Leder

Sæt en stopper for EU-midlerne til Putins beundrer i Ungarn

Ungarns autokratiske leder Viktor Orban har smidt hæmningerne med sin racistiske kritik af Vestens åbne samfund og sin underdanige forståelse for Putins imperialisme. EU kan ikke smide Ungarn ud af unionen, men man bør kappe den økonomisk støtte
Weekendens Pride Festival med optog i Ungarns hovedstad Budapest står i skærende kontrast til den tale landets premierminister, Viktor Orbán, holdt samme weekend under et besøg i Rumænien. Her talte han om et racerent Ungarn.

Weekendens Pride Festival med optog i Ungarns hovedstad Budapest står i skærende kontrast til den tale landets premierminister, Viktor Orbán, holdt samme weekend under et besøg i Rumænien. Her talte han om et racerent Ungarn.

Ferenc Isza/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
28. juli 2022

Kontrasten gjorde kun optrinnet mere absurd: Mens titusinder af mennesker dansede gennem Budapest ved den årlige Pride Festival, talte Ungarns autokratiske leder, Viktor Orbán, i den forgangne weekend dunder mod EU, NATO og Vestens dekadence.

Kontrasten viser, at Ungarn er mere end et Orbán-land. Samtidig sætter billederne en ramme for, hvad der er på spil. Orbáns kamp mod det liberale Vesten handler om individuelle frihedsrettigheder, men ikke kun det: Kampen handler også om det europæiske demokratis fremtid, og om Europas forhold til Rusland, som udfordrer folkeretten og den europæiske fredsorden med forsøget på at ødelægge den ukrainske stat.

Reaktionerne på Orbáns tale kom som bestilt fra en lang række politikere og ngo’er. For ud over sin apokalyptiske tale om Vestens nedtur trak Orbán også racekortet med udtalelser om, at lande, hvor europæiske og ikkeeuropæiske mennesker blandes, »ikke længere er egentlige nationer«. Desto lykkeligere, at der »ikke foregår raceblanding« i Ungarn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi var jo nogle, der mente, at det var alt for tidligt at invitere de tidligere østlande indenfor i EU; men det var det jo nok ikke, når man ser på den risiko, som Rusland udgør - og i så fald i endnu højere grad ville have udgjort for det demokratiske Europa.

Peter Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen, Søren Kristensen, Torben Siersbæk, Marianne Stockmarr, Holger Nielsen og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Ungarn underminere NATO og EU indefra, måske det er på tide at de bliver sat godt og grundigt på plads, alternativt så må de få stolen for døren! Vi kan ikke have et land der indirekte støtter Putin vældet,

Viktor Orban bør overbevises om, at han står på den forkerte side af historien, taber holdet, og at det på længere sigt hverken er godt for Ungarns ry eller generelt på Ungarn som land.

Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Ungarn er det man kalder 5 kolonne i NATO og EU
Svagheden ved EU er, at man kan ikke smides ud.

Jeppe Theodor Lindholm

Grådighed efter billig arbejdskraft fik lande som Ungarn med i EU. Det kan vi bl.a. takke Venstre og Ander Fogh Rasmussen for. I første omgang fik Danmark dispensation for arbejdskraftens frie bevægelighed i 10 år. Men ikke så snart de øst Europæiske EU lande blev lukket indenfor i Danmark i 2014 startede balladen. Løntrykkeri og tyvekoster i uanede mængder vant vej fra Danmark og øst på.

Foreløbig har Storbritannien taget konsekvensen og har som følge deraf forladt EU.

Og hvis ikke Viktor Orbáns Ungarn, efter de racistiske udtalelser Orbán er fremkommet med, bliver alvorligt irettesat vil flere følge med.

De krav der stilles for at et land kan blive medlem af EU skal helt klart også følges efter landet er blevet medlem. Eller må det have konsekvenser og i yderste konsekvens betyde et land må forlade EU.

Søren Kristensen

Ungarn kan ikke smides ud og hvad angår regler, så ligger de fast indtil man ændrer dem.

Erik Karlsen

"Foreløbig har Storbritannien taget konsekvensen og har som følge deraf forladt EU."

Jeppe,
det er næppe på af løntrykkeri, at England og Wales fik Storbritannien til at forlade EU.

Jeppe Theodor Lindholm

De afgørende brexit stemmer kom fra en utilfreds lavtlønnet arbejderklasse, som så deres forsørgelse truet af millioner af billig arbejdskraft fra øst Europa, som gennem arbejdskraftens frie bevægelighed fandt vej til Storbritannien.

- Så Erik, jo det er det.

Peter Beck-Lauritzen

Var det ikke en ide, Orban, at genskabe det Østrig-Ungarske rige? - nu du er igang. Et rent Ungarn! Ja, mange ungarere har forladt Ungarn i tidernes løb, ofte pga "klimaet", - det politiske! Så er Orban ved at rense ud i befolkningen? dem der er med og ud med dem der er imod? Han er en skændsel! EU, klap alle kasser i. Orban skal ikke have en eneste €, før han opfylder de accepterede optagelseskriterier i EU traktaten!