer energiforsyningen, så kommer moralen.«

For vi har allerede oplevet, hvordan Tysklands grønne økonomi-, energi- og klimaminister, Robert Habeck, har været på knæ ved den diktatoriske ledelse i Qatar for at få fingrene i deres LNG-gas som backup for den russiske forsyning.

Nu har vi nået næste niveau, hvor Putin faktisk lukker gashanen i, først til lande som Polen, Holland og Danmark, og nu også til store lande som Italien, Frankrig og Tyskland, hvor både industrien, elproduktionen og boligsektoren kræver sin daglige gas. I de seneste dage er gassen gennem Nord Stream 1 reduceret med 60 procent, og det lyder som en dårlig russisk joke, at årsagen skulle være »turbineproblemer«. Robert Habeck har da også allerede kaldt bluffet ved at beskylde Gazprom og Putin for at »så europæisk usikkerhed og splittelse – og drive gaspriserne i vejret«.

I både Tyskland, Frankrig og Italien er gaslagrene kun halvfulde, så allerede nu kigges der nervøst mod vinteren og iværksættes planer for besparelser i industrien. I elsektoren kan der bare ikke spares i samme omfang uden at skabe risiko for blackouts. Derfor skrues der nu op for de tyske kulkraftværker. Det øger CO₂-udledningen, medgiver en angrende Habeck. Men fulde gaslagre er »det øverste politiske bud«, så europæerne ikke bliver politisk afpresselige til vinter. Putin bruger jo energiforsyningen som »våben«.

Globale forbilleder

Det kan vi da godt kalde det. Men afhængigheden af fossil energi fra tvivlsomme stater har vi alle – ofte med blodige følger – selv navigeret os ind i her i Europa, hvor vi til forskel fra USA har en enorm nettoimport af energi. De koloniale træk i den historie kan vi godt slå os selv i hovedet med. Det nytter bare ikke meget. For det første fordi vi nu oplever, hvordan vores boykot mod Putin fører til, at lande som Indien og Kina skruer op for den russiske olie og gas. Og for det andet fordi det helt store problem er og bliver global opvarmning.

Vi kan ikke forhindre, at de gryende økonomier vil have vores levestandard med et dertil hørende energiforbrug. Vi er derfor tvunget til at skabe energibesparelser og konkurrencedygtige grønne løsninger, der kan være globale forbilleder. Så behøver vi ikke længere at frygte Putins afpresning. Eller se stort på vores moralske ansvar for klodens fremtid.

Vi må først spare og omstille i et hidtil uhørt omfang. Så kan vi angre mindre og moralisere mere bagefter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ingen tvivl om, at det, vi ser nu, er resultatet af årtiers katastrofalt fejlslagen energipolitik i Europe. Hele ideen om, at et skift fra olie og kul til naturgas er "grøn energipolitik" har fra starten været vanvittig, da naturgas stadig udleder masser af CO2, blot lidt mindre end olie og især kul. Så satsningen på naturgas har hele tiden været et "nemt fix", hvilket forskere og miljøorganisationer sådan set advarede mod allerede i 1980`erne, hvor den store danske satsning på naturgas blev rullet ud. Og ja lige nu er forsyningssikkerhed og acceptable elpriser vigtigere end CO2-reduktion og andre miljøtiltag.

Naja Abelsen, John Scheibelein, Jørgen Mathiasen, erik pedersen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Vi må komme til erkendelsen at vores liberaldemokratiske samfundsregler ikke mere passer til denne verden, der er ved at løbe løbsk med uoverskuelige konsekvenser for beståelsen af mange bosamfund i visse regioner i verden.
Den luksus, at folk kan protesterer sig til fx urealistiske, egoistiske afstandsregler på land & vand for nødvendige investeringer der kræves til frembringelser af grøn energi, såsom vindmøller og solcelle-installationer, er fremover uforenelige med de krav der stilles til overlevelsen af verden.
For samfundsmodellen skal der også en paradigmeskift til.

Naja Abelsen, Jørgen Mathiasen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Tjaae, bedre sent end aldrig:

https://ing.dk/artikel/elnettet-tyskland-forstaerkes-nord-syd-godt-danma...

Langt om længe har tyskerne fundet ud af, at elnettet skal være stærkt på kryds og tværs af landet/kontinentet.

Et stærkt elnet er bedre en gas og olie-rør til Rusland.

Kim Houmøller

Vi skal have Tyra feltet op at køre igen! Så tager vi mere grøn og energibesparelser derfra!

jens christian jacobsen og Flemming Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Sonne kommer temmelig hurtigt væk fra det centrale politiske problem, som han giver et moraliserende svar. Hvad ville tysk industri og dets medarbejdere sige til, at man lukker større dele af det ned, fordi Putin ikke længere leverer gas?

I modsætning til Sonne er den tyske regering nødt til at svare på det spørgsmål, og svaret er, at den ikke vil tage en direkte konfrontation med livsstilen. Sahra Wagenknecht har ganske ret i, at det er punktet, men tager helt fejl i sin påstand om, at regeringens grønne parti undergraver livsstilen. Det har vi nu Mathias Sonnes ord for.

Naja Abelsen, Torben Siersbæk og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Harald Viuff

Trist at det er så svært for os at spare i fællesskab, både for klima og solidaritet (både Ukraine og fattige lande)
Det er jo den varme grød og vi bliver nød til at begynde og forholde os til den i praktisk udfoldelse, altså at gøre noget, spare noget, skære ned nu, altså nu som i nu!
Jeg er ved at være en gammel mand og har ødelagt min del, men det gør så ondt at vi ikke i fællesskab, med vores overflod, kan overkomme bare fx at lave bilfri søndag, det er så trist og skære voldsomt på livskvaliteten.
Os her i vores lille smørhul så så mange muligheder, det kan godt være at det ikke nytter så voldsomt lige nu og her i det store Co2 regnskab, men det vil sende nogle signaler og bygge selvrespekt, livskvalitet og forhåbentlig så lidt håb hos vores børn...

Carsten Munk, Naja Abelsen, erik jensen, Lars Hansen, erik pedersen, Alan Frederiksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er stadig kun mellem 3 og 4 % af dansk fossil energi der kommer fra Rusland

Kim Houmøller

@Harald Viuff - Der er så skønt her inde på stenbroen, så lad os lade sommer være sommer?

Tyskerne har også været så "grønne" at de vil lukke, og har lukket, deres ellers velfungerende kernekraftværker. Så deres situation er ret så selvforskyldt, som vi andre så også kommer lide under.

Tina Petersen

@Mathias Sonne & Robert Habeck
"I de seneste dage er gassen gennem Nord Stream 1 reduceret med 60 procent, og det lyder som en dårlig russisk joke, at årsagen skulle være »turbineproblemer«. Robert Habeck har da også allerede kaldt bluffet ved at beskylde Gazprom og Putin for at »så europæisk usikkerhed og splittelse – og drive gaspriserne i vejret«."[citat slut]

6 dage siden: "Russia lowers gas flows to Europe with part stuck in Canada. Gas turbine taken to Montreal for a scheduled overhaul caught in sanctions crossfire." https://montrealgazette.com/news/russia-lowers-gas-flows-to-europe-with-...

6 dage siden: "Canadian- imposed sanctions affecting turbine repairs as EU tries to prepare for next winter. (...) Siemens Energy said a gas turbine that powers a compressor station on the pipeline had been in service for more than 10 years and had been taken to Montreal for a scheduled overhault. But because of sanctions imposed by Canada, the company has been unable to return the equipment to the customer, Gazprom." https://torontostar.pressreader.com/article/281715503277155

3 dage siden: "Russia once again cut natural gas flows to Europe, including by half to Italy and completely cutting off France. (...) Russia has blamed a technical problem for the cuts to the key Nord Stream 1 pipeline serving Germany and France, saying equipment being refurbished in Canada was stuck there because of Western Sanctions. (...) Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy said friday that the reductions are "blackmail against both individual countries and Europe as a whole." https://torontostar.pressreader.com/article/281779927793212

Jeg har læst (et eller andet sted) at den landbaserede del af Nord Stream 2 nu pumper gas til at dække behov indenrigs i Rusland, så det lader til at såvel de europæiske befolkninger (undt. i Hungary og Serbien), som EUs industrier, kommer altså til at fryse til vinter, muligvis selv i europæiske lande med A-kraft, idet der er ved at rettes et kritisk fokus på at "Europas afhængighed af russisk energi handler også om atomkraft" https://www.information.dk/udland/2022/06/europas-afhaengighed-russisk-e... Tyra-feltet genoptager leveringer af naturgas til os tidligst i midten af 2023.

Havde Merkel ventet et år, eller to, med at lade sig pensionere, og havde vi i Vesten bevaret og respekteret diplomatiet som et politisk værktøj, sad hverken ukrainerne eller os i suppedasen i dag...

Uanset hvad årsagen er til de reducerede tilførsler af russisk gas, kan vi selvfølgelig ikke indføre sanktioner mod Rusland og samtidig forlange, at de ikke må svare igen. Så det, vi er vidner til lige nu, er en "katten og musen" leg, hvor parterne forsøger at presse hinanden ved at bestemme, hvornår leverancerne af russisk energi til Europa skal stoppe.

Tina Petersen

Er det, som Lars Hansen skriver, en "katten og musen" leg, så er det ukrainerne, der leger "katten og musen" mod EU-lande.

Lige som for nogen tid siden, da præsident Zelenskyj beordrede lukningen af gas-rørføring ved Luhansk (= stop for 30% af gas til europæiske lande), ligeledes også nu, da Canada på eget initiativ sanktionerede og blokerede tilbagesendelsen af russisk gas-udstyr, Siemens sendte til Montreal for periodisk vedligeholdelse.

Verdens næststørste ukrainske diaspora fandt et hjem i Canada efter WW2. I dag, næst efter Ukraine, verdens mest ukrainske (ukrainization) land er Canada.

https://duckduckgo.com/?q=canadians+polititians+of+ukrainian+descent&t=f...
https://duckduckgo.com/?q=ukrainian+nationalist+monuments+in+canada&t=ff...
https://duckduckgo.com/?q=ukrainization&t=ffsb&ia=web