Leder

Er vi klar til otte milliarder mennesker på Jorden? Det kan vi blive nødt til

Det er resultatet af store civilisatoriske præstationer, at Jordens befolkning ifølge FN stiger til otte milliarder mennesker om lidt. Men det kræver endnu større fremskridt hos os at løse de problemer, som det er med til at skabe andre steder i verden
Deltagere i en masseyoga-session på Lal Bahadur Shastri Stadium i Hyderabad, Indien. Ud fra en ren klimabelastning kan man glæde sig over, at det er inderne, hvis gennemsnitlige CO₂-udledning per person kun er omkring en ottendedel af amerikanernes, der bliver flere af, skriver Rune Lykkeberg i denne leder.

Deltagere i en masseyoga-session på Lal Bahadur Shastri Stadium i Hyderabad, Indien. Ud fra en ren klimabelastning kan man glæde sig over, at det er inderne, hvis gennemsnitlige CO₂-udledning per person kun er omkring en ottendedel af amerikanernes, der bliver flere af, skriver Rune Lykkeberg i denne leder.

Noah Seelam/Ritzau Scanpix

Udland
13. juli 2022

Færre dør tidligt, og flere lever længere. Det er et resultat af den menneskelige civilisations ufattelige præstationer. Videnskabelige gennembrud, økonomisk fremgang og politiske fremskridt har ført til, at verdens befolkning i dette efterår ifølge en ny rapport fra FN forventes at passere otte milliarder mennesker.

Så tidligt som næste år vil Indien med 1,4 milliarder indbyggere blive verdens mest folkerige nation. Rapporten minder om, at det tog flere tusind år for verdens befolkning at nå op på én milliard mennesker, mens det kun har taget 11 år at vokse fra syv til otte milliarder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

I 1936, da mine forældre blev født var der ca. 2.000.000.000 mennesker på Jorde. Da jeg blev født i 1960 var der 3.600.000.000. Da min datter blev født i 2005 var der 7.500.000.000. Og når hun får børn er i 2036 er vi 9.500.000.000 sjæle på Jorden.

Kurt Nielsen, Rolf Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Groft sagt er befolkningsvæksten begrænset til Afrika mens den er stabiliseret i resten af verden. Men befolkningens størrelse er ikke den centrale parameter, det er derimod forureningen af naturgrundlaget. Og forureningen er en funktion af forbruget som styrer produktionen. Alt hvad der produceres ender som affald og affald der ikke recirkuleres ender som forurening af naturgrundlaget.

Vi i den rige del af verden har ingen befolkningsvækst, vi har derimod en forbrugsvækst. Vækst er det overordnede politiske mål i vores verden, især i de rige lande hvor det at bo i kæmpehuse, køre i ekstremt dyre biler uden nytteværdi og rejse titusinder af km for at flyde i solen på stranden med billige isafkølede drinks i hånden er selve livets mål. At vi så forgifter den natur som vores eksistens på lang sigt hviler på kan vi ikke tage os af, heller ikke når vi tilbringer endeløse timer i lufthavnenens eller motorvejenes køer på vej mod sydens hedebølger. Spanien, her kommer jeg.

Så ja, vi har ingen befolkningsvækst. Vi har derimod forbrugsvækst og dermed forureningsvækst. Det kunne vi gøre noget ved, afgifter på forurening der vil gøre det urentabelt at forurene og rentabelt ikke at forurene. Men det vil vi ikke, det vil ramme profitten for det erhvervsliv det baserer deres eksistens på at bruge naturen som gratis losseplads for produktionens affald. Det erhvervsliv som styrer vores samfund, fra politikere til økonomer til bilister til bønder til supermarkedets kunder og til de horder af turister der flokkes om at nedsænke deres fede kroppe i Middelhavets lunkne vande.

Jo, vi vil da gerne redde verden - bare det ikke går ud over vores lykkeskabende forbrug. Her trækker vi grænsen, afgifter på forurening, NEJ TAK!

Ole Svendsen, Arne Albatros Olsen, Rolf Andersen, René Hansen, erik pedersen, Karsten Nielsen, Marianne Jespersen, Ejvind Larsen, Per Selmer, nanna Brendstrup, Kim Vildnis, Ervin Lazar og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Man kan glæde sig over at det er inderne og andre med et lavt forbrug der bliver flere af. Men vent lige. Mon ret mange her, i Indien eller andet steds mener det er et mål at de med lavt forbrug fortsat skal have kun lidt?
Nej vel. De vil sp hurtigt som muligt forøge det, og gerne nå til tops så fremt der overhovedet er en mulighed. Så den holder nok ikke helt.

Frederik Schwane, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer og Nels Friis Christensen anbefalede denne kommentar
Kim Petersen

@Jeppe Theodor Lindholm: nogle burde bede WorldOMeter justere deres tal, da de er en anelse “off” i forhold til dine:

1927: ca. 2 mia.
1960: ca. 3 mia.
2005: ca. 6,54 mia.

Kilde: https://www.worldometers.info/world-population/world-population-by-year/

Ete Forchhammer

Hvis integrationen af de ukrainske flygtninge er en prøve på hvordan vi genopfinder os selv, hvad er så behandlingen af alle andre flygtninge en prøve på?!?

Ole Svendsen, Kurt Nielsen, erik pedersen, Frederik Schwane, Marianne Jespersen, Per Selmer og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

Vi skal have indført en afgift på børnefødsler.

Nils Lauritzen

Danmark dyrker indenfor landets grænser ca 26.000 kvadratkilometer. KU. har beregnet, at arealbehovet ved produktion af varieret vegetabilsk kost er ca 1300 kvadratmeter pr. person pr. år.
26.000 kvadratkilometer er lig med 26.000.000.000 kvadratmeter og vi kan altså brødføde 26.000.000.000/1300=.20.000.000 mennesker med det aktuelle landbrugsareal, hvis vi opgiver den animalske produktion.
Kød er ikke bare mord på dyr. Det er inddirekte mord på ca 13.000.000 mennesker pr. år.

uffe hellum, erik pedersen, Karsten Nielsen, Ejvind Larsen og Per Selmer anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Løsningen er ikke at hindre et øget forbrug men at udvikle et marked der reducerer forurening. For det er forureningen der er problemet. Det sker kun hvis vi etablerer et marked hvor det ikke kan betale sig at forurene - men kan betale sig ikke at forurene. Altså afgifter på forurening. Det må være rygraden i en strategi mod bæredygtighed og det centrale politiske mål i hele verden, jf Klimarådets anbefalinger til regeringen.

Det sker ikke af sig selv. Siden industrialismens begyndelse har vi haft et marked som har brugt naturgrundlaget som gratis losseplads for industriens affald. Dette gennemsyrer alle samfund, rige som fattige. En overgang til ikke-forurenende teknologier og cirkulær økonomi vil lægge de traditionelle industrier i graven, og de stritter imod af al kraft.

Hvor er de politiske ledere der kan vende udviklingen, i Danmark, i EU og i hele verden? Hvor er de befolkninger der vil og kan tvinge en bæredygtig udvikling igennem? Jeg ser ingen tegn på at vores politiske ledelse har forstået omfanget af de nødvendige ændringer. Og hvad angår befolkningerne vil jeg foreslå at tage ud til Kastrup og se køerne af folk der insisterer på at komme ned til hedebølgerne i syden.

uffe hellum, Ole Svendsen, Inge Lehmann, Karsten Nielsen og Nils Lauritzen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Undskyld men som en der har læst bogen the emty planet, og lancets raport om befolknings udviklingen, der har et peak i henholdsvis. 2050 eller et peak i 2062 på

8-9 milliarder eller for lancet rapporten 9-9½ milliard. ja så virker FNs rapport nærmest usansynlig. især er tallet for europa og asien helt i hampen uansynligt når man tager fertiltieten der er faktuel til efterretning, både europa og nordamerika har en negativ fertiltiet under 2.1 og markant under ja indien har ramt 2.1 i fertiltiet og vil ikke som FN demografologerene forventer tage et u turn op i fertiltiet mens fertiliteten er styrtdykkende i afrika. og mellemøsten

frem for at være kritisk overfor denne data vi er severet for af FN vælger informatiion og sluge den råt da det jo er FN og FN kan ikke tage fejl. i 2015 lavede FN deres sidste prognose som der sagte 11.2 milliarder med et peak i år 2100 i denne prognose peaker man så også matematisk mærkeligt set overfor den tidligere prognose samtidigt men ved 10 milliarder.

jeg ved at hele den offielle venstrefløj vil forsøge og slagte mig på slagtebænken for dette indlæg. for man må ikke kritisere FN. selv ikke når FN så tydeligt begår fejl. verden er nu så tæt på en fertiltiet på 2.0 som verden nogensinde har været det ja matematisk set kan vi allerede nu ha ramt 2.1 barn pr global kvinde, da corona krisen har forhindret mange graviditeter i hele verden hvilket er et globalt fernomen.

men FN kan ikke tage fejl selv om de så selv retter deres egne prognoser. og lad os lige hvile ved det ord PROGNOSE i en demografisk befolknings prognose for hele verden er der følgende faktore, fertiltieten og levealderen der spiller ind, altså forøges levealderen ja så bliver vi flere mendesker på jorden, og øges fertiltieten ja igen flere mendesker i verden vi lever så i en verden hvor vi bliver ældre, og der fødes stadigt færre børn, med en ultra lav fertiltiet. det er GANSKE ENKELT MATEMATISK umuligt, at europa sydøstasien og nord amerika kan ha henhosvist status que befolkning og øget befolkning i dette senarie da fertiltieten er negativ begge steder, men malhunisterne i FN vil ha ret om det så bare er på papiret i prognoserne, derfor denne meget store afstand mellem virkeligheden og prognoserne fra FN, mens der så til FNs kredit jo er tale om et medium prognose. ud af de tre der laves. i år 2000 forventede man så i øvrigt omkring 17 milliarder mendesker i år 2100 , i denne median prognose, hvor vi så nu er nede på omrking 10 milliarder og mit bud er at man omkriing år 2030 ja der vil man så være omkring 9 milliader og vil nu ha flyttet peak til omkring 2070 mens den faktiske verden peaker omkring 2050. mellem 8-9 milliarder da vi ikke kan flytte folkesundheden radikalt mere i vesten. og at kineserne også viser sig at dø faktisk pænt før man forventer da rygning er meget udbredt i denne del af asien,

mens prognoserne fra FN forventer tal der er ja mere og mere uransynelige.

Søren Fosberg

Martin, din præmis er åbenbart at alle forurener lige meget og at befolkningstallet er eneste parameter for forbrug og forurening. Du overser stædigt og konsekvent at væksten i forbrug er det politiske mål i alle og især de rige lande, de lande som ingen betydelig befolkningsvækst har.

Men en befolkningsvæks på nul og en økonomisk vækst på 2 procent er akkurat lige så skadelig som en befolkningsvækst på to procent og en forbrugsvækst på to. En dansker har en købekraft på 20-50 gange en afrikaners, du kan jo overveje hvordan hans købekraftvækst på to procent forholder sig til Afrikas befolkningsvækst på to procent.

Min pointe er at den kritiske parameter ikke er befolkningstallet men købekraft og dermed forbrug og forurening. Det positive er at koblingen mellem købekraft og forurening kan brydes hvis vi justerer markedet således at det ikke er rentabelt at forurene, altså lægger afgift på forurening. Det kan lade sig gøre fordi vores forbrug i ekstrem grad er unyttigt - nice to have - men de fattiges krav til vækst overvejende handler om nødvendigt forbrug - need to have.

Men det vil lægge de traditionelle økonomiske magthavere i graven - og det er (stadig) dem der bestemmer.

Inge Lehmann

Nu vil jeg lige kaste lidt grus i maskineriet.

Vi kan logisk set ikke have haft evig vækst siden man begyndte at hylde princippet. Der må også være en del død henover fra f.eks. krige, naturkatastrofer og konkurser.

Døden går vækstfortalerne gerne let og elefant henover.

Problemet er, at den genopbygning og vækst vi har haft, skyldes let udnyttelse af fossilenergi og fællesnaturværdier uden at betale hvad overudnyttelsen koster.

Vi skal til at betale hvad det koster nu og kun bruge hvad der er råd til, længere er den ikke, hvis vi vil have et klima, der understøtter civilisationer.

Humlen er, hvordan bliver ressourcerne fordelt retfærdig.

Lige nu har vi mange mennesker, der efter covid, tager ud at flyve trods at de burde vide, det har vi ikke råd til.
Men samtidig mener de, at det er ulandes befolkningsstørrelse og børnefødsler, der skal gøres noget ved, før de kan bekvemme sig.

Ps faktisk er fertiliteten faldene på hele jorden uden man ved hvorfor.

Søren Fosberg hvor har du fået information/læst om danskeres og afrikanernes købekraft?

Jeg er oprigtigt interesseret fordi Afrika er rigtig stor og meget forskelligt. Ligeledes vil en typisk SAS direktør jo også have en hel anden slags købekraft end folk på kontanthjælp, pension, SU, førtidspension, ledighedsydelse eller working poor I Tyskland.

Jeg tror, at vi i vores generaliseringer nogen gange bliver for unøjagtige.

Søren Fosberg

Inge: jeg har følgende GNP i US$/Capita

USA: 57000
Europa: 34000
Afrika: 2.200

Men samtidig skal det huskes at Gini koeff er langt højere i Africa (Sydafrika topper med 63) og i USA.
(De kommunistiske lande Kina og Vietnam har forresten også meget høje Gini koeff. )

Resultatet er at mange hundrede millioner, måske milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom uden adgang til " nice to have" men som kæmper med det yderste af neglene for overhovedet at overleve (need to have).

Imens øger de rige i alle lande deres luksusforbrug og lader de fattige kvæles og forgiftes i affaldet.