Leder

Italien vakler, men euroen holder: Nu er det tid til rentestigning

Europa kigger forskrækket på det politiske kaos i Italien, mens euroen svækkes, inflationen stiger, og ubehagelige rentestigninger står for døren. Men udsigterne er stadig stabile for euroen – desto mere er det tid til en nødvendig rentestigning
Det er elendig timing for både Italien og hele Europa, at den tidligere ECB-chef Mario Draghi vil trække sig som premierminister i Italien.

Det er elendig timing for både Italien og hele Europa, at den tidligere ECB-chef Mario Draghi vil trække sig som premierminister i Italien.

Lukas Barth/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
16. juli 2022

Det ligner en krise i sig selv: For ti år siden reddede ECB’s chef Mario Draghi måske euroen med løftet om at gøre »whatever it takes«. Nu er ’Super Mario’ formentlig ved at trække sig som premierminister i Italien, hvor han har skabt et forbløffende opsving – og håb om mere stabile tilstande i Europas tredjestørste økonomi, der har en statsgæld på hele 150 procent af BNP.

Draghis deroute er elendig timing for både Italien og hele Europa i en tid, hvor Ruslands krig har skabt historisk høj inflation, og Centralbanken fra næste uge forsigtigt går samme vej som verdens øvrige store centralbanker: Med en rentestigning, der er nødvendig for at tæmme inflationen, men også øger risikoen for recession.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Det er forkert at sige, at det er Ruslands krig, der har skabt historisk høj inflation. De økonomiske forudsætninger for høj inflation er en kombination af en række økonomiske sammenfald.

I forbindelse med corona - krisen søgte en række centralbanker (f.eks. ECB og Den amerikanske Centralbank) at holde efterspørgslen "kunstigt" oppe ved at sætte gang i "seddel - pressen", bl.a. for at undgå recession. Desuden medførte corona - krisen en række "flaskehalse", der medførte forhøjet efterspørgsel inden for en række sektorer, hvilket også har medvirket til inflation.

Det vil være mere korrekt at sige, at Ruslands krig har skabt høj inflation som konsekvens af en bestemt økonomisk skabt situation i Vesten som følge af corona - krisen. Hvis ikke efterspørgslen i Vesten var blevet holdt "kunstigt" oppe for at undgå recession, ville udviklingen have set anderledes ud.

kjeld jensen, Poul Søren Kjærsgaard og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Torben Siersbæk

Når jeg bruger citationstegn er det for at fremhæve, at jeg godt ved, at jeg bruger forenklede talemåder, som typisk er anvendt i den journalistiske dækning af økonomiske spørgsmål, men som reelt dækker over mere komplekse økonomiske sammenhænge.

Hvis jeg ikke brugte disse forenklede talemåder, kunne det nemt resultere i en længere økonomisk redegørelse, som fik karakter af en lærebog i økonomi. Hvem er interesseret i at læse den?

Ja, prisstigninger på energi er primært et resultat af Ruslands overfald på Ukraine, det benægter jeg ikke, men energi er kun udtryk for en sektor ud af mange, der påvirker den samlede inflation, og energipriserne vil uden tvivl stabilisere sig, når nye forsyningskilder er etableret i Vesten.

Den inflationsskabende effekt af ødelæggelsen af Ukraines hvede- og solsikkeeksport er ligeledes udtryk for en mindre del af det samlede inflationsbillede.

"»Det er stort set alt, der falder nu. Nogle råvarer er faldet med 10 procent, på andre er prisen ligefrem halveret, men næsten alt falder«, siger Tom Bundgaard, der er chefanalytiker hos råvareanalysevirksomheden Mintec og har beskæftiget sig med råvarepriser siden starten af 1990’erne."

"Hans klare vurdering er, at priserne vil fortsætte med at falde fra nu af. Det skyldes, at priserne var irrationelt høje, allerede før krigen i Ukraine brød ud, og krigen har kun presset priserne endnu længere væk fra deres rationelle niveau, forklarer Tom Bundgaard.

At priserne var høje allerede før krigen, skyldes blandt andet, at centralbankerne havde pumpet masser af penge ud i samfundet under coronakrisen, vurderer chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank".

Kilden er her.: "Slut med historisk høj inflation? Nu styrtdykker prisen på råvarer" i Politiken d. 11/7:
https://politiken.dk/oekonomi/art8876905/Slut-med-historisk-h%C3%B8j-inf...

En lige så god artikel er Informations "Nyd sommeren – for økonomisk set kan det blive »et rigtig, rigtig skidt efterår" (d. 14/7):
https://www.information.dk/indland/2022/07/nyd-sommeren-oekonomisk-set-k...

"Samtidig er priserne på en lang række råvarer som madolie, hvede, stål og tømmer faldet i de seneste uger. Ligesom med kobber er mange råvarer nærmest tilbage på niveauet før Ruslands invasion. På den ene side er det et tegn på, at de globale forsyningsproblemer, som opstod under pandemien, er ved at forsvinde. Men på den anden side er det også et varsel om en stigende frygt for økonomisk krise.

»Det er allerede en konsensushistorie, at det bliver et rigtig, rigtig skidt efterår,« siger Andreas Steno Larsen".

"Det seneste års tid har økonomer verden over diskuteret, om inflationen mon var et midlertidigt eller mere vedvarende fænomen. Indtil videre har prisstigningerne ikke vist tegn på afmatning, men med de faldende råvarepriser og et bedre flow i forsyningskæderne vil vi formentlig snart se inflationen falde.

»Vi vil nok ikke komme til at se et egentligt prisfald,« siger Kristian Skriver, »men vi vil formentlig få en lavere inflation, altså en lavere prisstigningstakt«.

"»Inflation er nok det mest forsinkede nøgletal, der findes, hvilket gør det notorisk svært at bruge til at spå om fremtiden med. Et inflationsindeks kan måske hænge efter virkeligheden med op mod seks-ni måneder,« siger han.

Andreas Steno Larsen tror ikke på, at inflationen kan falde, medmindre økonomien går i recession.

"Vi bliver nødt til at have en negativ efterspørgsel i nogle måneder eller kvartaler i træk, før inflationen kommer ned,« siger han.

I øvrigt er det en forudsætning for at forstå international økonomi, at man har tilegnet sig kompetencer i at kunne gennemskue de økonomiske kredsløb". Sådanne kompetencer kan man bl.a. opnå ved at tage en eksamen i International Økonomi.

Poul Søren Kjærsgaard, Torben Siersbæk og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Bjarne Toft Sørensen - 16. juli, 2022 - 04:59

Se det hjalp jo gevaldigt.

Når man gerne vil formulere sig kort om stærkt komplekse emner kan resultatet blive ubrugeligt, sådan som jeg påstår at dit første bidrag er.

I din anden version går det meget bedre, så tak for det.

Du har ret i at en ordentlig uddannelse indenfor økonomi og politik er vældigt god at have, når man vil forstå hvad der sker i verden. Selv om min egen uddannelse er tæt på 50 år gammel er den stadig et godt fundament.

Bortset fra det faktum, at allerede covid-19 pandemien var en drivende faktor i inflationen, så synes jeg nok, at det er andre temaer i lederen, der er mere interessante.
F.eks. finder jeg det væsentligt at den fælles valuta - som en stribe hjemlige EU-"skeptikere" har taget livet af, lige siden den kom til - er med til at beskytte svagere økonomier.

Jeg påstår dog ikke hermed at den fælles valuta er uden problemer - især som følge af fraværet af en fælles finanspolitik.

Men det er en helt anden diskussion.