Leder

Nu skal franskmændene lære kompromisets kunst

De franske vælgere har sammensat et parlament, der bedre repræsenterer den brogede vælgerskare – et potentielt demokratisk sundhedstegn, hvis bare ikke den politiske kultur i Frankrig var så uvant med kompromiser og forlig
Uret tikker for præsident Macron, for venstrefløjen har annonceret en mistillidsafstemning den 5. juli, som kan koste regeringen livet.

Uret tikker for præsident Macron, for venstrefløjen har annonceret en mistillidsafstemning den 5. juli, som kan koste regeringen livet.

Lionel Bonaventure

Udland
21. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Da Charles de Gaulle skabte fundamentet for det moderne Frankrig med Den Femte Republik, var ideen at begunstige dannelsen af stabile politiske flertal, som kunne realisere langsigtede politiske planer for landet. Men den gamle generals arvestykke er gennem de seneste årtier gået op i sømmene. I mange år holdt de borgerlige og socialisterne fast i magten trods en svindende vælgeropbakning ved at udnytte et valgsystem, som favoriserede de store partier og på skift gav dem magten.

Det system har franskmændene nu kortsluttet ved søndagens parlamentsvalg. Det var med en beskæmmende lav valgdeltagelse som den vigtigste lektion. Under hver anden af de stemmeberettigede satte sit kryds. De, som stemte, gjorde det til gengæld på en langt mere broget forsamling, end man tidligere har set. Den hårde højrefløj i Rassemblement National lykkedes endelig med at omsætte de gode stemmetal fra tidligere præsidentvalg til 89 pladser i Nationalforsamlingen. Det var et parlamentarisk gennembrud for partiet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rolf Andersen

Måske skulle DR tilbyde en fransk version af 'Borgen' til udsendelse på fransk tv ? ;)

Marie-Christine Poncelet

Man kan takke Tore Keller, hans etnocentrisk konklusion har ført til Rolf Andersen endnu mere etnocentrisk bemærkning: lade franskmændene se Borgen så vil de måske lære " kompromisets kunst at kende" , det vi kan så godt i Skandinavien.
Tak for det Tore!
Selv om den franske parlament har idag en hele anden sammensætning end før svarer den ikke til den sammensætning der ville være hvis valgs systemet var proportional.
Flere end 50%af franskmænd har ikke stemt.
I følgen Liberation , hvis valgs systemet var proportional ville venstrefløjen være på samme niveau som Macrons bevægelsen og Le Pen ville have ca 65 mandater i stedfor 89.
Det er sket kun en gang , at præsidenten ikke har haft et flertal i parlamentet, lidt efter lidt er det parlamentariske system blevet undergravet i den 5 republik som giver alle magter til præsidenten og hans majoritet og hvor oppositionen eneste redskab er at obstruere.
De sidste 5 år er oppositionen kommet med hundredvis af lovforslag, ændringsforslag osv uden at en eneste af dem er blevet taget op til overvejelser af regeringen .
Man kan eller ikke sige at det nuværende resultat afspejler den politiske fordeling i landet når så mange ikke har stemt, når så mange ikke er repræsenteret.
Tore Keller skriver at " de to største opposition s partier kan således ikke forventes på nogen måde at bidrage til de kompromiser ,der skal til, hvis Frankrig skal regeres de næste fem år" , for det første kan man bidrage på mange måder, f.eks med lovforslag og for det andet lyder det som om at det er oppositionen s partier der skal lære at lave kompromiser, indtil nu er det præsidenten der har ikke villet lave kompromiser og har regeret som om parlamentet fandtes ikke, oppositionen eller ikke og som om parlamentet s eneste raison d' etre var bare at sige ja til regeringen s lovgivningen. Sådan har det været i årtier.
Frankrig er i en alvorlig demokratiske krise der kan føre næste gang der er præsident valg til en Le Pen som præsident, det kan man tak Macron for.
Alle de gamle partier er mere eller mindre opløst, Macrons bevægelsen vil forsvinde med ham selv, og venstrefløjen s union er i sit spæde start og skrøbelig.
Så der hviler faktisk et stort ansvar på venstrefløjen s skuldre nu for at give franskmænd et alternativ til en liberalistisk politik og en national konservative politik
Den demokratiske krise i Frankrig er værd at spekulere over, desværre taler man for tit om politisk strategi frem for politisk indhold.
Hvert parti bliver sat i en båse uden at man ved præcis hvilke politik de promovere og der har politiske kommentator ret store ansvar for.

Inger Pedersen

Uanset etnocentritciet eller ej - og diverse holdninger til den...

KUNNE det tænkes som en fordelagtig mulighed for Frankrig fremover - ud fra De Faktiske Forhold i Jernindustrien (læs: Dagens Realiteter) at benytte sig af en vej med kompromiser, forlig og samarbejde?

Selv om den vej måske måtte være uvant...

Marie-Christine Poncelet

@ Inger Pedersen , kompromiser, forlig og samarbejde er muligt kun hvis institutioner er på sådan en måde at det kan lade sig gøre, sådan er det ikke i Frankrig.
577 medlemmer i parlamentet, venstrefløjen var stolt over at en rengøring dame med afrikanske baggrund blevet stemt ind, og en arbejder fra Marseille s " ghetto".
Frankrig er ikke et demokrati og valg systemet er ikke repræsentativ, hvordan skulle man kunne lave nogle kompromiser?
Venstrefløjen vil gerne ændre konstitutionen og valg systemet. 50 % af befolkningen stemmer ikke, det er ikke uden grund.
Som sagde Jean Luc Melenchon, venstrefløjen s leder , vi har 4 blokker i Frankrig: Den yderste højrefløj, højrefløj som Macron er en del af, venstrefløjen og dem som ikke stemmer.