Leder

Kig udad: Mindsteløn i EU hjælper millioner af europæere

EU’s mindsteløn kommer, om end i udvandet form. Det kan man beklage af bekymring for den danske arbejdsmarkedsmodel. Men det giver mere mening at glæde sig over, at millioner af europæere kan løftes ud af fattigdom
Den mere koordinerede lønpolitik i EU kan øge lønnen for op mod 25 millioner underbetalte europæere.

Den mere koordinerede lønpolitik i EU kan øge lønnen for op mod 25 millioner underbetalte europæere.

Emmanuel Dunand

Udland
9. juni 2022

Sjældent har der i Danmark været så stor enighed i det politiske spektrum – fra de EU-skeptiske yderfløje over de liberale statsminimalister til de fagforeningsnære socialdemokrater: EU’s kommende mindsteløn, som EU-Parlamentet og medlemsstaterne trods dansk-svensk modstand nu er ved at blive enige om, er noget værre møg!

Hvis vi kigger indad, er årsagerne åbenlyse:

Selve ideen om en lovbestemt mindsteløn skurrer mod den danske model, hvor løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Selv om Danmark og fem andre EU-lande uden lovbestemt mindsteløn eksplicit er undtaget, kan den altså ses som en mulig trussel mod de kollektive overenskomster, der sikrer danskerne fremragende løn- og arbejdsvilkår. Og som en trussel mod EU-traktaternes ordlyd om, at lønregulering er national kompetence.

Hvis vi kigger udad, er billedet helt anderledes:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kurt Wissendorf Møller

Fremragende kommentar, der både forklarer behovet for solidaritet og lighed uden at fratage dk retten til at anvende den danske model.
Egentlig lidt fattigt, at den danske fagbevægelse skal mindes om begrebet solidaritet.

Erik Tvedt, Herdis Weins, Niels Clausen, Christian Bruun, Peter Gløde, Thomas Tanghus, Poul Søren Kjærsgaard, Finn Holmager, Anders Reinholdt, Carsten Bjerre, Alan Frederiksen, Dan Ysnæs, Torben Lindegaard, Inger Pedersen, Steffen Gliese, erik pedersen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Fin leder, der solidariserer sig med de lavtlønnede i EU.

Der er sket en hel del siden Christian Bennike i en leder for halvandet
år siden spurgte: "Hvad er egentlig pointen med at lave en EU-mindsteløn?"

Det var ikke et værdigt spørgsmål for Information at stille på lederplads.

Og lad os lige erindrer, at Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Cypern
og Italien ikke har mindsteløn fastsat ved lov, hvorfor mindstelønsdirektivet
ikke gælder for os.

Herdis Weins, Finn Holmager, Steffen Gliese og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis der skulle være med solidariske briller på var det så ikke bedre at gøre de faglige foreninger stærkere i alle lande så lønmodtagerne kan få gode løn og arbejdsforhold i alle lande?????
Med denne ordning kan arbejdsgiverne nu bare sige se der er en mindsteløn så behøver "vi" ikke at lave overenskomster om løn og arbejdsforhold. Her ved bliver mindstelønnen den gældende løn og er det godt for lønmodtagerne?

Lene Basballe, Karen Nygård, Rolf Andersen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

I betragtning af, hvor dårligt den danske model fungerer for offentligt ansatte og tusindvis af dårligt betalte arbejdere på steder uden overenskomst, så virker fagforeningernes forsvar for den danske model mere som et forsvar for sig selv end for alle arbejdere. Så tillykke med EU-mindstelønnen, og lad os håbe, at den også spreder sig til andre lande, herunder Danmark.

Anders Reinholdt, Torben Lindegaard, Erik Tvedt, Frederik Schwane, Rikke Petersen, Herdis Weins, Torben Skov, Niels Clausen, Christian Bruun og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Den danske model fungerer da glimrende for de offentligt ansatte.

Alle de ansatte, der ikke vil arbejde for de lave lønninger, og i øvrigt dårlige arbejdsforhold, det offentlige tilbyder, finder arbejde i det private erhversliv, hvor man - åbenbart - er villig til at betale højere lønnninger og i øvrigt tilbyde bedre arbejdsforhold generelt, end det offentlige er villig til.

Med andre ord: Hvis en arbejdsgiver synes 'han' mangler arbejdskraft, må 'han' betale det, som de mennesker, som tilbyder at arbejde inden for det pågældende felt, vil have i løn.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil tilbyde den løn og de andre arbejdsforhold, som er tilfredsstillende for dem, som kunne påtage sig arbejdet, sååeehhh … findes der jo andre 'græsgange'.

Lavtlønsjobbene i nogle private virksomheder er et helt andet problem, som kun løses ved ordentlige fagforeningers indsats. Og her mener jeg både virksomhedernes foreninger og de ansattes foreninger.

Problemerne på det offentlige arbejdsmarked er IKKE fagforeningernes skyld – det er de offentlige arbejdsgiveres problem. Det er dem, der sidder med løsningen på problemerne.

Men det er altså også de ansattes ansvar, at sørge for at melde sig ind i en ordentlig fagforening. Og det er selvfølig også virksomhedernes ansvar at melde sig ind i en ordentlig virksomhedsforening.

Dorte Sørensen

David Zennaro - ja den danske model fungerer dårligt for det offentlige - MEN er det ikke mere fordi regeringen/Finansministeren sidder for bordenden som arbejdsgiver og som Finansminister, der bestemmer de økonomiske rammerne for stat/religioner/kommuner.

Fx, ved sygeplejestrejken ville et flertal af Folketingspolitikker ikke give sygeplejerskerne det lønløft som de fortjente og som kunne få flere til at søge ind eller forblive som sygeplejersker. Det er i mine øjne ikke "rettidig omhu".

Ligeledes så blev de faglige krav om medlemskab forbudt ved lov - så fagforeningerne fik frataget et godt"våben" til at varetage lønmodtagernes interesser, når de ikke kan kræve medlemskab - de lønmodtager som ikke er medlemmer kan være svære at hjælpe.

David Zennaro

Jeg ved ikke helt, hvorfor fagbevægelsen er så forelsket i den danske model, for den er et resultat af en arbejdskamp, som fagbevægelsen faktisk tabte, nemlig den store lockout, som sluttede med Septemberforliget i 1899. Det skabte den danske model, hvor arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagbevægelsen har eneret på at forhandle løn og arbejdsforhold. Den model fungerer fint på den del af arbejdsmarkedet, hvor der produceres varer, mens den slet ikke fungerer i det offentlige og ikke ret godt i den del af det private, fx. servicesektoren. Rigtig mange af de mennesker man ringer til nu om dage, sidder i call-centre, hvor det er arbejdsgiveren, som dikterer løn- og arbejdsforhold suverænt.

Dorte Sørensen

Ja Septemberforliget gav arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet - Men er det så ikke på tide at få ændret den ret så det bliver et bedre samarbejde med mere frihed til lønmodtagerne.
Det kan kun gøres med stærkere fagforeninger og et større og velfungerende medlemskab.

problemet med lovbestemt mindsteløn er at den automatisk bliver til maksimum løn for de grupper den skulle angiveligt skulle hjælpe

Inger Pedersen

Dorte Sørensen
09. juni, 2022 - 21:39
"Ja Septemberforliget gav arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet -..."

- og refereret til mig fra et mig ubekendt møde i fagbevægelsens storhedstid - frit efter hukommelsen:

JA! Arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet - men hvis de ikke leder og fordeler på en måde, vi kan acceptere... så sender vi sgu da gutterne uden for porten, indtil vi bliver enige...

Det var dengang.
På BMW.
Da fagbevægelsen havde magten til det.

Jens Christensen

@David Zennaro, det er ikke fair at kalde Septemberforliget for blot et tab for arbejderbevægelsen. Retten til at organisere sig og strejke m.v. var på ingen måde en selvfølge dengang. Og at arbejdsgiveren fik nedskrevet sin ledelsesret, virker vel ret naturligt, i hvert fald ud fra en gængs opfattelse af ret og vrang. Selvfølgelig leder en person i hovedreglen sin egen virksomhed, med hvad dertil hører af nødvendige undtagelser. Alternativer til det falder nok næppe i god jord hos ret mange ved nærmere eftertanke.

At både arbejdsgiver- og arbejdstager-side som oftest forsvarer 'den danske model' har flere gode grunde. Regulering af løn via lovgivning, herunder mindsteløn, er bl.a. betænkeligt på den måde, at hverken du eller jeg nødvendigvis altid vil være tjent med de aktuelle vinde i den politiske sfære og dermed lovgivningen, der gives.

Alternativet, som vi heldigvis har her med frie aftaler arbejdsmarkedsparterne imellem, kræver så bare en god og bred tilslutning, og det er trist at se den svinde lidt ind for tiden. EU-regulering via direktiver f.eks. vedr kollektive afskedigelser, virksomhedsoverdragelser, løngarant og nu mindsteløn mv bedrer det ikke for os i Norden. Men okay - for i forvejen stærkt lovgivningsregulerede og gumpetunge arbejdsmarkeder i Frankrig, Italien, Tyskland m.m.fl. er der måske en pointe. Men her bør vi prøve at undgå, de ting bliver bindende for os.

Dorte Sørensen

Jens Christensen er ikke så uenig i det du skriver. Bare en bemærkning , der hvor ledelsen og lønmodtagerne har samarbejdet om driften har udviklingen været positivt.
Så at medtage lønmodtagerne i processen er ikke en dårlig ide - større ansvar og selvbestemmelse giver ofte gode resultater.

Torben Lindegaard

@Jens Christensen 10. juni, 2022 - 01:58

"EU-regulering via direktiver f.eks. vedr kollektive afskedigelser, virksomhedsoverdragelser, løngarant og nu mindsteløn mv bedrer det ikke for os i Norden. Men okay - for i forvejen stærkt lovgivningsregulerede og gumpetunge arbejdsmarkeder i Frankrig, Italien, Tyskland m.m.fl. er der måske en pointe. Men her bør vi prøve at undgå, de ting bliver bindende for os."
citat fra læserbrev

Fint nok .... og Kommissionens forslag om en bindende, lovbestemt
mindsteløn på 60% af landets medianløn gælder netop ikke for de
lande, der ikke i forvejen har en lovbestemt mindsteløn -
herunder Danmark.

Derfor er det aldeles uklædeligt for os at modarbejde indførelsen af
EU's mindstelønscirkulære, der vil kunne gavne mange af de rigtig svage
grupper på EU's arbejdsmarkeder - 25 mio mennesker ifølge Mathias Sonne.

Jens Christensen

Men Lindegaard, der er imidlertid skabt en del utryghed om, hvorvidt EU ikke overtræder sine retmæssige kompetencer vedr., hvad EU må blande sig i. Prøv at læse Lissabon traktatens art 153, stk 5, hvori netop lønforhold nævnes eksplicit som noget udenfor. Jeg kan godt forstå, hvis det skaber furore og debat.