Leder

Energiforsyning som krigsførelse: Også du skal ændre dit liv

Europa står formentlig foran en energikrise, der ikke kan løses akut med nye fossile energikilder. I Tyskland kræver regeringen besparelser af befolkningen. Det burde den danske regering tage ved lære af
På alle planer skal vi have et højere tempo i effektiviseringen og i udbygningen af sol og vind – som dagligt kan spare os milliarder på importen af fossilt brændstof.

På alle planer skal vi have et højere tempo i effektiviseringen og i udbygningen af sol og vind – som dagligt kan spare os milliarder på importen af fossilt brændstof.

Michael Bager/Ritzau Scanpix

Udland
14. juli 2022

Onde tunger siger, at hvert tiende minut forelsker en journalist sig i Tysklands grønne økonomi-, energi- og klimaminister, Robert Habeck.

Han er unægtelig et kommunikationstalent. Men i disse dage siger Habeck noget, som de færreste ønsker at høre: Også du, kære borger, er tvunget til at spare på energien. At tage kortere brusebade. Isolere dine vinduer. Og indstille dig på en vinter, der kan blive turbulent og koldere end sædvanligt. For uden tilstrækkelig russisk gas og olie må vi forbruge mindre energi. For forsyningssikkerheden. For klimaet. Og mod Putin.

Selvfølgelig er der i Tyskland frygt for gule veste og energifattigdom. Og selvfølgelig elsker Putin den europæiske frygt: Han bruger jo energien som geopolitisk våben i en hybrid krigsførelse mod Europa.

I det korte perspektiv frem mod vinteren, der både kan byde på lave temperaturer og et økonomisk stormvejr i en energidrevet inflation, er vi tvunget til at spare på gas, strøm og brændstoffer i Europa.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

JA, SELVFØLGELIG!!!

HVAD ELLERS?

Tak for - omsider - at gøre det tydeligt!

Hvad havde vi dog ellers forestillet os?

Ingrid Olsen, Svend Erik Sokkelund, Steen Ole Rasmussen, Marianne Stockmarr, Morten Balling, Poul Søren Kjærsgaard, Klaus Ipsen, Viggo Okholm, fin egenfeldt, Ole Olesen, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

JA, SELVFØLGELIG!!!

HVAD ELLERS?

Tak for - omsider - at gøre det tydeligt!

Hvad havde vi dog ellers forestillet os?

Inger Pedersen

Åh, nu igen.
Beklager - min pc er tilsyneladende ikke kompatibel med Informations...

Rolf Andersen, Morten Balling og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Der er masser af håndtag at dreje på når Putin skal have en blodtud. Arbejd hjemmefra hvis det er muligt. Klods din benzin eller diesel bil op for vinteren. Vi kender alle de nødvendige spareøvelser. Men egentligt forbud mod forbrug er uundgåeligt. Os der lever og har levet i et mangel samfund kan nemlig godt finde ud af det.

Svend Erik Sokkelund, Ole Olesen, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Også du, kære borger, er tvunget til at spare på energien. At tage kortere brusebade. Isolere dine vinduer. Og indstille dig på en vinter, der kan blive turbulent og koldere end sædvanligt. For uden tilstrækkelig russisk gas og olie må vi forbruge mindre energi.

Vildt dårlig timing. Halvdelen af Dks befolkning sidder i fly og lufthavne for at komme på ferie og ser overhovedet ikke dette opråd.
Vi som ser det, ved det godt.
Men.. har man taget erhvervslivet, beskæftigelsesindustrien, motorvejsbyggerierne og alt det andet businessgrej med i denne nedskærings- og sparepolitik?
Hvad med CEO'erne - skal de også spare eller er det kun 'vi kære borgere'?

Eva Schwanenflügel, Svend Erik Sokkelund, Steen Ole Rasmussen, erik lund sørensen, Marianne Stockmarr, Torben Arendal, Carsten Munk, Viggo Okholm, Hans Aagaard, Katrine Damm, Gitte Holmen, Søren Kristensen, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Inger Pedersen, Jan Nielsen, Alan Frederiksen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Min varmeudgift, inkl. varmt vand til et dagligt varmt og langt brusebad, løber sig til ca. 2.500 kr.. Lidt sjovt er kostede det stort set det sammen for 20 år siden. Ikke så meget som en krone dyrere. Det kan ikke passe tænker du. Men det gør det. Jeg har fjernvarme. Og i gennem årene er det bare blevet billigere og billigere. Og mit fjernvarme selskab er fri af kommercielle interesser og har hele processen under egen kontrol. Derfor ingen fordyrende omkostninger og ingen udbetaling til aktionærer eller andet.

Og til sidst. De 2.500 kr. er om året.

Marianne Stockmarr, Torben Arendal, Morten Balling, Viggo Okholm, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Jeg har også badekar :-)

Inger Pedersen

Jeppe Theodor Lindholm
13. juli, 2022 - 22:53

Næsten samme her, dog lidt dyrere - jeg er måske lidt mere tilbøjelig til behagelighed?

Men hvad skal dem, der er afhængige af naturgas eller gasfyret fjernvarme bruge vores luktrative tilstand til?

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er vist første gang, at Inf. siger direkte til os, at vi skal spare på energien. Det er en stor ting og modigt gjort.
Men der er et problem med den slags opfordringer: Hvad skal vi så lave? I stedet for at rejse, skal vi fordybe os i noget. Hvad med at lave Danmark om til et rigtigt bæredygtigt samfund? Det var da en meningsfuld beskæftigelse. Skolerne kunne bruges til aftendebatter. Vi kunne organisere os i lokalområdet og gøre det resilient, robust og mere vedkommende.

Signe Marie Rasmussen, Ingrid Olsen, Torben Arendal, Morten Balling, Carsten Munk, Viggo Okholm, Inger Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Som et kuriosum kan jeg lige nævne, at jeg for et år siden begyndte på kulde- og vejrtrækningsøvelser inspireret af ‘ismanden’ Wim Hof (find ham på YouTube), så på den måde er jeg godt med. Jeg tager ikke varme bade mere, kan holde vejret i tre minutter og har derved rejst en stor indre energi op. Det er ikke for ukrainernes skyld, men for min egen.
Jeg synes, vi på mange måder lever helt forkert, og det vil kun være godt, hvis vi kommer til at leve mere bæredygtigt. Det skal bare helst komme indefra og ikke som et diktat udefra.

erik pedersen, Torben Arendal og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Gitte Holmen

VIRKSOMHEDERNE MÅ OGSÅ BIDRAGE

Ja, hvor stor en del af energien bruges af netop andre end private borgere? Har du tænkt på, hvor meget strøm, der mon fx bruges til at ventilere og oplyse et stort supermarked? Hvor megen energi, et supermarked bruger på køle- og fryseskabe? Hvor meget strøm, der bruges til gadebelysning? Hvor vildt megen energi, der formodentligt bruges på tomatdyrkning i store, automatiserede drivhuse her i landet? Hvor meget strøm en grisefarmer bruger i sine automatiserede stalde? Og hvor meget energi, der bruges til alt det digitale - det er vist ikke så lidt !? Fx også derfor, at Bitcoin-virksomheder ligger på Island, hvor man kan få nærmest gratis strøm til deres enorme computere. Find selv på mange flere - måske Information kunne gå på opdagelse og skrive om, hvem der bruger mest og hvilke alternative teknologier, der allerede findes ?

I den sammenhæng synes jeg, at når vi taler om energiforbrug og det at formindske CO2, så er det "pænt underligt", at vores politikere giver indirekte skattefinansieret statsstøtte (maskeret som rabatter ifm. CO2-tiltag) til de meget store virksomheder, som sviner allermest. Jeg har erfaret, at man i USA længe - ja måske aldrig - har haft problemer med skattefinansieret statsstøtte til BIG BUSINESS. At den amerikanske stat længe har haft praksis med at kanalisere Hr. og Fru Amerikas skattekroner direkte til virksomhederne - som herefter ofte ikke betaler skat af deres indtægter. Men sådan er der jo så meget ...

@Niels-Simon Larsen: Ja, dejligt, hvis ting ikke sker pr. diktat, men jeg hørte i en video Obama sige, at 80% af alle mennesker er økonomiske idioter og derfor ikke bør have indflydelse på økonomiske dispositioner. BUM! Tjek fx WEF og deres udførlige hjemmeside omkring deres meget detaljerede planer for verden, dvs. tiltag ifm. The Great Reset. Et udviklingskoncept, der i øvrigt her i foråret formelt er indgået samarbejdsaftale med WHO omkring mhp. implementering frem mod 2030. Det er helt ok, hvis man tænker, at det er da bare konspirationsteori - så siger vi det. Vi er et par stykker eller flere, der - efter at have fundet ud af, at WEF eksisterer - måske oplever, at der synes at være en vis overensstemmelse mellem WEF-programmer og det, der udfolder sig i verden. Enten at det ses direkte eller at der sker "ting og sager", der ender ud med at have den af WEF ønskede effekt. Her vil det også være interessant, hvis Information ville skrive mere om WEF og alle deres mange og meget detaljerede planer, som altså sammen med WHO skal implementeres frem mod 2030. I går læste jeg fx på WEF-hjemmeside om, hvordag arkitekter i flere år har arbejdet med byrumsdesign/byplanlægning, der sikrer "social distancing". På hjemmesiden viser de også fine bud på byparker, der er indrettet og beplantet, så man altid har andre mennesker på mindst 1-2 m´s afstand. Men kig selv - god læsning!

Niels-Simon Larsen

Gitte Holmen: Ja, vil du ikke være med til at lave det hele om? Hvor skal vi begynde, og hvor mange er vi? Det er jo det, der er problemet. The great Reset, på dansk, Den store Omstilling.
Information har lige overstået studiekredsen om en nyfortolkning af kommunismen, og Sonne går i felten for den personlige indsats. Fint set indefra, men udefra nok ikke til at få øje på.
Ikke for at dryppe malurt i bægeret, men planer er der en nok af, og vi der er op til års kender masser af dem og har også deltaget i mange af dem, så hvorfor er vi kun her, hvor vi er? Eller sagt med lidt større ord: Hvorfor er vi en så selvødelæggende menneskeart, som vi er? Der er nok at tage fat på, den dag vi ikke rejser mere.

erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Gitte Holmen

Hvis man sætter tingene lidt på spidsen, for at gøre det hele lidt nemmere at overskue, så plejer jeg at sige, at hvis man er utilfreds med industrien og landbruget, så kan man holde op med at købe deres produkter.

Dermed intet sagt om ulighed eller politik. Det er rent og skært et eksempel på at vi kan hade f.eks. landbruget så meget vi vil, bla. fordi de forurener, men landbruget eksisterer kun, så længe der er forbrugere til at aftage de fødevarer de producerer.

Dermed heller ikke sagt om de kunne producere anderledes, men her er det benhård frit marked som styrer prisen, omsætningen og virksomhedernes overlevelse. Uden mad dør man af sult, så måske skulle vi stoppe med at bashe landbruget. Alternativt skulle man til at dyrke sine afgrøder selv i parcelhushaven, hvilket er problematisk, hvis man som halvdelen af Jordens befolkning bor i en by.

Ser man på "lille Danmark", op på hvor vi f.eks. bruger vores energi så er det tankevækkende: Vi bruger en stor del på opvarmning og transport. Så er der førnævnte landbrug, og industrien. Igen, uden forbrugere ingen industri.

Så ja, alle skal til at vågne op og tænke sig om. Forleden var otto ud af ni parkeringspladser til elbiler her hvor jeg bor (i KBH centrum) besat af en stor SUV. Dem som køber en elektrisk eller hybrid SUV har misforstået hvad problemet er.

Problemet er ikke at bilen skal køre på el i stedet for diesel. Problemet er at man slet ikke bør have sådan et lokum af en bil i en by. Problemet er at vi bruger for meget energi. Problemet er at vi skal skære ned på vores ressourceforbrug, og det gør man ikke med en VW ID.4 eller en CUPRA Formentor, som går under "ti på literen". Det gør man ved at gå eller cykle.

Lige nu er mange blevet opmærksomme på den manglende bæredygtighed, fordi smør og benzin er blevet dyrt, men bæredygtigheden har hængt i laser længe. Meget længe! Det har man blot ignoreret, fordi man lige skulle tjene lidt flere papirpenge uden nogen som helst indbygget værdi.

Ole Olesen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Nu kan jeg ikke huske, om Ejvind Larsen fortsat lagde navn til lederen her på stedet, da han begyndte at argumentere for mindre vækst, mindre forbrug! Men det forekommer mig, at det er meget lang tid siden, og at tiden generelt er blevet spildt siden.

Da jeg kastede mig ud i projektet, at ændre livsstil af hensyn til vore livsbetingelser, var der ikke rigtigt salg i det.

I bagklogskabens ulideligt klare lys står det tindrende klart, at stort set alle dem, der mener at have været noget ved musikken de sidste 40 år, dvs, den tid jeg har været voksen ,og konsekvent fokuseret i praksis og teori, har svigtet, at den rettidige omhu har manglet.

Og det store flertal af samtidens pladderoptimistiske politikere/økonomer/professionelle italesættere af problemstillinger og løsninger står stadigt for den store selvfede løgn, den der går på at vi kan forbruge os ud af de problemer, der kommer af vores gigantiske forbrug.

Google kan med ganske få søgninger vise, at dem, der havde fat i den lange ende, var langt forud for dem, der havde magten, hvad respekt for sandhed og personlig integritet angår.

Morten Hillgaard, erik pedersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

I 1970 krydsede vi grænsen for, hvor meget CO2 kloden kunne optage. På det tidspunkt havde vi fået klimaadvarsler i mindst 15 år. I 1987 kom Brundtlandrapporten som var helt klar i talen og den blev ignoreret af alle parlamentarikere overalt. I 2003 holdt Fogh en stor "Venstre er klimavenlig" tale, i 2018 begyndte Greta Thunberg sin skolestrejke, i 2019 vedtog Folketinget at vedtage en ny klimalov, i 2020 bemærkede Mette Frederiksen, at hun havde noteret sig, at der ikke var så mange børn i gaderne længere og at de nok havde fundet ud af, at det her var noget, de voksne skulle tage sig af.
Hvorfor fik Greta Thunberg sådan en opmærksomhed fra verdens ledere?
Det fik hun, fordi hun havde en næsten uoverskuelig mængde tilhængere.
Hvorfor holdt verdens ledere op med at lytte?
Fordi de fandt ud af, at de ikke risikerede deres personlige magt, selv om de ikke interesserede sig for klimaændringerne.

Regeringen i Danmark, som i så mange andre lande, har givet sig selv den bundne opgave at prøve at puste med mel i munden: væksten skal fortsætte, Danskerne skal leve som hidtil, industrien må ikke generes og så skal vi begrænse CO2-udledningen.
Lykkes det ikke, går vi enten til under meget vanskelige leveforhold eller også får vi en tordnende recession, der gør os alle fattige.

Der er så mange store ting, staten kunne gøre for at begrænse CO2-udledningen. Vi kunne bede handelsflåden om at sejle langsommere. Det ville gå ud over rederiernes indtjening men, hvorfor skulle de ikke være med til at betale for deres egen forurening?
Vi kunne få den indenlandske godstransport over på skinner. - igen. DSB Gods blev nedlagt til fordel for private vognmænd, så nu sender vi 500 store lastbiler af sted i stedet for 2 godstog (eller 5.000. Jeg ved ikke, hvor mange lastbiler der krydser Storebælt).
Bi kunne forlange af Aalborg Portland, at de byggede fabrikken om, så deres produktion kunne optage CO2. Der bygges allerede Portlandcementfabrikker rundt om, der er klimavenlige.

Men vi kan også selv gøre rigtigt meget.
Selvfølgelig skal vi ikke flyve.
Sæt farten ned, når du kører i bil. Du kan spare 10% af dit brændstof og yderligere 3%, hvis du sørger for det korrekte dæktryk.
Spis overvejende lokalt produceret mad.
En EU-borger køber i gennemsnit 26 kilo tøj om året. Skær alt det overflødige væk og spar omkring 400 kilo CO2 om året.
Tag så vidt muligt den offentlige transport eller cyklen. Lad bilen stå.
Send tørretumbleren, mikroovnen og opvaskemaskinen på genbrugspladsen.
Køb din næste computer brugt og send den anden til genbrug.
Sortér plastic, glas, papir osv. og send det til genbrug. Vi har store firmaer, der genaanvender materialerne.

Da hverken vores egen regering eller andre regeringer har kunnet finde en balance, skal vi under alle omstændigheder forberede os på både recession og store klimaændringer.

Men vi skal spare alligevel. Der er ingen grund til at gøre det hele værre, end det allerede er.

Karin Hansen, Ole Olesen, Kent Bajer, erik pedersen, Carsten Munk og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det store, altomfattende ‘vi’ bruges af alle, også af mig. Hvis vi tager Danskerne som eksempel, er der i realiteten ikke noget ‘vi’. Det kom nærmest, da Socialdemokratiet bar på toppen og man kunne tale om et socialdemokratisk folkehjem. Siden kom splittelsen.
Der skal oprettes et nyt ‘vi’, ellers går det helt galt, men spørgsmålet er, hvad det nye ‘vi’ skal dække over. Pelle Dragsdal skriver i dag, at den private ejendomsret ikke er så vigtig som før. Allerede her går der slør i hjulet, og hvor mange mennesker kan et nyt ‘vi’ samle, hvis man ikke mere skal have lov at sove sig til en formue i sin villa?
Skal kongehuset og folkekirken med over i det bæredygtige samfund? Sikke en ballade der kan blive. Det er på tide, at de store spørgsmål kommer op at vende, så det ikke kun er de varme bade, der løber med overskrifterne.

erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Michael Schneider

OK, så nu sparer Tyskland på energien på grund af Putin. Hvad så når krigen er ovre? Det er i mine øjne det værste der kunne ske. Omstillingen skal jo bygge på klimaforandringene. Nu bliver det endnu sværere at overbevise befolkningen om at forsætte med at spare på energien. Sådan er den menneskelige natur, desværre.

erik pedersen, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Inger Pedersen, der hvor jeg vil hen er, at der er nogen som tjener kassen uretmæssig lige nu på andres elendighed. Lige nu skovler den norske stat penge ind som aldrig før. 1.700.000.000.000 kr. ekstra i kassen alene i 2022 grundet vilde gas- og oliepriser. Ca. gange mere en normalt. Så snart Thyra til næste år kommer op at køre vælter pengene også ind hos den danske stat. Penge, som almindelige mennesker må betale gennem deres gas regning. Man kunne også have valgt at fastfryse gas- og olieprisen i EØS landene og i stedet have indført rationalisering af gassen og olien.

Men selvfølgelig. Det ville jo så også gå ud over de rige og ikke kun fattig familier. Og er du rig er du komplet ligeglad med om en liter benzin koster 10 kr. eller 20 kr..

Frederik Schwane

Jeg ville ønske, at vi var bedre til at skille skæg for sig og snot for sig.

Hvis de få CEO'er vi har i Danmark sparede sig selv væk, ville det ikke batte mange decimaler på klimaregnskabet; det gør det til gengæld, når alle mennesker gør det. De store tals lov.

Klimakamp og klassekamp er ikke det samme!

I virkeligheden skal klassekampen omtænkes i den italesatte klimakamp; vi skal alle være lige fattige.

Problemet med den forståelse af klimakampen, der ytres her er, at den er nationalt orienteret, og vores forbrug batter ikke ret i det globale klimaregnskab. Så hvad er det egentlig vi vil?

Vil vi bringe os selv i en passiv position, hvor vi bliver et fattigt lille land med få mennesker, der kan se med på sidelinjen, at de lande med store befolkninger og ditto befolkningstilvækst eksploderer energiforbruget, fordi de da også vil have de goder, der klassisk tilhører middelklassen og op. Se på Kina og Indien. Så kan vi godt socialisme os ind i denne passive tilstand.

Eller vil vi kapitalisme os ind i en helt anden position, hvor vi skaber miljøvenlige teknologier og rent faktisk får en position på energimarkedet globalt set, hvor vi er proaktive og aktive partnere i at løse klimaproblemerne - og bevidstheden om denne - for de andre lande i verden. Her får vi reelt en mulighed for at ændre noget, og her udnytter vi det eneste råmateriale, vi overhovedet har til rådighed; en højtuddannet befolkning og en befolkning, der klassisk er anerkendt for R&D.

Just saying...

Ib Jørgensen

Fra Per Clausens FB--side:
I en verden, hvor klimaforandringer og stigende ulighed ødelægger livsbetingelserne for masser af mennesker, er der brug for grundlæggende forandringer. Der brug for revolutioner, hvor der gøres op med miljømæssig og klimamæssig uansvarlighed - og hvor frihed, lighed og solidaritet bliver de dominerende værdier. Det var baggrunden for, at jeg for 10 år siden, sagde, at vi havde brug for en revolution inden for de næste 20 år - og at dette også var en mulighed.
Det mener jeg stadig og derfor mødes vi i Jomfru Aneparken (Aalborg) den 15. juli klokken 15 for at snakke om, hvordan udviklingen har været de seneste 10 år - og hvordan vi kan være med til at bane vej for de nødvendige samfundsforandringer, fortsætter Per Clausen.
Mit indspark ti dette møde i Jomfru Ane parken:
Det vi skal stile efter er ikke et socialistisk samfund. Det er et samfund hvor produktion og forbrug er tilpasset de betingelser som naturen kræver overholdt. Det vil bl.a. sige et samfund, hvor vor frihed til at producere og forbruge er stærkt reguleret. Af hvem? Af producenter som kan indse nødvendigheden af en sådan samfundsindretning, fordi det er dem selv der står for produktionen, samtidig med at de kæmper for at redde naturen og overleve.
Lad os derfor først slå fast, hvad vi kan tillade os, så vi kan få en fornemmelse for, hvad en sådan revolution vil kræve af os.
Per har ret når han siger, at det kan i hvert fald ikke lykkes indenfor det produktions- og forbrugsregime som vort nuværende system har stillet til vor disposition og som i vid udstrækning dikterer vore krav til livet. Det er disse krav som vi med tvingende nødvendighed må ændre.