Leder

EU kalder sig grøn leder, men går nu forrest i greenwashing

Med vedtagelsen i Europa-Parlamentet af EU’s taksonomi bliver investeringer i naturgas og atomkraft i en overgangsperiode rubriceret som grønne investeringer. Det er en sejr for de gamle stormagter i unionen, men et nederlag for EU’s grønne autoritet globalt
I EU-kommissionens taksonomi er atomkraft og naturgas inkluderet som midlertidige løsninger i en udvikling frem mod et fuldstændigt rent energisystem. Her er det et atomkraftværk i Cattenom, Frankrig.

I EU-kommissionens taksonomi er atomkraft og naturgas inkluderet som midlertidige løsninger i en udvikling frem mod et fuldstændigt rent energisystem. Her er det et atomkraftværk i Cattenom, Frankrig.

Pascal Rossignol/Ritzau Scanpix

Udland
7. juli 2022

EU er ikke en tryllekunstner, som kan forvandle sort til grøn. Men efter et relativt snært flertal i Europa-Parlamentet onsdag vedtog den såkaldte taksonomi fra kommissionen, som tillader naturgas at blive rubriceret som »bæredygtig investering på de finansielle markeder«, må man sige, de prøver at bilde os ind, at de har magiske evner.

Kommissionens idé med taksonomien var, at EU som politisk aktør gennem et rubriceringssystem skulle påvirke finansielle aktører til at investere direkte i rene energikilder og på den måde accelerere den grønne omstilling. Lande som Rusland, Sydafrika og Bangladesh har ifølge Financial Times tilsvarende rubriceringssystemer, hvor naturgas ikke regnes for en grøn energikilde. Men i kommissionens taksonomi er atomkraft og naturgas inkluderet som midlertidige løsninger i en udvikling frem mod et fuldstændigt rent energisystem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Det viser blot endnu en gang at EU styres af traditionelle erhvervsinteresser, de interesser hvis profit bygger på ødelæggelse af naturgrundlaget.

Men hvem gør ikke det? Først den dag kapitalen ser en økonomisk interesse i at lave en grøn omstilling vil vi få den. Når det på kort sigt kan betale sig ikke at forurene. På lang sigt ved vi jo godt at det ikke kan betale sig at ødelægge naturgrundlaget, men det hindrer os ikke i at profitere på at gøre det nu. Sådan har vi indrettet vores økonomiske system. Naturen er blot en gratis losseplads for vores affald og en ressource for vores (over)forbrug. Omkostningerne fra forureningen er ikke integreret i markedspriserne, men bæres af fællesskabet. Systemet bygger på overtroen eller løgnen om evig økonomisk vækst i et endeligt system. Og folket støtter op, se blot køerne i lufthavnene og på motorvejene med glade ferierejsende som er fuldstændig ligegyldige overfor den forurening de skaber, bare de kan komme væk til sol og billig sprut.

Anders Bentsen, Gitte Loeyche, Lillian Larsen, erik jensen, Alvin Jensen, Alan Frederiksen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Carsten Munk, Katrine Damm, Marianne Stockmarr, Jeppe Lyngsø Bundgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Eskildsen

Kapitalen ser en interesse i vindmølleindustrien, det er vist synligt for alle.

Jan Eskildsen

IPCC's seneste udmeldinger : akraft skal være en del af fremtidens stabile energiforsyning – hvis man vil minimere udslippet af CO2. Da IPCC repræsenterer den videnskab, som Information og andre danske medier tilbeder, går jeg ud fra, at vi fremover kan læse mere uvildigt stof om atomkraft og den udvikling, som er i gang flere steder med mindre reaktorer af en ny type.

Bo Jensen, Malte Nielsen, Brian Andersen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Ved ikke lige hvad gas laver i EU's nye beslutning, men så absolut ja tak til atomkraft.

Bo Jensen, Malte Nielsen og erik jensen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jan Eskildsen: ja, fordi vind er konkurrencedygtig selvom der ikke er afgift på CO2 udledninger. Industrien har ingen fordomme, kun profit tæller. Derfor er kapitalen ingen hindring for den grønne omstilling - hvis bare vi lægger afgift på forurening så det kan betale sig ikke at forurene.

Den slags afgifter vil også gøre akraft mere konkurrencedygtig

Søren Fosberg

Utroligt at akraftfolket ikke har fattet den finte i stedet for at fyre al krudtet af på at nedgøre VE.

Malte Nielsen

Vågn dog op fra 70’er-dvalen!
Kernekraft er grøn energi, og det bliver kun grønnere og mere sikkert og mindre affaldsproducerende, som forskningen gør fremskridt: Nye reaktortyper kan eksempelvis trække energi ud af gamle reaktorers brændselsaffald, både så affaldsmængden reduceres og så niveauet af radioaktivitet reduceres - og her taler vi ikke bare små reduktioner, men faktisk ret stor reduktioner.
Kernekraft er pt. ikke nødvendigvis** den mest rentable løsning, men dog leverer det, når vinden ikke blæser og solen ej skinner - og den sikkerhed vil der med 100% sikkerhed stadig være behov for i fremtiden.
Nej, det er ikke udledningsfrit at udvinde brændsel til kernekraft, men hvis vind, sol, bølger og vand skal kunne garantere strøm, når vejrforholdene ikke er til det, så er der behov for nogle seriøse energilagre overalt i verden. Som det ser ud i dag, vil den slags anlæg også kræve temmeligt mange ressourcer, medmindre man har mulighed for at hæve vand op i et højtliggende reservoir (en stor dæmning kræver dog også mange ressourcer, og kan være ligeså ødelæggende som et worst-case scenarie for kernekraft-nedsmeltning, når dæmningen går i stykker pga. terror eller dårligt vedligehold: https://youtu.be/THQbBrXaAfU)
Man kommer meget nemt til at fremstå som en kæmpestor hyklerisk klaptorsk, når man påstår, at kernekraft ikke er rentabelt, fordi man vender det blinde øje til de ressourcer, der er blevet postet i energilagring, men som stadig ikke har udsigt til at løse problemet med energimangel, når vinden ikke blæser. Hvis man skal sammenligne VE og kernekraft, så skal man huske at medregne omkostningerne for de ekstraanlæg, der er nødvendige, før VE kan garantere energisikkerhed. Det være sig energilagre samt spredning af risiko ift. energimangel ved at etablere flere typer VE, der kræver forskellige vejrforhold. Med andre ord: Man skal ikke sammenligne prisen på et kernekraftværk med prisen på en vindmøllepark, men med prisen på vindmølleparken plus prisen på energilager plus prisen på en solcellepark til den vejrlige risikospredning.

Jomfru Ane Bands disciple har en tendens til sige “vi løser energilagringen i morgen”, men når det kommer til kernekraft nægter de at tale om morgendagens muligheder.

**Når jeg som investor eller privatperson skal investere i energiproduktion, så er jeg bedøvende ligeglad med samfundets behov for forsyningssikkerhed - det eneste, der interesserer mig, er omkostningerne til anlæg og vedligehold ift. den mængde strøm, jeg kan forvente at sælge i anlæggets levetid. Her er VE efterhånden en åbenlys vinder.
Som politiker og energiplanlægger, er man dog nødt til at tænke over det overordnede energimiks ift. forsyningssikkerhed, og så duer det sgu ikke at lægge alle æg i én kurv og kun bygge vindmøller, selvom de på papiret er billige.

Anders Bentsen

Glem atomkraft og vindmøller ect. fusionsenergi er meget tæt på at være en realitet, og det ER allerede bekræftet at virke i testforsøg.

Oxford, UK: First Light Fusion (First Light), the University of Oxford fusion spin-out, today confirms it has achieved fusion. The UK Atomic Energy Authority (UKAEA) has independently validated the result.

This is the first time fusion has been achieved using the unique targets developed by First Light, and the corresponding projectile technology. First Light’s mission is to solve the problem of fusion power with the simplest machine possible. Projectile fusion is a new approach to inertial fusion that is simpler, more energy efficient, and has lower physics risk. First Light has achieved fusion having spent less than £45 million, and with a rate of performance improvement faster than any other fusion scheme in history.

Anders Bentsen jeg er så absolut fan af fusionsenergi og har fulgt teknologien tæt lige siden mine studiedage på Aarhus Universitets fysikstudie.
Men der er bare rigtig mange skridt tilbage før den teknologi kan gøre en forskel.
Første er at få brændende plasma, altså mere energi ud af systemet lokalt i plasmaet end man giver ind i plasmaet. Der er vi ret tæt på, og forventer at ITER vil opnå dette.
Næste problem er at få mere energi ud af maskinen samlet set end der kommer ind i den. Det er sværere, men vi forventer også at ITER kan dette.
Men så er der problemet med at få maskinen til at køre i længere tid ad gangen, herunder hvordan man servicerer den over for slid. Det er netop en af de problemer der skal undersøges og løses med ITER.
Herefter skal man ud fra en fungerende prototype udvikle en kommerciel reaktor.
Først da kan man begynde at konstruere de fusionsreaktorer der kan sende energi på markedet.

Det er alle fusionsteknologier der står med disse udfordringer, ikke kun Tokamakker som ITER. Også First Light og lignende inertial fusion systemer, stellarator reaktorer, laserbaserede systemer og alle andre fusionsteknologier skal have løst problemerne.

Jeg tænker at en ret optimistisk vurdering er at der går to årtier før de første kommercielle fusionsreaktorer.
Og derfor er både eksisterende atomkraftværker, 4. generation og 3+ generations værker meget, meget relevante.
Det samme er alle de andre klimavenlige teknologier som vind, sol, bølge, vand osv. (Nej Dan Jørgensen, at fælde skov til biomasse er ikke klimavenligt).